Budget 2009 - budgetforslag
Budget 2009 - budgetforslag
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 11. april 2008
2. Budget 2009 - budgetforslag
SOU 50/2008 J.nr. 16/2008
Indstillingen omhandler status
på budgetforslag 2009 samt prioriteringsrum, ønskeliste og investeringscases.
Beslutning
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen indstiller, 2.
at
Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne af ønskelisten og
tilkendegiver, om der er behov for yderligere kvalificering, jf. bilag 2. 3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager
investeringscases vedr. loftslifte, pensionssystem og energibesparelser til
efterretning, jf. bilag 3. 4. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager
orientering vedr. strukturel ubalance på sygeplejeområdet til efterretning,
jf. bilag 4. |
Problemstilling
På baggrund af udvalgets
tilkendegivelser den 27. marts har forvaltningen foretaget yderligere
kvalificering af forslag til prioriteringsrum og ønskeliste.
Der er behov for, at udvalget
dels fortsætter drøftelserne om hvilke forslag til prioriteringsrum, som
forvaltningen skal arbejde videre med i budgetprocessen, dels fortsætter
drøftelser vedr. ønskelisteforslagene, herunder tilkendegiver, om der er behov
for yderligere kvalificering.
Derudover fremlægges Sundheds-
og Omsorgsforvaltningens investeringsforslag til udvalgets orientering.
Til orientering fremlægges
endeligt notat vedr. strukturel ubalance i hjemmesygeplejen, som udvalget
anmodede om den 27. marts, samt juridisk vurdering af medlemsforslag om ophør
af visitation til ældreboliger.
Løsning
Prioriteringsrum: Sundheds- og Omsorgsudvalget er blevet pålagt
at finde besparelser for samlet 50,3 mio. kr. i forhold til budget 2009. Heraf
vedrører 42,8 mio. kr. bidrag til prioriteringsrum og 7,5 mio. kr. finansiering
af DUT-korrektioner.
På baggrund af drøftelser på udvalgets
budgetseminar har forvaltningen udskilt forslag svarende til 53,1 mio. kr., som
der umiddelbart var opbakning til at gå videre med. Hertil kommer forslag for
samlet 10,6 mio. kr. og 7,7 mio. kr. som der var henholdsvis politisk forbehold
for eller bred politisk enighed om at frasortere.
På udvalgsmødet den 27. marts drøftede
udvalget placering eller omfang af tre prioriteringsrumsforslag. Det drejer sig
om følgende:
·
Energibesparelser
ved bl.a. adfærdsændringer (forslag 4) – foreslås at udgå af
prioriteringsrummet.
·
Besparelse
på § 79 samvirkende menigheder (forslag 32) – foreslås at indgå i
prioriteringsrummet.
Af hensyn til udvalgets videre drøftelse er
de pågældende forslag opstillet i separat tabel med angivelse af foreslået
placering eller omfang.
Det anbefales, at Sundheds- og
Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne af, hvilke prioriteringsrumsforslag der
skal indgå i den videre budgetproces. Såfremt de foreslåede tilpasninger
tiltrædes, vil det samlede prioriteringsrum stemme overens med den pålagte
besparelse.
Ønskeliste: Siden udvalgets drøftelse den 27. marts har
forvaltningen suppleret ønskelisten med yderligere et forslag. Det drejer sig
om følgende:
·
Etablering
af sundhedshus på Amager (forslag 2)
På budgetseminaret den 3.-4.
marts anmodede udvalget om et forslag vedr. fri visitation til ældreboliger.
Forvaltningen har undersøgt de juridiske aspekter og vurderer, at der ikke
umiddelbart er hjemmel til at fravælge den kommunale visitationsforpligtelse,
jf. bilag 5. Såfremt der fortsat er politisk opbakning til forslaget vil
forvaltningen henvende sig til KL med henblik på yderligere afklaring af de
juridiske forpligtelser og muligheder.
Det anbefales, at udvalget fortsætter
drøftelsen i forhold til prioriteringen af ønskelisten.
I forbindelse med drøftelse af
ønskelisten den 27. marts anmodede udvalget om information vedr. den
strukturelle ubalance i hjemmesygeplejen, som er baggrunden for ønskelistens
forslag 16-19. Forvaltningen har udarbejdet et notat og fremlægger det til
orientering, jf. bilag 4.
Forvaltningen vil i
forbindelse med prognose for regnskab 2008 fremsætte forslag til, hvorledes den
strukturelle ubalance midlertidigt håndteres i 2008.
Investeringscases: Økonomiudvalget har afsat en pulje på 100
mio. kr. til investering i projekter, som på sigt vil medføre et afkast til
kommunen.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen har udarbejdet 3 investeringsforslag, som indgår i den
samlede prioritering af forslag for alle forvaltninger på tværs af kommunen.
Det drejer sig om investeringscases vedrørende:
·
Etablering
af loftslifte i ældreplejen
·
Nyt
pensionssystem og procesoptimering i borgerbetjening
·
Energibesparende
tiltag
Forslagene forelægges udvalget
til orientering, jf. bilag 3.
Det bemærkes, at
investeringscase vedr. etablering af loftslifte ligeledes optræder som
selvstændigt forslag på ønskelisten (forslag 36).
Videre proces
Det samlede budgetforslag -
herunder ønskeliste, periodiserede anlægsudgifter, investeringsforslag,
takstkatalog og forslag til prioriteringsrum - præsenteres for udvalget den 24.
april til endelig godkendelse.
Grundet stigende priser på
fødevarer og el kan det være nødvendigt at revidere takstkataloget efter den
24. april. Såfremt dette er tilfældet, vil udvalget blive forelagt revideret
takstkatalog i juni, således at bilaget kan indgå i den videre budgetproces.
Den 5. maj er frist for
indsendelse af budgetforslag til økonomiudvalget. 25.-26. august
førstebehandles budgetforslaget i ØU. 4.-8. september førstebehandles
budgetforslaget i BR. 30. september andenbehandles budgetforslaget i ØU, og 9.
oktober andenbehandles budgetforslaget i BR.
Bilag
1.
Forslag til prioriteringsrum 2009
2. Forslag til ønskeliste 2009
3. Forslag til investeringscases
4. Notat vedr. strukturel
ubalance i hjemmesygeplejen
5. Notat vedr. mulighed for
leje af ældrebolig uden forudgående kommunal visitation
Hanne
Baastrup / Andreas Jegstrup