Mødedato: 10.12.2015, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Fremtidig ordning for private leverandører af madservice

Se alle bilag
Sundheds-og Omsorgsudvalget skal tage stilling til, hvorvidt kommende private leverandører af madservice skal findes ved et udbud, eller der fortsat skal være en godkendelsesordning. Udvalget skal endvidere tage stilling til rammerne for en godkendelsesordning.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at godkende, at der fortsat arbejdes med en godkendelsesordning på området for madservice
  2. at godkende forslag til ændringer i krav til leverandørerne i en fremtidig godkendelsesordning.

Problemstilling

Københavns Kommune har i dag en godkendelsesordning, hvor der er kontrakt med to private leverandører af madservice. Ordningen blev sidst revideret i 2008, kontrakterne er løbende forlænget. De nuværende kontrakter udløber pr. 1. februar 2016.

Udvalget skal beslutte, hvorvidt der skal gennemføres et udbud af opgaverne, eller der fortsat skal være en godkendelsesordning på området. Endvidere indstiller forvaltningen, at der indenfor rammerne af lovgivningen og de nationale anbefalinger sker ændringer i kravene til  leverandørerne, som er tilpasset Københavns Kommunes Ældrepolitik.

Løsning

Baggrund:
Borgere i Københavns Kommune, der er visiteret til madservice med udbringning, har i dag frit valg mellem tre forskellige leverandører, henholdsvis de to private leverandører 'Din Private Kok' og 'Det danske Madhus Kram' samt den kommunale leverandør 'Københavns Madservice'. I 2014 var i alt 2725 Københavnske borgere visiteret til madservice med udbringning, heraf havde 848 valgt en privat leverandør.

De tre leverandører har sammenlignelige koncepter, dvs. borgeren kan vælge mellem 3-5 hovedretter dagligt, hvor maden som oftest er henvendt til majoriteten dvs. fokuseret omkring klassisk dansk madlavning. Der er dog også mulighed for at vælge en vegetarmenu. Man kan udover til varm ret være visiteret til en biret, morgenmad og smørrebrød.

I tråd med Københavns Kommunes Ældrepolitik ønsker forvaltningen en madserviceordning, der kan skabe en større mangfoldighed og en bredere variation i udbuddet. Derfor er det relevant at overveje forskellige af de eksisterende krav for at se, i hvilket omfang de gør det sværere for nye leverandører at komme med i ordningen.

Udbud eller godkendelsesordning

Udbudsordninger fungerer bedst, når der efterspørges forud definerede standardprodukter. Hvis der indgås en kontrakt efter et udbud, er det svært at ændre kravene i kontraktperioden. Ønsker man udvikling af ydelserne og stor fleksibilitet, som det er tilfældet her, har udbud en række ulemper, eksempelvis:

  • Forringede muligheder for opstart af nye leverandører, fordi de leverandører, der afgiver tilbud på forhånd skal være i stand til at kunne levere alt det, der er omfattet af udbuddet og nye leverandører kan ikke komme på banen i kontraktperioden.
  • Mindre fleksibilitet til at tilgodese ønsket om variation i tilbuddene og om løbende udvikling af tilbuddene, fordi kontrakten ikke, eller kun vanskeligt, kan ændres undervejs.

Ved tidligere udbud af blandt andet indkøbsordning og personlig og praktisk hjælp har kommunen opnået betydelige besparelser.

På baggrund af en markedssondering har forvaltningen en forventning om, at der ikke er mange leverandører, der vil afgive et bindende tilbud til Københavns Kommune på grund af den høje økologiprocent, og at leverandørernes tilbudspriser ikke kan forventes at ligge langt fra kommunens egne priser. Der forventes således ikke at kunne opnås en stor besparelse ved at vælge udbudsformen.

Ved en godkendelsesordning ligger leverandørens afregningspriser på linje med afregningen til den kommunale leverandør.

Forvaltningen indstiller derfor, at der vælges en godkendelsesordning. Det skal bemærkes, at uanset alle bestræbelser kan Københavns Kommune stadig komme i en situation, hvor der ikke melder sig nye leverandører på markedet.

Rammer for madserviceordningen

For at leve op til lovgivningen om frit valg skal det tilstræbes, at der er mindst to leverandører, der kan levere hver enkelt af de ydelser, der visiteres til. Der skal endvidere leves op til lovkrav til fødevaresikkerhed og hygiejne, ligesom anbefalingerne for dansk institutionskost forventes overholdt. Leverandørerne kan forlænges på nuværende vilkår, men udløbet af kontrakten giver mulighed for at revidere den nugældende madserviceordning for blandt andet at:

  • Opdatere madserviceordningen i forhold til den nye ældrepolitik og se på, hvorvidt det er muligt at skabe større variation og valgfrihed i tilbuddene til borgerne
  • Indarbejde de erfaringer, der er gjort med private leverandører i de seneste år
  • Få forholdene vedrørende økologiprocenten og sociale klausuler bragt up to date
  • Minimere eventuelle hindringer for at små og mellemstore virksomheder kan blive leverandører.

Mere fleksible rammer

Inden for de nuværende rammer skal leverandørerne kunne levere alle de forskellige kosttyper, eksempelvis normalkost, kost til småtspisende, diæter etc. Der skal endvidere kunne leveres hver dag, og alle leverandører forventes at have kapacitet til at klare alle de borgere, der ønsker den pågældende leverandør. Det indstilles, at der i en ny godkendelsesordning åbnes for mere fleksible rammer for leverandørerne, så flere leverandører har mulighed for at tilslutte sig ordningen. For eksempel ved at gøre det muligt for mindre leverandører at kunne starte op med leverancer til en begrænset kreds af borgere, om muligt med tilbud, der i højere grad kan tilgodese netop denne gruppes ønsker til madserviceordningen. Dette må også forventes at tilgodese socialøkonomiske virksomheder, som på det nuværende leverandørmarked er af mindre skala.

Økologi

Borgerrepræsentationen har tilsluttet sig en målsætning om, at måltider, der serveres fra kommunens køkkener eller fra kommunens institutioner, skal være 90 % økologiske. Den kommunale leverandør ligger på ca. 60 %, mens de private leverandører fra 1. november når en økologiprocent på 50 %.

Forvaltningen har ikke kendskab til andre kommuner, der forlanger mere end 30 % økologi. Derfor kan det blive vanskeligt at finde leverandører af mad til hjemmeboende med en så høj økologiprocent som den københavnske. For at underbygge dette kan det nævnes, at den ene af de eksisterende leverandører allerede udtrykte usikkerhed ved at skulle leve op til det nugældende krav om 50 %. Endvidere har en ny leverandør udtrykt interesse for opgaven, men mener dog ikke at kunne løse den inden for de nuværende rammer - blandt andet på grund af den forventeligt stigende økologiprocent.

Det skal bemærkes, at forvaltningen i forbindelse med budgetbehandlingen gjorde opmærksom på, at man ikke indenfor det nuværende budget forventer at kunne nå en økologiprocent på 90 % for så vidt angår den kommunale madservice til hjemmeboende. Den kommunale madservice har i dag en økologiprocent på 60 %.

Det indstilles derfor, at det indarbejdes i en ny godkendelsesordning, at leverandørerne løbende skal tilpasse sig den økologiprocent, som den kommunale leverandør har nået. Det følger af reglerne for godkendelsesordninger, at afregningen af den private leverandør følger afregningen med kommunens egen leverandør, og at tilskud til at opnå en højere økologiprocent således også skal gives til de private leverandører.

Madens kvalitet og næringsværdi

Det er vigtigt at have for øje, at det som udgangspunkt er de meget svage borgere, der visiteres til madservice, og at det skal sikres, at der tages hånd om deres ernæringsmæssige behov. På den anden side er forholdene omkring måltidet og tilfredsheden med mulighederne og udvalget en væsentlig forudsætning for om måltidet bliver spist. En mere fleksibel godkendelsesordning vil skabe et grundlag for at bringe nye leverandører på banen, således at borgerne i overensstemmelse med ældrepolitikken kan få et større udvalg af leverandører.

Sociale klausuler mv.

Det indstilles, at der i den fremtidige ordning indføres de relevante sociale klausuler mv., der er vedtaget af Københavns Kommune. Det vil blandt andet sige krav til leverandørens løn- og ansættelsesforhold. Det skal endvidere sikres, at der ikke er hindringer for, at socialøkonomiske virksomheder kan blive godkendt.

Undersøgelse af socialøkonomi og madservice

Københavns Madservice, storkøkkenet i Bystævneparken, leverer mad til en række plejehjem og til en stor del af de hjemmeboende borgere, der er visiteret til madudbringning under Fritvalgsområdet.

For at imødekomme ønsket om at fremme brugen af socialøkonomiske virksomheder i Københavns Kommune, vil forvaltningen undersøge under hvilke betingelser og hvordan Københavns Madservice kan udvikles til at få en mere socialøkonomisk profil. Dette kan f.eks. ske ved, at grene af produktionen omlægges under hensyn til at kunne inddrage medarbejdere med særlige udfordringer på det almindelige arbejdsmarked. Der kan eventuelt oprettes projekter i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

For yderligere information om socialøkonomiske virksomheder på madserviceområdet henvises til bilag 1.

Den pris, der afregnes med de private leverandører under en godkendelsesordning, beregnes ud fra Københavns Madservices omkostninger ved fremstilling af mad til hjemmeboende. Københavns Madservices udgifter til udvikling overføres derfor som udgangspunkt umiddelbart til den pris, der afregnes med de private leverandører. Forvaltningen vil derfor i samarbejde med Kommunernes Landsforening undersøge, hvordan det sikres, at eventuelle meromkostninger til projekter vedrørende omlægning af Københavns Madservice til en mere socialøkonomisk profil kun indgår i beregningsgrundlaget for afregningen med de private leverandører i det omfang, at de private leverandører lever op til de samme socialøkonomiske mål.

Undersøgelsens resultater vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på en politisk beslutning om udvikling af Københavns Madservice.

Økonomi

Da alle leverandører efter forslaget skal afregnes til de samme priser, som den kommunale leverandør, forventes en ny godkendelsesordning ikke i sig selv at medføre ændrede udgifter til ordningen.

Videre proces

Hvis udvalget tiltræder indstillingen, udarbejder forvaltningen rammerne for en ny godkendelsesordning med henblik på, at denne skal have virkning fra 1. februar 2016.

 

Hanne Baastrup
                                                                    /Lars Matthiesen

Beslutning

Socialistisk Folkeparti (F) fremsatte ændringsforslag til et 3. at-punkt, der affattes således:

”At en fremtidig godkendelsesordning giver muligheder for at opsige kontrakten med leverandører, som ikke lever op til den økologiprocent, som den kommunale leverandør har opnået, senest 6 måneder efter udmelding herom”

Der blev stemt om ændringsforslaget:

For stemte: F, A, B og Ø (7)

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: O og V (3)

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

Der blev stemt om indstillingen:

For stemte: F, A, B og Ø (7)

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: O og V (3)

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at forvaltningen ved godkendelse af leverandører vurderer om de socialøkonomiske virksomheder efterlever kravet om nonprofit.   

 

Protokolbemærkning fra Venstre (V) og Dansk Folkeparti (O):

Venstre og Dansk Folkeparti kan ikke, ud fra det vedlagte materiale, vurdere, om en godkendelsesordning eller et udbud vil være bedst, da der ikke er noget talmæssigt belæg for, hvilken ordning der vil fungere bedst for madservice leverancer.

Til top