Udmøntning af Finansloven

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 11. december 2000

7. Udmøntning af Finansloven

SOU 431/2000 J.nr. 70/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om aftalerne om Finansloven for 2001 til efterretning.

Aftalerne om Finansloven for 2001 er primært indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten og mellem regeringen og Centrum Demokraterne.

I udvalgsindstillingen fokuseres der på de centralpolitiske udmeldinger i finanslovsaftalerne på sundhedsområdet, ældreområdet og i forhold til servicejob, som vil få betydning for den kommunalpolitiske opgaveudførelse i Sundhedsforvaltningen de kommende år.

På sundhedsområdet ses der nærmere på aftalerne for elektroniske patientjournaler, forebyggelse og styrket tandbehandling til særlige patientgrupper. På ældreområdet gennemgås aftalerne om servicearealer i tilknytning til ældreboliger, bedre service på ældreområdet, genoptræning, akutstuer, uddannelse og forbedring af personlige tillæg og varmetillæg mv. til pensionister. Derudover indgår bemærkninger om servicejob.

Aftalerne om Finansloven for 2001 er primært indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten og mellem regeringen og Centrum Demokraterne.

I nærværende redegørelse fokuseres der på de centralpolitiske udmeldinger i finanslovsaftalerne på sundhedsområdet, ældreområdet og i forhold til servicejob, som vil få betydning for den kommunalpolitiske opgaveudførelse i Sundhedsforvaltningen de kommende år.

Sundhedsområdet

Elektroniske patientjournaler

I finanslovsaftalen for sundhedsområdet indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten fremhæves indførelsen af elektroniske patientjournaler som middel til at sikre en bedre sammenhæng i patientforløbene mellem den praktiserende læge og sygehusene og sygehusene imellem.

Det fremgår af aftalen, at Sundhedsministeriet snarest vil udmelde en national standard for elektroniske patientjournaler, og at der vil blive aftalt en plan for implementering af elektroniske patientjournaler med amterne, der vil indeholde en tidsplan og konkrete mål for udbredelsen af elektroniske patientjournaler på landets sygehuse.

Sundhedsforvaltningen skal bemærke, at det i økonomiaftalerne mellem stat, amter og kommuner er præciseret, at samtlige læger i primærsektoren inden udgangen af 2002 skal kunne kommunikere elektronisk med sygehusene. Dette planlægningsarbejde er i gang. Med udmeldingen fra centralt hold sættes der yderligere skub i processen med implementering af elektroniske patientjournaler.

Forebyggelse

Forebyggelsesområdet rangerer højt på den politiske prioriteringsliste for sundhedsområdet. Der er således afsat 146,1 mio. kr. til forebyggelse i 2001 og 435,6 mio. kr. i perioden 2002-2004. Af de samlede forebyggelsesmidler i 2001 er 70 mio. kr. forhåndsreserveret til oprettelsen af et forebyggelsescenter i Sundhedsstyrelsen.

I finanslovsaftalen foreslås ligeledes oprettet et centralt Råd for Folkesundhed samt nedlæggelse af Forebyggelsespolitisk Råd, Alkoholpolitisk Kontaktudvalg og Tobaksskaderådet. Opgaverne for disse råd samles i forebyggelsescentret.

For at skabe bedre vilkår for børns mad og måltider og fremme sunde kostvaner hos børn afsættes der også på finansloven en pulje på 50 mio. kr. årligt i perioden 2001-2003 til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner.

Sundhedsforvaltningen vil i samarbejde med de relevante forvaltninger arbejde for, at Københavns Kommune får andel i disse midler.

Finanslovsaftalen på forebyggelsesområdet er efterfølgende udmøntet i Sundhedsministerens lovforslag om oprettelse af et nationalt råd for folkesundhed samt styrkelse af Sundhedsstyrelsens opgaver vedrørende kvalitetsudvikling, evaluering m.v. inden for sundhedsvæsenet.

Sundhedsforvaltningen har afgivet høringssvar til Sundhedsministeriet. Sundhedsforvaltningen ser positivt på såvel oprettelsen af et nationalt råd for folkesundhed som på oprettelsen af et forebyggelsescenter. Sundhedsforvaltningen støtter ligeledes samlingen af Evalueringscenter for Sygehuse og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering i et nyt center.

Styrket tandbehandling til særlige patientgrupper.

Der er som led i finanslovsaftalen på sundhedsområdet afsat midler til finansiering af et forbedret tandplejetilbud til særligt ramte patientgrupper; sindslidende, udviklingshæmmede, handicappede og alvorligt syge, herunder kræftpatienter. Sundhedsministeren har som led i aftalen fremsat forslag til lov om ændring af lov om tandpleje m.v. i Folketinget.

Lovforslaget er en opfølgning på Amtstandplejeudvalgets rapport fra juni 2000 vedrørende "Tandplejetilbud til personer med særlige odontologiske behandlingsbehov." Der afsættes 30 mio. kr. årligt.

Sundhedsforvaltningen ser lovændringen som vigtig i forhold til tandsundheden for de grupper, der er omfattet af ændringen.

Ældreområdet

Servicearealer i tilknytning til ældreboliger

I finanslovsaftalen for ældreområdet indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten er den centralpolitiske udmelding, at der skal opføres flere plejeboliger med tilknyttede servicearealer til gavn for plejekrævende ældre, herunder demente. Servicearealer opføres til omsorgs- og servicefunktioner og anvendes bl.a. til genoptræning, fysioterapi, hjemmesygepleje, vagtcentral, centralkøkken m.v. efter kommunens vurdering. Begrundelsen for flere plejeboliger er især lange ventelister mange steder i landet.

Der er med den generelle låneadgang til den kommunale grundkapital for 2001 skabt grundlag for at styrke udbygningen af ældreboliger og plejeboliger.

Det er opfattelsen, at låneadgangen vil fjerne likviditetsmæssige hindringer for at opføre flere almene boliger, herunder ældreboliger i kommunerne. Ordningen ses dog ikke at have praktisk betydning for Københavns Kommune.

For yderligere at tilskynde kommunerne til at etablere flere plejeboliger med tilknyttede servicearealer forbedres det statslige servicearealtilskud pr. 1. januar 2000. Samtidig får kommunerne adgang til at lånefinansiere den resterende del af anskaffelsessummen for servicearealer. Der er således tale om en væsentlig likviditetslettelse og en betydelig administrativ forenkling af ordningen.

Bedre service på ældreområdet

I finanslovsaftalen udtrykkes ønske om at styrke kvaliteten og omsorgen på ældreområdet. Det påpeges, at ældre borgere skal føle sig trygge i mødet med den offentlige ældreservice, og de skal føle, at systemet hører på deres individuelle behov og tager hensyn til den enkeltes forudsætninger. Der afsættes en samlet ramme på 100 mio. kr. til de initiativer, som vedrører bedre service på ældreområdet.

Som opfølgning på forårets folkehøringer om kvalitet i ældreplejen har socialministeren fremsat lovforslag om en mere fleksibel praktisk hjemmehjælp. Sundhedsforvaltningen har haft lovforslaget til høring.

I lovforslaget forpligtes kommunerne til at give modtagere af praktisk hjælp mulighed for i særlige tilfælde at vælge en hel eller delvis anden hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet end den, der er truffet afgørelse om.

Lovforslaget understøtter arbejdet i Københavns Kommune med at udarbejde en fremtidig ældrepolitik, hvor dialogen med ældre og pårørende, ledere, ældreorganisationer, ældreråd og personaleorganisationer er særdeles central for de fremtidige prioriteringer på ældreområdet.

Sundhedsforvaltningen ser således i høringssvaret positivt på ønsket om at skabe mulighed for en mere fleksibel og brugervenlig hjemmehjælp.

Sundhedsforvaltningen er dog usikker på, om det er muligt at indføje en valgmulighed, uden at der sker et skred i de nuværende visiterede tidsrammer, da disse alene udmåles til at dække det nødvendige behov. Samlet frygtes derfor et udgiftspres som følge af lovændringen.

Hvis loven vedtages, forventes der at skulle foretages en række tilpasninger i bl.a. Kommunens forretningsgange, dokumentation og styringsværktøjer - og herunder en sikring af, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med, at nødvendige praktiske opgaver bliver udført.

Genoptræning

Genoptræningsindsatsen efter endt sygehusophold har været omdrejningspunkt for omfattende kritik på folkehøringerne om sundhedsområdet og ældreområdet. Aftaleparterne har taget kritikken om manglende koordinering af amternes og kommunernes genoptræningsindsats til efterretning og formuleret to lovforslag, som præciserer genoptræningsopgaverne i sygehusvæsenet og kommunerne.

I lovforslaget om genoptræningsplaner præciseres det, at sygehusene har ansvaret for den nødvendigt genoptræning efter endt sygehusophold, og at sygehusene har ansvaret for at udarbejde en plan for det videre genoptræningsforløb.

I lovforslaget om kommunal genoptræning præciseres det, at kommunerne har ansvaret for tilbud om genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Sundhedsforvaltningen har haft begge lovforslag til høring og bifalder, at der nu sker en lovmæssig præcisering af genoptræningsopgaverne i sygehusvæsenet og kommunerne.

I forhold til lovforslaget om genoptræningsplaner bemærker Sundhedsforvaltningen, at såfremt lovforslaget medfører en opgaveglidning på genoptræningsområdet fra sygehusvæsenet til kommunerne, kan det blive nødvendigt at etablere flere aflastnings- og genoptræningspladser samt yde mere hjemmehjælp i genoptræningsperioder.

Derudover påpeges det, at der må forventes administrative og terapeutiske ekstraomkostninger i relation til udarbejdelsen af et betydeligt antal individuelle genoptræningsplaner.

Den afsatte økonomiske ramme på 87 mio. kr. forventes dog ikke at kunne dække kommunernes merudgifter til eksempelvis etablering af flere genoptræningspladser herunder udgifter til flere terapeuter. Derudover forudses merudgifter til flere tilbud om vedligeholdelsestræning som opfølgning på genoptræningsindsatsen i såvel sygehusvæsenet som i kommunerne.

Akutstuer

I finanslovsaftalen opfordrer aftaleparterne kommunerne til i højere grad at målrette nyinvesteringer på ældreområdet mod opførelsen af akutstuer. Der henvises til gode erfaringer med akutstuer, som viser, at indskrivning på en akutstue i mange tilfælde giver et bedre og hurtigere behandlingsforløb og gør den ældres tilbagevenden til eget hjem lettere.

Den centralpolitiske udmelding er også, at der afsættes et beløb til nye forsøg med selvvisitering til akutstuer i en eller to kommuner. Socialministeren ventes at fastsætte de nærmere rammer for forsøget.

Sundhedsforvaltningen vil gerne indgå i et projekt med selvvisitering til akutstuer, da forvaltningen allerede har lavet en del forarbejde med en selvvisiterende enhed på St. Tuborg Hjemmet, et arbejde der kan videreføres og udmøntes på et af de øvrige plejehjem.

Uddannelse

I ældresektoren påpeges et generelt behov for styrkelse af de ledelsesmæssige kvalifikationer, ligesom personalets kompetencer skal kunne matche de ældres ønsker og behov. Der lægges derfor op til en reform af Social- og Sundhedsuddannelserne samt et forventet øget fokus på efteruddannelsen af Social- og Sundhedshjælpere og målrettet efteruddannelse på demensområdet.

Med de samlede reformer på sundhedsuddannelserne sigter man på at tiltrække tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til social- og sundhedssektoren, som kan bidrage til at øge mobiliteten mellem faggrupperne og nedbryde faggrænser i sundhedssektoren.

Reformen af de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser sigter på at styrke uddannelserne på baggrund af en forlængelse af uddannelserne, styrke de almene og omsorgsrettede kvalifikationer samt understøtte, at uddannelserne i højere grad bliver ungdomsuddannelser ved at indføre et grundforløb i lighed med erhvervsuddannelserne og sikre sammenhængen til de videre uddannelser.

Finansieringen af forlængelsen af de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser sker dels ved en forøgelse af arbejdsgivernes elevrefusion (udbetales i elevernes teoriperioder) dels ved et øget bloktilskud til uddannelserne.

AMU (Arbejdsmarkedsuddannelse) og efteruddannelse af personale vil for den største dels vedkommende være fuldt offentligt finansieret (gratis) og med kompensation for deltagerne for løntab i forbindelse med kursusdeltagelse.

Der forventes at være en øget søgning på opskolingsuddannelserne for hjemmehjælpere og sygehjælpere, da deltagerbetalingen pr 1. januar 2001 bortfalder.

Forbedring af personlige tillæg og varmetillæg mv. til pensionister

Den gunstigere regulering af den personlige tillægsprocent samt af satserne for beregning af varmetillæg forventes ifølge lovforslaget at træde i kraft 1. januar 2001.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2001 er der den 10. november 2000 fremsat forslag om ændring af lov om servicejob.

Intentionerne bag loven forbliver uændrede, idet servicejob fortsat vil være forbeholdt langtidsledige, der er fyldt 48 år, servicejob kan alene oprettes som varige stillinger, og de skal anvendes til at styrke den offentlige service.

Lovforslaget udvider derimod anvendelsesområdet for servicejob, idet det fremover vil blive muligt at etablere servicejobs ved selvejende institutioner og humanitære organisationer, hvis udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige tilskud.

Samtidig forlænges perioden for etablering af servicejob fra udgangen af år 2001 til udgangen af år 2002 med bibeholdelse af ordningen om, at det årlige tilskud på kr. 100.000 pr. fuldtidsmedarbejder i servicejob fortsætter sålænge den pågældende servicemedarbejder er ansat.

Endelig foreslås en styrkelse af kvalitetsniveauet i ældresektoren, idet der afsættes en statslig pulje på kr. 100 mio., der efter princippet om "først til mølle" udloddes som et supplerende engangstilskud a kr. 50.000 til brug for oplæring og uddannelse af en nyansat i servicejob.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at lovforslaget medfører en betydelig større mulighed for at benytte ordningen om servicejob.

En væsentlig del af Sundhedsforvaltningens opgaver udføres af selvejende institutioner, og området for mulig etablering af servicejobs vil således blive udvidet betydeligt.

Det er endvidere Sundhedsforvaltningens vurdering, at indførelse af tilskud til oplæring vil gøre ordningen yderligere attraktiv og dermed være med til, at der i højere grad end hidtil vil kunne gøres brug af ordningen.

Samtidig indeholder lovforslaget forbedringer for den ansatte i et servicejob, idet ansættelse – bortset fra det medfølgende tilskud – i det hele nu sidestilles med ordinære stillinger f.eks. i relation til optjening af dagpengeret/efterløn mm. Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at dette vil gøre ansættelse i servicejobs mere attraktiv og dermed øge muligheden for længerevarende ansættelser.

Sundhedsforvaltningen har løbende orienteret om og opfordret til brug af ordningen om servicejob, og foranlediget af det fremsatte lovforslag planlægger Sundhedsforvaltningen yderligere tiltag for at understøtte de muligheder, som loven giver med hensyn til øgede ressourcer til støtte af serviceniveauet inden for ældreområdet.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens budgetvedtagelse for 2001 er der inden for Sundhedsforvaltningens område afsat en pulje på kr. 5 mio. til oprettelse af servicejob med henblik på forbedring af den service, der ydes til borgerne inden for ældreområdet.

Foranlediget heraf iværksætter Sundhedsforvaltningen et projekt med involvering af det decentrale niveau, der får til formål at beskrive områder/opgaver, hvor etablering af servicejobs vil være mest egnet til at skabe serviceforbedringer.

Samtidig skaber puljen basis for, at Sundhedsforvaltningen hurtigt kan oprette sevicejobs og dermed profitere af lovforslagets mulighed for tilskud til opkvalificering af nyansatte i servicejobs.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der særligt inden for hjemmeplejeområdet vil kunne ske en serviceforbedring ved oprettelse af et ikke uvæsentligt antal relativt ensartede servicejobs, og der pågår derfor overvejelser om etablering af et mere generelt uddannelses/opkvalificerings forløb for nyansatte i servicejobs inden for dette område. Samtidig forudser Sundhedsforvaltningen, at dette grundlæggende oplæringsforløb også vil kunne anvendes med fordel af ansatte i tilsvarende servicejobs på Sundhedsforvaltningens institutioner.

Ovennævnte uddannelsesforløb vil skulle kombineres med praktisk oplæring på arbejdspladserne, og den nærmere fastlæggelse af den samlede opkvalificering vil derfor i første omgang ske i samarbejde med hjemmeplejelederne og Social- og Sundhedsskolen.

-

ingen

Ib Haurum

/Jens Egsgaard