Mødedato: 12.12.2019, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Orientering om udmøntning af Budget 2020

Se alle bilag

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at udvalget tager orientering om udmøntning af det vedtagne budget 2020 på udvalgets område til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog Budget 2020 den 3. oktober 2019.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har nu fordelt budgettet (tilførsler, reduktioner, bevillingsophør, demografitilpasning mv.) for 2020 på forvaltningens aktiviteter og decentrale enheder.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges her til orientering denne udmøntning af budgetændringerne 2019 - 2020.

Løsning

Indstilling giver et overblik over udvalgets samlede budget i 2020. For en specificeret udmøntning henvises til bilag 1. Sundheds- og Omsorgsudvalgets (SOU's) Budget 2020 består, jævnfør Borgerrepræsentationens beslutning d. 31. oktober 2019,  af bevillingerne på styringsområderne service, anlæg, overførsler og finansposter, jævnfør tabel 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. vedtaget budget 2020

Vedtaget budget 2020

2020

1.000 kr.

Bevilling Sundhed

664.277

Bevilling Ældre

3.773.475

Bevilling Administration

164.128

Service i alt

4.601.880

Bevilling Anlæg

84.281

Anlæg i alt

84.281

Bevilling Aktivitetsbestemt Medfinansiering af Sundhedsvæsenet

1.929.566

Bevilling Overførsler

28.987

Bevilling Særligt dyre enkeltsager

-2.472

Overførsler i alt

1.956.081

Bevilling Finansposter

138.118

Finansposter i alt

138.118

Budget 2020 i ALT

6.780.360

 

I tabel 2 fremgår udviklingen i udvalgets serviceudgifter fra 2019 til 2020, som samlet set stiger med 66,1 mio. kr. til 2020. De enkelte poster gennemgås nærmere i nedenstående og særligt i bilag 1.

Tabel 2. Udvikling i serviceudgifter

Udvikling fra 2019 til 2020

Budget 2020

1.000 kr.

Service

Tilførsler budgetaftale 2020

81.044

Tilførsler fra tidligere budgetaftaler

5.678

Effektiviseringer og smarte investeringer

 

-54.039

Finansloven og eksterne midler (værdighedsmidler, ensomhed og styrket akutfunktion)

 

67.262

Bevillingsophør 2020

-30.994

Demografitilpasning (og sund aldring)

-6.539

DUT

11.061

Øvrige korrektioner

-7.419

Udvikling i serviceudgifter i alt

66.054

Tilførsler i Budgetaftale 2020
Servicetilførslerne udgør 81 mio. kr. i 2020. Tilførslerne udspecificeres i bilag 1 (afsnit 1.3.), hvor de enkelte indsatser beskrives nærmere. Der tilføres desuden 5,7 mio. kr. fra tidligere budgetaftaler.

Tabel 3. Tilførsler budget 2020

Tilførsler

Budget 2020

1.000 kr.

Service

SU1. Forventet merforbrug i 2020 og frem på specialiseret rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade (need to)

 

 

7.996

SU2. Praktikpladsaftalens økonomiske konsekvenser for Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (need to)

 

 

38.500

SU5. Realisering af fremtidens Sølund (need to)

 

0

SU7. Fasttilknyttet læge på plejehjem - videreførelse af bevilling og tillægsbevilling

 

4.750

SU6. Aktive Børn i Forening – flere børn fra udsatte områder inkluderes i positive fællesskaber i idrætsforeninger

 

 

775

SU9. Indsatser til fremme af psykisk sundhed

10.000

SU10. Vær med hele livet – indsatser der understøtter Københavns Kommunes nye Ældrepolitik

 

 

2.650

SU20. Demografiregulering af § 79-bevilling til ældreklubber

 

3.200

Bevillingsudløb - Billigere mad til hjemmeboende ældre

 

1.000

Bevillingsudløb - Bedre normering i de tidligere aftentimer

 

6.600

SU16. Sund trivsel blandt børn og unge – headspace København – videreførelse af bevilling

 

1.000

SU26. Madskoler for ældre

1.300

Charter til arbejdsfællesskaber

893

BI5 – Need to: Behov for flere rehabiliteringsmøder

 

1.800

BI8 – Rettidig omhu: Medfinansiering af lave sagsstammer som forudsætning for deltagelse i ”Flere skal med 2”

 

 

600

Budgetaftale 2020, i alt

81.044

Tilførsler fra tidligere budgetaftaler
SOU tilføres 5,7 mio. kr. i stigende profiler fra tidligere budgetaftaler, så der tilføres flere midler til allerede igangsatte indsatser. Disse tilførsler dækker blandt andet over en stigende profil på 2,3 mio. kr. til indsats omkring luftforurening, 0,9 mio. kr. til udgifter til specialiseret rehabilitering og 0,8 mio. kr. til konvertering af demenspladser på Klarahus.

Effektiviseringer og smarte investeringer 

Effektiviseringer i 2020
Udvalgets effektiviseringsbidrag til 2020 er -70,4 mio. kr. Heraf udgør -41,9 mio. kr. forvaltningsspecifikke effektiviseringer, dvs. de effektiviseringer, udvalget godkendte ved 2. behandlingen af udvalgets budgetbidrag den 25. april 2019. Disse fremgår af bilag1, fra side 14). 

De resterende effektiviseringer udgør samlet -28,5 mio. kr., og udgøres af stigende profiler på forvaltningsspecifikke investerings- og effektiviseringscases, indkøbs- og tværgående effektiviseringer. Disse reduktioner dækker blandt andet over omkonvertering af de sidste almene rehabiliteringspladser til midlertidige plejepladser (-3,2 mio. kr.), udrulning af brug af kip- og vendesystemer om natten til de sidste plejehjem (-6,2 mio. kr.), færdigimplementering af indsatser vedr. tidlig indsats og opsporing af kronisk sygdom (-3,5 mio. kr.) og nye indkøbseffektiviseringer (-5,3 mio. kr.). 

Smarte investeringer i velfærden
SOU godkendte desuden d. 15. august 2019 fire investeringscases smarte investeringer i velfærden), hvis effektiviseringspotentiale, vil indgå i udvalgets effektiviseringsbidrag til budget 2021.

Derfor tilføres SOU samlet set 2,8 mio. kr. i anlæg og 12 mio. kr. i service i 2020 til implementeringsomkostninger. Derudover er der samlet set afsat ca. 30 mio. kr. til drift af indsatserne i 2020. Her udgør drift af det kommende københavnertilbud om rehabilitering på specialiseret niveau til borgere med erhvervet hjerneskade 29 mio. kr. i 2020.

Finansloven og eksterne midler 
Foruden tabel 3 tilføres SOU statslige midler til 'styrket akutfunktion' (8,2 mio. kr.) samt 'pulje til bekæmpelse af ensomhed' (5,6 mio. kr.) fra økonomiaftalen 2019. Derudover videreføres de statslige midler til 'bedre bemanding' og 'midler til værdig ældrepleje' på i alt  80,9 mio. kr. i 2020.  

Bevillingsophør 2020

I 2020 har SOU bevillinger fra tidligere budgetaftaler, der ophører i 2020, på i alt -31 mio. kr.

Disse bevillingsophør blev forelagt udvalget d. 14. marts og d. 25 april 2019, hvor det blev besluttet ikke at videreføre bevillingerne inden for egen ramme. En række bevillingsophør blev dækket ifm. budgetforhandlingerne om Budget 2020. Det drejer sig om indsatserne:

  • faste læger på plejehjem - videreførelse af satspulje-midler samt fastholdelse af nuværende serviceniveau (4,75 mio. kr. i 2020 og frem).
  • bevilling til §79 til tilbud og aktiviteter i ældreklubberne (samt demografiregulering af ældreklubberne i 2020 - 2023) 3,2 mio. kr. i 2020, 3,7 mio. kr. i 2021, 4,2 mio. kr. i 2022 og 4,7 mio. kr. i 2023)
  • bedre normering i de tidlige aftentimer (6,6 mio. kr. årligt i 2020-2023),  
  • Ungerådgivning i Headspace København (1 mio. kr. i 2020) 
  • fastholdelse af tilskuddet på 9 kr. til hovedret til borgere, der modtager mad med udbringning (1 mio. kr. årligt i 2020-2023).

DUT-midler

DUT-korrektioner udgør i 2020 11,1 mio. kr. Disse poster gennemgås i bilag 1 (s. 40)

Demografitilpasning

SOU's budget demografitilpasses hvert år, så budgettet reguleres på basis af udvikling i antallet af ældre. Demografitilpasningen af udvalgets budget inkl. korrektion for sund aldring udgør -6,5 mio. kr. i 2020 og består af:

  • Tilførsel på 25,9 mio. kr. i 2020 vedr. demografi og sund aldring,
  • Budgetreduktion på -34,7 mio. kr. vedr. køb af pladser samt
  • Tilførsel på 2,2 mio. kr. vedr. leje af servicearealer (Moderniseringsplanen).

Øvrige korrektioner

Foruden ovenstående budgettilførsler og -reduktioner består Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget også af en række andre korrektioner, som i 2020 summerer til -7,4 mio. kr. De øvrige korrektioner består af tilførsler på elevområdet på 1,7 mio. kr., en tilførsel på 5,6 mio. kr. til rekrutteringspuljen (puljen er specifikt målrettet rekrutteringsudfordringerne på ældre- og sundhedsområdet), overførsler til Koncern Service vedr. lønanvisning på -17 mio. kr. samt huslejekorrektioner på 2,2 mio. kr.

Forskudte effektiviseringer

I forbindelse med udmøntning af budget 2020 effektuerer forvaltningen også effektiviseringer fra tidligere budgetaftaler, som ikke tidligere er udmøntet på de decentrale enheder. Det drejer sig blandt andet om udmøntning af effektiviseringer som følge af introduktionen af overblikteknologi på driftsenhederne (-3,6 mio. kr. i 2020 og -7,2 mio. kr. i 2021 og frem) og implementering af økonomisystemet Kvantum (-8,2 mio. kr. i 2020 og frem). De forskudte decentrale udmøntninger af effektiviseringerne er sket under hensyn til driften og skyldes blandt andet hensyntagen til ressourcetrækket ved implementering af Cura, forsinkelser i implementeringsunderstøttelse til driften samt den store omstillingsproces ved implementering af Kvantum. De forskudte effektiviseringer har været håndteret indenfor forvaltningens ramme på bevilling ældre, som følge af merindtægter på salg af pladser. 

Effektiviseringer vedr. systembesparelser i forbindelse med Kvantum i 2020 (2,7 mio. kr. i 2020 og frem) og overbliksteknologi (-9 mio. kr. i 2020, hvoraf -5,4 mio. kr. er varige, hvorfor effektiviseringskravet til budget 2021 øges med -5,4 mio. kr.) afventer nærmere udmøntning og placeres derfor indledningsvist hos Centralforvaltningen. 

Endvidere udestår realisering af den effektivisering, der skal findes på madområdet, idet det endnu ikke har været muligt at implementere ændring af leveringshyppighed og overgang til kold mad for hjemmeboende (-4,5 mio. kr. i 2020), da der ikke var fundet en leverandør efter endt udbud. Denne effektivisering afventer politisk stillingtagen, jf. Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet d. 24. oktober 2019.

Økonomi

Som beskrevet i bilag 1.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget udmeldes af forvaltningen til budgetenhederne med virkning fra den 1. januar 2020.

 

Lars Gregersen

                                  /Morten Sten Andersen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning

Til top