Indførelse af fritvalgslovgivning (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 29. august 2002)

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 12. september 2002

2. Indførelse af fritvalgslovgivning (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 29. august 2002)

SOU 211/2002 J.nr. 27/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at frit valg lovgivningen vedrørende hjemmeplejen udmøntes ved at indføre valgfrihed og udarbejde selvstændige kvalitetskrav for ydelserne opdelt i følgende grupper: Grundig rengøring, tøjvask, indkøb, praktisk hjælp, personlig hjælp og madområdet.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de to modeller (hovedreglen eller udbudsforretning), der kan vælges i forbindelse med frit valg af leverandør.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning, at Sundhedsforvaltningen ikke opsiger nuværende indkøbs- og vaskeaftaler med private leverandører, førend der er et alternativ klar.

Folketinget har den 29. maj 2002 vedtaget L 130 – Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.).

Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Bestemmelserne om frit leverandørvalg (§ 75 c-75 e) træder dog først i kraft den 1. januar 2003.

Denne indstilling omhandler en redegørelse for bestemmelserne om frit leverandørvalg af personlig og praktisk hjælp, samt konsekvenserne af lovgivningen.

Ændringerne i loven vedrører:

• Ny struktur på servicelovens bestemmelser om tilbud primært målrettet ældre
• Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp
• Frit valg af ældre- og plejebolig, samt ret til fælles bolig med ægtefælle, samlever m.v., herunder refusion af boligstøtte
• Præcisering af retskravet på personlig og praktisk hjælp
• Fleksibel hjemmehjælp
• Selvvalgt hjemmehjælp
• Præcisering af Økonomi- og Erhvervsministeriets regler om statstilskud til hjemmeservice.

Lovændringerne, som ikke direkte vedrører frit valg af leverandører, er kort beskrevet i bilaget.

Med lovændringen er kommunen ubetinget forpligtet til at gøre det muligt for modtageren af personlig og praktisk hjælp efter §71 at vælge anden leverandør end kommunen.

Med lovændringen er det endvidere en forudsætning:

• at der klart kan skelnes mellem den kommunale myndighedsopgave og den kommunale leverandøropgave, så de reelle udgifter til leverandørvirksomheden kan gøres op.

• at der kan skabes lige konkurrencevilkår for private og kommunale leverandører.

• at de kommunale myndigheder fastsætter og offentliggør de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen.

• at der som minimum skal opgøres selvstændige kvalitetskrav for den personlige hjælp, for madordningen og for den øvrige praktiske hjælp (rengøring m.v.).

Herefter kan den kommunale myndighed vælge mellem to veje til at skabe den ønskede valgfrihed enten efter hovedreglen i loven, som er valgmulighed mellem alle kvalificerede leverandører, eller efter en undtagelsesbestemmelse (udbudsforretning).

Af hensyn til det videre arbejde med implementeringen af lovgivningen har Sundhedsforvaltningen behov for at få fastlagt, hvilke ydelser der skal udarbejdes kvalitetskrav for. Herudover er der behov for at få fastlagt rammer og principper for en række øvrige forhold i relation til udmøntning af lovgivningen i Københavns Kommune.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at der udarbejdes selvstændige kvalitetskrav for 6 forskellige ydelser: Grundig rengøring, tøjvaskeordning, indkøbsordning, praktisk hjælp, personlig hjælp og madordningen.

Herudover foreslår Sundhedsforvaltningen, at udvalget drøfter hvorvidt valgfriheden skal tilvejebringes efter hovedreglen i lovgivningen, dvs. frit valg mellem alle kvalificerede leverandører eller undtagelsesbestemmelsen, dvs. frit valg mellem 2-5 leverandører godkendt efter en udbudsforretning. Samt om der skal være en kombination af de to muligheder.

I indstillingen berøres også spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter, eller om det er hele kommunen, der skal kunne dækkes som leverandør, samt et spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles krav om, at leverandørerne skal kunne dække hele døgnet, når der er tale om personlig hjælp.

Konsekvenserne for madområdet vil blive vurderet og taget op i en selvstændig indstilling.

Rammerne for det videre arbejde med udmøntning af lovgivningen er endvidere afhængig af den bekendtgørelse, Socialministeriet i løbet af efteråret (forventes omkring 1. oktober 2002) vil udsende. Bekendtgørelsen vil indeholde de nærmere retningslinier for udfærdigelse af kvalitets- og priskrav, udfærdigelse og opdatering af informationsmateriale, retningslinier for indgåelse af aftaler med leverandører og hjemmehjælpsmodtagere m.v. Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde nærmere regler for udbud, herunder krav til udvælgelse af leverandører, betingelser for opdeling af udbuddet i distrikter og ydelser, samt bestemmelser om dispensationsmuligheder, klageadgang m.v.

Folketinget har den 29. maj 2002 vedtaget L 130 – Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.).

Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Bestemmelserne om frit leverandørvalg (§§ 75 c-75 e) træder dog først i kraft den 1. januar 2003. Lovændringerne, som ikke direkte vedrører frit valg af leverandører, er kort beskrevet i bilag.

Med indførelsen af §§ 75 c og 75 e i serviceloven pålægges de kommunale myndigheder i alle landets kommuner en forpligtelse til at give adgang for kvalificerede private leverandører af personlig og praktisk hjælp, og dermed skabe grundlag for, at hjemmehjælpsmodtagerne kan få valgfrihed mellem forskellige leverandører.

Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har tidligere behandlet sager, der relaterer sig til den ny lovgivning. Det drejer sig om:

• Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet: SOU 138/2000 – 10. april 2000, SOU 16/2001 – 29. januar 2001, SOU 402/2001 – 17. december 2001
• Fleksibel hjemmehjælp – oplæg: SOU 407/2001 – 17. december 2001
• Kvalitetsstandarder og serviceniveau i hjemmeplejen: SOU 313/2001 – 1. oktober 2001, ØU 269/2001 – 9. oktober 2001, BR 409/01 – 11. oktober 2001
• Egenbetaling for borgere tilknyttet vaskeordning i hjemmeplejen: SOU 357/2002 – 23. maj 2002, ØU 156/2002 – 4. juni 2002, BR 365/02 – 12. juni 2002
• Høringssvar vedr. lovforslagene om frit valg: SOU 87/2002 - 18. marts 2002.

Herudover er der sager med berøring til indkøbsordning og grundig rengøring.

De allerede eksisterende kvalitetsstandarder, der blev vedtaget i efteråret 2001, beskriver opgaverne og serviceniveauet i hjemmeplejen. Sundheds- og Omsorgsudvalget har på et tidligere tidspunkt besluttet, at der også skal udarbejdes kvalitetsstandarder for indkøbsordning og vaskeordning. For sidstnævntes vedkommende i forbindelse med sagen om ensartet egenbetaling.

Det er en forudsætning for valgfriheden at der klart kan skelnes mellem den kommunale myndighedsopgave og den kommunale leverandøropgave, så de reelle udgifter til leverandørvirksomheden kan gøres op, og der kan skabes lige konkurrencevilkår for private og kommunale leverandører. Det er ligeledes en forudsætning, at de kommunale myndigheder fastsætter og offentliggør de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen. Der skal som minimum opgøres selvstændige kvalitetskrav for den personlige hjælp, for madordningen og for den øvrige praktiske hjælp (rengøring m.v.).

Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at disse forudsætninger er opfyldt. Herefter kan den kommunale myndighed vælge mellem to veje til at skabe den ønskede valgfrihed.

De 2 muligheder for at skabe den ønskede valgfrihed mellem leverandører

Loven giver mulighed for to alternative modeller/veje for at skabe den ønskede valgfrihed. Begge modeller forudsætter en klar adskillelse af myndighedsopgaverne og leverandørvirksomheden samt fastsættelse og offentliggørelse af de kvalitetskrav, der stilles.

De to muligheder for at skabe den ønskede valgfrihed er enten efter hovedbestemmelsen (hovedreglen i loven), som er valgmulighed mellem alle kvalificerede leverandører, eller efter undtagelsesbestemmelsen (udbudsforretning). Disse er beskrevet nedenfor.

De kommunale myndigheder vælger selv, om de ønsker at bringe løsningen af alle typer af opgaver (personlig hjælp, madordning og anden praktisk hjælp) i udbud, eller om eksempelvis kun den praktiske hjælp skal bringes i udbud. De kommunale myndigheder kan ligeledes vælge om løsningen af opgaverne skal bringes i udbud i hele kommunen, eller kun i et eller flere distrikter. Såfremt der efter et udbud ikke er tilstrækkelig valgfrihed (2-5 leverandører), vil hovedreglen træde i kraft.

Valgfrihed efter hovedreglen

Efter hovedreglen i § 75 c skal de kommunale myndigheder offentliggøre såvel pris- som kvalitetskrav til leverandørerne. De kommunale myndigheder skal herefter indgå kontrakt med alle leverandører, der opfylder disse krav, og som ønsker adgang til at tilbyde deres ydelser til hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen. Kvalitetskravene skal være ens for alle leverandører – kommunale såvel som private – og skal bl.a. indeholde lovgivningsmæssige og kommunalpolitiske krav til ældreplejen, eksempelvis beslutninger om serviceniveau, værdier i ældreplejen, leverancesikkerhed, arbejdsmiljø, uddannelse m.m.

De kommunale myndigheder skal, i samarbejde med de godkendte leverandører, udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Informationsmaterialet, der løbende skal opdateres, hvis der sker ændringer i leverandørkredsen, skal udleveres til modtagerne af personlig og praktisk hjælp, og skal danne grundlag for deres valg af leverandør.

Dette vil i praksis betyde, at alle private leverandører, der lever op til de pris- og kvalitetskrav, som kommunen stiller, og som de kommunale leverandører også skal kunne leve op til, skal kommunen indgå kontrakter med, udarbejde informationsmateriale sammen med og udlevere materiale til modtagerne af hjemmehjælpen. Det er ikke muligt at begrænse antallet af leverandører.

Hovedreglen vil derfor formentlig betyde en absolut valgfrihed for borgerne. Samtidig vil modellen betyde et mere usikkert administrativt omkostningsniveau, idet omfanget af leverandører er usikkert. Det er ligeledes usikkert hvor mange leverandører der løbende vil komme og gå.

Det administrative arbejde med godkendelser af leverandører, udarbejdelse af kontrakter, informationsopgaven samt omfanget af samarbejdsrelationer, mødevirksomhed, it-tilretninger, enheder der skal afregnes med m.v. vil naturligvis øges efter antallet af leverandører, der byder sig til, og være afhængig af, hvor ofte der skal godkendes nye leverandører. Hertil kommer hele tilsynsopgaven, hvis omfang også vil afhænge af omsætningen og antallet af private leverandører.

Valgfrihed efter undtagelsesbestemmelsen - udbudsforretning

Som en undtagelse til hovedreglen kan bestemmelsen i § 75 e blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter den kommunale myndighed kan vælge at begrænse antallet af leverandører, ved i stedet at skabe valgfrihed gennem en udbudsforretning. Den kommunale leverandør vil i givet fald skulle byde ind på opgaverne på samme vilkår som eventuelle private leverandører. De kommunale myndigheder vil efter udbuddet skulle vælge 'de økonomisk mest fordelagtige' (formulering i henhold til EU udbud) leverandører til at varetage opgaverne. De kommunale myndigheder skal herefter indgå kontrakt med de valgte leverandører. Kontrakterne kan højst løbe over en periode på to år, hvorefter opgaverne enten skal bringes i udbud igen, eller der skal lukkes op for kvalificerede leverandører i overensstemmelse med hovedreglen i § 75 c.

Efter en udbudsforretning skal der være to til fem leverandører af personlig hjælp, to til fem leverandører af praktisk hjælp og minimum fem leverandører indenfor madordningen. Hvis dette mål ikke kan nås gennem udbudsforretningen, skal de kommunale myndigheder i stedet lade hovedreglen træde i kraft, så de kvalificerede leverandører i stedet får adgang til at tilbyde deres ydelser til hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen efter servicelovens § 75 c.

Dette vil i praksis betyde, at der skal gennemføres EU udbud for det antal ydelser, der ønskes i udbud. Endvidere vil det betyde, at den kommunale leverandør skal byde ind på opgaverne på samme vilkår som eventuelle private leverandører. Den kommunale leverandør vil således på lige vilkår med de private skulle vælges, som én af de to til fem leverandører.

Da kontraktperioden er to år, vil der hvert andet år skulle ske udbudsrunder. Omkostningsniveauet vil formentlig ikke være så usikkert som ved hovedreglen, idet informationsmateriale, kontrakt m.v. vil være koncentreret om udbudsfasen. Endvidere vil tilsynsopgaven samt omfanget af samarbejdsrelationer og enheder være kendt.

Ved valg af hovedreglen er beboere i plejehjem og lignende boligenheder ikke omfattet af det frie leverandørvalg. Der vil således også efter lovens ikrafttrædelse kun skulle være én leverandør i hver plejeboligenhed. Det skal dog tilføjes, at levering af ydelser i plejehjem og lignende boligenheder er omfattet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler om udfordringsret (lov nr. 373 §62a), som vil blive taget op i anden sammenhæng, hvorfor de kommunale myndigheder dog også vil skulle fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leveringen af serviceydelser til beboere i disse boligenheder.

Ved valg af undtagelsesbestemmelsen, hvor den personlige hjælp bringes i udbud, skal levering af ydelserne i plejehjem og lignende boligenheder også med i udbuddet. De leverandører, der ønsker at byde på den personlige hjælp til hjemmehjælpemodtagere i eget hjem, skal således alle have samme mulighed for at byde på levering af alle ydelser, personlig og praktisk hjælp, i én eller flere af plejeboligenhederne i kommunen. Der vil fortsat kun skulle være en leverandør i hver plejeboligenhed, men det skal være de almindelige konkurrenceregler der afgør, hvilken af de interesserede leverandører, der får kontraktsmæssig ret til at levere ydelserne. En leverandør, der ønsker at byde ind på levering af ydelserne i en plejeboligenhed, vil være forpligtet til også at byde på levering af personlig hjælp til hjemmehjælpsmodtagere i eg et hjem i kommunen/distriktet. Leverandørerne vil dog også kunne vælge alene at byde på levering af personlig hjælp til hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem.

I forbindelse med valg af enten hovedreglen eller udbudsforretning bør det overvejes, hvorvidt det er ønskværdig at begrænse antallet af leverandører eller ej.

Som nævnt ovenfor kan et stort antal leverandører og evt. en stor omsætning blandt disse vanskeliggøre samarbejdsrelationerne og koordineringsarbejdet både i forholdet mellem myndighed og leverandørerne (samarbejde, møder, information, tilsyn m.v. og endvidere øge det administrative arbejde) og i forhold til eksterne samarbejdspartnere (f.eks. hospitaler). Omfanget af leverandører, som vil ønske at byde ind på opgaverne, og som er kvalificeret, er ukendt. Dog har Københavns Kommune en størrelse, der må formodes at gøre den interessant for leverandørerne.

Såfremt der ønskes en begrænsning i antallet af leverandører (udbudsforretning), skal kommunen være indstillet på selv at være tilbudsgiver. Hertil kommer, at såfremt valgfriheden for den personlige hjælp ønskes i udbud, skal ydelsen på plejehjem og lignede boliger medtages. Da arbejdet med kvalitetsstandarder for plejehjemmenes og lignede boligers vedkommende ikke er færdiggjort og politisk godkendt kunne det være en mulighed at ansøge Socialministeriet om en dispensation til at undlade at medtage dette område i første udbud.

En overvejelse af at benytte begge muligheder i forhold til de forskellige ydelser m.v. vil endvidere være relevant.

I forbindelse med lovændringen skal der som minimum opgøres selvstændige kvalitetskrav for:

• den personlige hjælp,
• den praktiske hjælp
• madordningen

Det er op til den enkelte kommunale myndighed, om de tre ydelsestyper skal yderligere opdeles - eksempelvis kan madordningen opsplittes i levering og produktion, forskellige måltider m.v.

Med baggrund i de erfaringer, som der er gjort i hjemmeplejen i det sidste års tid med bl.a. ordninger, vil det være en mulighed at opsplitte hjælpen i følgende områder: Grundig rengøring, tøjvask, indkøb, øvrig praktisk hjælp, personlig hjælp samt madordning.

Grundig rengøring blev indført i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2002 med 2x3 timer årligt til alle modtagere af rengøring, og ydelsen forventes videreført i 2003 – muligvis med nedsat timetal. Flere bydele har lavet aftaler med private leverandører om levering af ydelsen, da hjemmeplejen ikke har været i stand til at levere ydelsen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke kvalitetsstandarder for grundig rengøring.

I forbindelse med arbejdet med budgetoverholdelse i 2001 blev der bl.a. indført tøjvaskeordninger i hjemmeplejen. Stort set alle bydele har i dag en eller anden form for tøjvaskeordning, enten i form af en aftale med et privat firma eller i form at en systematiseret ordning i hjemmeplejen evt. i samarbejde med et plejehjem. I forbindelse med sagen om borgernes ensartede egenbetaling for tøjvask, er det blevet præciseret, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for tøjvask.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at opsige de nuværende aftaler med private leverandører, før der eksisterer et alternativ.

Indkøbsordninger blev ligeledes indført i større stil i forbindelse med arbejdet med at overholde budgettet i 2001. På dette område er der ligeledes både aftaler med private firmaer og ordninger, der er forankret i hjemmeplejeregi.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at opsige de nuværende aftaler med private leverandører, før der eksisterer et alternativ.

Efter at tøjvask og indkøb er overgået til selvstændige ydelser (ordninger), indeholder praktisk hjælp primært ydelsen rengøring. Der er dog også enkelte borgere, der stadig modtager tøjvask eller indkøb, da de af plejemæssige årsager ikke kan omfattes af en ordning. For tøjvask er det eksempelvis borgere med vaskemaskine i eget hjem og for indkøb er det f.eks. borgere, der ikke selv er i stand til at bestille varer.

Personlig hjælp omfatter bl.a. hjælp eller støtte til en række forskellige ydelsestyper, bad, personlig hygiejne, af- og påklædning, kateter og stomipleje, toiletpleje, hudpleje, kropsbårne hjælpemidler, forflytning, vending/lejring m.m. I forhold til personlig hjælp skal der som minimum priskalkuleres 2 priser: Hverdag og ubekvemme tidspunkter. Der foreligger godkendte kvalitetsstandarder for personlig hjælp.

Madordning skal ligeledes være omfattet af frit valg og der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for området. Konsekvenserne for madområdet er endnu ikke vurderet. Dette vil blive fulgt op i en senere indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Antal distrikter

Den kommunale myndighed vil kunne vælge at opdele kommunen i forskellige distrikter. F.eks. kan kommunen opdeles i distrikter svarende til nuværende bydele, evt. et færre antal distrikter eller alternativt kan der stilles krav til leverandørerne om levering af ydelserne i hele kommunen.

Uanset valg af model er det muligt for hver af de ydelsestyper - der måtte vælges at arbejde videre med - at vælge forskellig geografisk størrelse for leverandørens levering af de forskellige ydelser.

Der vil være fordele og ulemper forbundet med valget af den geografiske størrelse, som leverandørerne af en ydelsestype skal dække. Nogle leverandører vil finde, at hele kommunen som dækningsområde er for stor, mens andre vil finde at en enkelt bydel ikke har kundeunderlag nok. Administrationen i forhold til leverandører vil ligeledes være afhængig af antallet af distrikter ved at flere distrikter muliggør at langt flere leverandører vil kunne byde ind på opgaverne.

I overvejelserne om distriktsstørrelse bør også indgå, hvorvidt der skal arbejdes efter hovedbestemmelsen (hovedreglen) i nogle distrikter og efter undtagelsesbestemmelsen (udbudsforretning) i andre distrikter. Det er muligt at differentiere dette og f.eks. sende grundig rengøring i udbudsforretning i hele kommunen, men samtidig lade indkøbsordninger blive udbudt efter hovedreglen i distrikter eller bydele.

I forhold til den personlige hjælp, som skal leveres hele døgnet kan det overvejes, hvorvidt det skal indgå som et særligt krav til leverandørerne, at de skal kunne dække både dag, aften og natplejen, om de skal kunne fravælge f.eks. natpleje eller om leverandører eksempelvis skal kunne specialisere sig i natpleje. Kommunen er således i dag selv organiseret med en central natpleje, der dækker hele byen – med undtagelse af Indre Nørrebro og Indre Østerbros natpleje. Socialministeriet har oplyst, at den kommende bekendtgørelse forventes at belyse, om det er tilladeligt at sætte et sådant krav. (Kravet vil formentlig virke som en barriere for mindre virksomheder.) En endelig stillingtagen bør afvente bekendtgørelsen.

Priskalkulationerne skal for personlig hjælp endvidere opsplittes afhængig af hvilket tidspunkt hjælpen leveres. Den foreløbige vejledning foreskriver som minimumskrav priser på dag og en pris på ubekvemme tidspunkter. I relation til ovenstående vil det formentlig være relevant med flere priser (f.eks. aften og natpriser).

Sundhedsforvaltningen vurderer, at efter processen med afklaring af de mange mulige modeller for at efterkomme lovkravet om den ønskede valgfrihed og en endelig politisk tiltrædelse, vil der være behov for en arbejdsproces, før lovændringen kan træde endeligt på plads. Arbejdsprocessen vil omhandle følgende forhold:

• Rammerne for Bum modellen og frit valg skal endelig på plads. Adskillelsen af myndighed og udførelse er ikke endeligt implementeret, idet ikke alle af de fire tidligere forsøgsbydele har gennemført BUM modellen endnu. Hertil kommer håndteringen af hele dokumentationsproblematikken og afregningsgrundlag i forhold til leverandørerne. KOS-systemet er i første omgang udviklet til at håndtere de kommunale leverandører. Der udestår et analyse og udviklingsarbejde, før KOS-systemet kan håndtere private leverandører.

• Arbejdet med kvalitetsstandarder for de områder, hvor de endnu ikke er udarbejdet - hertil kommer de øvrige kvalitetskrav, der skal stilles til de kommunale og private leverandører.

• Priskalkulationer for det valgte antal ydelser samt dækning af døgnet. Der skal laves priskalkulationer for det valgte antal ydelser. I den forbindelse vil en stikprøveundersøgelse af leverede timer eventuelt skulle gennemføres. Endvidere er der ny autoriseret kontoplan på vej fra Indenrigsministeriet, der understøtter lovgivningen om det frie leverandørvalg.

• Kontraktmaterialet, evt. udbudsmateriale, skal udarbejdes. I forbindelse med arbejdet med kundevalgsordninger foreligger en del materiale, som nødvendigvis skal tilrettes eller ændres i forhold til de nye lovændringer samt udvalgets valg af model/modeller for indførelsen af valgfriheden. Der vil endvidere være en del som bør overvejes på ny.

• Opbygning af administration i forhold til håndtering af det frie valg. Herunder både de løbende kontrakter, de mange øgede samarbejdsrelationer samt tilsynsopgaven.

• Udarbejdelse af informationsmateriale samt informationskatalog. Sidstnævnte skal ske i samarbejde med de private leverandører.

• Forberedelse af kommunens egen hjemmepleje med henblik på en konkurrencesituation. Der udestår et arbejde med informere og forberede den kommunale hjemmepleje på konkurrencesituationen.

Såfremt der vælges udbudsforretning for nogle eller alle ydelser, vil alene et EU udbud med prækvalifikations- og tildelingsfase tage minimum 5-6 måneder. Hertil kommer udarbejdelse af kommunens eget bud.

Endvidere vil rammerne for det videre arbejde med udmøntning af lovgivningen afhænge af den bekendtgørelse, Socialministeriet i løbet af efteråret (forventet omkring 1. oktober 2002) vil udsende. Bekendtgørelse vil indeholde de nærmere retningslinier for udfærdigelse af kvalitets- og priskrav, udfærdigelse og opdatering af informationsmateriale, retningslinier for indgåelse af aftaler med leverandører og hjemmehjælpsmodtagere m.v. Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde nærmere regler for udbud, herunder krav til udvælgelse af leverandører, betingelser for opdeling af udbuddet i distrikter og ydelser, samt bestemmelser om dispensationsmuligheder, klageadgang m.v.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2002, blev der afsat 500 mill. kr. pr. år til et generelt udgiftsløft på ældreområdet, herunder til de nye muligheder for frit valg i form af frit valg af plejeboliger og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp. I 2002 og 2003 fordeles midlerne efter en demografisk nøgle, mens fordelingsnøglen fra 2004 og frem drøftes i forbindelse med den planlagte udligningsreform.

De økonomiske konsekvenser af frit valg lovene og dermed udmøntning af midlerne fra ældrepakken indgår i de igangværende drøftelser om budget 2003.

-

Kort redegørelse for øvrige lovændringer (L130).

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow