Høring - Integrationspolitik 2015 - 2018
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål i integrationspolitikken (side 19-21, bilag 1).
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at fremsende indstillingen til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget som høringssvar.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tidligere på året fremsendt forslag til mål på sundheds-og omsorgsområdet, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har indarbejdet i den samlede integrationspolitik 2015 - 2018. De øvrige forvaltninger har på samme måde fremsendt forslag til mål på hver deres fagområde, som også er indarbejdet i politikken.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget beder alle udvalg om at tage stilling til, om deres egne mål er hensigtsmæssige i forhold til at indgå i en tværgående integrationspolitik, og om det er muligt at konkretisere de enkelte mål. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget opfordrer endvidere alle udvalg til at sætte delmål for hvert år i politikperioden (bilag 2).
Løsning
Høringssvar
Sundheds- og Omsorgsudvalget bifalder, at integrationspolitikken for 2015-2018 har fokus på social mobilitet og sammenhængskraft. Sundheds- og Omsorgsudvalget mener, at sundheds- og omsorgsområdet har en stor rolle at spille i en sådan indsats generelt i forhold til at reducere ulighed i sundhed og at styrke ældre etniske minoriteters positive sociale fællesskaber og tryghed ved at anvende tilbud og ydelser på sundheds- og omsorgsområdet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er mere tilgængelig for ældre med ikke-vestlig baggrund, og at flere har bedre psykisk sundhed.
Ældre med ikke-vestlig baggrund anvender tilbud og ydelser i meget mindre grad end etnisk danske borgere i København.
Målet på ældreområdet er, at flere med ikke-vestlig baggrund:
1. Anvender plejeboligtilbud.
2. Anvender hjemmeplejeydelser.
3. Er aktive i ældreklubber i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Ældre med ikke-vestlig baggrund skal understøttes ved at tilpasse og udvikle tilbud og ydelser, der i højere grad matcher målgruppens behov. Alle borgere uanset etnisk baggrund skal opleve samme adgang, tilgængelighed og tryghed ved Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud på ældreområdet.
På sundhedsområdet ønskes det, at flere med ikke-vestlig baggrund har bedre psykisk sundhed. Der er en overrepræsentation af borgere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af borgere med dårlig psykisk sundhed.
Målet på sundhedsområdet er, at:
1. Nedbringe antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund som har dårlig psykisk sundhed.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil i tilrettelæggelsen af de nye tilbud vedrørende psykisk sundhed i forebyggelsescentrene sikre, at der er fokus på, at en relativt højere andel af borgere med ikke-vestlig baggrund har dårlig psykisk sundhed og skal sikres lige adgang til at kunne benytte tilbuddene.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har i februar 2014 besluttet at reducere antallet af politiske mål og at gennemføre en målsaneringsproces på sundheds- og omsorgsområdet. Det sker som led i Københavns Kommunes arbejde med tillidsdagsordenen. Der arbejdes hen imod en forenkling med færre og mere overordnede retningsgivende mål, som forvaltning og medarbejdere herefter kan styre efter med udgangspunkt i de bedst vurderede faglige metoder til at nå målene.
Det vurderes, at de beskrevne mål i integrationspolitikken 2015-2018 på sundheds- og omsorgsområdet holder det niveau for mål på området, der bør være i en tværgående integrationspolitik.
Det er muligt løbende at måle udviklingen på ældre etniske minoriteters forbrug af plejeboligtilbud og hjemmeplejeydelser, hvorimod det ikke er muligt at måle på antal deltagere i ældreklubberne, da der ikke eksisterer et samlet register på deltagere i ældreklubregi.
På sundhedsområdet er fokus på psykisk sundhed valgt, fordi det er den parameter, hvor borgere med ikke-vestlig baggrund ifølge sundhedsprofilen adskiller sig mest fra resten af befolkningen. Der er samtidig et princip i sundhedspolitikken om at sætte ind, hvor problemet er størst. Udviklingen for psykisk sundhed kan kun måles hvert fjerde år gennem sundhedsprofilen for København.
Økonomi
Videre proces
Lars Gregersen
/Nanna Skriver
BILAG
- Udkast til integrationspolitik 2015 – 2018.
- Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringsbrev til de forskellige fagudvalg og økonomiudvalget.
Beslutning
|
Der blev stemt om indstillingen: For stemte: (F), (S), (Ø), (B), (V). Indstillingen blev godkendt med tilføjelsen til høringssvaret, at ældre med anden etnisk baggrund også skal understøttes til i højere grad at anvende frivillige organisationer og foreningslivet. Protokolbemærkning fra Enhedslisten, Ø og Socialistisk Folkeparti, F og Venstre (V): "Enhedslisten, SF og Venstre finder det væsentligt, at integrationspolitikken forholder sig til de væsentligste udfordringer i arbejdet med integration og i respekt for tillidsdagsordenen derfor kun indeholder få konkrete mål og ikke f.eks. to mål, der siger nogenlunde det samme. Vi er samtidig af den opfattelse, at en del i politikken i bund og grund ikke er integrationsudfordringer, men snarere problemer, der udspringer af sociale forskelle i samfundet." Protokolbemærkning fra Dansk Folkeparti, O: "DF mener ikke, at det er et mål i sig selv, at flere ældre med ikke vestlig baggrund skal benytte plejeboligtilbud, hjemmeplejeydelser m.m.. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er vel også i forvejen tilgængelig over for denne gruppe. Når det er tvivlsomt om et sådant behov eksisterer, mener DF ikke, at forvaltningen skal skabe behov. Ligesom forvaltningen heller ikke skal bruge penge på behov, hvis eksistens er tvivlsomt.
|