Godkendelse af den samlede Sundhedsaftale 2015-18 (fællesindstilling)

Københavns Kommune skal godkende Sundhedsaftalen for 2015-18, der består af en politisk og en administrativ aftale.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

1. at godkende det endelige udkast til Sundhedsaftale 2015-18 i Region Hovedstaden (bilag 1), og

2. at godkende udkast til høringssvar, som Københavns Kommunes høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget (bilag 2).

Samarbejdet mellem Region Hovedstaden, herunder hospitaler og almen praksis, og kommunerne i regionen på sundhedsområdet reguleres af fireårige sundhedsaftaler. Den nuværende sundhedsaftale udløber i 2014. Der skal derfor indgås en ny sundhedsaftale for perioden 2015-18.

Den politiske del af sundhedsaftalen, hvori de overordnede rammer og visioner for det tværsektorielle samarbejde er beskrevet, var i høring i foråret 2014. Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget afgav fælles høringssvar hertil den 8. maj 2014.

Den administrative del af sundhedsaftalen, hvori rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne er beskrevet, var i bred høring i efteråret 2014. Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget afgav fælles høringssvar hertil den 24. oktober 2014.

I tillæg til Sundhedsaftalen udarbejdes årlige implementeringsplaner, der prioriterer hvilke indsatser, der skal arbejdes med det kommende år, og hvordan arbejdet skal forankres organisatorisk.

Udvalgene forelægges her det endelige udkast til den samlede Sundhedsaftale 2015-18 i Region Hovedstaden samt kommunens høringssvar hertil til godkendelse. Høringsfristen til Sundhedskoordinationsudvalget er den 27. januar 2015.

På baggrund af udvalgenes behandling vil høringssvaret blive behandlet i Borgerrepræsentationen.

I Københavns Kommune foregår aktuelt et arbejde med at forny Københavns Kommunes sundhedspolitik. Politikken skal sætte en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Et mål i Sundhedspolitikken er at sikre særlig støtte og opfølgning til de borgere, som har de største udfordringer, så de får bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i både forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Det kræver et stærkt tværsektorielt og forpligtende samarbejde, der blandt andet reguleres via sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen for 2015-18 er bygget op om følgende fire politiske visioner:

1. At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
2. At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer
3. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
4. At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

Sundhedsaftalen omfatter alle borgere med én eller flere forbigående eller kroniske sygdomme og/eller funktionsnedsættelser, som har behov for sammenhængende indsatser på tværs af hospital, kommune og almen praksis. Aftalen indeholder målsætninger om indsatser for specifikke grupper af sårbare og udsatte borgere, hvor der er behov for et særligt fokus på at sikre sammenhængende forløb af høj kvalitet.

Københavns Kommnue vurderer, at sundhedsaftalen er et solidt og ambitiøst grundlag for samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstaden i de kommende fire år.

Københavns Kommune har deltaget aktivt i udarbejdelsen af sundhedsaftalen, og Københavns Kommunes primære høringsbemærkninger til både den politiske og den administrative sundhedsaftale er i høj grad blevet tilgodeset i den endelige høringsudgave:

• Borgeren som aktiv samarbejdspart
  Københavns Kommune ønskede, at visionen om borgeren som samarbejdspart blev præciseret, så det understreges, at borgeren både er og skal opleve at være samarbejdspart i eget forløb. Dette er præciseret i den politiske aftale. 
• Lighed i sundhed
  Københavns Kommune ønskede, at visionen om lighed i sundhed udmøntes i det konkrete samarbejde, og at den administrative aftale angiver en tydelig retning for dette samarbejde. Den administrative aftale fremhæver en række særlige målgrupper og konkrete indsatser, der kan bidrage til at mindske ulighed i sundhed.
• Nye og bedre samarbejdsformer
  Københavns Kommune foreslog, at det i den administrative aftale konkretiseres på hvilke områder, der som minimum skal afprøves nye samarbejdsformer - og fremhævede her samarbejdet omkring den ældre medicinske patient og psykiatriområet som væsentlige områder for nye samarbejder. Den administrative aftale konkretiserer ikke på hvilke områder, der skal afprøves nye samarbejdsformer. Konkretiseringen vil finde sted i de kommende implementeringsplaner. 
• Fokus på medarbejdernes kompetencer
  Københavns Kommune har påpeget, at det er afgørende, at arbejdsdelingen mellem sektorerne generelt er hensigtsmæssig, og at der er tydeligt fokus på medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling. Den administrative aftale betoner, at der sker en systematisk vurdering af behovet for fælles kompetenceudvikling i relation til implementering af nye indsatser.
• Fokus på særligt udsatte og sårbare borgere
  Københavns Kommune udtrykte ønske om, at aftalen sætter fokus på særligt udsatte og sårbare borgere, herunder borgere med både somatiske og psykiatriske problemstillinger samt borgere med samtidig misbrug og psykiske problemstillinger. Det er forvaltningernes vurdering, at det er tilgodeset i den administrative aftale.
• Almen praksis' rolle
  Københavns Kommune understregede, at samarbejdet med almen praksis bør være fremhævet i Sundhedsaftalen, og at almen praksis' rolle kommer til at fremgå tydeligt i de kommende implementeringsplaner. Samarbejdet med almen praksis er fremhævet som et helt centralt fokusområde i sundhedsaftalen. 

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen.

Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen.

Fællesindstillingen behandles af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 8. december 2014, Børne- og Ungdomsudvalget den 10. december 2014, Sundheds- og Omsorgsudvalget den 11. december 2014, og Socialudvalget den 17. december 2014. Efterfølgende behandles indstillingen i Borgerrepræsentationen med henblik på endelig godkendelse fra Københavns Kommune.

Såfremt udvalgene og Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, fremsender Sundheds- og Omsorgsforvaltningen høringssvaret til Sundhedskoordinationsudvalget.


Anette Laigaard        Birgitte Hansen        Else Sommer        Katja Kayser

Indstillingen blev godkendt.