Mødedato: 10.11.2005, kl. 15:00

Orientering om bevilling af tilskud efter Servicelovens § 65

Se alle bilag

Orientering om bevilling af tilskud efter Servicelovens § 65

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 10. november 2005

 

 

Sager til efterretning

 

8.      Orientering om bevilling af tilskud efter Servicelovens § 65

 

SOU 353/2005  J.nr. 50/2005

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om bevilling af tilskud efter Servicelovens § 65 for 2006 til efterretning.

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog på mødet den 4. september 2003 ( SOU 224/2003 J.nr. 9/2000) nye retningslinjer for tildeling af støtte efter Servicelovens § 65 med ikrafttræden den 1. januar 2004 og med en implementeringsperiode for de daværende modtagere af § 65-støtte, der løber til udgangen af 2005.

 

Udmøntningen af tilskud for 2006 er foretaget efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets retningslinjer.

 

Der har i perioden især været fokus på § 65 netværket og på tilpasning af bevillinger til antal medlemmer og fremmøde. Det har været en vanskelig proces, men samarbejdet i de lokale og det centrale § 65 netværk har dannet grundlag for konstruktiv dialog, samarbejde om aktiviteter og en forståelse for den nødvendige tilpasning af bevillinger.

 

I 2006 sættes der fortsat fokus på videreudvikling af aktiviteter i § 65 netværket på grundlag af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 18. november 2004 (SOU 168/2004 j.nr. 9/2000). Der etableres toårige samarbejdsaftaler med og bevillinger til enheder med særlig kompetence til udvikling af lokalområder og aktiviteter. Der afsættes midler til aktiviteter efter fælles ansøgning fra de lokale § 65 netværk samt midler til tilbud om styrketræning i klubberne.

 

Der er forlods bevilliget 2.765.000 kr. til Valby Omsorgscenter.

 

Der er forlods bevilliget 950.000 kr. til De Samvirkende Menighedsplejers Omsorgsgruppe, der i en forsøgsperiode der varer til udgangen af 2006 administreres og evalueres af Pensions- og Omsorgskontoret i Vanløse/Brønshøj/Husum, jf. beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 9. juni 2005 (SOU 106/2005 Jr.nr. 9/2000)

 

I 2006 gives i alt 25 mio. kr. som tilskud efter Servicelovens § 65.

 

Der er givet afslag til en ny ansøger.

Der er givet afslag til to tidligere modtagere.

Der er bevilliget kr. 19.730.000 til tidligere modtagere af § 65 midler

Der er bevilliget kr. 45.000 til to nye ansøgere.

Der afsættes kr. 600.000 til lokale netværksaktiviteter efter ansøgning.

Der afsættes kr. 300.000 til styrketræning og motion i klubberne.

Der afsættes kr. 200.000 til integrationsaktiviteter i klubberne.

Der afsættes kr. 400.000 til administration og annoncering.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

De overordnede mål for de nye retningslinier, som Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog den 4. september 2003 (SOU 224/2003 J.nr. 9/2000) var at styrke ensartethed og gennemsigtighed i fordeling af § 65 midler samt styrke udvikling og fornyelse med et forebyggende sigte. Udmøntningen af midlerne i 2004, 2005 og 2006 er sket på baggrund af rammerne af disse retningslinjer.

 

Implementeringen af de nye retningslinjer har været præget af:

 

Opbygning af netværk lokalt og centralt. Dialog, information og åbenhed

Ensartethed og gennemsigtighed i bevillingsproceduren.

Tilpasning af tilskud til medlemsantal og fremmøde. Herunder stikprøveundersøgelse af medlemstal og fremmøde.

Tilpasning af og forhandling af tilskud til ejendomsudgifter.

Vurdering af tilbud og behov jf. Folkesundhedsplan/sundhedsprofiler og samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse på tværs.

 

§ 65 Netværket

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte i den 18. november 2004 (SOU 168/2004 j.nr. 9/2000) at etablering af syv lokale aktivi tetshuse, ændredes til etablering af syv lokale aktivitetsnetværk, der skulle samarbejde om synlighed og bedre udnyttelse af ressourcer lokalt.

 

Udvikling og samarbejde er især båret af kontakten til det Centrale § 65 udvalg og de lokale § 65 fora eller netværk. Der er oprettet § 65 aktivitetsnetværk i alle bydele undtagen Valby, hvor de enheder, der modtager § 65 midler ikke endnu har etableret regelmæssige møder. I de lokale § 65 netværk spiller Ældrekontor og Pensions- og Omsorgskontor en vigtig rolle sammen med de lokale sundhedskonsulenter fra Folkesundhed København. Derudover er der etableret samarbejdsaftaler med enkeltklubber om særlige kompetenceområder, der går på tværs af de lokale § 65 netværk.

 

De lokale aktivitetsnetværk har i 2005 for første gang fået stillet midler til rådighed til fælles aktiviteter. Midlerne er bevilliget efter fælles ansøgning fra bydelene og er anvendt til præsentationsarrangementer, temaarrangementer om brugerstyring og udvikling samt produktion af fælles brochurer. Tre eksempler på brochurer fra bydelene er vedlagt som bilag.

 

I overensstemmelse med Folkesundhedsplanen og efter ønsker fra klubberne er der i 2005 udover de lokale aktiviteter brugt fælles midler til:

 

Kurser i førstehjælp

Kurser for frivillige motionsinstruktører

Erfaringsdag for små klubber

Temadag om integration og netværk

 

Særlige samarbejdsaftaler i 2005

Medens nogle klubber har faldende medlemstal, er der ventetid til aktiviteterne andre steder. Erfaringsudveksling og en fælles indsats for at øge synlighed og information er derfor fortsat vigtigt i samarbejdet om at få flere brugere i klubberne.

 

De nye retningslinier har betydet store nedskæringer i nogle af klubberne på Amager, der har for få medlemmer eller fremmøde til at opretholde deres tidligere bevillingsniveau. Daghøjskolen Peder Lykke Centret på Amager har i modsætning hertil ventelister og et stigende antal medlemmer. Som et forsøg er der i 2005, efter aftale med alle klubber på Amager, etableret en samarbejdsaftale med Peder Lykke Centret, Daghøjskolen om at udbrede erfaringer og idéer og støtte en fælles indsats for mere synlighed og udvikling af tilbud. Til det formål er givet en ekstra bevilling til frikøb af ressourcer og til et udviklingsforløb om brugerdemokrati, synlighed og nye tilbud.

 

Alle klubber i Vanløse/Brønshøj/Husum har deltaget i en udviklingsproces med en konsulent for at skabe nye veje under implementeringen af de nye retningslinier. Der er skabt et godt samarbejde på tværs og fælles indsats for at skaffe flere medlemmer. De nye retningslinier har betydet store nedskæringer i bevillingerne til enkelte klubber, og der er fortsat behov for udvikling og samarbejde for at sikre tilbud i lokalområderne.

 

Med Aktivitetscentret på H.C. Ørstedsvej er indgået en samarbejdsaftale for 2005 om at støtte de øvrige klubber med udvikling af tilbud til ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Af budgettet til netværksaktiviteter er givet et tilskud til koordinering på tværs mellem § 65 klubberne samt til etablering af en arabisk kvindeklub.

 

Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling har i 2005 etableret en besøgstjeneste for ældre med anden etnisk baggrund end dansk og samarbejder derudover med Kristeligt Studentersettlement og Aktivitetscentret H.C. Ørstedsvej om integration. Bofællesskabet i Mjølnerparken stiller lokaler til rådighed for Røde Kors integrationsaktiviteter og deltager i øvrigt aktivt i § 65 netværket.

 

De små klubber

Der er fortsat klubber, der har svært ved at nå op på og bevare et medlemstal på minimum 50, der er kravet for at få tilskud ifølge de nye retningslinier. Mange af disse klubber udgør det eneste nærtilbud i et boligområde, og bruges af mange af de ældre, der ikke er så mobile. For at støtte de små klubber, blev der i 2005 afholdt en erfarings- og idédag og der er fortsat fokus på at bevare lokale tilbud, samtidig med at tilskuddene tilpasses antal medlemmer og fremmøde.

 

Det er en vanskelig proces, men der gøres en indsats for at de små klubber etablerer et samarbejde, der kan reducere deres omkostninger. Nogle små klubber indsender en fælles ansøgning om midler ifølge § 65. Andre klubber bliver knyttet til en større enhed og kan derigennem udvikle og skabe mere aktivitet. Eksempelvis samarbejder Amager Dagklub med Daghøjskolen på Peder lykke Centret og der er også etableret kontakt til Aktivitetscentret på H.C. Ørstedsvej, hvorfra lederen hjælper med at skabe aktiviteter, der kan tiltrække ældre med anden etnisk baggrund end dansk.

 

Lukning/ ophør af tilskud i 2005

Kildevældsklubben er ophørt i 2005, fordi ingen af klubbens medlemmer ønskede at overtage ledelsen, da den gamle formand afgik ved døden. Via § 65 netværket på Østerbro er medlemmerne blevet tilbudt medlemskab i de øvrige klubber i området, og en stor del er blevet medlemmer i enten Vibenshave eller Nabo Østerbro. Lederne fra disse klubber har gjort en stor indsats for at Kildevældsklubbens medlemmer blev introduceret til aktiviteter og integreret i nye grupper.

 

Onsdagsklubben på Thoravej ophørte i oktober 2005 med at modtage tilskud ifølge § 65 på grund af lavt aktivitetsniveau og meget ringe fremmøde.

 

Ejendomsudgifter

De nye retningslinier kræver fokus på tilpasning af tilskud til ejendomsudgifter i forhold til antal medlemmer og niveauet i de øvrige klubber af lignende art. Det har givet store nedskæringer i tilskud til nogle klubber. Der er fortsat behov for fokus på dette område.

 

Medlemstal og fremmøde

Der er i løbet af 2005 foretaget en stikprøve blandt klubberne og udsendt spørgeskemaer til medlemmerne med spørgsmål vedrørende medlemskab og fremmøde i den klub, som har dem på deres medlemsliste.

Det har givet en del uro og nogle har været meget vrede over henvendelsen, men de fleste viser forståelse for og tilfredshed med processen. Resultaterne har givet anledning til tilpasninger af nogle bevillinger, og drøftelse af procedurer og rutiner i forbindelse med registrering af antal medlemmer og fremmøde.

 

Samarbejdet i § 65 netværket i implementeringsperioden

Klubberne bliver spurgt om erfaringer med og holdninger til samarbejde og aktiviteter i § 65 netværket via udsendelse af spørgeskemaer. Resultatet foreligger i begyndelsen af 2006 og vil blive formidlet til al le klubberne til brug i den videre udvikling af tilbud og aktiviteter.

 

En drøftelse i det Centrale § 65 udvalg af implementeringen af de nye retningslinier gav nogle gode meldinger i forhold til samarbejdet og behovet for fortsat udvikling. Udsagn ses i bilag 1.

 

Netværksmidler og særlige indsatsområder i 2006 og 2007

For at understøtte det fortsatte samarbejde og udvikling på tværs afsættes der forlods kr. 600.000 til netværksaktiviteter i 2006. Disse midler kan søges af de lokale netværk til fælles aktiviteter og oplysning.

 

Under forudsætning af at § 65 puljen ikke ændres etableres toårige bevillinger og samarbejdsaftaler med Højskolen for Pensionister og Ældre Sagen om sammen at udvikle og koordinere undervisningstilbud på tværs af samtlige lokalområder. Det sker med baggrund i det øgede fokus på betydningen af Mental fitness og behovet for at koordinere indsatsen, så flere kan få glæde af de tilbud, der ofte er ventelister til nu. Daghøjskolen på Peder Lykke Centret bidrager med ekspertise.

 

Der gives en toårig bevilling og etableres samarbejdsaftale med Kristeligt Studentersettlement om udvikling af samarbejdet i § 65 netværket i Indre By, Kgs. Enghave og Vesterbro.

 

Der gives en toårig bevilling og etableres samarbejdsaftale med Aktivitetscentret på H.C. Ørstedsvej, hvor lederen påtager sig at udvikle og koordinere aktiviteter for ældre med anden etnisk baggrund end dansk i § 65 netværket i hele København.

 

Der gives en toårig bevilling og etableres samarbejdsaftale med Husum Vænge Centret om udvikling af § 65 netværket i Vanløse/Brønshøj/Husum samt etablering af klubaktiviteter i ældreboligområdet Husum Vænge.

 

Der gives en toårig bevilling og etableres samarbejdsaftale med Daghøjskolen, Peder Lykke Centret, hvor lederen påtager sig at udvikle og koordinere aktiviteter på Amager og Christianshavn, samt støtte udviklingen af brugerstyring og – demokrati i hele § 65 netværket. Hertil kommer bidrag til samarbejdet med Ældre Sagen og Højskolen for Pensionister omkring udvikling og koordinering af undervisningstilbud til ældre.

 

Der gives en toårig bevilling og etableres samarbejdsaftale med Bofællesskabet Mjølnerparken om at stille lokaler til rådighed for Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdelings integrationsaktiviteter.

 

Styrketræning og motion i 2006

Der afsættes 300.000 kr. til understøttelse af tilbud om styrketræning og motion i klubberne. Flere klubber har træningsfaciliteter, men mangler undervisere og der er stor efterspørgsel efter vejledning ikke mindst fra ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Som et forsøg etableres et samarbejde med Træningscenter Nørrebro om denne opgave.

 

Ansøgere og tilskud for 2006

Der er tre nye ansøgere: Højskolevenner (Ansøgning fra Snekkersten, aktiviteter fortrinsvis i Valby), Øbro motion og Torsdagsklubben

 

Højskolevenner har aktiviteter fortrinsvis i Valby, hvor der i forvejen er lignende tilbud, og der gives afslag på ansøgningen. Kontakt til andre grupper i Valby kan tilbydes.

 

Øbro Motion er et frivilligt initiativ, der tilbyder motion til ældre og støttes med kr. 35.000 i 2006. Øbro Motion forventes at indgå i § 65 Netværket på Østerbro.

 

Torsdagsklubben ligger på Amager, hvor der er behov for flere tilbud. Tilbudene anses relevante i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og netværk og ansøgningen efterkommes med en forsøgsvis bevilling på kr. 20.000 for 2006. Torsdagsklubben forventes at indgå i det lokale § 65 netværk og bidrage til udvikling og samarbejde.

 

Der gives tilskud til 43 klubber og foreninger, der tidligere har modtaget midler ifølge Servicelovens § 65. Oversigt over alle tilskud for 2006 er vedlagt som bilag 2.

 

Der gives afslag på ansøgning fra to tidligere modtagere, Onsdagsklubben Thoravej og Tisvilde Højskole, på grund af få medlemmer og ringe fremmøde.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

 

Forlods bevilling til Valby Omsorgscenter

   2.765.000 kr.

Forlods bevilling til PO Vanløse/Brønshøj/Husum

Til Samvirkende Menighedsplejers Omsorggruppe

 

     950.000 kr.

Tilskud til nye ansøgere

       55.000 kr.

Tilskud til tidligere modtagere

 19.730.000 kr.

Administration og annoncering

     400.000 kr.

Aktivitetsnetværk

     600.000 kr.

Integration i klubber

     200.000 kr.

Styrketræning og motion i klubber

     300.000 kr.

I alt

 25.000.000 kr.

 

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

3 brochurer fra lokale aktivitetsnetværk

Bilag 1: Udsagn fra det Centrale § 65 forum.

Bilag 2: Oversigt over tilskud for 2006 til tidligere modtagere.

 

 

Ib Haurum                                                                    

                                                                                                                                                         /Kirsten Lee


 

Til top