Analyse af sygesikringsområdet

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 11. december 2000

8. Analyse af sygesikringsområdet

SOU 433/2000 J.nr. 58/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om status for arbejdet med de initiativer, som er iværksat i forhold til sygesikringsanalysen, til efterretning.

En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992–98. Arbejdsgruppen fremkom med en række anbefalinger.

Sundhedsforvaltningen fremlagde d. 31. januar 2000 en tids- og aktivitetsplan for alle anbefalingerne. Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte samtidigt en anbefaling af, at Sundhedsforvaltningen ville arbejde videre med at udvikle en generel benchmarkingsmetode, og fremlægge resultaterne af dette arbejde for Sundheds- og Omsorgsudvalget inden udgangen af år 2000.

Derudover gjorde Sundhedsforvaltningen d. 28. august 2000, overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget rede for status på de tiltag/anbefalinger, hvor der er kommunale styringsmuligheder.

To repræsentanter for de praktiserende læger i Københavns Kommune har som reaktion på sygesikringsanalysen skrevet et notat, der kommenterer indholdet af analysen. Notatet indeholder nogle forslag til effektiviseringer og kvalitetsudvikling indenfor det almenmedicinske område. Disse anbefalinger er efterfølgende drøftet med repræsentanter for de praktiserende læger, og de forslag til implementering af anbefalingerne, der blev fremsat i denne forbindelse er beskrevet nedenfor.

En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992–98. Arbejdsgruppen fremkom med en række anbefalinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede d. 15. november 1999, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde en tids- og aktivitetsplan for analysens anbefalinger.

Sundhedsforvaltningen fremlagde d. 31. januar 2000 en tids- og aktivitetsplan for alle anbefalingerne. Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte samtidigt en anbefaling om, at Sundhedsforvaltningen ville arbejde videre med at udvikle en generel benchmarkingsmetode, og fremlægge resultaterne af dette arbejde for Sundheds- og Omsorgsudvalget inden udgangen af 2000.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 14. marts 2000, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle gøre status for initiativerne i forbindelse med rapporteringen vedrørende budgetopfølgningen for 1. halvår af 2000.

Derudover gjorde Sundhedsforvaltningen d. 28. august 2000, overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget rede for status på de tiltag/anbefalinger, hvor der er kommunale styringsmuligheder.

To repræsentanter for de praktiserende læger i Københavns Kommune har som reaktion på sygesikringsanalysen skrevet et notat, der kommenterer indholdet af analysen. Notatet indeholder nogle forslag til effektiviseringer og kvalitetsudvikling indenfor det almenmedicinske område. Disse anbefalinger er efterfølgende drøftet med repræsentanter for de praktiserende læger, og de forslag til implementeringsinitiativer der blev fremsat i denne forbindelse, er gennemgået.

I det følgende redegøres for status på to af anbefalingerne i sygesikringsanalysen; laboratorieområdet og benchmarking.

Sundhedsforvaltningen har i samarbejde med Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) og Københavns Amt nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et forslag til hvordan og i hvilket omfang, man overfor lægerne kan præsentere nøgletal for deres rekvisitioner af laboratorieydelser.

Der er aftalt en skabelon for indholdet af disse nøgletal. Sundhedsforvaltningen har i november indsendt data fra Sygesikringens afregningssystem til KPLL, der efterfølgende vil konstruere de færdige nøgletal. Nøgletallene kommer til at indeholde data vedr. lægernes konsultationer, patientsammensætning, henvisninger til speciallæge, rekvisitioner fra Statens Seruminstitut, rekvisitioner fra KPLL samt lægernes produktion af laboratorieydelser i egen praksis.

Første udgave af nøgletallene omhandler perioden januar til juni 2000, og det er intentionen, at de udsendes til lægerne i januar 2001.

Det vil på baggrund af de fremkomne nøgletal kunne vurderes, hvorvidt der er belæg for at iværksætte særlige kvalitetssikringsinitiativer for at sikre, at lægerne anvender laboratorieydelserne korrekt.

Kortlægning af lægernes forbrug af forskellige ydelser ved hjælp af benchmarking og statistikker.

Sundhedsforvaltningen har på et møde i november forelagt repræsentanter for de praktiserende læger et eksempel på, hvorledes benchmarkingen kan konstrueres. Der blev ligeledes præsenteret et notat, der skal sendes ud til lægerne sammen med benchmarkingen. Det er aftalt, at notatet redigeres i samarbejde med repræsentanter for lægerne.

Sundhedsforvaltningen og lægerne er enige om, at resultaterne af benchmarkingen skal anvendes som pædagogisk redskab i forbindelse med lægernes selvevaluering, og grundlag for efteruddannelsesprojekter og idébank for kliniske udviklingsprojekter i almen praksis.

Benchmarkingen indeholder en statistik, der viser den enkeltes læges anvendelse af sygesikringsydelser - korrigeret for forskelle i den enkelte læges patientsammensætning - sammenlignet med de øvrige læger i bydelen og hele kommunen

Som nævnt i indstillingen vedr. Sygesikringsanalysen til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 28. august 2000, har Sundhedsforvaltningen indledt et samarbejde med et privat firma vedrørende udvikling af et særligt kvalitetssikringsprogram til bedømmelse af bl.a lægernes anvendelse af sygesikringens ydelser /økonomiske ressourcer. Sundhedsforvaltningen samarbejder fortsat med firmaet, og det er aftalt, at systemet efterprøves yderligere. Systemet er ikke umiddelbart konstrueret til udarbejdelse af benchmarking, men er meget velegnet til at udpege relevante indsatsområder for, hvilke variable der skal inddrages i benchmarkingen.

To repræsentanter for lægerne har som reaktion på sygesikringsanalysen skrevet et notat, der kommenterer indholdet af analysen. Dette notat er vedlagt.

I slutningen af notatet fremsætter de to læger en række anbefalinger til tiltag, der kan medvirke til en højere grad af effektivisering og kvalitetsudvikling inden for det almenmedicinske område. Anbefalingerne er :

• Analyse af speciallægeydelser samt planlægning og etablering af efteruddannelse på baggrund heraf. Efteruddannelsen kan overvejes gennemført fælles for almen praksis og speciallægepraksis.

• Videreudvikling og optimering af erfaringerne fra Rationel Farmakoterapi. Indførelse af benchmarking ikke som redskab til styring, men til kvalitetsudvikling.

• Forbedring af samarbejdet mellem primær og sekundærsektor. Mere effektiv udnyttelse af praksiskonsulentordningen.

• Udvikling og ibrugtagning af elektroniske medier i informationsudvekslingen.

• Overvejelser om, at visse ydelser der traditionelt har været udført af praktiserende læger, set i lyset af en forventet snarlig lægemangel, med fordel kan udføres af andre faggrupper.

Repræsentanter fra Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger drøftede på et møde d. 14. november mulige initiativer i forhold til anbefalingerne. Disse drøftelser er kort refereret i det følgende.

Denne opgave overlades til udviklingscentret for almen praksis, der etableres pr. 1. januar 2001, som et 3-årigt projekt.

Analyse af speciallægeydelser samt planlægning og etablering af efteruddannelse på baggrund heraf. Efteruddannelsen kan overvejes gennemført fælles for almen praksis og speciallægepraksis.

Sundhedsforvaltningen undersøger, om det er muligt at konstruere en slags patientforløb, hvor det kortlægges, hvilken behandling udvalgte patienter har fået hos speciallægen.

Forbedring af samarbejdet mellem primær og sekundær sektor. Mere effektiv udnyttelse af praksiskonsulentordningen.

Der er enighed om, at praksiskonsulentordningen i H:S, i den nuværende form, ikke har fungeret hensigtsmæssigt. Der var samtidig enighed om, at den kommende praksiskonsulentaftale indeholder muligheder for, at samarbejdet kan forbedres. Det blev nævnt, at et muligt redskab er State of the Art dokumenter. Der skal stilles krav både til hospitalerne og de praktiserende læger.

H:S har meddelt, at de gerne vil indgå i et samarbejde med Københavns Kommune om et informationssystem for almen praksis. Informationssystemet skal koordineres med de øvrige elektroniske tiltag, som f.eks. webportal og emailkonsultationer. Det blev aftalt, at der udarbejdes en oversigt over de forskellige IT-initiativer der er i gang.

Det blev oplyst, at problemstillingen drøftes mellem PLO og SFU. Der en tendens til at stadigt flere læger ansætter sygeplejersker i deres praksis. I takt med, at der kommer flere flerlægepraksis, vil der blive bedre økonomisk grundlag for at ansætte sygeplejersker i almen praksis. I arbejdet med et projekt om etablering af en modelpraksis, indgår ligeledes forsøg med ansættelse af en sygeplejerske i almen praksis. Der foretages p.t. ikke yderligere i relation til denne anbefaling.

Ingen

Ingen

Notat af september 2000 fra Praksisudvalget i København vedrørende analysen "Udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet – analyse af perioden 1992- 1998".

Ib haurum/

Karis Hagild