Mødedato: 12.11.2015, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Tilsynsredegørelse 2014

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger den årlige redegørelse for den samlede tilsynsindsats på sundheds- og omsorgsområdet i 2014.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender tilsynsredegørelse 2014
  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Embedslægens årsrapport for tilsyn med plejecentre Københavns Kommune 2014 til efterretning (bilag 1). 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger én gang årligt et samlet overblik over resultaterne fra det foregående års eksterne tilsyn, herunder kommunale tilsyn og embedslægetilsyn. Den årlige redegørelse forelægges, når embedslægerne har aflagt deres rapport, hvilket i år først er sket den 2. september 2015. 

Løsning

I 2014 har fem plejecentre desværre fået konstateret alvorlige fejl og mangler ved Embedslægetilsyn og en kommunal sygeplejeleverandør har fået konstateret alvorlige fejl og mangler i det kommunale tilsyn. Dette er en stigning i forhold til 2013. Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om dette samt opfølgning herpå på mødet den 19. marts 2015.

Tilsynsresultaterne peger på kvalitetsproblemer, der bør forbedres. Det gælder især dokumentation og medicinhåndtering, mens tilsynene ikke har fundet væsentlige fejl og mangler i plejen og behandlingen af borgerne. Forvaltningen forsøger på forskellige måder at håndtere de specifikke kvalitetsproblemer og styrke kvaliteten bl.a. via en ny, samlet organisering af kvalitetsarbejdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Embedslægetilsyn 2014
Embedslægen gennemfører ét årligt uanmeldt tilsyn med den sundhedsfaglige indsats på de plejecentre i kommunen, der forrige år ikke klarede tilsynet tilfredsstillende. Ved tilfredsstillende tilsynsresultater har embedslægerne besluttet, at en plejeboligenhed ikke skal have tilsyn det efterfølgende år. I 2014 blev der gennemført tilsyn med 31 plejecentre, mens 11 plejeboligenheder var fritaget på grund af et godt resultat i 2013. I 2015 er 16 plejecentre fritaget på grund af et godt resultat i 2014. Antallet af plejecentre, der er fritaget for tilsyn er større i 2015, fordi Embedslægen har lempet kriterierne for fratagelse.

Tilsynsresultaterne i 2014 er gennemsnitligt på lidt lavere niveau end i 2013 (Tabel 1). 


Tabel 1.  Resultater fra Embedslægetilsyn 2014 og 2013

København

Hele landet

 

Antal plejecentre

Procent

Procent

 

2014

2013

2014

2013

2014

1. Ingen bemærkninger

2

1

7%

3%

3%

2. Fejl og mangler, meget ringe patientsikkerhedsrisiko

14

13

45%

42%

42%

3. Fejl og mangler, med patientsikkerhedsrisiko

10

16

32%

52%

49%

4. Alvorlige fejl og mangler

5

1

16%

3%

6%

5. Anledning til alvorlig kritik

0

0

0%

0%

<1%

I alt

31

31

100%

100 %

100%

Gennemsnitlig score

(1- 5, 1 er bedst)

2,6

2,5


Resultatet for Københavns Kommune sammenlignet med hele landet er ikke tilfredsstillende, idet 16 pct. af de københavnske plejecentre har haft ”alvorlige fejl og mangler” i 2014´, mens landsgennemsnittet er 6 pct.

Mange af de fejl og mangler, som Embedslægen påpeger på plejecentrene, drejer sig om mangelfuld dokumentation.  Embedslægerne har på et møde med Københavns Kommune anført, at et grundlæggende problem er, at de forskellige dele i dokumentationen ikke stemmer overens og ikke hænger sammen. Der mangler således en rød tråd i dokumentationen.

Medicinhåndtering er andet et område, hvor Embedslægen har fundet fejl og mangler på mange plejecentre. På 18 plejecentre er der fx fundet uoverensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den medicin, der er anført i medicinlisten. Endelig er der på en del plejecentre problemer relateret til borgerens retsstilling, idet det ikke er anført, hvem der varetager beboerens helbredsmæssige interesser (Se bilag 1).

Fejl og mangler i sundhedsfaglig dokumentation påvirker ikke nødvendigvis plejen af beboeren. I nogle tilfælde dækker fejlene over forhold, der har mindre betydning for beboeren. Fx anses det for en fejl, hvis selve præparatnavnet er skrevet forkert på medicinlisten og den medicin borgeren får doseret, selvom indholdsstofferne er de samme.

Kommunale tilsyn 2014
Der gennemføres ét årligt, uanmeldt tilsyn med alle plejeboliger samt alle private og kommunale leverandører af hjemme- og sygepleje. Tilsynene fokuserer på servicelovområdet på plejecentrene og både på service- og sundhedslovområdet i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. De kommunale tilsyn skal vurdere, om borgerne får den hjælp, de har krav på, og om hjælpen er af en tilfredsstillende kvalitet. I de tilfælde, hvor der konstateres alvorlige fejl og mangler, gennemføres et opfølgende tilsyn.

I 2014 er der i alt gennemført 54 tilsyn med plejeboligenheder og hjemme-/sygepleje­leverandører.

Tabel 2.  Resultater, kommunale tilsyn  

 

Antal

Procent

 

2014

2013

2014

2013

Plejecentre  

Godkendt

35

38

83%

88%

Godkendt med mangler

7

5

17%

12%

Alvorlige fejl og mangler

0

0

0%

0%

Kommunal hjemmepleje

Godkendt

4

5

80%

100%

Godkendt med mangler

1

0

20%

0%

Alvorlige fejl og mangler

0

0

0%

0%

Privat hjemmepleje

Godkendt

1

5

50%

36%

Godkendt med mangler

1

9

50%

64%

Alvorlige fejl og mangler

0

0

0%

0%

Kommunal sygepleje

Godkendt

1

2

20%

40%

Godkendt med mangler

3

3

60%

60%

Alvorlige fejl og mangler

1

0

20%

0%

Kommunale tilsyn samlet

Godkendt

41

50

76%

75%

Godkendt med mangler

12

17

22%

25%

Alvorlige fejl og mangler

1

0

2%

0%

plejeboligområdet er alle plejecentre godkendt eller godkendt med mangler. Der er dog et fald i antallet, der blev ”godkendt” fra 2013-2014.

Inden for den kommunale hjemmepleje er tilsynsresultaterne lidt dårligere i 2014 end i 2013, idet en enkelt leverandør blev ”godkendt med mangler”, mens alle kommunale hjemmeplejeleverandører blev godkendt i 2013.
Resultaterne for den private hjemmepleje kan ikke direkte sammenlignes med 2013, idet der i 2014 kun var to store leverandører, mod mange flere mindre leverandører i 2013. 

Hos en enkelt hjemmesygeplejeenhed har tilsynet konstateret ”alvorlige fejl og mangler”. Ved et opfølgende tilsyn er leverandøren ”godkendt med mangler”.

Mange af de fejl og mangler, der er fundet ved de kommunale tilsyn, vedrører den faglige dokumentation. Det gælder særligt kvaliteten af dokumentationen i borgerens døgn- og ugeplan. Et eksempel på fejl, der går igen flere steder er, at borgerens ressourcer ikke er tilstrækkelig beskrevet i døgn- og ugeplanen.

I forbindelse med tilsynene med hjemmesygeplejen drejer fejl og mangler sig om mangelfuld dokumentation og manglende sammenhæng i dokumentationen. Men også medicinhåndteringen bredt set er flere steder problematisk. Det var især problemer med fejlagtig medicindosering, der var årsagen til, at én leverandør ikke blev godkendt ved det ordinære tilsyn i 2014.

Iværksatte initiativer
Forvaltningen arbejder pt. med en tilretning af tilsynskonceptet for de uanmeldte, kommunale tilsyn. Sundheds- og Omsorgsudvalgt skal drøfte sagen i november 2015 med henblik på endelig godkendelse i januar 2016.

I marts 2015 blev udvalget orienteret om resultaterne for tilsynene i 2014, herunder særligt de 5 kritiske Embedslægetilsyn. Udvalget fik samtidig en orientering om de foranstaltninger, som forvaltningen havde igangsat eller planlagt for at forbedre kvaliteten.

Nedenfor er en opdateret status på disse samt nye indsatser til understøttelse af kvaliteten: 

Generelt kvalitetsarbejde

  • Etablering af kvalitetsorganisation: Forvaltningen har nu etableret en kvalitetsorganisation. Hensigten med kvalitetsorganisationen er at sikre, at kvalitets­arbejdet drives fremad, og at der er sammenhæng i arbejdet.  Kvalitetsorganisationen skal identificere de større og tværgående kvalitetsudfordringer og finde ud af, hvordan der skal arbejdes systematisk med disse.
  • Henvendelse til embedslægerne: Forvaltningen har i juni afholdt et møde med Embedslægeinstitutionen og haft dialog om en række forhold vedrørende embedslægetilsynene, som efter forvaltningens opfattelse er uhensigtsmæssige. Mødet forløb konstruktivt og nogle tvivlsspørgsmål blev afklaret, ligesom flere af de punkter forvaltningen fremførte, blev taget til efterretning. Dette gælder fx, at forvaltningen, og ikke kun plejecentret, fremover får høringsudgaverne af tilsynsrapporterne tilsendt. På den måde vil forvaltningen blive tidligt orienteret ved kritiske tilsyn.

Medicin, herunder dokumentation på medicinområdet
  • Implementering af det Fælles Medicinkort. Det fælles medicinkort (FMK) er en database, som skal sikre, at sundhedsfaglige personer, der behandler borgerne, kan dele viden om, hvilken medicin borgeren aktuelt er i behandling med. FMK forventes implementeret i kommunerne i 2015. København starter implementeringen i lokalområdet Indre By/Østerbro i september og forventes at være bydækkende ved udgangen af året. I efteråret gennemføres undervisning i systemet i hele SUF. Samtidig forberedes samarbejdet med de praktiserende læger.
  • Implementering af PPS: PPS er en samling af ”Praktiske Procedurer i Sygeplejen”. I ord, billeder og film beskrives de sundhedsfaglige opgaver, der løses i den kommunale sygepleje og på plejecentrene. Systemet er udviklet til de norske kommuner og Københavns Kommune har fra 2015 indgået aftale med PPS for en tre-årig periode. Systemet er blevet implementeret i SUF i maj 2015. 
  • Sikker medicinhåndtering på plejecentrene. I 2015 vil forvaltningen i tæt samarbejde med plejecentrene analysere og udvikle nye arbejdsgange, metoder og arbejdsredskaber til at øge sikkerheden omkring medicinhåndteringen på plejecentre. Der vil blive fokuseret på: 
    • Doseringen af medicin
    • Håndteringen af medicin ved måltide
    • Overblik over medicinopgaver i løbet af døgnet/ugen.
  • ”Det mobile medicinrum” Fra starten af 2015 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen implementeret ”Det mobile medicinrum” i hjemmeplejen. Det består af en medicinkasse samt remedier til sikker medicinhåndtering. Det skal sikre bedre arbejdsbetingelser gennem overskueligt opbevaret og sorteret medicin, ens systematik samt remedier i alle hjem. I forbindelse med implementeringen er der flere plejecentre, der også har taget medicinkassen i brug, ligesom en del plejecentre har ønsket at få medicinkittet, der følger med medicinkassen.  
  • Analyse af de konkrete arbejdsgange Forvaltningen har planer om at analysere de konkrete arbejdsgange omkring håndtering af medicin på plejecentrene yderligere.  Forvaltningen har allerede fået meget nyttig viden igennem Projekt Friistitutioner, men har brug for en bredere erfaringsbase og vil derfor gennemføre observationsstudier på yderligere fire plejecentre.  

Dokumentation 

  • Mobile enheder på plejecentre: Mobile enheder på plejecentre er en del af forvaltningens samlede indsats for at understøtte dokumentation tæt på borgeren. Plejecentrene har fået bærbare computere med henblik på at kunne dokumentere direkte i den elektroniske omsorgsjournal, hvorved risiko for fejl reduceres.  
  • Skift af omsorgssystem: Det er besluttet, at forvaltningen skal gå i udbud med valg af omsorgssystem tidligere end planlagt. Beslutningen er taget, fordi det nuværende omsorgssystem KOS2 ikke lever op til forventningerne, og de løfter, der blev givet i kontrakten, ikke er opfyldt.
  • Afprøvning af nye døgn- og ugeplaner på plejecentre. En analyse af døgn- og ugeplanerne, der er det arbejdsredskab, hvori borgernes hverdag dokumenteres, har vist, at medarbejderne på plejecentrene generelt oplever, at de er lange og uoverskuelige. Bonderupgård og Egebo har som led i friinstitutionsforsøget i Vesterbro/Brønshøj/Husum udviklet nye, mere enkle modeller for døgn- og ugeplanen. I 2. halvår af 2015 udbredes forsøget til to plejecentre i hvert lokalområde, der skal afprøve en af de to modeller.
  • Revideret dokumentationsvejledning. Forvaltningen udarbejder i efteråret 2015 en forenklet vejledning for faglig dokumentation, der skal tydeliggøre den røde tråd i dokumentationen.
  • Kompetenceudvikling af ledere i forhold til prioritering af faglig dokumentation. I løbet af efteråret 2015 gennemføres kompetenceudvikling af ledere på forvaltningens institutioner med henblik på at styrke deres viden om faglig dokumentation.

Høring
Tilsynsredegørelsen har været i høring hos Ældrerådet. Ældrerådet finder det yderst kritisabelt, at Embedslægen fortsat finder anledning til at fremsætte kritik af medicinhåndteringen på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejecentre. Ældrerådet mener ikke, at Sundheds- og Omsorgsudvalget kan sidde kritikken overhøring og mener, det kalder på politisk handling. Høringssvaret vedlægges som bilag 2.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.


                            Lars Gregersen

                                                                                / Daniel Schwartz Bojsen

 

Beslutning

Socialdemokraterne (A) fremsatte følgende ændringsforslag:    
"At sundheds- og Omsorgsudvalget fremover modtager en halvårlig afrapportering om tilsynsområdet, hvor der redegøres for status og handleplan for at rette op på de fejl og mangler, der er konstateret i den årlige tilsynsredegørelse samt redegør for forvaltningens kvalitetsarbejde".

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Indstillingen blev godkendt

Socialdemokraterne (A) og Venstre (V) afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokraterne og Venstre finder det problematisk, at der foregår for mange fejl og mangler. På den baggrund vil det være nødvendigt regelmæssigt afrapportering inklusiv konkrete aktivitetsforslag til Sundheds- og Omsorgsudvalget for at sikre de ældre københavneres ve og vel”

Til top