Status på Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status på implementering af Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på demenshandleplanen til efterretning (bilag 1).

Problemstilling

I de kommende år stiger antallet af borgere med demens i Københavns Kommune. Demens er en kronisk hjernesygdom, som ændrer hverdagslivet betydeligt for både borgeren og de pårørende.

Den 21. maj 2015 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018. Handleplanen skal sikre, at borgere med demens og deres pårørende nu og i fremtiden støttes i at bevare livskvaliteten længst muligt gennem aktiviteter, støtte og pleje af høj faglig kvalitet.

I forbindelse med budgetforhandlingerne blev der udarbejdet et budgetønske på 18 mio. kr. over en treårig periode med henblik på at realisere handleplanens visioner. Der blev imidlertid ikke givet midler til handleplanen i budgetaften, hvilket har en række konsekvenser for den videre implementering af planen.

Løsning

Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 udgør den overordnede ramme for kommunens demensindsats de næste fire år. Fire fokusområder sætter retning for de indsatser, som tilsammen skal være med til at imødekomme nuværende og fremtidige udfordringer på demensområdet:

1. Borgere med demenssymptomer opspores og udredes for demens
2. Borgere med demens og deres pårørende får tilbudt den rette støtte og omsorg tidligt i forløbet
3. Borgere med demens, som bor i plejebolig, har et godt og meningsfuldt hverdagsliv
4. Borgere med demens bor i plejecentre, som er bygget og indrettet efter deres behov.

Budgetønsket på 18 mio. kr. indebar igangsættelse af indsatser under alle fire fokusområder i perioden 2016-2017. I nedenstående fremgår hvilket indsatser, der var ønsket midler til - herunder hvad der ikke kan realiseres uden tilførsel af midler. 

• Øge antallet af borgere, som får stillet en demensdiagnose, så den aktuelle udredningsproces på 40 % stiger i fremtiden. Midlerne skulle gå til at 1) Nå borgere med ingen eller lidt kontakt til kommunen, således at tidlig opsporing af demens og motivation til udredning øges og til at 2) Styrke indsatsen overfor sårbare borgere med behov for demensudredning. Da det for begge målgruppers vedkommende kræver tæt relationsarbejde fra medarbejdernes side i form af fx motivation til udredning, følgeskab til læge m.v. vurderes det ikke, at ovenstående kan igangsættes uden tilførsel af midler.

• Fastholde borgerens sociale, kognitive og fysiske funktionsevne længst muligt ved at sætte tidligere ind med forebyggende og rehabiliterende indsatser, fx i forhold til teknologiske løsninger, kognitiv træning og fysisk træning. Indsatser, der er gode kommunale erfaringer med og evidens for, men som på nuværende tidspunkt ikke kan igangsættes uden tilførsel af ressourcer, da det bl.a. kræver indkøb af teknologier, ekstra medarbejderressourcer, kognitivt træningsudstyr m.v. 

• Styrke indsatsen overfor yngre borgere med demens og deres pårørende ved at etablere en åben demenscafe. Cafeen skal give begge grupper mulighed for at være sammen med ligesindede, etablere netværk og få støtte. Dele af tilbuddet kører allerede i samarbejde med Alzheimerforeningen med puljemidler fra Socialministeriet frem til juni 2016. Såfremt der ikke findes midler inden juni 2016, vil projektet sandsynligvis fortsætte i mindre skala men ikke blive udviklet til et cafetilbud.
  
  
• Sikre bedre balance mellem forskellige borgergrupper på de almindelige plejecentre. Budgetønsket skulle give medarbejderne flere demensfaglige kompetencer og mere tid til den enkelte borger med demens for derved at forebygge og håndtere adfærdsforstyrrelser. Adfærdsforstyrrelser, som kan have stor indflydelse på hverdagen hos de øvrige borgere. Kompleksiteten i borgernes sygdom og indsatserne gør, at forvaltningen ikke vurderer, at ovenstående kan gennemføres uden ressourcetilførsel.

Da der ikke blev tilført midler til demenshandleplanen i budgetaftalen, er der nu igangsat et arbejde med at implementere de indsatser, som helt eller delvist kan realiseres uden tilførsel af ressourcer. Det vedrører fx:

• Demensvenlig by på med opstart på Amager, hvor der blandt andet er taget kontakt til den lokale handelstandsforening med henblik på at øge viden om demens blandt personalet i butikkerne samt til bibliotekerne

• Afdækning af behov for viden i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og udredning blandt medarbejdere på træningscentre, forebyggelsescentre, hjemmeplejen m.v.

• Øget viden om sansestimulering til borgere med demens, som er urolige og har adfærdsforstyrrelser. Herunder kompetenceudvikling af medarbejdere så de kan omsætte viden i praksis

• Demensvenlig indretning på plejecentrene, som fx indebærer udvikling af et inspirationskatalog om emnet

• Afdækning af kapacitetsbehov på demenscentrene så det sikres, at kommunen har den rette kapacitet i fremtiden.

Samlet set er det dog forvaltningens vurdering, at arbejdet med demenshandleplanen ikke vil opnå den ønskede effekt og forandring hos borgerne uden ressourcetilførsel.

 National handleplan for demens og finanslov 2016
Med aftale om udmøntning af satspuljen har regeringen afsat 50 mio. kr. i 2016 og 140 mio. kr. årligt 2017-2019 til initiativer under en ny national handleplan for demens. Regeringen har opsat tre overordnede målsætninger for handleplanen:

1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv
2. Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på tidlig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats
3. Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende.

Regeringens målsætninger ligger indtil videre i god tråd med kommunens handleplan, hvorfor forvaltningen har en forventning om at søge og få midler til at kunne realisere dele af kommunens handleplan. Regeringen har afsat 2016 til at udarbejde handleplanen, hvorfor midler til understøttelse af kommunens demensindsats sandsynligvis tidligst vil være tilgængelig medio 2016.

Udmøntning af puljemidler til demensområdet har tidligere - og aktuelt med satspuljen for 2015 - været bundet op på meget konkrete indsatser fx et demensrejsehold. Det vil sandsynligvis også gøre sig gældende med den nye satspulje. Derfor er det endnu for tidligt at vurdere indenfor hvilke områder, og i hvilket omfang, det vil kunne understøtte implementeringen af kommunens handleplan. Dertil kommer, at den nationale handleplan ikke er udarbejdet, hvorfor de endelige mål og indsatser ikke kendes. Det betyder, at der kan blive en væsentlig tidsmæssig forskydning mellem udbud af fx puljer og kommunens egne processer og prioriteter. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Med finansloven for 2016 er der afsat 1 mia. kr. årligt til en værdig ældrepleje i kommunerne. Særligt fokusområde 2 og 3 i demenshandleplanen tager afsæt i at øge trivsel og velbefindende for borgere med demens gennem målrettet kompetenceudvikling, flere evidensbaserede tilbud og mere tid til at støtte op omkring den enkelte borger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer derfor umiddelbart, at disse emner eventuelt kan indgå i de kommende forhandlinger om udmøntningen af de ovennævnte afsatte midler.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges en ny status for Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 medio 2016.

 

          Lars Gregersen                 

                                                                                      /Nanna Skriver

 

 

Indstillingen blev godkendt. Udvalget bad om at få analysen vedrørende afdækning af fremtidige behov for demensboliger forelagt på et kommende udvalgsmøde.