Beretning for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i 2005
Beretning for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i 2005
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
Sager til efterretning
7. Beretning for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i 2005
SOU 317/2006 J.nr. 42/2000
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager beretningen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i 2005 til efterretning.
RESUME
Ifølge Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, skal Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed og hvert år forelægge en beretning for kommunalbestyrelsen.
Som udgangspunkt skal kommunen udøve omsorgspligten med
samtykke fra borgeren og uden brug af fysisk magt. Lov om social service
indeholder dog 5 undtagelser, hvor kommunen lovligt kan anvende magt. For alle disse indgreb er det en betingelse,
at der skal være en risiko for alvorlig personskade for den pågældende selv
eller andre.
Det er typisk udviklingen af ældre borgeres demenssygdom, der kan medføre et behov for indgreb i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Ifølge
Socialministeriets regler skal der ske registrering og indberetning af alle de
nævnte indgreb. Endvidere skal størsteparten af indgreb godkendes i forvaltningen
før de sættes i værk.
Antallet af indberetninger om magtanvendelse i 2005 ligger på samme niveau som de foregående år. Der har været i alt 64 indberetninger fra plejehjemmene, heraf har 1 sag været indbragt for Det Sociale Nævn. Sagen drejede sig om flytning uden samtykke.
Forvaltningen arbejder løbende på undervisning i håndtering og registrering af magtanvendelse.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
for årsberetningen
Udgangspunktet for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens administration af området er reglerne i Servicelovens § 109 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig nedsat psykisk funktionsevne.
Bestemmelserne er dels en præcisering af kommunens pligt til at undgå omsorgssvigt overfor den gruppe borgere, der ikke kan tage vare på sig selv og dels en understregning af, at omsorgspligten skal udøves uden brug af fysisk tvang.
Serviceloven opregner udtømmende 5 undtagelsesbestemmelser, hvor der alligevel kan anvendes magt, hvis en række betingelser er opfyldt. De 5 undtagelser er:
· Anvendelse af pejle- og alarmsystemer - § 109 a
· Fastholdelse - § 109 b
· Tilbageholdelse i boligen - § 109 c
· Anvendelse af beskyttelsesmiddel i form af fastspænding med stofsele for at forhindre fald - § 109 d
· Optagelse i særligt botilbud - § 109 e
Magtanvendelse udover de nævnte indgreb er som udgangspunkt ulovligt. Et indgreb kan dog helt ekstraordinært være lovligt, hvis det er begået efter betingelserne om nødværge/nødret i straffeloven. Overordnet skal der være tale om en forsvarshandling for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb.
For alle de nævnte indgreb er det en betingelse, at der skal være en risiko for alvorlig personskade for den pågældende selv eller andre. Det vil således være en væsentlig overtrædelse af omsorgspligten, hvis medarbejderne ikke griber ind.
Ifølge Socialministeriets regler skal der foretages en registrering og indberetning, hver gang et af de nævnte indgreb anvendes.
For størstepa rten af indgrebene skal der endvidere ansøges om godkendelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen før indgrebet kan iværksættes. Som eksempel herpå kan nævnes brug af et alarmsystem for at varsko medarbejderne om, at borgeren er på vej ud. Formålet er at undgå at borgeren forlader plejehjemmet alene og risikerer at komme til skade i trafikken.
I forbindelse med ansøgningen skal der udarbejdes en aktuel handleplan og der skal redegøres for, hvad der er forsøgt for at få borgerens samtykke til foranstaltningen. Hvis borgeren direkte modsætter sig indgrebet, vil der derudover være krav om godkendelse i Det Sociale Nævn.
Reglerne om indberetning giver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mulighed for at vejlede de udførende enheder om, hvordan de fremadrettet undgår magtanvendelse. Endvidere danner de grundlag for den årlige årsberetning.
2.
Magtanvendelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2005
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regi er det typisk udviklingen i borgerens demenssygdom, der kan medføre et behov for indgreb.
I 2005 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen registreret i alt 64 indberetninger. Foranstaltningerne fordeler sig således:
Alarm og
pejlesystemer
Der er etableret 13 foranstaltninger i form af alarmbrikker, pejlesystemer og ringemåtter.
Fastholdelse
Der er indberettet i alt 20 tilfælde af fastholdelse.
18 tilfælde vedrører brug af magt, hvor borgeren har haft en udadreagerende adfærd mod personalet eller medbeboere.
Indberetningerne fordeler sig på 8 udføreenheder.
6 af de 18 indberetninger kommer fra en institution, der er bolig for aktiv drikkende alkoholikere med en adfærd, der kan være problematisk at rumme i alment regi.
En institution har indberettet 5 tilfælde vedrørende den samme borger.
De øvrige indberetninger vedrører enkeltstående situationer.
2 indberetninger vedrører fastholdelse i personlige hygiejnesituationer.
Beskyttelsesmidler
I 12
tilfælde er der anvendt blødt bælte for at undgå fald. I tilknytning hertil er
der i 5 tilfælde – med samtykke fra borgeren – anvendt en ringemåtte som
faldforebyggende foranstaltning
Flytning uden samtykke
Der har
været 14 ansøgninger om optagelse i særligt tilbud uden samtykke fra borgeren,
som er behandles på følgende måde:
·
1 sag er godkendt
af Det Sociale Nævn
·
6 sager er
afgjort med samtykke fra den beskikkede værge
·
4 sager er
bortfaldet
·
3 sager er
under behandling.
3. Handlingsplan på området
Antallet
af indberetninger om magtanvendelse har udviklet sig således:
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
39 |
83 |
117 |
56 |
64 |
Stigningen
i antal indberetninger om magtanvendelse fra 2004 til 2005 er ikke signifikant.
Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurdering, at fokuseringen på
undervisning, pædagogisk støtte og vejledning i konkrete situationer, har været
medvirkende til, at antallet af indberetninger er på samme niveau som i 2004.
På plejehjemmene er man blevet dygtigere til at forudse problematiske
situationer og tilrettelægge en kompenserende indsats.
Forvaltningen
er dog opmærksom på, at der til stadighed
er behov for information,
undervisning og pædagogisk støtte til medarbejderne for at undgå
magtanvendelse.
Der er
derfor i løbet af sommeren 2006 udarbejdet en handlingsplan (vedlagt som bilag
1) for en indsats på området der iværksættes i 2006. Indsatsen består af følgende
initiativer:
·
Iværksættelse
af ny procedure for ansøgning og indberetning af magtanvendelse.
·
Revision af
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vejledning om magtanvendelse fra 2000.
·
Revision af
vejledning på KKnet.
·
Genoptrykning
af reviderede udgaver af informationspjecer til borgerne.
·
Iværksættelse
af uddannelse for medarbejderne.
·
Udarbejdelse af
en "kravspecifikation" til et elektronisk registrerings- og dokumentationssystem.
·
I
årsberetningen for 2006 indarbejdes skema over antal og typer af magtanvendelser
på de enkelte botilbud.
Fra 2006 er det besluttet at alle
indberetninger om magtanvendelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i første
omgang sendes til Demensteamet, der er
en udgående konsulentenhed, forankret i Demenscentret Pilehuset.
Ændringen er gennemført for at sikre, at relevante faglige og pædagogiske
kompetencer bliver inddraget i de enkelte sager. Juridisk Sekretariat står for
den juridiske kompetence på området. Ovennævnte indsats sker i samarbejde
mellem Demensteamet og Juridisk Sekretariat.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONO MI
Ingen.
HØRING
Indstillingen blev første gang sendt i høring i Ældrerådene samt Ældre Sagen i foråret 2006. Ældrerådene havde flere bemærkninger til indstillingen i deres høringssvar af 1. juni 2006 og der blev derfor afholdt et møde med repræsentanter fra Ældrerådene.
Ældre Sagen var tilfreds med det lille antal af magtanvendelser i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Et nyt udkast til indstilling blev efterfølgende forelagt for Ældrerådene og Ældre sagen.
Ældrerådene oplyser i deres høringssvar af 19. september 2006, at de er tilfredse med den til indstillingen vedlagte handlingsplan, men at de fortsat efterlyser en større offentlighed omkring magtanvendelse. Endvidere ønsker Ældrerådene, at Sundheds- og Omsorgsudvalget gør brug af erfaringerne fra sygehusområdet i forhold til utilsigtede hændelser.
I forhold til offentliggørelse ønsker Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at sikre, at de oplysninger der offentliggøres er et retvisende udtryk for de indgreb i selvbestemmelsesretten, der foregår i forvaltningen og afventer derfor implementeringen af de forskellige tiltag i handlingsplanen..
Med hensyn til utilsigtede hændelser skal Sundheds- og Omsorgsforvaltningen henvise til den opfølgning, der vil ske på dette område på Sundheds- og Omsorgsudvalgets temamøde primo 2007.
Ældre Sagen er ligeledes tilfreds med handleplanen og udtrykker desuden tillid til, at den kommende tilsynsaktivitet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil være en vigtig medspiller i forhold til at opnå det optimale resultat overfor borgerne.
BILAG
Bilag 1: Handlingsplan.
Bilag 2: Høringssvar fra Ældrerådene af 30. maj 2006 og 26. september 2006.
Bilag 3: Høringssvar fra Ældre Sagen af 1. juni 2006 og 19. september 2006.
Lene Sillasen
/ Tina Wahl