Sundhed i nærmiljøet
Indstilling og beslutning
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udmøntning for indsatsen "Sundhed i nærmiljøet" for 2015.
Problemstilling
Der er stor og fortsat stigende social ulighed i sundhed, som betyder, at den kortest uddannede halvdel af københavnerne rammes hårdere af sygdom og dør tidligere end københavnere med en lang uddannelse. Uligheden er ikke alene en konsekvens af et nedslidende arbejdsmiljø eller usund levevis, men handler i høj grad også om forhold, der grundlægges tidligt i livet. Børn af forældre med ingen eller kort uddannelse har øget risiko for at få problemer med skolegang og uddannelse, og for at få psykiske symptomer i skolealderen. Samtidig har de større risiko for at udvikle sygdomme senere i livet, ligesom der er ulighed i konsekvenserne af at være syg, eksempelvis i forhold til fastholdelse af arbejde og overlevelse.
For at reducere ulighed i sundhed, blev der i budget 2011 afsat midler til at arbejde målrettet med kortuddannede borgere i ”Sundhed i nærmiljøet” ved at etablere en udgående og opsøgende indsats fra tre forebyggelsescentre. Der blev afsat 5 mio. årligt i en varig bevilling. Den første udmøntningsperiode udløber med 2014.
Der er udarbejdet en erfaringsopsamling, der opsummerer forebyggelsescentrenes erfaringer fra 2011 – 2014 (bilag 1). På baggrund af erfaringsopsamlingen er der udarbejdet et forslag til næste udmøntningsperiode.
Løsning
Erfaringsopsamlingen fra "Sundhed i nærmiljøet" viser, at indsatsen fra 2011 – 2014 har medvirket til et øget kendskab til forebyggelsescentrene i alle lokalområderne, har åbnet for udgående og fleksible tilbud og gjort det naturligt at se på kortuddannede som den primære målgruppe for forebyggelsestilbud.
Erfaringsopsamlingen viser også, at der ikke i tilstrækkeligt grad er taget kritisk stilling til indsatserne undervejs. I projektbeskrivelsen er der lagt op til, at indsatserne kan stoppes eller tilpasses undervejs for at sikre at målgruppen nås. Ved at tage kontinuerligt kritisk stilling til indsatserne, kan ressourcer kanaliseres hen mod at udbrede de indsatser, der virkede godt og mod at afprøve nye indsatser. Alle indsatser har fået lov til at fortsætte i hele perioden og kun få er udbredt.
Der har i de første fire år været fokus på alkohol og rygning. Samarbejdspartnere, medarbejdere og borgere har undervejs i indsatsen efterspurgt et bredere fokus på sundhed. Det skulle have været tilpasset, da indsatsen således i højere grad ville være udbredt til flere tilbud.
Der er ikke blevet monitoreret ensartet og kontinuerligt på de borgere, der har været en del af indsatsen, og det er derfor ikke muligt at evaluere på, om indsatsen har nået den målgruppe, som var intentionen.
Der er fremadrettet brug for først og fremmest at udvikle en model for at kunne monitorere hvilke borgere der nås med indsatsen, at justere aktiviteterne i forhold til borgernes og samarbejdspartnernes efterspørgsel samt at udbrede de succesfulde metoder, der er udviklet til alle fem centres tilbud.
På den baggrund udmøntes midlerne for en etårig periode for at fokusere på at justere og udbrede metoderne fra "Sundhed i nærmiljøet" til flere af centrenes tilbud, måle hvilke borgere indsatsen når og indgå i dialog med samarbejdspartere og borgere fra lokalområdet for at få deres perspektiver på tilrettelæggelsen af tilbud. Fra 2016 vil udmøntningen igen være flerårig.
Udbredelse af aktiviteter som er målrettet kortuddannede
Metoderne, som er udviklet i 2011-2014, bredes ud til tilbud i alle fem centre:
Opsøgende rekruttering overfor kortuddannede borgere for at gøre opmærksom på relevante tilbud i forebyggelsescentrene
Udgående tilbud tilpasset aktiviteter til kortuddannede borgeres behov og efterspørgsel
Netværksdannelse gennem sundhedsambassadører og samarbejdspartnere for at nå bredere ud til målgruppen
Erfaringsudveksling og videndeling på tværs af medarbejdergrupper på centrene, mellem de fem centre og med samarbejdspartnere og borgere fra lokalområderne skal styrkes, så metoder og aktiviteter tænkes bredt ind i flere af centrenes indsatser, og målgruppen af kortuddannende borgere møder centrenes tilbud eller henvises til et tilbud, der hvor de færdes.
De decentrale midler vil i 2015 blive brugt til, at alle medarbejdere i centrene arbejder med at implementere de udviklede metoder i de indsatser de er ansvarlige for.
Monitorering af indsatsen
I 2015 udvikles en model for monitorering af borgere i indsatserne med henblik på at kunne evaluere:
- Om indsatserne i tilstrækkelig grad når målgruppen af kortuddannede borgere
- Om indsatserne har effekt for kortuddannede borgere, så de i højere grad kan leve et godt og et langt liv og den sociale ulighed i sundhed mindskes
Økonomi
Område |
Aktivitet |
2015 |
Centrale midler |
Tværgående aktivitet |
917 |
Amager (FCA) |
Lokalt forankret aktivitet |
1.291
|
Nørrebro/ Bispebjerg (FCN) |
Lokalt forankret aktivitet
|
1.194
|
Østerbro/ Indre by (FCØI) |
Lokalt forankret aktivitet |
650 |
Vanløse/ Brønshøj/ Husum (FCVHBH) |
Lokalt forankret aktivitet |
501
|
Vesterbro/ Kgs. Enghave (FCV) |
Lokalt forankret aktivitet |
750 |
I alt |
|
5.303 |
Videre proces
Katja Kayser
Beslutning
"Udvalget rettede kritik mod forvaltningens manglende fokus på indsatsernes effekt og kvalitet, og bad forvaltningen om fremadrettet at have et større fokus på dette".