Hjemtagning af færdigbehandlede borgere fra hospitaler og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
Hjemtagning af færdigbehandlede borgere fra hospitaler og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 12. april 2007
5. Hjemtagning af færdigbehandlede borgere fra hospitaler og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
SOU 94/2007 J.nr. 17/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage Sundheds- og Omsorgsforvaltningens iværksættelse af tiltag til hjemtagning af færdigbehandlede patienter og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser til efterretning.
BESLUTNING
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning, at forvaltningen iværksætter tiltag til hjemtagning af færdigbehandlede patienter og forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser på hospital. Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2007 Udvalget tog indstillingen til efterretning. |
PROBLEMSTILLING
I medfør af kommunalreformen skal Københavns Kommune fra 1. januar 2007
betale en obligatorisk plejetakst på 1654 kr. pr. ekstra sengedag, som
københavnere har på hospitalerne efter færdigbehandling. Hensigten med
plejetaksten er at tilskynde kommunerne til at afstemme plejekapaciteten med
behovet og hjemtag
e plejekrævende patienter hurtigst muligt. Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen har i budget 2007 afsat 40 mio. kr. til betaling for
borgernes ekstra sengedage.
LØSNING
For at give københavnerne et bedre tilbud samt reducere kommunens udgifter til færdigbehandlede patienter og medfinansiering af behandlingsudgifterne for uhensigtsmæssigt indlagte er der igangsat to indsatser i 2007:
1) Der ansættes 11
udskrivningskoordinatorer fra 1. april 2007 fordelt på lokalområderne og med
ansættelse i P/O-kontorerne. Deres opgave bliver at hjemtage færdigbehandlede
borgere gennem et udstrakt samarbejde med hospital, plejehjem og hjemmeplejen i
kommunen.
2) Der oprettes 15
akutpladser på plejehjemmet Gl. Kloster på Østerbro fra maj måned 2007. Disse
pladser skal først og fremmest fungere som et alternativ til uhensigtsmæssige indlæggelser på
hospital og således nedbringe kommunens udgifter til medfinansiering af
behandlingsudgifter i sygehusregi. Ved uhensigtsmæssige indlæggelser forstås
indlæggelser, som i princippet er unødvendige, men alligevel finder sted af
mangel på alternative tilbud.
Det er endvidere
forventningen, at akutpladserne vil reducere antallet af færdigbehandlede
patienter, dels fordi der indlægges færre borgere, dels fordi akutpladserne i
særlige tilfælde kan benyttes til at hjemtage færdigbehandlede patienter.
Der er behov for
yderligere at styrke formålet med at reducere antallet af uhensigtsmæssige
indlæggelser, og generelt er det et formål at forebygge indlæggelser. På den baggrund vil forvaltningen - efter
kontakt med praktiserende læger og hospitalerne - søge at afstemme eventuelle
yderligere kommunale akuttilbud med hospitalernes mulige akuttilbud. På hospitalerne kan tilbudene dreje sig om
udgående geriatriske teams (eksempelvis læge og sygeplejerske fra sygehus, som
opsøger beboere og personale på plejehjem), udgående sygeplejerske fra
hospitalernes Akut Modtageafdeling (AMA) mv. Drøftelsen med hospitalerne herom
indgår i Københavns Kommunes sundhedsaftale med Region Hovedstaden.
ØKONOMI
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer, at udskrivningskoordinatorer og akutpladser i 2007 vil spare kommunen for godt 5.000 ekstra sengedage for færdigbehandlede patienter, svarende til en besparelse på ca. 8,3 mio. kr. Hjemtagningen vil dog samtidig medføre øgede udgifter på maksimalt ca. 5,8 mio. kr. til alternative plejetilbud i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, gennemsnitligt ca. 1.123 kr. per plejedag (botilbud, hjemmepleje mm.).
Det er forvaltningens forventning, at akutpladserne vil kunne forebygge knap 300 uhensigtsmæssige indlæggelser i 2007, svarende til en skønnet besparelse på ca. 1,2 mio. kr. i kommunal medfinansiering af den regionale hospitalsaktivitet (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal fra 1. januar 2007 betale 30 % af DRG-taksten, dog maksimalt 4.476 kr. hver gang en københavner er indlagt på hospital).
Budget og forventede udgifter 2007, (07 pl.)
Opgaver |
Mio. kr. |
Betaling for færdigbehandlede patienter |
25,8 |
Udskrivningskoordinatorer fra 1. april 2007 |
3,0 |
Plejedagstakst á 1.123 kr. fra 1. maj 2007 |
5,8 |
Etablering og drift af 15 akutpladser fra 1. maj 2007 |
5,4 |
Samlet budget |
40,0 |
VIDERE PROCES
Der er nedsat en styregruppe forankret i Center for Faglig Udvikling for etablering og drift af de 15 akutpladser på Gl. Kloster.
Der vil blive dannet et forpligtende netværk for udskrivningskoordinatorerne under forsæde af chefen for Genoptræning København og en P/O-chef.
Forvaltningen vil fra ultimo juni måned løbende orientere om udviklingen i den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Forvaltningen vil i efteråret 2007 orientere særskilt om status for og erfaringerne med hjemtagning af færdigbehandlede og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser.
Lene Sillasen
/ Jens Egsgaard