Medlemsforslag stillet af Lise Helweg (V) om etablering af videoovervågning i ældreboliger
Medlemsforslag stillet af Lise Helweg (V) om etablering af videoovervågning i ældreboliger
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 12. september 2002
4. Medlemsforslag stillet af Lise Helweg (V) om etablering af videoovervågning i ældreboliger
SOU 207/2002 J.nr. 35/2002
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget, med udgangspunkt i nedenstående redegørelse, drøfter Lise Helwegs (V) medlemsforslag
at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, at Sundhedsforvaltningen retter henvendelse til boligselskaberne for at henlede opmærksomheden på spørgsmålet om eventuel indførelse af videoovervågning
RESUME
Lise Helweg har i brev af 12. august 2002 anmodet borgmester Inger Marie Bruun-Vierø om at sætte forslag om etablering af videoovervågning i ældreboliger eller alternativt en forsøgsordning med etablering af videoovervågning i ældreboliger, beliggende i socialt belastede områder, på dagsordenen på et kommende Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde.
"1. Forslag om etablering af videoovervågning i ældreboliger.
Eller alternativt:
2. Forslag til forsøgsordning om etablering af videoovervågning i ældreboliger, beliggende i socialt belastede områder.
Motivation: KABnyt maj 2002 -"Videoovervågning skaber tryghed i ældreboliger". Beboerne i ældreboligerne i "Brevduebanen" på Frederiksberg kan på en lille skærm se, hvem de lukker ind i opgangen. Det giver tryghed.
En lignende ordning i Københavns Kommune vil naturligvis også skabe en sådan tryghed for vore ældre i ældreboliger"
Med lovgivningen for almene boliger og private andelsboliger m.v. er der gennemført et udstrakt beboerdemokrati. En beslutning om videoovervågning skal derfor træffes på et afdelingsmøde i den berørte boligafdeling - samtidig skal afdelingsmødet godkende den afledte påvirkning af afdelingens drift - i form af højere husleje. Efterfølgende skal et sådant projekt godkendes af tilsynsmyndigheden i forbindelse med lejestigninger og eventuel låneoptagelse. Det enkelte boligselskab har under forudsætning af tilstrækkelig likviditet mulighed for at bevilge et tilskud til anskaffelsesudgiften på ansøgning fra boligafdelingen.
Sundhedsforvaltningen har i dag anvisningsretten til 4.440 ældreboliger i Københavns Kommune. En konsekvent indførelse af videoovervågning ville med den oplyste pris pr. lejemål antage et omfang på omkring 30 mill. kr.
Forvaltningen kan tage initiativ til at henlede de forskellige boligselskabers opmærksomhed på spørgsmålet om eventuel indførelse af videoovervågning i ældreboligbebyggelser, specielt i socialt belastede områder.
Det vil være op til de enkelte afdelinger, i dialog med hovedselskabet, om der er tilslutning til at afse de fornødne midler til installation af videovervågning.
SAGSBESKRIVELSE
Lise Helweg har i brev af 12. august 2002 anmodet borgmester Inger Marie Bruun-Vierø om at sætte forslag om etablering af videoovervågning i ældreboliger eller alternativt en forsøgsordning med etablering af videoovervågning i ældreboliger, beliggende i socialt belastede områder, på dagsordenen på et kommende Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde.
"1. Forslag om etablering af videoovervågning i ældreboliger.
Eller alternativt:
2. Forslag til forsøgsordning om etablering af videoovervågning i ældreboliger, beliggende i socialt belastede områder.
Motivation: KABnyt maj 2002 -"Videoovervågning skaber tryghed i ældreboliger". Beboerne i ældreboligerne i "Brevduebanen" på Frederiksberg kan på en lille skærm se, hvem de lukker ind i opgangen. Det giver tryghed.
En lignende ordning i Københavns Kommune vil naturligvis også skabe en sådan tryghed for vore ældre i ældreboliger"
Sundhedsforvaltningen har i sagens anledning rettet henvendelse til KAB og kan oplyse følgende.
Med lovgivningen for almene boliger og private andelsboliger m.v. er der gennemført et udstrakt beboerdemokrati. En beslutning om videoovervågning skal derfor træffes på et afdelingsmøde i den berørte boligafdeling - samtidig skal afdelingsmødet godkende den afledte påvirkning af afdelingens drift - i form af højere husleje.
Efterfølgende skal et sådant projekt godkendes af tilsynsmyndigheden i forbindelse med lejestigninger og eventuel låneoptagelse.
Det enkelte boligselskab har under forudsætning af tilstrækkelig likviditet mulighed for at bevilge et tilskud som i tilfældet med "Brevduebanen", eventuelt via trækningsretsmidler hos Landsbyggefonden. Men udgangspunktet for behandlingen af en ansøgning vil være et ønske fra afdelingsmødet.
Ifølge det oplyste har boligafdelingen "Brevduebanen" selv betalt 1/3 af udgiften for videoovervågning over afdelingens drift. Den samlede pris for porttelefonanlæg med videoovervågning svarer til ca. 9.600 kr. pr. lejemål, renset for andre udgifter, der var med i projektet. Installationen blev foretaget på et tidspunkt, hvor porttelefonanlægget i forvejen var nedslidt og stod til udskiftning.
KAB oplyser, at man til andre boligafdelinger netop har indhentet en overslagspris, der kun udgør 6.000 kr. pr. lejemål - den store forskel skyldes, at kabelføring og andre konkrete forhold på "Brevduebanen" har gjort anlægsudgifterne højere end de forventes at blive i de ældreboligafdelinger, selskabet administrerer i Københavns Kommune.
Det er selskabets vurdering, at man i forbindelse med udskiftning af porttelefonanlæg - efterhånden som dette bliver aktuelt - bør overveje, om der skal etableres videoovervågning, da det er meget kostbart som en isoleret foranstaltning.
Tricktyverier som omtales i artiklen om "Brevduebanen" skønnes ikke i almindelighed at være et meget påtrængende problem, selvom det forekommer. Om tyverier i øvrigt henviser selskabet til et eksempel i Husum Vænge, hvor der har været problemer i den senere tid. Her skal beboerne på et afdelingsmøde i begyndelsen af september behandle et forslag om tyverisikring af vinduer i stueetagen, idet det er den vej tyvene kommer ind.
Sundhedsforvaltningen har i dag anvisningsretten til 4.440 ældreboliger i Københavns Kommune. En konsekvent indførelse af videoovervågning ville med den oplyste pris pr. lejemål antage et omfang på omkring 30 mill.kr.
Under hensyn til det ovenfor anførte om kompetenceforhold, økonomi m.v. kan forvaltningen imidlertid tage initiativ til at henlede de forskellige boligselskabers opmærksomhed på spørgsmålet om eventuel indførelse af videovervågning i ældreboligbebyggelser, specielt i socialt belastede områder.
Det vil være op til de enkelte afdelinger, i dialog med hovedselskabet, om der i forbindelse med løbende udskiftninger af porttelefonanlæg eller på anden måde er tilslutning til at afse de fornødne midler til installation af videoovervågning i den pågældende ældreboligbebyggelse.
Miljøvurdering
ingen
Økonomi
Ingen
Høring
ingen
BILAG
Artikel: Videoovervågning skaber tryghed i ældreboliger, KABnyt, maj 2002
Lau Svendsen-Tune /Lars Bo Bülow