Mødedato: 10.08.2006, kl. 14:00

Høringssvar vedrørende etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter

Se alle bilag

Høringssvar vedrørende etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 10. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Høringssvar vedrørende etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter

 

SOU 237/2006  J.nr. 50/2006

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til høringssvar til Økonomiudvalget om etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter.

 

RESUME

Økonomiudvalget har sendt forslag til etablering af Københavns Erhvervskontakt- center i høring i de stående udvalg og Københavns Erhvervsråd. Der er høringsfrist 31. august 2006.

 

Økonomiforvaltningen foreslår, at Københavns Erhvervskontaktcenter etableres som et call-center, der skal fungere som én indgang til alle kommunens forvaltninger, understøttet af en webfacilitet mhp. elektronisk selvbetjening på www.kk.dk.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig forslaget, under forudsætning af at udvalget alene skal bidrage med midler svarende til udvalgets behov for virksomhedsbetjening gennem det nye erhvervskontaktcenter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen beder derfor om information om den fordelingsnøgle, finansieringen af driften er erhvervscentret fordeles mellem de stående udvalg.

 

Udgifterne til etableringsomkostninger dækkes af Økonomiudvalgets bevilling for 2006, IM-funktion 6.62.3.

 

Udgifterne til drift anslås til 2,5 mill kr. årligt i 2006 p/l niveau, startende fra primo 2007. Udgifterne dækkes indenfor de berørte udvalgs økonomiske rammer, idet omflytninger mellem udvalgene indarbejdes i budget 2007.

 

SAGSBESKRIVELSE

Som et nyt element i Københavns Kommunes erhvervspolitik med det formål specielt at forbedre betjeningen af virksomhederne i Københavns Kommune foreslår Økonomiforvaltningen, at Københavns Erhvervskontaktcenter etableres som et callcenter, der skal fungere som én indgang til alle kommunens forvaltninger, understøttet af en webfacilitet mhp. elektronisk selvbetjening på www.kk.dk.

 

Callcenteret skal primært forestå kvalificeret viderestilling af henvendelser til den relevante fagenhed i kommunen, udlevere blanketter og tilhørende vejledninger samt yde information.

 

Københavns Erhvervskontaktcenter består fysisk dels af medarbejdere med særlige erhvervskompetencer i Borgerservicecentrene, dels af udvalgte medarbejdere i forvaltningerne.

 

Åbningstidspunktet for Københavns Erhvervskontaktcenter forventes at blive primo 2007.

 

Formålet er, at virksomhedernes indgang til kommunen bliver mere tilgængelig og overskuelig.

 

Borgerservicecentrene skal i tilknytning til call-centret kunne tilbyde en begrænset personlig betjening af erhvervshenvendelser, primært udlevering af blanketter m.m.

 

Københavns Erhvervskontaktcenter er et supplement til de eksisterende indgange i de enkelte forvaltninger. Med etableringen af Københavns Erhvervskontaktcenter bliver der derfor ikke flyttet kompetencer mellem kommunens forvaltninger.

 

Call-centret vil have en overordnet styringsfunktion for den løbende sikring af kvaliteten af betjeningen af virksomheder, der henvender sig til kommunen, herunder dimensionering af kapaciteten til at modtage henvendelser og dermed sikre omgående ekspedition af opkald. Call-centret vil med behørig menustyring og støtteværktøjer også kunne varetage let sagsbehandling.

 

Parallelt med arbejdet med etableringen af Københavns Erhvervskontaktcenter bliver området "Erhverv" på www.kk.dk restruktureret, så det bliver mere brugervenligt, herunder skabes der mulighed for at sende ansøgninger o.l. elektronisk.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter forudsætter dels finansiering af etableringen, dels af den efterfølgende drift.

 

I forbindelse med etableringen vil der være udgifter til indkøb af IT, udvikling af IT støtteværktøjer til kundebetjeningen, indretning og møblering af lokaler, informationsvirksomhed og uddannelse af personale.

 

Der skønnes et finansieringsbehov på 4 mio kr. til etableringsomkostninger i 2006.

Udgifterne til etableringsomkostninger dækkes af Økonomiudvalgets bevilling for 2006, IM-funktion 6.62.3.

 

Det vurderes, at driften af Københavns Erhvervskontaktcenter dels kræver finansiering af kernepersonalet, der vurderes at skulle være på 2 årsværk. Hertil kommer udgifter til løbende markedsføring og IT-udvikling.

 

Udgifterne til drift anslås til 2,5 mill kr. årligt i 2006 p/l niveau, startende fra primo 2007. Udgifterne dækkes indenfor de berørte udvalgs økonomiske rammer, idet omflytninger mellem udvalgene indarbejdes i budget 2007. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen beder derfor om information om den fordelingsnøgle, finansieringen af driften er erhvervscentret fordeles mellem de stående udvalg.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

·        Forslag til høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsudvalget

·        Følgebrev fra Økonomiforvaltningen

·        Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalgsmødet den 20. juni 2006

·        Økonomiudvalgets beslutning fra mødet den 20. juni 2006.

 

 

Jesper Fisker

/Kit Claudi

< br clear=all style='mso-special-character:line-break; page-break-before:always'>

 

Til top