Temadrøftelse om frit valg
Indstilling og beslutning
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter udfordringer på frit valgs området, således at udvalgets ønsker og synspunkter kan indgå i det fremtidige arbejde med området.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal, i henhold til Serviceloven, sikre borgerne frit valg mellem flere leverandører af praktisk og personlig hjælp.
Det betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem flere leverandører indenfor alle nedenstående ydelser, der hver for sig er omfattet af lovgivningens bestemmelser om personlig og praktisk hjælp:
- Personlig pleje (eksempelvis hjælp til bad, morgentoilette, toiletbesøg)
- Praktisk hjælp i hjemmet (rengøring mm)
- Tøjvask
- Indkøb
- Madservice (levering af måltider)
- Turkøb (ud- og hjemtransport til indkøbscenter).
Kommunerne beslutter selv, om der skal være en offentlig leverandør af de ydelser, der indgår i frit valg, eller om der alene skal være valg mellem to eller flere private leverandører.
Tøjvask og indkøb indgår i nogle kommuner i de ydelser, der leveres af den medarbejder, der leverer den praktiske hjælp i hjemmet. Siden frit valg blev indført i 2003 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen haft tøjvaskeordning og indkøbsordning i udbud, så det i stedet er eksterne leverandører, der afhenter, vasker og afleverer tøjet, og tilsvarende eksterne leverandører, der leverer indkøb hos borgeren. For så vidt angår indkøb og tøjvask kan borgerne således alene vælge mellem to private leverandører. Det seneste udbud på indkøbsordningen er sket i samarbejde med Socialforvaltningen.
Når det gælder praktisk og personlig hjælp i hjemmet har Københavns Kommunes borgere frit valg mellem den kommunale hjemmepleje og to private leverandører. Indtil 2014 havde kommunen en godkendelsesordning, der indebar, at alle private leverandører, der levede op til kravene blev godkendt. Efter en ændring af lovgivningen valgte kommunen at gå i et fælles udbud mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der resulterede i valget af de to nuværende leverandører.
Kommunen har stadig en godkendelsesordning på området madservice. Borgerne kan vælge mellem kommunens madservice og to godkendte leverandører.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at have kommunale leverandører af hjemmepleje og madservice, dels for at beholde viden om leverancerne internt i forvaltningen, dels fordi den kommunale hjemmepleje har beredskabsforpligtelsen i tilfælde af, at en af leverandørerne går konkurs eller på andre måder svigter.
Kommunen har pt kun én leverandør af turkøb, da der ikke er andre interesserede firmaer på området.
Løsning
Københavns Kommune anvender primært to frit valg modeller. Det er
- Godkendelsesmodellen, hvor private leverandører kan opnå godkendelse til samme pris og kvalitetskrav som kommunale leverandører.
- Udbudsmodellen, hvor kommunen for en periode tegner kontrakt med de leverandører, der bedst lever op til kommunens pris og kvalitetskrav.
Lovgivningen på området giver også mulighed for at anvende fritvalgsbeviser til at sikre borgeren et frit valg. Ved anvendelsen af fritvalgsbeviser fastsætter kommunen værdien af fritvalgsbeviset for den pågældende ydelse. Modtageren af fritvalgsbeviset skal selv indgå aftale med en virksomhed om ydelsens udførelse. Afregning sker mellem virksomhed og kommune, og det er kommunens ansvar at sikre, at leverancen lever op til kommunens kvalitetskrav.
Københavns Kommune anvender fritvalgsbeviser på spisetilbud i form af madklippekortet på ældreområdet.
Det skal bemærkes, at en meget stor del af de borgere, der er visiteret til ydelser på ældreområdet ikke skønnes at kunne anvende fritvalgsbeviser, da det forudsætter, at borgeren selv er aktivt opsøgende. Fritvalgsbeviser er desuden administrativt tunge.
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede i december 2013 anvendelsen af fritvalgsbeviser og vedtog blandt andet, at forvaltningen skal have særlig opmærksomhed på brug af fritvalgsbeviser ved fremtidige udbud.
På de områder, hvor der kan vælges mellem offentlige og private leverandører ser udviklingen således ud:
UDVIKLINGEN I VALG AF PRIVATE LEVERANDØRER. 2009-2013.
|
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
|
Andel timer visiteret til privat leverandør |
10 % |
12 % |
14 % |
16 % |
18 % |
|
Personlig hjælp |
6 % |
8 % |
11 % |
13 % |
15 % |
|
Praktisk hjælp |
21 % |
24 % |
27 % |
28 % |
30 % |
|
Andel modtagere af madservice med udbringning med privat leverandør |
21 % |
22 % |
26 % |
28 % |
30 % |
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har sammen fået nye leverandører af indkøb 1. april 2013 og af personlig og praktisk hjælp i hjemmet den 1. april 2014.
Tøjvask forventes udbudt i løbet af efteråret 2014, se dagsordenspunkt 3 på dette møde.
Valg af såvel løsningsmodel og leverandør på fritvalgsområdet giver anledning til en række dilemmaer, der kort er gengivet nedenfor.
Pris, kvalitetsudvikling, nye samarbejdsformer
Lovgivningen om frit valg skal først og fremmest sikre borgerne et valg mellem flere leverandører. Derudover kan der være ønsker om gennem udbud at få leveret ydelserne til en lavere pris, at få løst opgaverne på en anden måde og at få udviklet nye samarbejder mellem det offentlige og det private marked. Et centralt spørgsmål i forbindelse med de enkelte udbud er, hvordan kvaliteten skal indgå som en parameter, og i hvilket omfang der skal afprøves nye samarbejdsformer.
Borgerperspektivet
Frit valg giver mulighed for skift af leverandør, hvis borgeren er utilfreds. Dette giver formentlig i sig selv en større tilfredshed. Muligheden for tilkøb af andre ydelser fra den private leverandør bliver ofte fremhævet som en stor fordel ved valg af privat leverandør. I praksis er det ikke noget, borgerne benytter sig ret meget af, men muligheden opleves måske som en frihed.
Når kommunen laver aftale med nye leverandører betyder det, at mange borgere skal skifte hjælper, hvilket kan give en del usikkerhed. Nye udbud kan ofte give besparelser, men hyppigheden af nye udbud må ses i lyset af, at i hvert fald en del af borgerne skal skifte leverandør.
Godkendelsesmodeller eller udbud
Anvendes en godkendelsesmodel afregnes den private leverandør med en pris, der svarer til kommunens egne udgifter til en tilsvarende leverance. Det betyder, at kontrakterne med leverandørerne løbende kan ændres i forhold til nye politiske prioriteringer, så længe, der stilles samme krav til de kommunale og private leverandører. Anvendes udbud er det kontrakten og kravsspecifikationen, der er bærende for samarbejdet i kontraktperioden. og leverandørerne er berettiget til ekstrabetaling, hvis kravene til leverandøren ændres uden, at dette er indarbejdet i kontrakten. Det skal derfor ved valg af model vurderes, i hvilket omfang området løbende skal kunne ændres i forhold til nye politiske prioriteringer.
Som eksempel på dette kan nævnes madservice, hvor der løbende tilstræbes en stadig højere økologiprocent. Med en godkendelsesordning kan kravene til de private leverandører løbende ændres i takt med udviklingen. Hvis man vælger et udbud, skal der allerede ved udbudet tages højde for, hvilken udvikling, man forventer på området og hvordan eventuelt nye krav skal honoreres.
Ved større ændringer er det nemmere at ændre ledelseskulturen og incitamentsstrukturen i forhold til kommunens egen hjemmepleje end i forhold til de leverandører, der har en kontrakt med kommunen efter et udbud. Som et eksempel kan nævnes hverdagsrehabilitering, hvor hensigten med ydelsen blandt andet er at få afprøvet, om behovet for ydelser kan reduceres. Der blev dog taget højde for hverdagsrehabilitering i de kontrakter, der netop er indgået med to private leverandører på hjemmeplejeområdet.
Implementering og samarbejde
Der er hyppigt et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører, der kommer i borgerens hjem. Det kræver derfor opmærksomhed og ressourcer at få snitfladerne mellem de forskellige leverandører til at fungere optimalt. Forvaltningen lægger stor vægt på at skabe et godt samarbejde med de private leverandører omkring borgerne.
Markedskendskab og markedspåvirkning
Københavns Kommune er en stor aftager på markederne for serviceydelser. Det kan begrænse antallet af potentielle tilbudgivere og skabe en ugunstig konkurrencesituation. Omvendt kan kommunen ved sit valg af større eller mindre leverandører påvirke markedet og den enkelte leverandørs muligheder for opbygning af et kundegrundlag. Dette bør indgå i tilrettelæggelsen af udbuddet.
Social ansvarlighed, miljøforhold osv.
Københavns Kommune har vedtaget retningslinjer for, hvilke betingelser leverandørerne skal opfylde med hensyn til social ansvarlighed. I det seneste udbud indgik nedenstående krav:
Leverandøren og dennes underleverandører er i forbindelse med levering af tjenesteydelser under kontrakten forpligtet til at sikre medarbejderne løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er ringere end dem, der i henhold til en gældende kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres – jf. ILO konvention nr. 9
Disse retningslinjer samt krav om certificering, økologisk mad osv. kan have stor indflydelse på antallet af mulige leverandører og på prisen på ydelserne. I det seneste udbud om praktisk og personlig hjælp i hjemmet blev leverandørerne også pålagt en uddannelsesforpligtelse.
Økonomi
Videre proces
Hanne Baastrup
/Lars Matthiesen