Mødedato: 11.04.2008, kl. 11:00

Budget 2009 - budgetforslag

Se alle bilag

Budget 2009 - budgetforslag

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 11. april 2008

 

 

2.      Budget 2009 - budgetforslag

SOU  50/2008  J.nr. 16/2008

 

 

Indstillingen omhandler status på budgetforslag 2009 samt prioriteringsrum, ønskeliste og investeringscases.

 

Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.  at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne af, hvilke forslag til prioriteringsrummet, som skal indgå i den videre budgetproces 2009, jf. bilag 1.

2.  at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne af ønskelisten og tilkendegiver, om der er behov for yderligere kvalificering, jf. bilag 2.

3.  at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager investeringscases vedr. loftslifte, pensionssystem og energibesparelser til efterretning, jf. bilag 3.

4.  at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering vedr. strukturel ubalance på sygeplejeområdet til efterretning, jf. bilag 4.

 

Problemstilling

På baggrund af udvalgets tilkendegivelser den 27. marts har forvaltningen foretaget yderligere kvalificering af forslag til prioriteringsrum og ønskeliste. 

Der er behov for, at udvalget dels fortsætter drøftelserne om hvilke forslag til prioriteringsrum, som forvaltningen skal arbejde videre med i budgetprocessen, dels fortsætter drøftelser vedr. ønskelisteforslagene, herunder tilkendegiver, om der er behov for yderligere kvalificering.

Derudover fremlægges Sundheds- og Omsorgsforvaltningens investeringsforslag til udvalgets orientering.

Til orientering fremlægges endeligt notat vedr. strukturel ubalance i hjemmesygeplejen, som udvalget anmodede om den 27. marts, samt juridisk vurdering af medlemsforslag om ophør af visitation til ældreboliger.

 

Løsning

Prioriteringsrum: Sundheds- og Omsorgsudvalget er blevet pålagt at finde besparelser for samlet 50,3 mio. kr. i forhold til budget 2009. Heraf vedrører 42,8 mio. kr. bidrag til prioriteringsrum og 7,5 mio. kr. finansiering af DUT-korrektioner.

På baggrund af drøftelser på udvalgets budgetseminar har forvaltningen udskilt forslag svarende til 53,1 mio. kr., som der umiddelbart var opbakning til at gå videre med. Hertil kommer forslag for samlet 10,6 mio. kr. og 7,7 mio. kr. som der var henholdsvis politisk forbehold for eller bred politisk enighed om at frasortere.

På udvalgsmødet den 27. marts drøftede udvalget placering eller omfang af tre prioriteringsrumsforslag. Det drejer sig om følgende:

·        Energibesparelser ved bl.a. adfærdsændringer (forslag 4) – foreslås at udgå af prioriteringsrummet.

·        Tilpasning af visitationspraksis vedr. vaskeordning for hjemmeboende (forslag 23) – indgår fortsat i prioriteringsrummet, men foreslås reduceret fra 6 til 4 mio. kr.

·        Besparelse på § 79 samvirkende menigheder (forslag 32) – foreslås at indgå i prioriteringsrummet.

Af hensyn til udvalgets videre drøftelse er de pågældende forslag opstillet i separat tabel med angivelse af foreslået placering eller omfang.

Det anbefales, at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne af, hvilke prioriteringsrumsforslag der skal indgå i den videre budgetproces. Såfremt de foreslåede tilpasninger tiltrædes, vil det samlede prioriteringsrum stemme overens med den pålagte besparelse.

 

Ønskeliste: Siden udvalgets drøftelse den 27. marts har forvaltningen suppleret ønskelisten med yderligere et forslag. Det drejer sig om følgende:

·        Etablering af sundhedshus på Amager (forslag 2)

På budgetseminaret den 3.-4. marts anmodede udvalget om et forslag vedr. fri visitation til ældreboliger. Forvaltningen har undersøgt de juridiske aspekter og vurderer, at der ikke umiddelbart er hjemmel til at fravælge den kommunale visitationsforpligtelse, jf. bilag 5. Såfremt der fortsat er politisk opbakning til forslaget vil forvaltningen henvende sig til KL med henblik på yderligere afklaring af de juridiske forpligtelser og muligheder.

Det anbefales, at udvalget fortsætter drøftelsen i forhold til prioriteringen af ønskelisten.

I forbindelse med drøftelse af ønskelisten den 27. marts anmodede udvalget om information vedr. den strukturelle ubalance i hjemmesygeplejen, som er baggrunden for ønskelistens forslag 16-19. Forvaltningen har udarbejdet et notat og fremlægger det til orientering, jf. bilag 4.

Forvaltningen vil i forbindelse med prognose for regnskab 2008 fremsætte forslag til, hvorledes den strukturelle ubalance midlertidigt håndteres i 2008.

 

Investeringscases: Økonomiudvalget har afsat en pulje på 100 mio. kr. til investering i projekter, som på sigt vil medføre et afkast til kommunen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet 3 investeringsforslag, som indgår i den samlede prioritering af forslag for alle forvaltninger på tværs af kommunen. Det drejer sig om investeringscases vedrørende:

·        Etablering af loftslifte i ældreplejen

·        Nyt pensionssystem og procesoptimering i borgerbetjening

·        Energibesparende tiltag

Forslagene forelægges udvalget til orientering, jf. bilag 3.

Det bemærkes, at investeringscase vedr. etablering af loftslifte ligeledes optræder som selvstændigt forslag på ønskelisten (forslag 36).

 

Videre proces

Det samlede budgetforslag - herunder ønskeliste, periodiserede anlægsudgifter, investeringsforslag, takstkatalog og forslag til prioriteringsrum - præsenteres for udvalget den 24. april til endelig godkendelse.

Grundet stigende priser på fødevarer og el kan det være nødvendigt at revidere takstkataloget efter den 24. april. Såfremt dette er tilfældet, vil udvalget blive forelagt revideret takstkatalog i juni, således at bilaget kan indgå i den videre budgetproces.

Den 5. maj er frist for indsendelse af budgetforslag til økonomiudvalget. 25.-26. august førstebehandles budgetforslaget i ØU. 4.-8. september førstebehandles budgetforslaget i BR. 30. september andenbehandles budgetforslaget i ØU, og 9. oktober andenbehandles budgetforslaget i BR.

 

Bilag

1. Forslag til prioriteringsrum 2009

2. Forslag til ønskeliste 2009

3. Forslag til investeringscases

4. Notat vedr. strukturel ubalance i hjemmesygeplejen

5. Notat vedr. mulighed for leje af ældrebolig uden forudgående kommunal visitation

 

Hanne Baastrup                 /                   Andreas Jegstrup

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 11. april 2008

Udvalget godkendte et balanceret prioriteringsrum 2009.

I forhold til det fremsatte finansieringsforslag (bilag 1) besluttede udvalget følgende ændringer

Energibesparelser ved bl.a. adfærdsændringer (forslag 4) – indgår i prioriteringsrummet med 1,231 mio. kr.

Omlægning af indkøbsordning (forslag 18) – indgår fortsat i prioriteringsrummet, men reduceres fra 1,5 til 1 mio. kr.

Besparelse på partnerskaber (forslag 26) – udgår af prioriteringsrummet (1,7 mio.kr.)

Besparelse på daghjemspladser (forslag 30)– indgår i prioriteringsrummet, men reduceres fra 2,2 til 1,469 mio.

Besparelse på § 79 samvirkende menigheder (forslag 32) – udgår af prioriteringsrummet (½ mio. kr.).

 

 

 

Til top