Temadrøftelse - principper for fremtidens plejehjem
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter principperne for fremtidens plejehjem.
Problemstilling
På baggrund af beslutning på møde 19. november 2020 drøfter Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de eksisterende 10 principper for fremtidens plejehjem bør overvejes suppleret med yderligere retningsgivende principper. Senere i foråret 2021 vil Sundheds- og Omsorgsudvalget på baggrund af oplæg for forvaltningen, mere specifikt drøfte muligheder omkring hhv. bæredygtigt byggeri og velfærdsteknologi i en serie af temadrøftelser om fremtidens plejehjem.
Løsning
Der er 44 plejehjem i København med 3.400 pladser og med et driftsbudget på 1,8 mia. kr. (2020). Med den demografiske udvikling, med flere ældre københavnere, vil der være behov for yderligere ca. 1.700 pladser på de københavnske plejehjem frem til 2035. Der skal således bygges 15-20 nye plejehjem i de kommende år. Fremtidens plejehjem skal udvikles med fremtidens ældre for øje. Det kan derfor være relevant politisk at overveje om principperne for fremtidens plejehjem bør justeres eller suppleres.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i 2013 "10 principper for fremtidens plejeboliger" (se bilag 1). De 10 principper har primært fokus på borgerne og favner relativt bredt.
Principper indeholder følgende elementer:
- Beboernes privatliv og behov for hjemlighed værnes,
- Beboernes forskellighed afspejles, og der skal gives plads til udfoldelse af individualitet,
- Den enkelte støttes i at holde sig fysisk, mentalt og socialt aktiv,
- Sanseoplevelser og nydelse integreres i hverdagslivet,
- Fællesskab og sociale relationer understøttes,
- Livet leves i integration med naboer og lokalsamfund,
- Almene ældrehensyn holdes for øje i forbindelse med indretningen,
- Boligens indretning tilpasses ændringer i behovet hos den enkelte beboer
- Særlige målgruppers behov indtænkes
- Medarbejdernes arbejdsvilkår prioriteres højt
Principperne har været retningsgivende for den fysiske disponering og indretning af forvaltningens plejehjemsbyggerier. Det bemærkes dog, at byggeri af plejehjem er et meget lovreguleret område, hvor statslig lovgivning med hensyn til fx økonomi, almenboliglov, bygningsreglement, tilgængelighed, brandsikring, boligsikringsregler mv. sætter relativt snævre rammer for nytænkning af disponering af nye plejehjem (se bilag 2).
Supplerende principper
Forvaltningen har oplistet 3 mulige yderligere principper og de hermed tilknyttede dilemmaer.
- Forskellighed mellem plejehjem
- Den gode arbejdsplads / det fysiske arbejdsmiljø
- Hygiejne og pandemisikring
1. Forskellighed mellem plejehjem
Mange plejehjem ligner i sin opbygning hinanden både hvad angår disponeringen af boligerne, fællesarealerne og servicearealerne. For at sikre en større variation kan nye plejehjem bygges og indrettes med større fokus på særlige ønsker og behov hos borgerne. Der kan således etableres plejehjem hvor fx boligerne eller boenhedernes fællesarealer opprioriteres eller hvor plejehjemmet bygningsmæssigt etableres med en særlig profil.
Plejehjem med fokus på det nære fællesskab
Plejehjem med fokus på boenheden er tiltænkt borgere, der ønsker at koncentrere deres liv i et mindre fællesskab med boenhedens øvrige beboere, og som ikke prioriterer, eller ikke magter, det store fællesskab med alle plejehjemmets beboere. For at understøtte dette suppleres boenhedernes køkkenalrum og opholdsarealer med serviceareal, der kan anvendes til fx træning og aktivitet. Da dele af servicearealer anvendes i forbindelse med boenhederne/afdelingerne vil plejehjemmets fælles servicearealer, som eks. multisal/cafe og træningsarealer blive reduceret tilsvarende. Det vil fx indebære, at der ikke er fysisk plads til at samle alle plejehjemmets beboere i den fælles multisal/cafe, og at aktivitetslokaler, der anvendes på tværs af huset, vil blive arealmæssigt reduceret. Endvidere vil arealer, der anvendes til udadvendte aktiviteter - og som typisk ligger i plejehjemmets stueetage - blive reduceret eller flyttet op i huset.
Plejehjem med fokus på boligen
Plejehjem med fokus på boliger tiltænkt borgere, der ønsker en større stue i den private bolig, så de f.eks. i højere grad kan have pårørende og venner på besøg. Ligeledes kan køkkenet blive større, så der er bedre mulighed for at tilberede mad og spise sammen i boligen. Forøges boligens areal vil bogruppens fælles opholds- og spiseareal samt serviceareal skulle reduceres tilsvarende. Det vil fx konkret indebære, at det fælles opholds- og spiseareal ikke er fysisk stort nok til at rumme alle beboerne i bogruppen i en spisesituation eller ved sociale arrangementer.
Profilplejehjem
Københavns Kommune har en række profilplejehjem, som er etableret i eksisterende plejehjem og hvor profilen dermed er indpasset i de allerede eksisterende bygningsmæssige rammer. Nye plejehjem kan disponeres og indrettes som profilplejehjem, hvor profilen afspejles og understøttes i bygningen. Herved sikres en klar fysisk profil, men til gengæld vil fleksibiliteten i forhold til en fremtidig alternativ anvendelse (eller profil) af bygningen blive reduceret.
Det bemærkes, at hovedparten af borgere der er visiteret til en plejehjemsplads, erfaringsmæssigt ønsker at flytte ind på et plejehjem i deres lokale nærområde. Det er således den geografiske nærhed og tryghed for lokalområdet, der typisk vægtes højt ved plejehjemsvalget. I det omfang plejehjemmene disponeres mere forskelligt, herunder med fokus på særlige elementer, vil borgerne typisk skulle flytte på tværs af byen, hvis de ønsker at bo på et specifikt plejehjem med et særligt fokus eller profil. Desto flere plejehjem med specialiserede profiler, desto mere øges risikoen for antallet af flytninger væk fra lokalområdet og dermed vil færre borgere forblive i eget lokalområde.
2. Den gode arbejdsplads / det fysiske arbejdsmiljø
Plejehjemmene opfylder i dag arbejdsmiljølovgivningens krav, men de medarbejderorienterede faciliteter, herunder kontorer, mødelokaler, omklædning mv., er relativt begrænsede blandt andet med henblik at sikre arealer til de mere borgerrettede faciliteter, fx caféer, træningslokaler mv. Hvis principperne for fremtidens plejehjem skal have yderligere fokus på den gode arbejdsplads, og dermed medvirke til gøre det mere rekrutteringsmæssigt attraktivt at arbejde på københavnske plejehjem, kan de medarbejderorienterede faciliteter bliver arealmæssigt udvidet. Det vil dog medføre en tilsvarende reduktion af arealer til andre formål eller en generel udvidelse af det samlede serviceareal med deraf følgende højere kommunale udgifter.
Tilsvarende vil det være muligt at bygge og indrette nye plejehjem med størst mulig fokus på eksempelvis rengøringsvenlighed og tilgængelighed til arbejdsredskaber. Dette vil forbedre arbejdsmiljøet, men til gengæld reducere hjemligheden for beboerne.
3. Hygiejne og pandemisikring
Pandemien har stor betydning for beboere, medarbejdere og pårørende på plejehjemmene, og bygningsmæssigt er plejehjemmene ikke specialindrettet til håndtering af denne situation, men fx brandtekniske forhold har givet god mulighed for fx zoneopdeling. Det kunne overvejes om kommende plejehjemsbyggerier skal bygges og indrettes med fokus på pandemisikring. Ved planlægning af nye plejehjem vil der således være en særlig prioritering af eksempelvis materialevalg, kontaktflader, arealdisponering, zoneinddeling, adgangsforhold, besøgsrum mv. med henblik på at plejehjemmene bygningsmæssigt bedre kan håndtere en evt. fremtidig pandemi.
Hvis plejehjemmet skal kunne opdeles og isoleres i mindre fysiske enheder, vil det betyde en omdisponering og reduktion af arealer, der anvendes på tværs af huset fx aktivitets-, trænings- og cafefunktioner, således at de opsplittes og fysisk tilknyttes de enkelte bogrupper. Det vil eksempelvis medføre et væsentligt mindre caféområde i stueetagen, hvor der ikke vil være fysisk plads til at samle alle plejehjemmets beboere, samt flere, men mindre aktivitetslokaler, der fysisk ikke kan rumme beboere fra flere forskellige bogrupper. Med hensyn til materialevalg kan trægulvene i boligerne udskiftes med rengøringsvenlige linoleumsgulve, hvilket kan have en effekt på den oplevede hjemlighed. Endvidere kan dørhåndtag erstattes med automatiske døråbnere. Dette vil reducere antallet af kontaktflader, men samtidigt institutionalisere plejehjemmet med deraf reduceret hjemlighed.
Principper for Fremtidens Plejehjem kræver tydelige prioriteringer
Principperne for Fremtidens plejehjem implementeres inden for de eksisterende økonomiske og arealmæssige rammer for byggeri af almene plejehjem i København. Øget fokus på eksempelvis forskellighed mellem plejehjemmene og/eller pandemisikring betyder dermed, at der i forhold til de enkelte plejehjemsbyggerier skal foretages en række prioriteringer, både hvad angår arealanvendelse og økonomi.
Både plejeboliger og servicearealer bygges indenfor en fastsat arealstørrelse og byggepris. Alle arealer er fuldt udnyttet. Det betyder, at en opprioritering af en arealtype, skal modsvares af en reduktion af andre arealtyper. Ligeledes er den økonomiske byggeramme fuldt udnyttet, og under stadig pres. Det betyder, at øgede udgifter til fast inventar, installationer og teknik mv. skal modsvares af tilsvarende besparelser på andre områder, således at den af staten fastsatte maksimale byggeramme overholdes. Udgifter til løst inventar er derimod ikke underlagt en statslig ramme, og der er således alene kommunen, der fastlægger udgiftens størrelse, herunder om der skal anvendes flere midler til området, men der skal naturligvis tilvejebringes øget finansiering hertil i givet fald.
Plejeboligplan - Budgetforslag 2022
Moderniseringsplanen udløber finansieringsmæssigt i 2025 og der fremlægges derfor, i forbindelse med budget 2022, forslag til en plejeboligplan, der skal sikre antallet af plejeboliger i forhold til den demografiske udvikling inden for ældreområdet i perioden fra 2025 og efter.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få forelagt budgetnotat for plejeboligplan for 2025 og frem i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil lægge op til yderligere temadrøftelser om fremtidens plejehjem med temaer omkring bæredygtighed og velfærdsteknologi som fremtidige emner.
Katja Kayser
/Per Christensen
Beslutning
Indstillingen blev drøftet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget ønskede at blive forelagt en indstilling med gennemgang af principperne for plejehjemsbyggeri. Indstillingen skulle forelægges udvalget inden budgetforhandlingerne 2022. Det var Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønske, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inden udvalgsbehandlingen har inddraget Københavns Ældreråd.