Høring om demografikorrektion af budgetforslag 2006 samt budgetoverslagsårerne 2007-2009
Høring om demografikorrektion af budgetforslag 2006 samt budgetoverslagsårerne 2007-2009
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 12. maj 2005
Sager til beslutning
3. Høring om demografikorrektion af budgetforslag 2006 samt budgetoverslagsårerne 2007-2009
SOU 132/2005 J.nr. 6/2005
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler Økonomiudvalget
at godkende udviklingsplanen for hjemmeplejeområdet, som indeholder et løbende tilpasningsbidrag, der i 2006 udgør 13,5 mio.kr. Det skal sikre, at det politisk fastlagte serviceniveau kan fastholdes på trods af demografikorrektionen. Tilpasningsbidraget ydes i forbindelse med en udviklingsplan for hjemmeplejens tilpasning til demografien i budget 2006, således at tilpasningen kan foregå som en veltilrettelagt proces
at Økonomiudvalget beslutter at undtage hjemmesygeplejen fra demografikorrektionen. Demografikorrektionen på hjemmesygeplejen udgør cirka 2,0 mio.kr
at konsekvenserne af den reviderede demografiprognose for 2006 indregnes i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2006 svarende til en demografikorrektion på alene 60,5 mio. kr. for budget 2006, jf. beskrivelsen i nærværende indstilling
at konsekvenserne for økonomiaftalen vedrørende moderniseringsplanen på plejeboligområdet genberegnes og reguleres på baggrund af den endelig vedtagne demografikorrektion af Sundheds- og Omsorgsudvalget budgetramme for 2006.
Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget
at nærværende indstilling sendes til Økonomiudvalget som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar.
RESUME
Økonomiudvalget godkendte den 25. januar 2005 udvalgenes budgetrammer for 2006 (Indkaldelsescirkulæret, jf. ØU32/2005, 25. januar 2005), hvilket resulterede i en demografikorrektion af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme på -60,3 mio. kr. Samtidig bemyndigede Økonomiudvalget Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer, når der forelå en ny befolkningsprognose for 2006. Det fremgik endvidere af Indkaldelsescirkulæret, at der skulle ske en kvalitetssikring af beregningerne. Efter denne justering og kvalitetssikring skal Sundheds- og Omsorgsudvalget yderligere reguleres med -11,8 mio. kr., hvilket i alt giver -72,1 mio. kr.
Den yderligere demografikorrektion øger presset på hjemmeplejen om at tilpasse aktiviteter, forbrug og budget til helt nye vilkår. For at kommunens hjemmepleje ikke mister den kvalitet og produktivitet, som er opbygget i de senere år, er der behov for en udviklingsplan af hjemmeplejen, som skal sikre en veltilrettelagt proces, der håndterer udgifter forbundet med personaletilpasning samt særlige tilpasningsudgifter i forbindelse med flytning, retablering, ledelsesudvikling og organisatoriske processer ved sammenlægninger.
Derudover anbefaler Sundhedsforvaltningen at undtage hjemmesygeplejen for demografireguleringen.
Stigningen i demografikorrektionen på næsten 12 mio. kr. skyldes primært tilpasning af aktivitetsniveauet til niveauet i befolkningsprognosen for budget 2005 og ikke den faktiske demografiske udvikling i løbet af 2006. Det svarer til en efterregulering som følge af et lavere befolkningstal end forventet ved udgangen af 2005. Denne efterregulering øger kravet til reduktionen af Sundhedsforvaltningens serviceniveau og aktiviteter, hvilket giver yderligere reduktioner inden for hjemmeplejen samt lukning af flere pladser på plejehjemmene.
Dette indebærer også, at de økonomiske vilkår for moderniseringsplanen af plejeboliger genberegnes som følge af yderligere pladsreduktioner.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget godkendte den 25. januar 2005 udvalgenes budgetrammer for 2006 (Indkaldelsescirkulæret, jf. ØU32/2005, 25. januar 2005), hvilket resulterede i en demografikorrektion af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme på -60,3 mio. kr.
Samtidig bemyndigede Økonomiudvalget Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer, når der forelå en ny befolkningsprognose for 2006. Det fremgik endvidere af Indkaldelsescirkulæret, at der skulle ske en kvalitetssikring af beregningerne. Efter denne korrektion skal Sundheds- og Omsorgsudvalget yderligere reguleres med -11,8 mio. kr., i alt altså -72,1 mio. kr.
Økonomiforvaltningen har på denne baggrund sendt indstillingen om demografikorrektionen 2006 til høring i de berørte fagudvalg, herunder Sundheds- og Omsorgsudvalget. Der er svarfrist på høringen den 23. maj 2005.
UDVIKLINGSPLAN FOR HJEMMEPLEJEN
Hensigten med udviklingsplanen er at understøtte tilpasningen af aktivitetsniveauet på hjemmeplejeområdet til det faldende antal ældre uden at det påvirker serviceniveauet for de ældre, der fortsat modtager ydelser.
På hjemmeplejeområdet er kravet til reguleringen af hjemmeplejens økonomi steget markant fra 2004 til 2006. Det betyder, at hjemmeplejen står midt i meget store og fortsat stigende udfordringer om at tilpasse aktiviteter, forbrug og budget til helt nye vilkår.
Det sker samtidig med, at der er igangsat en stor tilpasningsplan på plejeboligområdet. Med en reduktion på 72 mio. kr. svarer det til, at knap 300 medarbejdere skal forlade ældreområdet i løbet af 2006.
Sundhedsforvaltningen er indforstået med, at der skal foretages en aktivitetstilpasning som følge af det faldende ældreantal og ønsker, at serviceniveauet over for borgerne fastholdes. Sundhedsforvaltningen mener dog ikke, at denne tilpasning kan ske i det ønskede tempo, idet der er en række omkostninger forbundet med en sådan voldsom tilpasning over så kort tid. Hvis ikke disse omkostninger tages alvorligt, er der fare for, at kommunens hjemmepleje mister den kvalitet og produktivitet, som er opbygget i de senere år som forudsætning for at klare konkurrencen i det frie valg.
Der er endvidere fare for det faktum, at der skal foretages markante tilpasninger i mange år frem, vil skabe et dårligt psyk isk arbejdsmiljø med deraf følgende medarbejderflugt. Det vil have store konsekvenser for produktiviteten, vikarudgifterne og ikke mindst for kvaliteten af plejen, da det kan frygtes, at de bedste medarbejdere er dem, der først vil søge væk.
På denne baggrund foreslår Sundhedsforvaltningen, at der – analogt til aftalen om moderniseringsplanen for plejeboliger – indgås en tilsvarende aftale vedr. hjemmeplejen, hvor formålet er at sikre en effektiv, kvalitetsbetonet og omstillingsgearet hjemmepleje.
Herunder beskrives kortfattet nogle af de forhold, der påvirkes af de store tilpasningskrav.
Særlige tilpasningsudgifter i hjemmeplejen
Når der bliver færre brugere
af hjemmeplejen, er det hensigtsmæssigt at vurdere størrelsen og antallet af
hjemmeplejeenheder i forhold til den økonomiske bæredygtighed. Jo færre
brugere, desto større behov er der for at foretage organisatoriske tilpasninger.
Der vil være behov for at sammenlægge mindre hjemmeplejeenheder til en stor
enhed, således at den økonomiske bæredygtighed sikres.
En fortsat effektiv hjemmepleje vil derfor kræve, at der afsættes ressourcer til at sikre den fornødne omstilling og udvikling af organisationen. Sundhedsforvaltningen vurderer, at der er ekstra udgifter til følgende forhold:
·
Udgifter til
alle de praktiske forhold som flytning, mindre vedligeholdelsesopgaver.
·
Retableringsudgifter
i forbindelse med fraflytning (kan være store beløb) og muligvis relativt
dyrere ejendomsudgifter i det nye lejemål.
·
Udgifter til
ledelsesudvikling i de nye organisationer.
·
Udgifter til
alle de organisatoriske processer som sammenlægninger afstedkommer. Der kan
peges på nye arbejdsgange, omflytning af opgaver, redesign af IT-systemer,
reorganisering af samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøorganisationen.
·
Længere vejtid
– samling af enheder for at sikre en effektiv driftsorganisation vil ofte give
større områder at køre i, og dermed længere vejtid for det udekørende
personale.
Ovenstående understøtter, at der er behov for en udviklingsplan, der bl.a. har fokus på at imødegå de ekstra omkostninger, der er forbundet med neddrosling i hjemmeplejen.
Udgifter forbundet med
personaletilpasning
Ved demografitilpasning skal
personaleforbruget endvidere tilpasses den ændrede ramme. Det kan ske ved
naturlig afgang ved, at personalet flyttes til en anden arbejdsplads eller ved
afskedigelser. Dette medfører øgede personalerelaterede udgifter, hvilket
demografimodellen ikke tager højde for.
Når der skal afskediges fastansat personale, har medarbejderne dels krav på en opsigelsesperiode med fuld løn dels krav på fratrædelsesgodtgørelse i henhold til overenskomsterne. Det er forvaltningens vurdering, at der gennemsnitligt skal betales to måneders løn som fratrædelsesgodtgørelse.
Når en medarbejder fratræder, har vedkommende endvidere krav på at få feriepengene udbetalt på et feriekort. Selvom afviklingen tilrettelægges således, at medarbejderen afholder ferie i opsigelsesperioden, indebærer dette, at forvaltningen betaler den normale månedsløn og lader vedkommendes arbejdskraft erstatte af vikarer i ferieperioden.
Dertil kommer, at der i opsigelsesperioden – erfaringsmæssigt – er et større sygefravær, der kræver øgede vikarudgifter. Selvom et eventuelt større sygefravær kan dækkes af de timelønnede, skønnes omkostningen pr. medarbejder at udgøre ca. 5.000 kr. Herunder ses et overslag på enhedsudgifter ved afskedigelser.
Omkostninger ved afskedigelse
af en medarbejder
|
Hele kroner |
Fratrædelsesgodtgørelse |
45.000 |
Feriepenge |
33.000 |
Øget vikarforbrug |
5.000 |
I alt |
83.000 |
Sundhedsforvaltningen vil så
vidt muligt gennemføre tilpasningerne af personaleforbruget gennem naturlig
afgang, på tilsvarende vis som i plejeboligplanen. Men viden om behovet for
reduktioner påvirker ofte personalet gennem f.eks. usikkerhed blandt
medarbejderne. Det kan gøre det vanskeligt at fastholde velkvalificerede
medarbejdere til at udføre de stadig mere komplekse plejeopgaver.
Sundhedsforvaltningens erfaringer er, at når der skal reduceres i
personalegruppen, er det de stærkeste og mest velkvalificerede, der selv finder
nyt job først eller at det er de ældre, og samtidig de mest erfarne, medarbejdere
der vælger at trække sig fra arbejdsmarkedet. Konsekvensen bliver derfor en
udtynding i de faglige kompetencer.
Såfremt der ikke skal ske
opsigelser af personalet er det Sundhedsforvaltningens vurdering, at der vil
opstå behov for at opkvalificere medarbejderne. Det er således muligt at
gennemføre reduktionerne ved naturlig afgang samtidig med at vi fastholder
kvaliteten, såfremt vi sætter fokus på målrettet opkvalificering.
Midler til sikring af den
attraktive arbejdsplads og til fastholdelse af kvalitet i kerneydelserne
Et sidste element i nærværende
forslag er fokuseret på at imødegå den frygt for mismod, personaleflugt og
kompetencetab, som de kommende års fortsatte behov for personalereduktioner kan
afstedkomme.
Det er Sundhedsforvaltningens
vurdering, at de kommende mange års tilpasning i hjemmeplejen vil føre til
usikre jobvilkår, der kan gøre det:
·
Svært at
fastholde intentionerne i den attraktive arbejdsplads, og herunder et godt
psykisk arbejdsmiljø.
·
Svært at
fastholde det kvalificerede fastansatte personale.
·
Svært at
fastholde en høj effektivitet og produktivitet.
·
Og dermed
er konsekvensen, at det generelt er svært at sikre en høj kvalitet i plejen og
omsorgen.
Sundhedsforvaltningen
finder det derfor afgørende, at der som led i den samlede tilpasningsplan også
investeres i medarbejdernes trivsel på mange fronter. Det kan f.eks. dreje sig
om: Teambuilding i de nye teams, fastholdelses- og seniorpolitikker samt
konkurrencedygtige personalegoder som f.eks. massage- og fitness-muligheder,
bonusordninger og mentorordninger i forbindelse med seniorpolitik.
Udviklingsplanen for hjemmeplejen skal således finde økonomiske løsninger på de forskellige problemstillinger i tilpasningen af aktiviteterne i hjemmeplejen.
Økonomi
Det samlede neddroslingstillæg skal være på 13,5 mio. kr. De økonomiske vurderinger er uddybet i bilag 11 fra møde i Sundheds- og Omsorgsudvalg et den 28. april 2005 (SOU 101/2005). Tilpasningsbidraget skal følge parallelt i overslagsårene, hvormed det tilpasses løbende i de kommende år.
HJEMMESYGEPLEJEN UNDTAGES FRA
DEMOGRAFIREGULERING
Det foreslås endvidere helt at undtage hjemmesygeplejen for demografiregulering.
Argumentet for dette forslag er, at demografimodellen ikke tager højde for de generelle tendenser der i disse år påvirker efterspørgslen efter de mere komplekse plejeydelser. Modellen tager afsæt i gennemsnitsbetragtninger for en statisk behovs- og efterspørgselssituation. Der tages ikke højde for kvalitative ændringer på Sundhedsområdet.
Der implementeres til stadighed forbedrede behandlingsmuligheder. Det medfører f.eks., at ældre med kroniske sygdomme lever længere og har behov for stadig flere ydelser fra hjemmeplejen. Det gælder ikke mindst i relation til hjemmesygeplejeydelser.
H:S satsning med udgående hospitalsfunktioner er tidligere – til brug for budgetforhandlingerne om budget 2005 – blevet skønnet til at have afsmittende effekter på Sundhedsforvaltningens hjemmepleje på ca. 3,4 mio.kr.
Herudover sker der løbende omstruktureringer på hospitalsområdet, og der ses en tendens til stadig kortere indlæggelser. Det indebærer en opgaveglidning fra den sekundære til den primære sektor, idet en del af pleje- og træningsbehovet, der tidligere blev varetaget på hospitalerne, nu overgår til hjemmeplejen.
Sundhedsforvaltningen kan således konstatere, at presset ikke mindst i relation til hjemmesygeplejen vokser på trods af, at antallet af borgere falder.
På den baggrund er det Sundhedsforvaltningens vurdering, at udgiftsudviklingen på hjemmesygeplejeområdet ikke bør anskues alene ud fra den demografiske udvikling. Derfor foreslås det, at demografimodellen på hjemmesygeplejeområdet sættes ud af kraft, således at området i stedet reguleres på grundlag af en ren efterspørgselsstyret model, hvor efterspørgslen opgøres som det plejebehov visitationen finder nødvendigt hos hjemmehjælpsmodtagerne ud fra det fastsatte serviceniveau i kommunens kvalitetsstandarder.
Derfor anbefaler Sundhedsforvaltningen, at sygeplejen undtages demografikorrektionen.
Økonomi
Demografireguleringen på hjemmesygeplejeområdet antages at være på cirka 2,0 mio.kr. De økonomiske vurderinger er uddybet i bilag 11 fra møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 28. april 2005 (SOU 101/2005).
EFTERREGULERING I 2005
Demografikorrektionen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme jf. den nye befolkningsprognose bliver -72,1 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 11,8 mio. kr. i forhold til korrektionen i Indkaldelsescirkulæret. Det ses i nedenstående tabel.
Oversigt over budgetkorrektioner (kvalitetssikring og
ny befolkningsprognose)
1.000 kr., 2005-P/L |
Budgetkorrektion i
Indkaldelsescirkulæret (IC) |
Budgetkorrektion
efter kvalitetssikring og ny befolkningsprognose |
Ændring i forhold
til IC (+ = forøget
budgetramme) |
Sundheds-
og omsorgsudvalget |
-60.310 |
-72.131 |
-11.821 |
Derfor indstilles, at konsekvenserne af den nye prognose indregnes i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2006 med udgangspunkt i befolkningsprognosen for budget 2006, dvs. en korrektion på 60,5 mio. kr. uden efterreguleringen af budget 2005. Konkret betyder det, at Sundheds forvaltningen anbefaler, at der demografiregulerer efter den nyeste prognose, mens Økonomiforvaltningen har valgt en metode, der kombinerer prognosen fra april 2004 med den nye prognose fra april 2005. Konsekvensen af Økonomiforvaltningens metode er, at budgettet allerede efterreguleres i løbet af indeværende år, mens det reelt først er vedtaget med den nye budgetmodel og dermed for budget 2006.
Det betyder derfor også, at hvis efterreguleringen allerede gennemføres fra og med budget 2005, opstår der et behov for nye beslutninger om, hvordan den yderligere nødvendige tilpasning i forhold til vedtaget budget 2005 kan realiseres midt i indeværende budgetår.
Teknisk gennemgang af demografikorrektionsberegningerne
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2006 demografireguleres på basis af befolkningsændringen i perioden 1.7.2005-1.7.2006.
Udgangspunktet for demografikorrektionen er 57.254 65+ årige borgere pr. 1.7.2005 jf. befolkningsprognosen fra april 2004. Antallet er beregnet som gennemsnittet af de forventede befolkningstal pr. 1.1.2005 og 1.1.2006.
Den nye befolkningsprognose fra april 2005 forudsiger 57.070 65+ årige pr. 1.7.2005. Antallet er beregnet som gennemsnittet af det faktiske befolkningstal for 1.1.2005 og det forventede befolkningstal for 1.1.2006.
Antal 65+ årige |
1.7.2005 |
1.7.2006 |
Difference |
Korrektion |
Prognose april 2004 IC januar 2005 |
57.254 |
56.487 |
-767 |
-60,3 mio. |
Prognose april 2005 SUF beregninger |
57.070 |
56.290 |
-780 |
-60,5 mio. |
Økonomiforvaltningens nye demografikorrektion |
57.254 |
56.290 |
-964 |
-72,1 mio. |
Økonomiforvaltningens nye demografikorrektion betyder, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme 2006 bliver demografikorrigeret ud fra differencen mellem befolkningen pr. 1.7.2005 jf. den hidtidige prognose og befolkningen pr. 1.7.2006 jf. den nye prognose. Dvs. at Økonomiforvaltningen kombinerer den hidtidige og den nye befolkningsprognose. Dette giver samlet en reduktion på 964 65+ årige.
· Økomomiudvalgets høringsskrivelse til fagudvalgene: Indstilling om demografikorrektion af budgetforslag 2006.
Jesper Fisker
/Lau Svendsen-Tune