Mødedato: 12.03.2001, kl. 15:00

Servicejob - tids- og handleplan (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 19. februar 2001)

Servicejob - tids- og handleplan (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 19. februar 2001)

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 12. marts 2001

 

9. Servicejob - tids- og handleplan (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 19. februar 2001)

SOU 70/2001 J.nr. 8/2001

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Sundhedsforvaltningens tids- og handleplan for oprettelse af servicejob til efterretning.

 

RESUME

I forbindelse med Sundhedsforvaltningens redegørelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. januar 2001om status for oprettelse af servicejob blev Sundhedsforvaltningen pålagt at fremlægge en konkret tids- og handleplan for etablering af servicejob.

Tids- og handleplanen er opstillet i sagsbeskrivelsen og strækker sig over perioden uge 6 til uge 48 i 2001. Planen rummer information, forhandlinger med AF Storkøbenhavn samt iværksættelse og evaluering af ordningen.

SAGSBESKRIVELSE

Ved mødet den 29. januar 2001 tog Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsforvaltningens redegørelse om initiativer for oprettelse af servicejob til efterretning, men pålagde samtidig Sundhedsforvaltningen at fremlægge en konkret tids- og handleplan for etablering af servicejob:

 

Tidsplan for 2001

Handleplan

uge 6

Gennemgang/bearbejdning af Social- og Sundhedsskolens oplæg til et uddannelsesforløb for ansatte i servicejob inden for hjemmeplejen og mod ansatte med tilsvarende opgaver ved institutionerne (plejehjem m.fl.).

Drøftelse med Daghøjskolen under AOF vedrørende afgrænsning mellem Daghøjskolens tilbud om generel opkvalificering af ansatte i servicejob, og Social- og Sundhedsskolens planlagte uddannelsesforløb rettet mod ansatte inden for ældreplejen. Endvidere afklaring af hvilke økonomiske støtteordninger mm., der kan anvendes på henholdsvis Daghøjskolens opkvalificeringstilbud og på uddannelses- og oplæringsforløb i Sundhedsforvaltningens regi.

uge 7 – 8

Ny drøftelse med AF Storkøbenhavn vedrørende afklaring af kriterier mm. for tildeling af tilskud til uddannelse/oplæring af servicemedarbejdere og herunder afgrænsning mellem forudgående opkvalificering i AFs regi og uddannelse/oplæring efter ansættelse i servicejob.

Endelig udarbejdelse af skriftligt materiale til det decentrale niveau indeholdende:

  • Fyldig orientering om Lov om servicejob og om lovens intentioner

  • orientering om yderligere støttemulighed fra Sundhedsforvaltningens pulje på kr. 5 mio.

  • opfordring til at benytte muligheden for ansættelse af servicemedarbejdere i videst muligt omfang

  • praktisk vejledning om procedurer for ansættelse af servicemedarbejdere

  • Social- og Sundhedsskolens oplæg om uddannelsesforløb for ansatte inden for ældreplejen

Samtidig anmodes det decentrale niveau om

  • tilbagemelding inden 14 dage om Social- og Sundhedsskolens oplæg og eventuelle andre forslag til anvendelse af servicejoblovens tilskud til uddannelse/oplæring.

  • underretning til Sundhedsforvaltningen, når der ansættes servicemedarbejdere, som ønskes optaget på Social- og Sundhedsskolens uddannelse med henblik på planlægning af deltagerantal mm.

  • indberetning i øvrigt, når der ansættes medarbejdere i servicejob

Der orienteres generelt om det udsendte materiale via SUFnet

uge 9

Orientering af Lederråd og af Hovedsamarbejdsudvalget

uge 10 –14

Endelig afklaring med AF Storkøbenhavn

Gennemgang af høringssvar fra det decentrale niveau og nærmere fastlæggelse af Social- og Sundhedsskolens uddannelsesforløb

Skrivelse til det decentrale niveau om endeligt fastsat tidspunkt for opstart på Social- og Sundhedsskolens uddannelsesforløb og nærmere vilkår for tilmelding og deltagelse i uddannelsesforløbet.

Mundtlig orientering/drøftelse med det decentrale niveau på hjemmeplejeledermøde mm.

uge 18

Frist for aftale om ansættelse og tilmelding af servicemedarbejdere, der skal deltage i Social- og Sundhedsskolens uddannelsesforløb

uge 23

Under forudsætning af et tilstrækkeligt antal deltagere iværksættes Social- og Sundhedsskolens uddannelsesforløb:

Hovedtræk af planlagt indhold i 1. ugemodul

  • Hvad indebærer tavshedspligten

  • etiske krav ved kontakt med ældre

  • livskvalitet for ældre

  • hvad er aldring

  • sundhed og hvad er sundhedsbegrebet

uge 25

I forbindelse med Borgerrepræsentationens afsættelse af puljemidler til servicejob blev det besluttet, at Sundhedsforvaltningen inden udgangen af juli måned 2001 skal redegøre for status omkring oprettelse af servicejob.

Status forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget på sidste møde inden sommerferien dvs. den 18. juni 2001

uge 33

2. ugemodul

Undervisningen planlægges at tage udgangspunkt i institutionsbesøg mm. med henblik på, at eleverne får kendskab til den vifte af tilbud, der gives inden for ældreområdet

uge 36 –39

Det decentrale niveau forespørges om erfaringer i forbindelse med oprettelse af servicejob og med udgangspunkt heri samt overblik over antallet af oprettede servicejobs foretages "del"-evaluering af projektet.

uge 38

3. ugemodul

Undervisningen planlægges at tage udgangspunkt i en række temaer om ældre og give eleverne mulighed for erfaringsudveksling og refleksion over arbejdet med ældre

uge 44

Opfølgningsdag på uddannelsesforløbet, hvor eleverne får mulighed for erfaringsudveksling, etablering af netværk, evaluering af uddannelsesforløbet og rådgivning vedr. yderligere uddannelsesmuligheder.

uge 45 – 46

Uddannelsesforløbet evalueres og Social- og Sundhedsskolen vurderer i samråd med Sundhedsforvaltningen, ansættelsesstederne og eventuelt AF Storkøbenhavn, om der er behov for at iværksætte et uddannelsesforløb mere.

uge 48

Evaluering af projektet og beslutning om muligt behov for yderligere tiltag for at skabe yderligere incitament for oprettelse af servicejob

 

ØKONOMI

Udgifterne holdes indenfor Sundhedsforvaltningens budget for 2001.

BILAG

Ingen

 

Jesper Maarbjerg

/Kurt Jensen

 

Til top