Mødedato: 12.04.2007, kl. 14:00

Revisionsbetænkning og midtvejsredegørelse - Regnskab 2005

Revisionsbetænkning og midtvejsredegørelse - Regnskab 2005

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 12. april 2007

 

 

6.      Revisionsbetænkning og midtvejsredegørelse - Regnskab 2005

 

SOU  88/2007  J.nr. 62/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

I Revisionsbetænkning 2005 har Revisionsudvalget bemærkninger til tre specifikke forhold vedrørende Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres i indstillingen om status herpå samt i bilag 2 om status på opfølgning i øvrigt i forhold til revisionsprotokollaterne for 2005.

 

BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.      at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager forvaltningens orientering om Revisionsbetænkning og midtvejsstatus i forhold til revisionsprotokollater for 2005 til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2007

Udvalget tog indstillingen til efterretning.

 

 

PROBLEMSTILLING< /b>

Revisionsudvalget har generelt henstillet, at udvalgene orienteres om forvaltningernes opfølgning på revisionssager i starten af året efter behandlingen af protokollaterne.

 

LØSNING

Økonomiudvalgets betænkning over Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2005 er ultimo 2006 blevet godkendt i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen. I betænkningen noteredes revisionsudvalgets bemærkninger til følgende tre specifikke forhold indenfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område:

1.      Tjenestebiler i hjemmeplejen (side 145).

2.      Beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 2005 på visse dele af det sociale område (folkepension og boligydelse) (side 156).

3.      Kontrakt- og aftaleforhold på plejehjemsområdet (side 190).

 

Ad 1 – Tjenestebiler i hjemmeplejen

Revisionsudvalget anfører: "Revisionsudvalget finder det tilfredsstillende, at forvaltningen har gennemført en dækkende undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved køb/leasing af hjemmeplejens biler."

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke yderligere bemærkninger hertil.

 

Ad 2 - Beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 2005 på visse dele af det sociale område (folkepension og boligydelse).

 

Revisionsudvalget anfører: "Revisionsudvalget finder anledning til at udtale kritik af, at antallet af såvel formelle fejl som fejl med refusionsmæssig betydning er forøget væsentligt i 2005 set i forhold til 2004. Revisionsudvalget går ud fra, at forvaltningens styrkelse af de interne kontroller samt fastholdelsen af et stærkt ledelsestilsyn vil minimere antallet af fejl på området."

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er enig i, at Revisionsdirektoratets stikprøvekontrol på området i 2005 afdækkede et uacceptabelt stort antal fejl. Forvaltningen har derfor iværksat et forstærket ledelsestilsyn i forhold til Pensions- og Omsorgskontorerne, der blandt andet indebærer krav om en månedlig indberetning til centralforvaltningen om gennemførte egenkontroller. Derudover er der taget skridt til - i samarbejde med Revisionsdirektoratet - at udarbejde et nyt koncept for interne kontroller, som vil bidrage til en reduktion i antallet af såvel formelle fejl som fejl med refusionsmæssig betydning.

 

Ad 3 - Kontrakt- og aftaleforhold på plejehjemsområdet.

Revisionsudvalget anfører: "Revisionsudvalget tilslutter sig Revisionsdirektoratets opfattelse, at det er stærkt beklageligt, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at de selvejende plejehjem overholdt udbudsreglerne m.v. Revisionsudvalget finder det derfor tilfredsstillende, at forvaltningen vil være opmærksom på at præcisere det juridiske ansvar for de selvejende plejehjem, og at der sker en styrkelse af den juridiske funktion på kontraktområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen."

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke yderligere bemærkninger hertil.

 

 

*********

 

 

Ud over ovennævnte tre forvaltningsspecifikke forhold har Revisionsudvalget bemærkninger til enkelte generelle tværgående forhold i kommunen. Det drejer sig om følgende:

1.      Kommunens kontrakt- og aftaleforhold på decentralt niveau (side 366).

2.      Kommunens udgifter til gaver givet af borgmestrene (side 404).

3.      Forretningsgangsbeskrivelser, jf. Kasse- og Regnskabsregulativet (side 417).

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke yderligere bemærkninger til disse.

 

Endelig gøres udvalget opmærksom på, at det på udvalgsmøde den 7. december 2006 godkendte en revideret sikkerhedsinstruks. Derved er Revisionsdirektoratets anvisning på side 191 i revisionsbetænkningen omkring opbevaring af sikkerhedsloggen imødekommet.

 

BILAG

1.      Oversigt over de steder i Revisionsbetænkningen, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forhold omtales.

2.       Oversigt over status for de forskellige forhold Revisionsdirektoratet omtaler i revisionsprotokollaterne nr. 8/2005 og 11/2005.

 

 

 

 

Hanne Baastrup

                                                   /             Lars Matthiesen


 

Til top