Mødedato: 10.12.2020, kl. 13:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Udmøntning af midler til seksuel sundhed 2021-2022

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende udmøntning af midler til seksuel sundhed for årene 2021-2022.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forvaltningens forslag til udmøntning af 871.975 kr. årligt i årene 2021-2022.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget blev på mødet den 29. oktober 2020 forelagt sagen. Sagen er blevet tilpasset på baggrund af udvalgets bemærkninger, og udmøntning af midler til seksuel sundhed forelægges til udvalgets godkendelse.

På mødet i oktober 2018 udmøntede Sundheds- og Omsorgsudvalget den varige bevilling til seksuel sundhed på 4 mio. kr. Heraf blev 3,4 mio. kr. udmøntet for 2019-2022, mens 0,6 mio. kr. blev afsat til udviklingsinitiativer i 2019-2020. Udvalget skal godkende forvaltningens forslag til en ny udmøntningsplan for 0,6 mio. kr. for 2021-2022 samt 0,27 mio. kr. i momsrefusionsmidler fra tilskuddene til eksterne parter i 2021-2022. Der skal i alt udmøntes 872.000 kr. i 2021-2022.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over midlerne, der skal udmøntes i årene 2021-2022.

Tabel 1. Oversigt over midler til udmøntning 2021-2022

Tabel 1. Midler til udmøntning

2021 (P/L 2020)

2022 (P/L 2020)

Midler til udmøntning under bevilling til seksuel sundhed

608.655

608.655

Momsrefusionsmidler

263.320

263.320

I alt til udmøntning

871.975

871.975

Løsning

For at fremme københavnernes seksuelle sundhed og trivsel foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at midlerne udmøntes for årene 2021-2022 til følgende syv initiativer.

  1. Undervisningsmateriale til børn og/eller unge

    Som resultat af nutidens restriktioner har en del børn og unge fået mindsket deres sociale interaktioner, og de tilbringer i stigende grad tid bag en skærm. For at sikre, at de kan begå sig socialt og etisk i en virtuel virkelighed, samt at de kan forholde sig kritisk til virtuelle oplysninger, afsættes midler til at udvikle et nyt undervisningsmateriale.

     

  2. Evaluering af seksualundervisning i Sex & Samfund

    Københavns Kommune har haft et langvarigt samarbejde med Sex & Samfund om ung-til-yngre seksualundervisning for børn og unge i 4.-10. klasse samt unge på ungdomsuddannelser. Der gennemføres en grundig ekstern evaluering af undervisningen for at sikre, at den er tidssvarende og udstyrer de deltagende med de rette handlekompetencer i forhold til at varetage deres seksuelle sundhed og trivsel.

     

  3. Øget test for smitte med klamydia og gonorré blandt unge

    Bevillingen til øget test for smitte med klamydia og gonorré blandt 1.500 unge videreføres. København var i 2018 den 9. kommune i landet med flest tilfælde blandt de 15-29-årige. 

     

  4. Udsendelse af brev via e-boks

    Der afsættes midler til at udsende brev via e-boks, som kan opspore unge mænd til i højere grad at lade sig teste, hvilket vil mindske smittespredningen i byen.

     

  5. Forebyggende rådgivning om chemsex

    Bevillingen til forebyggende rådgivning om chemsex i AIDS-Fondet videreføres. De seneste to års pilotprojekt har vist, at der er efterspørgsel og mangel på et specialiseret tilbud til chemsex-afhængige, som tager højde for såvel det sundhedsfaglige aspekt som LGBT+-udfordringer, der kan ligge til grund for misbruget.

     

  6. Ekstra TRANSIT-samtaleforløb

    Bevillingen til et tredje TRANSIT-forløb om året videreføres. Med den eksisterende udmøntning af midler til seksuel sundhed for 2019-2022 er der afsat midler til afholdelse af to forløb om året, svarende til at 16 transpersoner hvert år kan få hjælp og støtte. LGBT+ Danmark melder om så stor efterspørgsel på samtaleforløbet, at holdene er fuldt booket de kommende to år. Derfor afsættes der midler til at afholde et yderligere TRANSIT-forløb i 2021 og 2022.

     

  7. Opkvalificering af almen praksis

    På foranledning af Sundhedsstyrelsen har LGBT+ Danmark i samarbejde med Yngre Læger lanceret en ny informationsside om LGBT+-personers sundhed og møde med egen læge. Undersøgelser viser, at LGBT+-personer har særlige sundheds- og trivselsudfordringer, og at de oplever barrierer i mødet med almen praksis som følge af den sundhedsprofessionelles sprogbrug, antagelser og manglende kendskab til området. For at gå forrest i arbejdet med at øge LGBT+-personers sundhed og trivsel og herved mindske uligheden i sundhed i København afsættes der midler til at opkvalificere de københavnske praktiserende læger i LGBT+-viden.

Forvaltningens forslag til udmøntning kan ses i nedenstående tabel, hvor de ønskede initiativer fremgår i gule bokse med en markering af det afsatte beløb. De øvrige initiativer er tidligere blevet vedtaget af Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet i oktober 2018.

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker en anden fordeling af midlerne, har forvaltningen opstillet tre alternative udmøntningsmodeller i bilag 1, hvor de enkelte initiativers skaleringsmuligheder også kort gennemgås.

Tabel 2. Oversigt over den gældende udmøntning samt forvaltningens forslag til udmøntning af midlerne for 2021-2022.

Initiativer

Indsatsen når årligt

2019

2020

2021

2022

Fordeling

Kompetent alderssvarende seksualundervisning

Supplerende seksualundervisning til 4.-10. klasse

5.400 elever

1.050

1.050

1.050

1.050

Sex & Samfund

Seksualundervisning til unge i/udenfor uddannelse

1.700 unge

400

400

400

400

Sex & Samfund

Undervisningsmateriale til børn/unge i fornuftig digital adfærd i en corona-tid

Ukendt

 

 

210

90

Københavns Kommune

Evaluering af seksualundervisning i Sex & Samfund

Ukendt

 

 

 

250

Københavns Kommune

Forebyggelse af smitte med sexsygdomme blandt unge

Klamydia- og gonorréhjemmetest til unge

4.400 unge

500

500

500

500

Sex & Samfund

Øget test for smitte med klamydia og gonorré blandt unge

2019-2020: 3000 unge
2021-2022: 1500 unge

300

300

117

87

Københavns Kommune

Udlevering af kondomer til undervisningsbrug og udsatte borgere

170.000 borgere

100

100

100

100

Københavns Kommune

Udsendelse af information via e-boks om testmuligheder til unge

35.000 unge

 

 

30

30

Københavns Kommune

Bedre sundhed og trivsel blandt LGBT+-personer

Test for hiv og syfilis for TMSM*

2000 TMSM*

900

900

900

900

AIDS-Fondet

Test for klamydia og gonorré for TMSM*

1000 TMSM*

200

200

200

200

AIDS-Fondet

Forebyggende rådgivning om chemsex for TMSM*

2019-2020: Screening af 1500 og rådgivning af 150
2021-2022: Screening af 2000 og rådgivning af 200

295

295

350**

350**

AIDS-Fondet

TRANSIT-samtaleforløb

2019-2020: 24 transpersoner
2021-2022: 24 transpersoner

350

350

100** (+250)

100**

(+250)

LGBT+ Danmark

Opkvalificering af almen praksis i samarbejde med PLO-K med henblik på at sikre lighed i sundhed for alle byens borgere uanset køn eller seksualitet

Op til 311 praktiserende læger

 

 

100

Københavns Kommune

Midler udmøntet i 2021 og 2022 til nye initiativer i alt

 

872

872

 

Midler udmøntet under seksuel sundhed i alt for årene 2019-2022

 

4.095

4.095

4.307

4.307

 

* TMSM er en forkortelse for transpersoner og mænd, der har sex med mænd

** Grundet momsrefusionsordningen skal der tages højde for, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens udgift reelt er 7,8 % lavere end det bevilgede tilskud. Det vil sige, at hvis Københavns Kommune bevilger 350.000 kr. til en indsats i AIDS-Fondet, skal der afsættes 322.700 kr., og hvis Københavns Kommune afsætter 100.000 kr. til LGBT+ Danmark, skal der afsættes 92.000 kr. Det er det udbetalte beløb til organisationen, der fremgår af tabellen.

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at en prioritering af ovenstående initiativer vil bidrage til en helhedsorienteret indsats målrettet københavnernes seksuelle sundhed

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser udover den allerede afsatte ramme. Beløbene vil årligt blive pris- og lønregulerede.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil i fremtidige udmøntninger af midler til seksuel sundhed tage højde for momsrefusionsordningen ved at nedregulere de bevilgede tilskud.

Videre proces

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender indstillingen, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen igangsætte arbejdet med initiativerne, ligesom fordelingen af midler vil blive meldt ud til samarbejdsorganisationerne. Forvaltningen vil være ansvarlig for at fordele midlerne til relevante samarbejdspartnere, når initiativernes endelige indhold og form er fastlagt.

Forvaltningen vender tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget med forslag til udmøntning af den fulde bevilling til seksuel sundhed til efteråret 2022.

Katja Kayser

                                                                                                                    /Katrine Schjønning          

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top