Drøftelse samt godkendelse af den videre retning for Flere sunde leveår for københavnerne

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds og Omsorgsudvalget tager orientering om ’Flere sunde leveår for københavnerne’ til efterretning
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til den videre retning for ’Flere sunde leveår for københavnerne’

Problemstilling

Frem mod 2030 forventes 42 pct. flere københavnere på 80 år eller derover, og flere forventes derfor at få behov for fx personlig og praktisk hjælp. Samtidig er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udfordret i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

Det er positivt, at flere københavnere forventes at leve længere, men et længere liv giver også øget risiko for udvikling af sygdom, nedsat funktionsevne, mistrivsel og dårligt helbred. I Københavns Kommunes Sundhedspolitik er fokus på at øge livskvalitet for københavnere og reducere ulighed i sundhed, og i den nye Ældrepolitik er fokus på, at københavnere kan leve et godt liv med flere gode og raske leveår.

Fysisk, mental og social sundhed giver frihed til at leve det liv, man ønsker, hvorimod sygdom og nedsat funktionsevne kan begrænse disse muligheder.

For nogle københavnere vil begyndende helbredsudfordringer allerede komme til udtryk fra 45-års alderen, mens andre lever uden betydelig sygdom.

Udviklingen i andelen af ældre kan sætte kommunens tilbud under pres og dermed få betydning for såvel den kommunale økonomi samt kvaliteten i opgaveløsningen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen igangsatte ultimo 2021 den strategiske indsats ’Flere sunde leveår for københavnerne’ med henblik på at opnå viden om, hvordan Københavns Kommune kan bidrage til at sikre flest mulige sunde og raske leveår til gavn for den enkelte københavner og for kommunen som helhed. 

Løsning

Det strategiske arbejde vedrørende `Flere sunde leveår for københavnerne` baserer sig på viden om, hvilke socioøkonomiske, demografiske samt sygdoms- og sundhedsmæssige faktorer, der kan have betydning for københavnernes sundhed og helbred. Der er udarbejdet en såkaldt klyngeanalyse (ikke at forveksle med de organisatoriske sundhedsklynger rundt om sygehusene) af de 65-79-årige københavnere i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Analyseresultaterne er blevet kvalificeret af VIVE, og herunder drøftet med bl.a. professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg (som også er medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission). I det følgende præsenteres hovedresultaterne af klyngeanalysen samt forvaltningens forslag til retning for det videre arbejde.

Analyseresultater
Klyngeanalysen inddeler på baggrund af en række registerbaserede dataoplysninger de i alt 54.297 københavnere mellem 65 og 79 år i fire afgrænsede klynger; mørkegrøn, lysegrøn, gul og rød klynge, jf. bilag 1.

Københavnerne i den mørkegrønne klynge (53 pct.) og den lysegrønne klynge (6 pct.) er karakteriseret ved en meget lav sygdomsbelastning og næsten intet plejebehov, mens en større andel af københavnerne i den gule klynge (31 pct.) og i endnu højere grad den røde klynge (9 pct.) har somatiske og psykiatriske sygdomme, hyppige kontakter til hospital og almen praksis samt forløb og kontakt med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 

I datasættet er der oplysninger fra københavnerne er 45 år og frem, hvilket gør det muligt at analysere systematiske forskelle i deres sundhed og sygdomsbelastning over tid. Blandt andet ses det, at københavnerne i de to mest belastede klynger (gul og rød klynge) havde flere lægebesøg, da de var i 45-49-årsalderen, og derfor allerede tidligt i livet havde flere helbredsudfordringer end københavnerne i de to andre klynger. Tilsvarende viser analysen, at en større andel af københavnerne i de to mest belastede klynger allerede i 50-54-års alderen blev diagnosticeret med kroniske somatiske og psykiatriske sygdomme.

Analysen viser en sammenhæng mellem københavnernes sundhed og brug af sundhedsydelser samt deres risikoadfærd, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus, indkomst samt familie- og samlivsstatus. Dermed kan det identificeres, at de københavnere, som har behov for mest omsorg og pleje, tidligere i livet har været kendetegnet ved en højere grad af ledighed, kortere uddannelser, flere risikofaktorer end øvrige københavnere, samt at de i øvrigt oftere er barnløse og uden samboende partnere.

Analyseresultaterne viser desuden, at københavnere med størst behov for en tidlig forebyggende og rehabiliterende indsats overordnet set er fordelt jævnt på tværs af alle Københavns Kommunes bydele.

På baggrund af analyseresultaterne vurderes der at være et særligt forebyggelses- og rehabiliteringspotentiale hos københavnere allerede fra 45-årsalderen. Det gælder særligt i forhold til københavnere med forekomst af risikofaktorer såsom rygning, usundt kostmønster og fysisk inaktivitet, samt københavnere der er ledige, har kort uddannelsesniveau, lav indtægt samt hverken samboende partner eller børn. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår på den baggrund, at den fremadrettede indsats med ’flere sunde leveår for københavnerne’ rettes mod københavnere med ovenstående karakteristika. Analyseresultaterne er uddybet i bilag 1.

Tre spor for det videre arbejde med Flere sunde leveår for københavnerne
At sikre flere sunde og raske leveår blandt københavnere i øget risiko for sygdom, nedsat funktionsevne og mistrivsel er en kompleks udfordring, der skal løses i tæt samarbejde mellem forvaltningerne, almen praksis og andre relevante parter.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der arbejdes med flere samtidige indsatser inden for tre spor. Det videre arbejde er ikke begrænset til de tre spor, men skal ses som et første skridt, hvor initiativer kan udvikles og tilføjes løbende.

a) Samarbejde med almen praksis om flere sunde leveår til københavnere
På baggrund af analyseresultaterne vurderes der at være et forebyggelses- og rehabiliteringspotentiale i at opspore københavnere med størst behov for en tidlig forebyggende indsats.

Opsporing kan fx foregå i et tæt og forpligtende samarbejde med almen praksis, da de har adgang og kendskab til borgere, som kunne have gavn af en kommunal indsats. Udvikling af arbejdsgange for tidlig opsporing vil ske i dialog med forvaltningens praksiskonsulenter og i samskabelse med Kommunalt Lægeligt Udvalg, som også vil kunne give input til, hvilke konkrete initiativer der efterspørges til målgruppen. Derudover er sundhedsklyngen også en mulig arena til at understøtte vidensdeling og erfaringsudveksling ift. samarbejdet med almen praksis.

Samtidig vil et opmærksomhedspunkt være, at det kun vil være en andel af borgerne i de pågældende klynger, som vil blive opfanget af almen praksis.

For at realisere ovenstående lægger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen op til, at der foretages yderligere analyser, der kan generere viden om, hvordan målgruppen kan identificeres og rekrutteres i samarbejde med almen praksis. Der vil i den sammenhæng blive set på, hvor der er geografiske koncentrationer af målgrupperne inden for de enkelte bydele, og hvorledes målgruppen bedst muligt kan nås med indsatser vedrørende deres sundhed.

b) Udvikle og øge tilgængeligheden i eksisterende indsatser
På genoptræningscentrene og i de bydækkende enheder møder forvaltningen i dag mange af de københavnere, som tidligt i livet har haft helbredsudfordringer. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil derfor arbejde med at blive endnu bedre til at handle ift. disse målgruppers udfordringer og behov, bl.a. ved at udvikle og øge tilgængeligheden i forvaltningens tilbud. Der vil blive arbejdet helhedsorienteret og med at øge borgernes sundhedskompetencer, så de bedre kan tilgå og handle på information om sundhed og træffe beslutning om at deltage i relevante tilbud. Samtidig arbejdes med at øge medarbejdernes viden om sundhedskompetencer. Parallelt hermed udvikles og tilpasses indholdet og rammerne omkring de enkelte indsatser, fx ved at ændre åbningstider, der kan øge tilgængeligheden til de enkelte tilbud. Målet er, at de eksisterende indsatser skal udvikles og tilpasses, så de i højere grad imødekommer målgruppens behov, der hvor det giver bedst mening.

c) Bringe viden om ’Flere sunde leveår for københavnerne’ i spil i forvaltningerne
Den demografiske udvikling med flere ældre i risiko for sygdom og mistrivsel, parallelt med udfordringer med at fastholde og rekruttere medarbejdere til velfærdsområderne, er en fælles udfordring for hele Københavns Kommune. Som analysen viser, har bl.a. socioøkonomiske faktorer indflydelse på borgernes sundhed. Flere sunde leveår opnås derfor i samspil og ikke alene ved hjælp af sundhedstilbud. Derfor skal det strategiske arbejde med ’Flere sunde leveår for københavnerne’ løftes i samarbejde med de forvaltninger, som har en særlig rolle i forhold til de målgrupper, der har brug for en indsats. Det gælder fx Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i forhold til målgruppen af ledige voksne københavnere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil have en central og koordinerende rolle i forhold til at sikre, at ’Flere sunde leveår for københavnerne’ udbredes til de øvrige forvaltninger, så den nye viden kan bidrage til, at der udvikles målrettede tiltag og indsatser, der kan komme flest mulige borgere til gavn.

Viden fra ’Flere sunde leveår for københavnerne’ skal virke og leve bredt
Sideløbende med ovenstående spor skal arbejdet med `Flere sunde leveår for københavnerne` også integreres bredt i forvaltningens arbejde med implementering af relevante politikker og strategier med henblik på at øge livskvaliteten for københavnerne og reducere uligheden i sundhed. Vidensgrundlaget er desuden en del af afsættet for den nye Ældrepolitik, ligesom det vil kunne indgå som en del af vidensgrundlaget for en kommende sundhedspolitik i forvaltningen fra 2025.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Men arbejdet med ’Flere sunde leveår for københavnerne’ kan understøtte evt. politiske prioriteringer på sigt, fx budgetforslag.

Videre proces

Med Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, med afsæt i det nuværende analysegrundlag, igangsætte arbejdet med ’Flere sunde leveår for københavnerne’ samt vende tilbage med en status herpå i 2024.