Den gode alders hjem - redegørelse

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 10. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Den gode alders hjem - redegørelse

 

SOU 254/2006  J.nr. 58/2005

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter vedlagte undersøgelse af borgernes ønsker og behov i forhold til selvvisitering til plejebolig,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at arbejde videre med forvaltningens forslag om at oprette et begrænset antal rehabiliteringspladser med mulighed for selvvisitering i tilknytning til allerede eksisterende rehabiliteringspladser,

 

at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen planlægger udbygningen af sundhedscentre i overensstemmelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning af 23. februar 2006 (SOU 55/2006),

 

at overvejelser om et eventuelt døgnåbent akuttilbud i kommunalt regi i forbindelse med sundhedscentre afventer Region Hovedstadens tilrettelæggelse af den akutte betjening af borgerne.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 20. april 2006 at iværksætte en dyberegående analyse af borgernes behov for og ønsker til selvvisitering til plejebolig, samt om der skal oprettes et sundhedstilbud for alle i tilknytning til "den gode alders hjem". Udvalget besluttede endvidere, at en sådan analyse også skulle behandle behovet og muligheden for selvvisitering til midlertidige døgntilbud. Interviewundersøgelsen blev gennemført i juni 2006.

 

Der kan ikke udledes nogen entydig konklusion på baggrund af den gennemførte interviewundersøgelse. Imidlertid gav størstedelen af de adspurgte borgere udtryk for, at det ikke er nødvendigt med selvvisitering. Interessen for selvvisitering til akut-pladser eller rehabiliteringspladser var til gengæld betydeligt større end for selvvisitering til plejebolig.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der på baggrund af den nærværende undersøgelse arbejdes videre med forslaget om at oprette et begrænset antal rehabiliteringspladser med mulighed for selvvisitering, således som det er beskrevet på ønskelisten til budget 2007, der blev behandlet ved Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 5. maj 2006 (SOU 159/2006 J.nr. 60/2005, Bilag 7).

Med forslaget om at arbejde videre med udviklingen af mulighed for selvvisitation til rehabiliteringspladser er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at medlemsforslaget om dagfunktionerne i sundhedscentret vil kunne rummes i de eksisterende kommunale sundhedstilbud.

 

Det er i dag de praktiserende læger, lægevagten og H:S's skadestuer, der varetager den akutte skade- og sygdomsbehandling af borgerne. Pr. 1. januar 2007 overgår disse opgaver til Region Hovedstaden. Etablering af sundhedscenter med miniskadestuefunktion bør ses i sammenhæng med Region Hovedstadens tilrettelæggelse af den akutte betjening af borgerne. Det er efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse efter de gældende regler ikke muligt at finansiere denne opgave som en kommunal udgift.

 

Et eventuelt kommunalt akut sundhedstilbud bør efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse i givet fald supplere den regionale indsats og aftales nærmere i de sundhedsaftaler, der skal indgås mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På møde i Borgerrepræsentationen den 3. november 2005 (BR 609/05) stillede Gunhild Legaard, Carl Christian Ebbesen, Karin Storgaard og Louise Frevert (alle fra Dansk Folkeparti) et medlemsforslag med titlen "Den gode alders hjem for pensionister med tilknyttet sundhedscenter for alle". Venstre stillede hertil et ændringsforslag om, at der skal foretages en undersøgelse hos borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, om hvor mange der har ønske om at visitere sig selv til "den gode alders hjem." Medlemsforslaget inklusiv Venstres ændringsforslag blev henvist til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Jens Johansen og Heinrich Metz (SF) fremsatte på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. november 2005 et medlemsforslag vedrørende selvvisitering til plejebolig (SOU 375/2005 J.nr. 58/2005). Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet, at dette forslag samt Dansk Folkepartis forslag om "den gode alders hjem" samt Venstres ændringsforslag skulle behandles under ét og indgå i en drøftelsessag om, hvordan en nærmere undersøgelse om mulighederne for selvvisitering kan tilrettelægges.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på møde den 20. april 2006 (SOU 122/2006) at iværksætte en egentlig analyse af mulighederne for og konsekvenserne af indførelse af selvvisitering til plejebolig, samt om der skal oprettes et sundhedstilbud for alle i tilknytning til "den gode alders hjem". Udvalget besluttede endvidere, at en sådan analyse også skulle behandle behovet og muligheden for selvvisitering til midlertidige døgntilbud. Det skyldes, at behovet hos borgerne måske i virkeligheden ikke er et permanent tilbud om plejebolig, men kan opfyldes med et midlertidigt ophold i trygge og omsorgsgivende rammer.

 

Undersøgelsens resultater

Idet der allerede var foregået en indledende analyse, som belyste nogle af de væsentligste punkter i problemstillingen, fik denne mere dybdegående analyse hovedsageligt karakter af en afklaring af behovet for selvvisitering hos borgerne. Der blev således i juni 2006 gennemført en interviewundersøgelse blandt københavnske borgere, der i 2005 og 2006 havde ansøgt om, men fået afslag på en plejebolig. I alt deltog 23 borgere i undersøgelsen, som foregik ved individuelle interviews i borgerens eget hjem.

 

En rapport, der belyser undersøgelsens resultater mere i dybden, er vedlagt denne indstilling. Det følgende er en opsamling af de væsentligste konklusioner fra rapporten.

 

Målgruppen for undersøgelsen

I 2005 og 2006 har hhv. 200 og 80 borgere over 65 år fået afslag på deres ansøgning om plejebolig. Heraf var de 15 ikke bosiddende i Københavns Kommune, og 120 er døde i perioden fra tidspunktet, hvor afslaget er givet, og frem til undersøgelsen fandt sted. Hertil kommer 60 personer, som efterfølgende alligevel har fået tilbudt en plejebolig eller en beskyttet bolig. Den egentlige målgruppe for undersøgelsen blev derfor 85 personer. Mere end 2/3 af de 85 borgere i målgruppen afslog tilbudet om at deltage i undersøgelsen, hvorfor undersøgelsen er baseret på interviews med 23 personer.

 

Behovet for selvvisitering

Blandt undersøgelsens deltagere har en mindre del svaret, at de ville være interesseret i selvvisitering til plejeboliger. Halvdelen af disse tilføjede endvidere, at det skal være til et plejehjem, som den enkelte borger selv har udset sig. For dem ville det således ikke være nok, hvis der kun var pladser til selvvisitering på ét eller få udvalgte plejehjem.

 

Størstedelen af de adspurgte gav udtryk for, at det ikke er nødvendigt med selvvisitering. Det skyldes hovedsageligt, at de finder, at dét at vælge at flytte i en plejebolig er så stor og afgørende en beslutning, at det er helt i orden, at professionelt personale såsom visitatorer er inddraget i beslutningen. Ikke kun for at kunne bestemme, om den enkelte skal tilbydes en plejebolig eller ej, men også for at rådgive borgeren i forhold til, om det nu også er den bedste løsning for den enkelte. Flere af de adspurgte har påpeget, at de har fået deres behov løst igennem andre tilbud, eksempelvis dagtilbud eller hjemmesygepleje.

 

Interessen for selvvisitering til akut-pladser eller rehabiliteringspladser er til gengæld betydeligt større. Langt den overvejende del af de adspurgte er af den opfattelse, at det ville være en god ide, hvis der var mulighed for selvindskrivning til at modtage pleje og omsorg på en midlertidig døgnplads i en akut situation. En stor del af de adspurgte havde endvidere personlige erfaringer med midlertidige ophold på aflastnings- og genoptræningsophold. De kunne langt bedre genkende sig selv i dén situation i forhold til at skulle flytte permanent i plejebolig.

 

Boligform og sociale tilbud/aktiviteter i boligerne til selvvisitering

Knap halvdelen af de adspurgte, der mente at selvvisitering til plejebolig er en god ide, lægger vægt på en aktiv profil for aktivitetstilbudene. Den anden halvdel lægger alene vægt på den tryghed, som nærhed af plejepersonale og (i mindre grad) andre beboere giver. Samtidig giver de dog udtryk for, at de generelt ikke er interesseret i et aktiverende socialt liv. Det vurderes derfor, at det vil være en meget begrænset del af de adspurgte, som ville gøre brug af selvvisitering til plejeboliger med en særlig aktiv profil, der ligger fysisk samlet ét bestemt sted.

 

Hvis der skulle være plejeboliger, der er reserveret selvvisiterende borgere, lagde de adspurgte vægt på, at der var uddannet personale, som kunne yde en god pleje, når behovet opstår. Det ville således ikke være nok, at der var en sygeplejerske, der kunne tilkaldes, idet trygheden ved at personalet er "lige uden for døren" ville være afgørende i forhold til at vælge at visitere sig selv til en plejebolig frem for at blive boende i eget hjem. Dette er ligeledes gældende for forventningerne til de midlertidige døgntilbud.

 

Det var ikke så afgørende for de adspurgte, hvordan boligen fremstår. De fleste ville være godt tilfredse med en 1-rumsbolig, hvad enten det var en egentlig plejebolig eller en bolig til midlertidigt ophold. De ville dog gerne have eget bad og evt. også eget køkken.

 

Forsøg med rehabiliteringspladser til selvvisitering

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der på baggrund af den nærværende undersøgelse arbejdes videre med forslaget om at oprette et begrænset antal rehabiliteringspladser med mulighed for selvvisitering i tilknytning til allerede eksisterende rehabiliteringspladser, således som det er beskrevet på ønskelisten til budget 2007, som blev behandlet ved Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 5. maj 2006 (SOU 159/2006 J.nr. 60/2005, Bilag 7).

 

Det kan være vanskeligt at estimere, hvor mange boliger der er nødvendige at reservere til selvvisitering. Hvis det drejer sig om midlertidige boliger, vil der selvfølgelig være et større flow, end når det drejer sig om permanente boliger. Generelt gælder det for selvvisiteringspladser, at der hele tiden må være ledige pladser, hvis kommunen skal kunne tilbyde sine borgere mulighed for at visitere sig selv, uanset hvornår de måtte føle dette behov. Dette er imidlertid svært at sikre, da man aldrig kan vide, hvor mange der pludselig føler, de får et behov. Dette betyder, at der ind imellem vil være ledig kapacitet, og andre gange at der vil være fyldt op, og det derfor ikke er muligt at visitere sig selv. Det kan i sig selv udgøre et problem, idet alle borgere derved ikke vil være stillet lige. I tilfælde, hvor der ikke er ledige pladser, vil det således alligevel være nødvendigt med en form for visitation med skelen til, hvem der er mest trængende eller har det største behov.

 

Deltagerantallet i den gennemførte interviewundersøgelse blev desværre lavt, og det er som nævnt af denne årsag svært at udlede nogen entydig konklusion på baggrund heraf, herunder også hvor mange pladser det vil være nødvendigt at oprette for at imødekomme behovet for selvvisitering. For at finde ud af hvilket behov der reelt er for rehabiliteringspladser til selvvisitering, og hvordan det hænger sammen økonomisk, organisatorisk og personalemæssigt, foreslås det at oprette en forsøgsordning med to pladser til selvvisitering i hvert lokalområde, som skal evalueres efter ca. 1 år.

 

Begrundelsen for at placere pladserne til selvvisitering på en rehabiliteringsafdeling er, at personalet her er trænet i at modtage borgere med mange forskellige problemstillinger og yde pleje, omsorg og træning i en afgrænset periode. Endvidere er personalet gode til at vurdere, om borgeren måske skal videre i systemet, eksempelvis tilbydes en plejebolig eller et dagtilbud, eller om borgeren kan vende tilbage til hjemmet efter et kort ophold.

 

Tilbudet om selvvisitering til et midlertidigt døgnophold vil for borgeren koste det samme, som de normale gældende takster for ophold på en rehabiliterings- eller aflastningsplads. Egenbetalingen for rehabiliterings- og aflastningspladser er i øjeblikket kr. 103,00 pr. døgn.

 

Andre kommuner, eksempelvis Ålborg og Gladsaxe, har lignende ordninger, hvor borgerne kan indskrive sig selv på et tidsbegrænset akut-ophold (som hovedregel i maksimalt 14 dage).

 

Oprettelse af et åbent sundhedstilbud for alle

Der findes allerede i dag i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regi et lokalt sundhedscenter for kronisk syge – Sundhedscenter Østerbro og 2 specialiserede bydækkende sundhedscentre.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 23. februar 2006 (SOU 55/200 j.nr. 28/2003) at der etableres endnu et sundhedscenter målrettet kronisk syge i 2006: Det nye sundhedscenter skal betjene bydelene Nørrebro og Bispebjerg. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte samtidig at der etableres yderligere sundhedscentre, således at Københavns Kommune er geografisk dækket med lokale sundhedscentre. Forslaget indgår i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Budgetbidrag til ønskelisten for 2007 og de efterfølgende år.

Der lægges i medlemsforslaget op til, at sundhedscentret skal fungere som informationscenter med forebyggelse for øje og som en døgnåben "miniskadestue" Der skal være dagfunktioner som genoptræning, tilbud om gymnastikhold og undervisning i kronisk sygdomme.

Den centrale opgave i sundhedscentrene for kronisk syge er den patientrettede forebyggelse. Den primære målgruppe i kommunens sundhedscentre er de kroniske syge. Borgerne kan henvises til sundhedscentre af de praktiserende læger og hospital. Sundhedscentre tilbyder endvidere åbne borgerrettede forebyggelsestilbud som f.eks. foredrag, patientuddannelse, netværksgrupper og motivationsgrupper. Der arbejdes aktuelt med at udvikle åbne evidensbaserede forebyggelsestilbud til borgerne som f.eks. måling af lungefunktion og blodsukker. 

Undervisning af kroniske syge indgår allerede i sundhedscenterkonceptet og tilbydes de 4 sygdomsgrupper (KOL, type 2 diabetes, hjertesvigt/hjerteinsufficiens og borgere der er svækket efter fald), der i dag rummes i sundhedscentret. I regi af Folkesundhed København findes der i dag allerede lokale motions- og undervisningstilbud til borgerne. Der arbejdes ligeledes på at udbygge samarbejdet mellem sundhedscentrene og Folkesundhed Københavns lokale tilbud.  

Med forslaget om at arbejde videre med udviklingen af mulighed for selvvisitation til rehabiliteringspladser, er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at medlemsforslaget om dagfunktionerne i sundhedscentret vil kunne rummes i de eksisterende kommunale sundhedstilbud.

Det er i dag de praktiserende læger, lægevagten og H:S's skadestuer, der varetager den akutte skade- og sygdomsbehandling af borgerne. Pr. 1. januar 2007 overgår disse opgaver til Region Hovedstaden. Etablering af sundhedscenter med miniskadefunktion bør ses i sammenhæng med Region Hovedstadens tilrettelæggelse af den akutte betjening af borgerne. Det er efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse efter de gældende regler ikke muligt at finansiere denne opgave som en kommunal udgift.

Et eventuelt kommunal tilbud bør efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse i givet fald supplere den regionale indsats og aftales nærmere i de sundhedsaftaler, der skal indgås mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Finansiering af selvvisitering til rehabiliteringspladser skal, hvis forslaget prioriteres, aftales i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2007.

Det estimeres, at etablering og drift af 14 rehabiliteringspladser til selvvisitering, som oprettes i sammenhæng med andre 14 almindelige rehabiliteringspladser, koster kr. 4,7 mio. i 2007.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

Rapport om interviewundersøgelsen er vedlagt.

 

 

Lene Sillasen

/Lars Bo Bülow