Fremtidens hjemmehjælp – udrednings- og rehabiliteringsforløb

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status for den udredende og rehabiliterende indsats, som tilbydes borgere, der ansøger om hjemmehjælp.     

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Siden 2010 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejdet systematisk med rehabilitering – tidligere benævnt hverdagsrehabilitering. I 2010 og 2011 gennemførte forvaltningen to pilotprojekter. Fra 2012 blev hverdagsrehabilitering på praktisk hjælp implementeret i alle lokalområder og fra 2013 også på personlig pleje. Evalueringer har vist, at to ud af tre deltagende borgere havde et godt udbytte af deres forløb. Imidlertid har andelen af nye og kendte borgere, der fik et forløb (vedrørende praktisk hjælp) været meget lille, henholdsvis 15 % og 11 % i 2014.

I januar 2015 trådte loven om fremtidens hjemmehjælp i kraft. Lovens formål er at styrke det rehabiliterende fokus i hjemmeplejen. Med lovændringen forpligtes kommunerne til – forud for en vurdering af borgers behov for indsatser efter Servicelovens bestemmelser om hjemmehjælp (§ 83) – at vurdere om et korterevarende og tidsafgrænset udrednings- og rehabiliteringsforløb vil kunne hjælpe borgeren til bedre at kunne klare sig selv i hverdagen, og dermed udsætte eller nedsætte borgers behov for hjemmehjælp.

Ældrepolitikken sigter mod – under målet om frihed hele livet – at borgere skal have hjælp til at kunne selv, så de kan mestre deres hverdag, og ”derfor skal københavnerne opleve at støtte og træning til at klare hverdagens gøremål selv er udgangspunktet for al den hjælp, der tilbydes af både hjemmeplejen og på plejecentrene”.

Løsning

Med baggrund i tidligere erfaringer, lovændringen og Ældrepolitikken iværksatte forvaltningen i 2015 et stort udviklingsarbejde for at øge andelen af borgere, der modtager udredning og rehabilitering samt forbedre kvaliteten og effekten af indsatsen.

I en lokal, medarbejderdreven innovativ tilgang har lokalområderne udviklet og afprøvet forskellige modeller for tilrettelæggelse og organisering af udrednings- og rehabiliteringsforløb. Modellerne adskiller sig fra hinanden primært i forhold til, om indsatsen leveres af 1) alle medarbejdere i driften eller 2) en specialiseret gruppe af medarbejdere, der er tilknyttet en rehabiliteringsenhed 2a) fuldtid eller 2b) deltid. En anden forskel mellem modellerne er visitationens rolle.

Modellerne har til fælles, at de har:

• Taget udgangspunkt i borgerens ønsker og behov med en åben og undersøgende tilgang og arbejdet systematisk med mål og opfølgning
• Haft en helhedsorienteret tilgang til borgernes fysiske, psykiske og sociale funktionsevne
• Haft fokus på det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper, der har samarbejdet i teams om borgerens forløb
• Sikret ledelsesfokus og -samarbejde.

Resultater i 2015

Modellerne er blevet evalueret og viser følgende resultater:

• Generelt ses i alle lokalområder et løft i omfang, kvalitet og effekt som følge af udviklingsarbejdet.
• 55 % af alle nyhenvendere er blevet udredt enten af visitationen eller en tværfaglig enhed.
• 23 % af alle nyhenvendere har deltaget i et rehabiliteringsforløb.
• 23 % af alle nyhenvendere har ikke behov for hjemmehjælp efter et udrednings- og rehabiliteringsforløb.
• To ud af tre borgere oplever en positiv fremgang i forhold til de mål, de har sat for deres rehabiliteringsforløb.
• Fokus i 2015 har været på nyhenvendere, men der ses en afledt, positiv effekt på de kendte borgere, idet 30 % flere får hverdagsrehabilitering sammenlignet med 2014.
• Sammenlignet med 2014 er der færre nyhenvendere, der får hjemmehjælp tre måneder efter, at de har henvendt sig til kommunen, og de har behov for mindre hjælp.
• Borgerne oplever udredningen som en grundig samtale, hvor de er blevet lyttet til, taget alvorligt og behandlet med respekt. De oplever, at de i udredningen er kommet rundt om alle hverdagens gøremål, og at de har haft mulighed for at tale om de ting, som var vigtige for dem (både af social, psykisk og fysisk karakter).
• Den oplevede modstand fra borgere i forhold til rehabilitering er mindsket betydeligt. Som udtryk herfor har forvaltningen kun modtaget 5 klager i 2015 fra borgere, som klager over afgørelsen om et rehabiliteringstilbud. Til sammenligning modtog Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2012 ca. 70 klager over afgørelser om hverdagsrehabilitering.

2016 – fortsat udvikling

På baggrund af evalueringens resultater har forvaltningen besluttet, at udrednings- og rehabiliteringsindsatsen fremadrettet skal organiseres i en enhed i hvert lokalområde, hvor medarbejdere er tilknyttet på deltid. Fokus er på, at organiseringen bliver ens på tværs af byen.

Udviklingsarbejdet er ikke afsluttet, og i 2016 vil der derfor fortsat være fokus på følgende:

• Udvikling af den faglige kvalitet i udrednings- og rehabiliteringsindsatserne.
• Udrednings- og rehabiliteringsforløbene ændres fra at være standardiserede enkeltydelser til at blive blokke, hvilket skaber mere fleksibilitet og øger det faglige råderum i indsatsen.
• Udrednings- og rehabiliteringsforløbene har fortsat en helhedsorienteret tilgang med fokus på både fysiske, sociale og mentale aspekter.
• I 2015 har to lokalområder afprøvet henholdsvis, hvad pædagogiske kompetencer kan bidrage med i udredning og rehabilitering, og en før-indsats med et tilbud til borgere, der endnu ikke har behov for hjælp efter § 83. Dette udviklingsarbejde fortsættes og evalueres i 2016.
• Der er et overordnet fokus på tværs af byen på at videreudvikle samarbejdet med frivillige foreninger og klubber, både undervejs i udrednings- og rehabiliteringsindsatsen og som udslusning efter endt forløb.
• Forvaltningen vil sikre systematisk vidensindsamling om, hvad der skaber høj faglig kvalitet og dermed effekt i udrednings- og rehabiliteringsindsatsen.

Forvaltningen har opstillet en række ambitiøse mål for indsatsen, som skal nås i løbet af andet halvår 2016. Det drejer sig om andelen af borgere, der skal vurderes ift rehabiliteringspotentiale; andelen der tilbydes udrednings- og rehabiliteringsforløb; samt andelen, der skal have et positivt udbytte af at deltage i forløb (se figuren nedenfor).

Målene for kendte borgere er, at andelen, der deltager i udrednings- og rehabiliteringsforløb skal stige fra 10 % til 15 %, og at andelen, der har behov for ingen eller mindre hjælp efter forløbets afslutning, stiger fra 41 % til 50 %.

I tabellerne nedenfor ses resultater i 2014, baseline i 2015 samt måltal for 2016 for både nyhenvendere og kendte borgere.

**Baseline udregnet som et gennemsnit af alle lokalområder i perioden februar – oktober 2015

*** Mål er sat ud fra de bedste resultater i 2015

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive orienteret om udviklingen i måltal i forbindelse med halvårsrapporten og årsrapporten.

Høring

Indstillingen har været i høring hos Ældrerådet. Ældrerådet ser positivt på, at borgere får støtte til at mestre egen hverdag, så længe rehabiliteringen sker på basis af motivation og frivillighed og ikke sker under tvang.  Ældrerådet beder om en redegørelse over erfaringerne med de kommende forløb et halvt år efter, de fem lokale rehabiliteringsenheder er etableret.

Økonomi

Omkostningerne til gennemførelse af nye udrednings- og rehabiliteringsforløb dækkes på baggrund af erfaringerne fra 2015 gennem færre visiterede timer til praktisk bistand og personlig pleje, idet borgere, der har modtaget et udrednings- og rehabiliteringsforløb forventes i højere grad at kunne klare sig med mindre hjælp eller blive helt selvhjulpne.

En styrket udrednings- og rehabiliteringsindsats forventes på sigt også at bidrage til yderligere effektiviseringer, som vil indgå i de kommende års budgetlægning og gøre forvaltningen bedre i stand til at håndtere den demografiske udvikling.

Videre proces

Der etableres pr. 1. januar fem lokale tværfaglige rehabiliteringsenheder, som får ansvar for fremdriften i udrednings- og rehabiliteringsindsatsen både i forhold til nyhenvendere og kendte borgere.

Lars Gregersen                                        

                            /Daniel Schwarz Bojsen