Godkendelse af temaer for nye handleplaner under sundhedspolitikken 2015-2025 'Nyd livet, københavner'

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for midler i Budget 2016 til de eksisterende handleplaner til efterretning
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, hvilke temaer for nye handleplaner som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal arbejde videre med i 2016.

Problemstilling

I budgetforhandlingerne for 2016 blev der afsat midler til en række indsatser under handleplan for bedre psykisk sundhed, mens der ikke blev afsat midler til indsatser under handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer. De pågældende indsatser kan derfor ikke igangsættes.

Udvalget skal som led i den fortsatte realisering af sundhedspolitikken drøfte og godkende temaer for 1-2 kommende handleplaner 2017-2020.

Løsning

 Afsatte midler til handleplanerne

I Budget 2016 blev der til handleplanen for bedre psykisk sundhed afsat 3,5 mio. kr. årligt i 2016, stigende til 4,2 mio. kr. årligt i 2017-2019 til følgende indsatser:

• Udvidelse af tilbuddet om psykologsamtaler til sårbare unge på ungdomsuddannelserne (1,4 mio. kr. i 2016, 1,9 mio. kr. årligt i perioden 2017-2019)
• Partnerskab med Headspace (0,9 mio. kr. årligt 2016-2019)
• Udvidelse af sundhedstjek for unge (1,2 mio. kr. i 2016, 1,4 mio. kr. årligt i 2017 og frem).

Indsatser, der ikke blev afsat midler til
Der blev ikke afsat midler til indsatser under handleplanen mod misbrug af alkohol og stoffer. Som følge af forhandlingerne om Budget 2016 kan følgende af de to eksisterende handleplaners indsatser ikke igangsættes eller videreføres:

’Alkohol og stoffer: København skal bryde tabuet om alkoholafhængighed og hjælpe familier ramt af misbrugsproblemer langt tidligere’:

• Partnerskab med Alkohol & Samfund om rådgivning via telefon og net til pårørende til københavnere der drikker for meget
• Opretholdelse af den eksisterende kapacitet til samtaler om alkohol i forebyggelsescentrene
• Fortsættelse og udvidelse af gruppeforløb i forebyggelsescentrene for pårørende til én, der drikker for meget
• Undervisningsmateriale til skoleelever med henblik på at forebygge og bidrage til udskydelse af alkoholdebut og lavere alkoholforbrug
• Videreførelse af tilbuddet ’En teenager i familien’ fra 2017 og udvidelse af tilbuddet fra 2016 til alle 7. klasser i Københavns Kommune, samt opkvalificering af SSP-medarbejderne for at styrke dialogen mellem skole, forældre og unge med henblik på at begrænse unges forbrug af alkohol og hash
• Etablering af tilbud om samtale om hash på forebyggelsescentrene med henblik på at hjælpe den enkelte med at bryde vaner og undgå afhængighed af hash.

’Bedre trivsel blandt Københavns børn og unge’:

• Udvikling af undervisningsmateriale, som giver københavnske skoleelever viden og værktøjer til at fremme deres mentale robusthed og psykiske trivsel.

I udviklingen af nye handleplaner vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i opbygningen af den enkelte plan tydeliggøre, hvilke indsatser der kan arbejdes med inden for rammen, og hvilke indsatser, der forudsætter tilførsel af budgetmidler.

Videre arbejde med de eksisterende fireårige handleplaner
I forhold til de to eksisterende handleplaner arbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen videre dels med de indsatser, der blev afsat midler til i Budget 2016, dels med de indsatser, som ikke har forudsat tilførsel af budgetmidler – det vil sige indsatser, der kan løftes inden for den eksisterende økonomiske ramme eller er finansieret eksternt af eksempelvis satspuljemidler.

Handleplan for bedre psykisk sundhed
Udover etableringen af stressklinikker i Forebyggelsescentrene og rådgivning af psykisk sårbare elever på produktionsskoler, erhvervsskoler, ungdomsskoler og i UU-vejledningen, som der blev afsat midler til med Budget 2015 og 2016, samarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med fire produktionsskoler i København via et satspuljeprojekt, hvor unge på ungdomsuddannelser undervises i mental sundhed og psykisk sygdom.

Derudover samarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med Statens Institut for Folkesundhed, Røde Kors, Sund By Netværket og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om et partnerskabsprojekt kaldet ’ABC-projektet’, der har til formål at fremme københavnernes mentale sundhed gennem oplysning og civilsamfundsaktiviteter baseret på australske erfaringer.

I Partnerskabet ’Nye veje til trivsel og bevægelse i boligområder’ samarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med syv af de største boligorganisationer i København (VIBO, Lejerbo, 3B, AAB, FSB, SAB, Boligselskabet AKB, Købehavn) på Bispebjerg og Nørrebro samt Steno Center for Sundhedsfremme. Partnerskabets formål er at øge borgernes mentale og fysiske sundhed i udvalgte boligområder i København, Køge og Roskilde.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samarbejder ligeledes med Socialforvaltningen om at tilbyde livsstilsforløb for borgere med svære psykiske lidelser, som får støtte fra Socialforvaltningen. Forvaltningen har desuden et stærkt fokus på at fremme sårbare lediges psykiske sundhed ved at styrke deres hverdagsmestring i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer
På baggrund af midler fra overførselssagen 2015 er forvaltningen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Socialforvaltningen i gang med at udvikle et hjælperedskab til at sikre, at børn og unge fra hjem med alkohol- og andre rusmiddelproblemer spottes tidligere end i dag. Hjælperedskaberne afprøves af relevant frontpersonale primo 2016.

Samtidig bistår forvaltningen med kompetenceudvikling af 500 frontmedarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen i forhold til tidlig opsporing af børn i familier med alkoholproblemer. Det sker på baggrund af satspuljemidler, som er givet til familieorienteret alkoholbehandling i Socialforvaltningen i 2015 og 2016.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har 200 sosu-hjælpere i hjemmeplejen på Amager i sommer/efterår 2015 fået kompetenceudvikling med fokus på borgere med alkoholproblemer.     

I forhold til unge samarbejder forvaltningen blandt andet med ungdomsuddannelserne om at forebygge og sikre tidlig hjælp til unge med alkohol- og rusmiddelproblemer og har i november afholdt det 5. dialogmøde med ungdomsuddannelserne. Forvaltningen arbejder desuden for at sikre fokus på et tryggere og sundere natteliv for unge gennem ansvarlig udskænkning af alkohol og har leveret fagligt input til Kultur- og Fritidsforvaltningens afrapportering til Bevillingsnævnet, som forelægges Kultur- og Fritidsudvalget i december 2015. Hensigten er at få et særligt fokus på unges alkoholvaner og udskænkning af alkohol til unge i den reviderede restaurationsplan.

Forslag til temaer for nye handleplaner 2017-2020
Udvalget inviteres til at komme med forslag til temaer for 1-2 nye handleplaner, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan arbejde videre med. På baggrund af de aktuelle og kommende udfordringer for københavnernes sundhed og livskvalitet har forvaltningen følgende anbefalinger til temaer, som udvalgets drøftelse kan tage udgangspunkt i. Uddybning af baggrund og problemstillinger fremgår af bilag 1:

Kronisk sygdom
Stadig flere københavnere lever med en eller flere kroniske sygdomme. Fx lever 10.200 borgere med KOL, 14.300 med hjertesygdom og 10.900 med kræft og antallet forventes at stige i fremtiden. Det stigende antal stiller øgede krav til kommunen i forhold til tidlig opsporing, rehabilitering og pleje. Det betyder også, at flere borgere lever med nedsat livskvalitet, og at de kommunale omkostninger ved kronisk sygdom vil stige. En handleplan vil kunne bidrage til at sikre en mere sammenhængende og effektiv indsats over for den stigende gruppe af københavnere, der lever med en kronisk sygdom og vil samtidig kunne medvirke til at reducere den sociale ulighed i sundhed, da kronisk sygdom rammer skævt.

Diabetes
Diabetes er en sygdom i hastig vækst, der påvirker livskvaliteten, og hvis den ikke behandles, kan det have store følgevirkninger i form af bensmerter, fodsår, hjerte-kar-sygdomme eller problemer med øjne og nyrer. Derudover er der social ulighed i sundhed i både forekomst og konsekvens af at leve med diabetes. Antallet af københavnere med diabetes forventes at stige fra ca. 25.000 i 2015 til ca. 51.500 i 2040, hvis der ikke gribes ind. En analyse fra Københavns Universitet fra november 2015 viser, at hver femte københavner med diabetes er udiagnosticeret. Og selv om næsten alle diagnosticerede modtager behandling, så er det kun ca. halvdelen, der når behandlingsmålene.

Overvægt
Danskerne er ved at blive et tungt folkefærd. På lidt under 30 år er der sket næsten en tredobling af andelen af svært overvægtige med en BMI på over 30. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst. 10 % af borgerne i København er svært overvægtige svarende til godt 46.000, og antallet forventes at stige. Overvægt udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden og kan føre til mange alvorlige komplikationer, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, flere kræftsygdomme og slidgigt. Svær overvægt ledsages også af mange psykosociale problemer.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Sundhedspolitikken realiseres gennem politisk vedtagne handleplaner. Indsatser, som forudsætter tilførsel af yderligere budgetmidler, indgår i de årlige budgetforhandlinger.

Videre proces

Indstillingen blev godkendt med vedtagelse af, at temaet for den kommende handleplan i 2016 er ”Diabetes”.