Status for arbejdet med integrationspolitikken 2004
Status for arbejdet med integrationspolitikken 2004
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 12. maj 2005
Sager til efterretning
12. Status for arbejdet med integrationspolitikken 2004
SOU 130/2005 J.nr. 9/2001
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager statusredegørelsen for arbejdet med integrationspolitikken til efterretning,
at
statusredegørelsen efterfølgende videresendes til Det Rådgivende Integrationsudvalg.
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 en overordnet integrationspolitik med tilhørende indsatsområder[1] for Københavns Kommune (BR 274/2000). Det blev samtidig besluttet, at de enkelte udvalg skal udarbejde konkrete målsætninger for integrationsarbejdet, samt at der årligt skal gives en status til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 konkrete målsætninger for Sundhedsforvaltningens integrationsarbejde (SOU 34/2001).
Det Rådgivende Integrationsudvalg har den 4. april 2005 anmodet om en status for arbejdet med integrationspolitikken i 2004 (se bilag 1).
Den foreliggende statusredegørelse beskriver Sundhedsforvaltningens indsatser indenfor de temaer, som Det Rådgivende Integrationsudvalg har ønsket at fokusere på for 2004. Desuden afgiver Sundhedsforvaltningen status på de øvrige områder, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget har godkendt målsætninger. Konkret betyder det, at Sundhedsforvaltningens status fokuserer på følgende områder: Børn og unge, Ældre, Beskæftigelse/erhverv, herunder arbejdsmarkedsrelateret uddannelse, Sundhed, og Københavns Kommune som arbejdsplads, samt Kommunikation og Det frivillige og foreningsbaserede engagement.
På den baggrund
indstiller Sundhedsforvaltningen,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status arbejdet med
integrationspolitikken 2004 til efterretning, og videresender den til Det
Rådgivende Integrationsudvalg.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 en overordnet integrationspolitik med tilhørende indsatsområder[2] for Københavns Kommune (BR 274/2000). Det blev samtidig besluttet, at de enkelte udvalg skal udarbejde konkrete målsætninger for integrationsarbejdet, samt at der årligt skal gives en kort status til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet. På baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger skal Det Rådgivende Integrationsudvalg afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen i form af en statusrapport.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 29. januar 2001 godkendt konkrete målsætninger for Sundhedsforvaltningens integrationsarbejde (SOU 34/2001).
Det Rådgivende Integrationsudvalg har besluttet, at statusrapporten for 2004 skal være opdelt i følgende temaer:
· Børn og unge (førskoleindsats, folkeskole, ungdomsuddannelse, mv.)
· Ældre (plejehjem, hjemmehjælp, mv.)
· Beskæftigelse/erhverv, herunder arbejdsmarkedsrelateret uddannelse
· Boligsocial indsats
· Sundhed
· Kultur- og Fritidsengagement
· Københavns Kommune som arbejdsplads
· Aktivt medborgerskab (herunder demokratisk deltagelse)
Det enkelte udvalgs tilbagemelding skal opsummere forvaltningens indsats i relation til ovenstående temaer med fokus på opstillede mål, effekten af indsatsen samt indsamlede erfaringer.
Den foreliggende statusredegørelse fokuserer naturligvis på ovenstående, og desuden afgiver Sundhedsforvaltningen status på de øvrige områder, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget har godkendt målsætninger
Når samtlige besvarelser er afgivet, vil den tværgående embedsmandsgruppe, med repræsentanter fra alle forvaltninger, forestå en sammenskrivning. Denne vil blive forelagt Det Rådgivende Integrationsudvalg primo juni 2005 med efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Det Rådgivende Integrationsudvalg kan ved behandlingen af statusrapporten forholde sig kritisk til de afgivne statusindberetninger, og kan ved fremsendelsen afgive bemærkninger til de opnåede resultater.
2. Status på temaer
I det følgende afgives status til Det Rådgivende Integrationsudvalg med fokus på de ønskede temaer. I det omfang, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tidligere har godkendt målsætninger for integrationsarbejdet indenfor disse temaer, vil disse blive nævnt. De målsætninger, som Sundheds- og Omsorgsudvalgets har vedtaget, som ligger ud over de nævnte temaer, vil der blive afgivet status på i det efterfølgende afsnit 3. Sundhedsforvaltningen melder ikke tilbage på temaerne "Boligsocial indsats", "Kultur- og Fritidsengagement" og "Aktivt medborgerskab". Det skyldes, at Sundhedsforvaltningen skønner, at Sundhedsforvaltningen ikke har indsatser af et sådant omfang på disse områder, at de bør nævnes særskilt.
· Børn og Unge
I forhold til indsatsområdet "Børns og unges liv og fremtid" godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. januar 2001 følgende målsætninger på området:
" Sund By lokalt vil målrette til børn med anden etnisk
baggrund end dansk ved at tage hensyn til børnenes særlige forudsætninger og
behov.
Børne- og Ungdomstandplejen vil fremme lighed i sundhed ved at yde en speciel indsats overfor børn og unge med anden baggrund end dansk" (34/2001)
Med oprettelsen af Folkesundhed København i 2003 er Sund Bys aktiviteter samlet under et, og der er etableret tre programmer med fokus på henholdsvis målgrupperne børn/unge, voksne og ældre.
I Børn- og Ungeprogrammet er indsatsen overfor målgruppen rettet mod de arenaer, hvor børn og unge befinder sig i deres dagligdag. I integrationssammenhænge er der derfor ikke som primært udgangspunkt gennemført projekter eller aktiviteter tilrettelagt udelukkende for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. I dagplejen, børnehaver og skoler har opgaven været at udvikle og implementere politikker for kost og fysisk bevægelse. Dette er sket i tæt samarbejde med de relevante forvaltninger. Imidlertid er det klart, at der i Københavns Kommune – og særligt i visse bydele – er mange børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Med en øget integration for øje er der i alle aspekter af politikkerne på området taget højde for de kulturelle, sproglige og sociale forskelle børn og unge vokser op med i København
På nogle områder er det dog erfaringen, at det er fornuftigt at fokusere særligt på de etniske minoriteters behov. Dette sker bl.a. i forhold til de unge, hvor Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Sex & Samfund tilbyder skoleklasser supplerende seksualundervisning i foreningens lokaler. Denne mulighed gør, at unge med anden kulturel baggrund end dansk får en mulighed for på "neutral grund" at lytte til eller deltage i undervisningen og de diskussioner der følger dette initiativ. 4.500 skoleelever har deltaget i dette tilbud. Eftersom gennemsnitligt ca. 20 % af de københavnske skoleelever har anden etnisk baggrund end dansk skønnes det at ca. 900 elever med anden etnisk baggrund end dansk har deltaget i Sex & Samfunds undervisning.
Klinikken tilbyder også anonym rådgivning og prævention til unge, der måske ikke kan/tør benytte egen læge eller involvering af familien i forhold, der drejer sig om seksualitet og prævention. En stor del af de etniske unge benytter sig af dette tilbud.
Klinikken havde i 2004 900 patienter – heraf skønnes 400-500 at have anden etnisk baggrund end dansk.
Børne- og Ungdomstandplejen
I Børne- og Ungdomstandplejen har der i 2004 været afholdt kurser for medarbejderne i to af de områder, som varetager tandpleje for relativt mange børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Målet med kurserne har været dels at beskrive den aktuelle tandsundhed for mange af disse børn og unge, dels at give medarbejderne et indblik i de kulturelle og forståelsesmæssige barrierer, der kan være m.h.t. at opnå sunde tandplejevaner i disse grupper. Der var mundtlige positive tilbagemeldinger på kurserne.
I 2004 er to forebyggelsesprojekter videreført på henholdsvis Tingbjerg Skole og Frederikssundsvejens Skole. Det drejer sig om projekter med fluorskylning som cariesforebyggelse på udvalgte klassetrin. Ved igangsætningen blev der forsøgsvis anvendt informationsmateriale oversat til relevante fremmedsprog af skolens modersmålslærere. Fluorprojekterne er blevet godt modtaget på begge skoler.
Endvidere er der i 2004 igangsat undervisning i emner med relation til tandsundhed på udvalgte privatskoler med relati vt mange børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk – i lighed med den undervisning som tilbydes i Kommunens folkeskoler.
I forbindelse med implementeringen af Københavns Kommunes Tandplejeplan for perioden 2004 – 2008 er der udarbejdet en plan for den såkaldte drop-out problematik. Projektets formål er at øge andelen af unge, som fortsætter i regelmæssig tandpleje efter udslusning fra Børne- og Ungdomstandplejen samt afdække årsager til drop-out. I dag er der blandt de 21-24 årige en gruppe på omkring 30%, der ikke har modtaget en diagnostisk ydelse indenfor de seneste 3 år. En del dropper således ud af den regelmæssige tandpleje ved overgangen fra Børne- og Ungdomstandplejen til Sygesikringstandplejen. Det formodes, at en del af dem der dropper ud er unge med anden etnisk baggrund end dansk. Midlerne til projektet søges ved Amternes og de privat praktiserende lægers "Midler til fælles foranstaltninger på tandplejeområdet" i foråret 2005.
· Ældre
Sundheds- og
Omsorgsudvalget godkendte på sit møde den 19. februar 2003 (SOU 27/2003) at der
på baggrund af en konstruktiv og ligeværdig dialog skal udarbejdes en strategi
for en koordineret og langsigtet indsats for ældre etniske borgere i kommunen,
og at der skal udarbejdes informationsmateriale til de ældre etniske borgere om
eksisterende tilbud til ældre, samt rettigheder og pligter
Som et led i dette arbejde blev der i efteråret 2003/foråret 2004 udarbejdet informationsmateriale (11 pjecer i alt) om forvaltningens servicetilbud til kommunens ældre, som oversættes til seks sprog: arabisk, engelsk, farsi, bosnisk-serbokroatisk, tyrkisk og urdu. Pjecerne distribueres via kommunens hjemmeside. Sundhedsforvaltningens ledere og medarbejdere - som skal anvende pjecerne – er blevet orienteret om
dem, og ligeledes har alle praktiserende læger har fået et brev om pjecerne. I 2005 er der desuden sendt brev om pjecerne til alle Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lokalcentre, som ofte er i kontakt med mange fra gruppen, da en del af de etniske ældre ikke modtager pension. Desuden er Social- og Sundhedsskolen, hvor der er mange etniske elever, orienteret om pjecerne - formentlig kan eleverne være informationskanal til de etniske ældre. Etniske klubber og foreninger samt fagblade som Ugeskrift for læger, Sygeplejersken og FOA-bladet er også blevet kontaktet.
I perioden januar til marts 2004 har Sundhedsforvaltningen
afholdt dialogmøder med etniske ældre fra sproggrupperne
bosnisk-kroatisk-serbisk, urdu, tyrkisk, arabisk og farsi. Der har været tolk
på alle møder. Formålet har været at oplyse de ældre om kommunens servicetilbud
til ældre, samt deres rettigheder og pligter, og gennem dialogmøderne at
afdække de ældres ønsker og behov i relation til kommunens tilbud.
På møderne er de ældre blevet informeret om
pension og andre økonomiske tilskud, hjemmehjælp og hjælpemidler til ældre,
madservice og tandpleje, dagcentre og træningscentre samt forebyggende tilbud,
motion og sund kost. Der deltog i alt ca. 100 ældre på møderne, og langt de
fleste gav udtryk for, at møderne havde givet dem ny viden.
I perioden oktober 2004 til marts 2005 er der
– bl.a. på baggrund af de ønsker og behov, som de ældre udtrykte på
dialogmøderne – blevet gennemført et projekt, som har haft til formål at skabe
mødesteder og igangsætte aktiviteter for de ældre. De foreløbige resultater
viser, at det er lykkedes at få lokale aktører på ældreområdet og det
boligsociale område til sammen at skabe nye tilbud for de ældre. I løbet af
2005 skal de kunne deltage i socialt samvær og modtage råd og vejledning om fx
pension, bolig, hjemmehjælp, modtage undervisning om fx type 2 diabetes, kost
og ernæring samt deltage i rygestoptilbud og motionstilbud.
Desuden er Sundhedsforvaltningen i 2004 gået
i gang med en kortlægning af målgruppen (fordeling i lokalområder,
forsørgelsesgrundlag, antal hjemmehjælpsmodtagere, plejehjemsbeboere, mv.) samt
udarbejdelse af tolkepolitik. Disse indsatser afsluttes og afrapporteres til
Sundheds- og Omsorgsudvalget i forsommeren 2005.
· Beskæftigelse/erhverv – herunder arbejdsmarkedsrelateret uddannelse
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 følgende målsætning på området:
"Sundhedsforvaltningen vil arbejde for at rekruttere
studerende med anden etnisk baggrund end dansk til uddannelsen som social- og
sundhedsassistent" (SOU 34/2001).
Siden godkendelsen af denne målsætning er ansvaret for driften af Social- og Sundhedsskolen overgået til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Sundhedsforvaltningen er imidlertid tæt involveret i arbejdet med rekruttering, og det er stadig Sundhedsforvaltningens ambition at efterleve ovenstående målsætning. I dag er det 30-40% af eleverne på Social- og Sundhedsskolens uddannelse til social- og sundhedshjælper, der har anden etnisk baggrund end dansk.
Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen besluttede i 2002 (SOU 197/2002) at etablere forskellige forforløb og forberedelseskurser målrettet rekruttering af etniske minoriteter til Social- og Sundhedsskolen og/eller arbejdspladserne.
I 2004 har Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og SOSU-skolen således samarbejdet om et EU socialfondsprojekt (EQUAL) med fokus på unge uden uddannelse særligt med fokus på unge piger med anden etnisk baggrund end dansk. Målet er at få de unge piger ind i et særligt forforløb til social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Sundhedsforvaltningen samarbejder desuden med sprogskolerne for at styrke de dansksproglige kompetencer for elever med anden etnisk baggrund i forbindelse deres pra ktik på social- og sundhedshjælperuddannelsen.
I lokalområde Bispebjerg er der netop afsluttet et projekt om vejledning for to-sprogede social- og sundhedshjælperelever, hvor praktiskvejlederne i samarbejde med dansklærerne på sprogskoler har understøttet udvikling af danske sprogkompetencer. Foruden styrkelse af de generelle sprogkompetencer har fokus været at arbejde med den social- og sundhedsfaglige begrebs- og kulturforståelse i pleje- og omsorgsfaget. Projektet er netop evalueret og det har været en succes både blandt elever, vejledere, lærere. Der arbejdes videre med mulighederne for at skabe rammer for at styrke praktikvejledernes muligheder for kompetenceudvikling i vejledning af målgruppen.
·
Sundhed
Sundheds- og
Omsorgsudvalget vedtog den 4. september 2003 (SOU 236/03) handleplan for
etniske minoriteter, som er en udmøntning af de overordnede mål på folkesundhedsområdet,
hvor etniske minoriteter er udpeget som en prioriteret målgruppe. Planen, som
er gældende til og med 2005, er under implementering i Folkesundhed København.
I 2004 er der opstillet mål for Folkesundhed Københavns arbejde, som direkte retter sig mod etniske minoriteter. Således er det målet, at der skal udvikles indsatser målrettet etniske minoriteter på områderne kost, motion og tobak i bydelene Indre og Ydre Nørrebro samt Bispebjerg. Konkret har Folkesundhed København i samarbejde med etniske minoriteter og et filmselskab udarbejdet en inspirationsvideo med henblik på at motivere etniske kvinder til at dyrke motion. Desuden er der i samarbejde med Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp etableret cykelhold for etniske kvinder i Kgs. Enghave. Folkesundhed København har desuden haft en væsentlig satsning på sundhedsområdet med projektet Livskvalitet på Ydre Nørrebro (LYN). Folkesundhed København har bl.a. støttet arbejdet med en motionsklub og en kvindeklub i den almennyttige bebyggelse Mjølnerparken. Indsatsen videreføres i 2005.
I 2004 har Folkesundhed København udviklet og oprettet motionstilbud med henblik på at få ældre etniske mænd og kvinder, der ikke tidligere eller kun sjældent har dyrket motion, til at dyrke motion regelmæssigt. Der oprettedes i 2004 ni kvindehold med et deltagerantal på 102 personer, og to mandehold med et deltagerantal på 14 personer.
·
Københavns Kommune som arbejdsplads
Sundhedsfaglige medarbejdere i ældreplejen
Sundhedsforvaltningen arbejder kontinuerligt for at styrke kompetenceudviklingsindsatsen for de sundhedsfaglige medarbejdere i ældreplejen. Der er særlig fokus på de kort uddannede medarbejdere. I 2004 har der været gennemført arbejdsmarkedsrelateret uddannelse for at give et kompetenceløft af denne målgruppe. Det er sket gennem faglige og personlige kurser og uddannelse. Der er fokus på en generel opkvalificering af de sundhedsfaglige medarbejdere. Der har ikke været skelnet til, hvorvidt medarbejderne har dansk eller en anden etnisk baggrund end dansk, idet den overordnede målsætning med kompetenceudvikling er at sikre et generelt kompetence- og uddannelsesløft af medarbejderne med kortere sundhedsfaglig baggrund uanset kulturel eller etnisk baggrund. 650 (61%) medarbejdere ud af 1058 medarbejdere fra 8 arbejdspladser har indtil nu deltaget i kurser/uddannelse. Antallet forventes at blive endnu højere inden projektet afsluttes i juni 2005. Medarbejdernes deltagelse i projektet er dog afhængig af at driften i ældreplejen skal fortsætte uhindret. På arbejdspladserne har der været et mærkbart personligt og fagligt kompetenceløft i hverdagen.
Administrative medarbejdere på Pensions- og
Omsorgskontorerne
I foråret 2004 blev der gennemført et kursus i interkulturel kommunikation for de administrative medarbejdere på Pensions- og Omsorgskontorerne. Kurset skulle opruste medarbejderne i forhold til kommunikationen med det stigende antal ældre, som har anden etnisk baggrund end dansk. Kurset var dels led i en omfattende opkvalificering af denne medarbejdergruppe, og dels led i den indsats, som Sundhedsforvaltningen har iværksat overfor ældre med anden etnisk baggrund, som er nævnt under temaet "Ældre". Deltagerne evaluerede efterfølgende kurset meget positivt. Det overvejes i Sundhedsforvaltningen, hvorvidt kurset skal udbydes igen.
3. Status
på øvrige temaer, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget tidligere har godkendt
målsætninger for integrationsarbejdet
·
Kommunikation
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 følgende målsætning på området:
"Sundhedsforvaltningen
vil blive bedre til at kommunikere med borgere med anden etnisk baggrund end
dansk. Sundhedsforvaltningen vil derfor søge udarbejdet en fælles strategi for
Københavns Kommunes kommunikation i dialog med disse borgere. Strategien skal
blandt andet afdække behovet for information om kommunens tilbud og belyse
forskellige mediers relevans. Kommunikation i Sundhedsforvaltningen omfatter
primært ældre københavnere".
Kommunikation
mellem den praktiserende læge og etniske minoriteter skal styrkes" (SOU 34/2001).
I 2004 har Sundhedsforvaltningen arbejdet med kommunikation til/med de etniske minoriteter på flere måder. Målgruppen for Sundhedsforvaltningens nuværende initiativer på kommunikationsområdet er primært ældre, samt børn og deres forældre. De iværksatte initiativer henvender sig primært til ældre, der modtager pension og/eller pleje, og børn og deres forældre i regi af Børne- og Ungdomstandplejen. Voksne er primært en målgruppe for de alment praktiserende læger, og Folkesundhed Københav n.
Der er i foråret 2004 udarbejdet de tidligere nævnte informationspjecer rettet mod etniske ældre, og afholdelsen af dialogmøderne med tolk viste sig at være en effektiv kommunikationsform til de etniske ældre. Sundhedsforvaltningen har i 2004 udarbejdet nye retningslinier for borgerinformationen til kommunens ældre. Retningslinierne omfatter også kommunikation til de etniske ældre. Desuden har Sundhedsforvaltningen, som led i indsatsen overfor etniske ældre, påbegyndt udarbejdelsen af en tolkepolitik. Resultaterne af dette arbejde forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i forsommeren 2005. Desuden er der afholdt det ovenfor nævnte kursus i interkulturel kommunikation for administrative medarbejdere. Sundhedsforvaltningen har således i stigende grad fokus på kommunikationsudfordringerne i forhold til de etniske minoriteter – herunder brug af tolke.
·
Det
frivillige og foreningsbaserede engagement
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 29. januar 2001 følgende målsætning på området:
"Der skal tages hensyn til flygtninge og indvandreres
særlige forudsætninger og behov, når tilskud i henhold til §115[3]
og §65[4]
tildeles" (SOU 34/2001).
Nogle enkelte klubber og foreninger på ældreområdet har i 2004 haft fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det har haft indflydelse på debatten i det § 65-netværk af klubber og foreninger, der i løbet af 2004 er dannet i lokalområderne. Man har delt viden og erfaringer og især fremhævet de forskellige måder, hvorpå de ældre med anden etnisk baggrund er relateret til klubberne. Enkelte ældre med anden etnisk baggrund end dansk melder sig ind i en klub og trives med det. Det er imidlertid kun muligt for dem, der taler dansk. Nogle etablerer deres helt egne grupper og bruger klublokalernes faciliteter uden særlig kontakt til de danske brugere. Andre meldes gruppevis ind i en klub og fortsætter deres egne fællesaktiviteter, men er med til sammen med ansatte og frivillige at bygge bro mellem forskellige nationaliteter. Det sker typisk ved temaarrangementer, motionsaktiviteter eller kulturelle sammenkomster og fester.
De gode erfaringer med kontakt mellem nationaliteterne i klubregi har betydet, at man i § 65-netværket vil sætte mere fokus på integration og tilbud til ældre med anden etnisk baggrund. I slutningen af 2004 besluttede man således at sætte det emne på netværkets dagsorden for 2005.
På den baggrund
indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status
arbejdet med integrationspolitikken 2004 til efterretning, og videresender den
til Det Rådgivende Integrationsudvalg.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Bilag 1: Det Rådgivende Integrationsudvalgs anmodning om status for arbejdet med integrationspolitikken af 4. april 2005.
Ib Haurum
/ Jens Egsgaard
[1] Indsatsområderne er: Beskæftigelse, Det boligsociale område, Kommunikation, Børns og unges liv og fremtid og Det frivillige og foreningsbaserede engagement
[2] Indsatsområderne er: Beskæftigelse, Det boligsociale område, Kommunikation, Børns og unges liv og fremtid og Det frivillige og foreningsbaserede engagement
[3] Servicelovens §115. Kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger
[4] Servicelovens §65. Kommunens iværksættelse og/eller tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte