3. sag om bevillingsmæssige ændringer 2019
Indstilling
- at udvalget godkender, at forslag til bevillingsmæssige ændringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område indgår i den samlede sag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, jf. bilag 1 og 2.
Problemstilling
Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer mellem udvalg og inden for udvalgets bevillinger samt bevillinger vedrørende eksternt finansierede projekter, med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i Budget 2019.
Der er tale om bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter, som efterfølgende skal godkendes af Borgerrepræsentationen.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsudvalgets omplaceringer mellem udvalg i tilknytning til 2. regnskabsprognose medfører en samlet nedskrivning af budgettet på i alt 65,4 mio. kr. i 2019. Heraf vedrører -55,9 mio. kr. tilbageførsel af mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering til kassen.
Budgetomplacering mellem udvalg
Budgetomplaceringer mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) og andre udvalg vedrører:
- 55,9 mio. kr. fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget (Kassen) vedrørende tilbagelevering af mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering.
- 16,6 mio. kr. fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget vedrørende lønanvisning og KAS til KS
- 5,6 mio. kr. fra Økonomiudvalget (Kassen) til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af midler til ensomhedspuljen 2019
- 3,8 mio. kr. fra Økonomiudvalget (Kassen) til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende dækning af merforbrug på tomgangshusleje på ældreboliger
- 1,8 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af tilpasning af indtægtsniveauet vedrørende særligt dyre enkeltsager.
- 0,5 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende tilbageførsel af tomgangshusleje for Dortheagården og Mimersgade fra overførselssagen 2018-19
- 0,2 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af leje af Kirsebærhaven til genhusning.
- 0,1 mio. kr. fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende finansiering af etablering af næste generations Digital Post.
- 15 t. kr. fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af basisleje vedrørende Søndre Boulevard 135.
Herudover flyttes der samlet 0,1 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget som følge af foranalyse til fremtidens webplatform (86 t. kr.) og drift og vedligehold af høringsportalen "Bliv Hørt" ( 20 t.kr.)
Slutteligt søges syv eksternt finansierede projekter optaget i budgettet, jf. bilag 2, herunder tre projekter hos Center for Diabetes vedrørende blandt andet at udvikle og implementere målrettet opsporing af type-2 diabetes samt afprøvning af undervisningskoncept (CUSTOM) målrettet minoriteter med diabetes.
Intern omplacering
Sundheds- og Omsorgsudvalgets interne omplaceringer mellem bevillinger er på i alt 0,8 mio. kr. i Budget 2019 inden for service. Omplaceringen har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling og funktion, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplan.
De interne omplaceringer dækker over:
- 0,8 mio. budgetomplacering vedrørende data og evaluering
Økonomi
Jævnfør ovenfor.
Videre proces
De bevillingsmæssige ændringer på udvalgets område er sendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse.
Økonomiforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en samlet sag, hvor alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår. Denne sag behandles af Økonomiudvalget den 10. december 2019 og af Borgerrepræsentationen den 12. december 2019. Når ændringerne er godkendt af Borgerrepræsentationen, indarbejdes de i Sundheds- og Omsorgsudvalgets korrigerede budget.
Lars Gregersen
/Morten Sten Andersen