Mødedato: 10.11.2011, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Bevillingsmæssige ændringer - Budget 2011

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen søger om budgetomplaceringer inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
  1. at de foreslåede bevillingsmæssige ændringer godkendes, jf. (bilag 1-3), og
  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalgets anlægsbevilling til implementering af nyt omsorgssystem øges med 6,655 mio. kr. fra 9,560 mio. kr. til 16,215 mio. kr. Anlægsbevillingen finansieres ved overførsel af driftsmidler fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget på bevilling Pleje, service og boliger for ældre, Rammebelagt drift til Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling Pleje, service og boliger for ældre, Anlæg.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i budget 2011. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter. Derudover medfører implementering af nyt omsorgssystem, at der tilføres yderligere midler til finansiering af dette.

I denne sag indgår budgetomplaceringer, der ikke kan ændres af Sundheds- og Omsorgsudvalget alene og som kræver en godkendelse af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets interne omplaceringer inden for service har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling i budget 2011. De interne omplaceringer dækker blandt andet over:
  • 6,655 mio.kr. overførsel af ubrugte driftsmidler i Centralforvaltningen vedrørende it (herunder driftsmidler afsat til vikardækning ifm. implementering af it) samt sundheds- og ældrefaglige projekter til finansiering af implementeringen af det nye omsorgssystem, hvor udgifterne afholdes på anlægsbevillingen. Det bemærkes endvidere, at overførslen af midler fra drift til anlæg under Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget vil øge servicebufferpuljen under Økonomiudvalget med 6,655 mio. kr.
  • 13,0 mio. kr. overførsel af mindreforbrug vedrørende vederlagsfri fysioterapi, mindreforbrug vedrørende forebyggelsescentre og ydelsesstøtte til finansiering af merforbrug på bevilling Administration grundet merudgifter til renovering af kælderarealer i forbindelse med skybruddet over København den 2. juli 2011 samt merforbrug på bevilling Pleje, service og boliger for ældre, Efterspørgselsstyret service på plejehjems- og træningsområdet.
  • 0,7 mio. kr. tekniske korrektioner med henblik på at sikre at udgifter konteres på den rigtige bevilling og funktion.
  • 9,7 mio. kr. tekniske korrektioner med henblik på at sikre at eksternt finansierede projekter primært på sundhedsområdet udgifts- og indtægtsføres korrekt.
  • 96,5 mio. kr. tekniske korrektioner på bevilling Finansposter med henblik på at sikre at udgifterne konteres på den rigtige funktion.

Derudover foretages der følgende budgetomplaceringer mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre udvalg:

  • 679.000 kr. tilbageførsel af midler vedrørende afregning for praktikaftaler på elevområdet fra Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2011. Derudover tilbageføres yderligere 2,1 mio. kr. i 2012 og 2013.
  • 826.000 kr. tilbageførsel af midler vedrørende Blindedagcentret til Socialudvalget grundet udskydelse af overdragelsen af det økonomiske ansvar for institutionen med fire måneder, således at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overtager budgetansvaret for institutionen pr. 1. november 2012.
  • 22,0 mio. kr. tilførsel af midler fra kommunekassen til Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling Finansposter med henblik på at sikre budgetoverholdelse i 2011.
  • 3,8 mio. kr. overførsel fra de øvrige udvalg til Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2012 og frem til finansiering af etablering af koncernenhed for grunduddannelse.
  • 0,8 mio. kr. i 2011 og 3,2 mio. kr. i 2012 og frem overførsel fra Københavns Ejendomme til finansiering af det nye sundhedscenter for kræftramte.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Efter behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indstillingen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.


                                Hanne Baastrup


                                                                        /Carsten Riis

Beslutning

Udvalget godkendte indstillingen med bemærkning om, i overensstemmelse med 5. at-punkt i sag nr. 3 ”Forventet regnskab pr. 30. september 2011” at justere bilag 1.

 

Sagen sendes videre til ØU og BR
Til top