Mødedato: 11.12.2000, kl. 16:30

Udmøntning af Finansloven

Udmøntning af Finansloven

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 11. december 2000

 

7. Udmøntning af Finansloven

SOU 431/2000 J.nr. 70/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om aftalerne om Finansloven for 2001 til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 11. december 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols, at Dansk Folkeparti er imod Finanslovsaftalen, da den ikke vil forbedre ret meget. Tværtimod vil områder som bl.a. genoptræning, service på ældreområdet – omsorg – blive neddroslet til stor skade for de ældre.

 

RESUME

Aftalerne om Finansloven for 2001 er primært indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten og mellem regeringen og Centrum Demokraterne.

I udvalgsindstillingen fokuseres der på de centralpolitiske udmeldinger i finanslovsaftalerne på sundhedsområdet, ældreområdet og i forhold til servicejob, som vil få betydning for den kommunalpolitiske opgaveudførelse i Sundhedsforvaltningen de kommende år.

På sundhedsområdet ses der nærmere på aftalerne for elektroniske patientjournaler, forebyggelse og styrket tandbehandling til særlige patientgrupper. På ældreområdet gennemgås aftalerne om servicearealer i tilknytning til ældreboliger, bedre service på ældreområdet, genoptræning, akutstuer, uddannelse og forbedring af personlige tillæg og varmetillæg mv. til pensionister. Derudover indgår bemærkninger om servicejob.

 

Til top