Mødedato: 12.12.2019, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Opfølgning på Mini-BRUS med udvalgte resultater fra BRUS Plejebolig 2019

Se alle bilag

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget:

  1. at udvalget tager orienteringen om udviklingen i resultaterne, for de 12 plejehjem, der indgik i Mini-BRUS, til efterretning (tabel 1 og bilag 1).

Problemstilling

De samlede resultater af brugerundersøgelsen blandt plejehjemsbeboere (BRUS Plejebolig) for 2018 viste en negativ udvikling på ni spørgsmål indenfor: inddragelse, ensomhed og socialt samvær samt information. På den baggrund godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget en handleplan for plejehjem den 14. marts 2019, herunder at der skulle gennemføres en opfølgende Mini-BRUS i sommeren 2019 på de plejehjem med størst udfordringer.

Forvaltningen orienterede d. 19. september 2019 Sundheds- og Omsorgsudvalget om resultaterne af sommerens Mini-BRUS. Samtidig besluttede udvalget at fremskynde afrapporteringen af den ordinære BRUS for de 12 plejehjem, så udvalget skulle forelægges en særskilt status d. 12. december, mens øvrige resultater forelægges første kvartal 2020.

Forvaltningen har derfor udarbejdet en særskilt afrapportering af resultaterne fra BRUS 2019 for de plejehjem, der indgik i Mini-BRUS i sommeren 2019. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres hermed om resultaterne.

Løsning

Som det fremgik af resultaterne fra Mini-BRUS, kunne der på de 12 plejehjem i sommer ses en statistisk signifikant positiv udvikling på tre spørgsmål mellem BRUS 2018 og Mini-BRUS 2019, mens der var tilbagegang på et enkelt spørgsmål.

Af den ordinære BRUS 2019 ses det, at den positive udvikling er fortsat, således, at der nu ses en signifikant fremgang på seks ud af de ni spørgsmål fra BRUS 2018 til BRUS 2019.
Forvaltningen bemærker, at der ikke er resultater for Kildevæld Sogn i BRUS 2019, da dette plejehjem er under lukning / flytning og dermed er undtaget fra BRUS Plejebolig 2019.

Samtidig viser resultaterne for de enkelte enheder (se bilag 1), at der er variation i resultaterne for udviklingen mellem 2018 og 2019. Udviklingen er dog overvejende positiv. Det betyder således også, at udviklingen på plejehjemmet Slottet, der havde en overvejende negativ udvikling ved Mini-BRUS-målingen, er vendt. 

Nedenstående tabel giver et overblik over resultaterne. Farverne viser om der er sket en signifikant positiv (grønt felt) eller negativ (rødt felt) udvikling i forhold til resultatet for 2018.

Tabel 1: Udviklingen for de (Mini-BRUS) plejehjem i 2018 og 2019

Spørgsmål

BRUS

2018

(n=434)

Mini-BRUS

2019

(n=462)

BRUS 2019 for Mini-BRUS Plejehjem

(n=436)

Inddragelse:

 

 

 

1. Får du støtte her på plejehjemmet, så du kan gøre de ting i din hverdag, som er vigtige for dig? *

66%

80%

83%

2. Tager medarbejderne hensyn til dine vaner og ønsker, når de hjælper dig? *

75%

76%

82%

3. Ved medarbejderne, hvad der er vigtigt for dig, når de hjælper dig? *

66%

64%

72%

Information:

 

 

 

4. Ved du, at du får, dét der hedder klippekort, som er en halv times hjælp om ugen, som du selv kan bestemme over i samarbejde med medarbejderne? *

46%

64%

68%

5. Føler du dig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du kan få? *

69%

59%

72%

Socialt samvær og ensomhed:

 

 

 

6. Synes du, at det generelt er rart at være sammen med de andre beboere? *

57%

55%

57%

7. Er der nogen, som du er særlig fortrolig med, og som du kan tale med, hvis du har problemer eller er trist? * (se note til spørgsmålet)

50%

75%

85%

8. Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre? **

6%

5%

4%

9. Sker det nogensinde, at du føler dig holdt udenfor? **

2%

3%

2%

* Andel der har svaret ”Ja”.

** Andel der har svaret ”Ja, ofte”. Andelen af besvarelser for ”Ja ofte” svarer til en reel ensomhedsproblematik i befolkningen ifølge udgivelsen: ”Ensomhed i befolkningen - forekomst og metodiske overvejelser” fra 2015 af Mathias Lasgaard & Karina Friis, Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. 10 procent svarer ”ja en gang imellem” på spørgsmål 8, og 3 procent svarer ”ja en gang imellem” på spørgsmål 9.

Note til spørgsmålet: ”Er der nogen, som du er særlig fortrolig med, og som du kan tale med, hvis du har problemer eller er trist?”. I BRUS 2019 blev der tilføjet en hjælpetekst til spørgsmålet, som interviewerne har kunnet gøre brug af. Hjælpeteksten kan have medvirket til at spørgsmål er fortolket og forstået anderledes end i BRUS 2018 og Mini-BRUS 2019. Dette kan være en af forklaringerne på udviklingen i resultatet for dette spørgsmål.

På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at de udvalgte plejehjem har arbejdet målrettet med at løfte deres resultater og at den iværksatte opfølgning på BRUS18 har virket hensigtsmæssigt. Forvaltningen har fortsat fokus på, hvordan SUF's enheder arbejder lokalt med opfølgning på BRUS og hvordan brugerundersøgelser kan bidrage til læring i hele organisationen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Alle resultaterne af BRUS Plejebolig 2019 bliver på vanlig vis fremlagt for Borgmesteren og Udvalget i første kvartal 2020.

Katja Kayser

                                  /Nanna Skriver

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning
Til top