Opfølgning på revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet
Opfølgning på revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 10. august 2006
Sager til beslutning
5. Opfølgning på revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet
SOU 252/2006 J.nr. 20/2006
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelse for opfølgning på revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet til efterretning.
RESUME
I overensstemmelse med Revisionsudvalgets henstilling af 5. februar 2003 med efterfølgende skrivelse til udvalgene af 6. februar 2006 følger en redegørelse med udgangspunkt i revisionsbetænkningen vedrørende 2004-regnskabet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på møde den 4. august 2005 indstilling vedrørende revisionsprotokollat om forvaltningens regnskab for 2004 (SOU 206/2005). På møder henholdsvis den 21. april 2005 og den 25. august 2005 blev indstilling vedrørende yderligere to protokollater tiltrådt af udvalget (SOU 91/2005 og SOU 236/2005).
Tilsvarende tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget på møde den 27. oktober 2005 indstilling vedrørende de for udvalget relevante dele af direktoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 (SOU 345/2005).
Økonomiudvalgets betænkning over Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 (revisionsbetænkningen) blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 15. december 2005 (BR 503/05). I denne er der alene bemærkninger vedrørende Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, som allerede er blevet behandlet i forbindelse med udvalgets tiltrædelse af revisionsberetningen samt af de relevante protokollater.
SAGSBESKRIVELSE
Sundheds- og Omsorgsudvalgets forvaltningsområde er omtalt i følgende afsnit i betænkningen:
1. Større undersøgelser – Administrationsaftale mellem De Gamles By og KAB (side 6 og 68).
2. Lovpligtige beretninger til ministerier på tilskuds- og refusionsområder – Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 på visse dele af det sociale område (folkepension og boligydelse) (side 7 og 58).
3. Årsregnskabsrevisionen – Sundheds- og Omsorgsudvalget (side 8).
4. Andre sager – Tjenestebiler i hjemmeplejen (side 8 og 85).
5. Andre sager – Sikkerhed ved anvendelsen af IT-systemer (side 8 og 87).
6. Tværgående revisionsopgaver (side 253).
o Udviklingen af økonomistyringen i Københavns Kommune (side 258).
o Forretningsgangsbeskrivelser jf. Kasse- og Regnskabsregulativet (side 261).
o Anlægsområdet (side 265).
De pågældende afsnit i betænkningen har alle været behandlet som indstillinger vedrørende revisionsprotokollater i Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor der er redegjort for de af forvaltningen gennemførte aktiviteter og påtænkte foranstaltninger i forhold til Revisionsdirektoratets bemærkninger. Der er derfor ikke yderligere bemærkninger til de afsnit, der vedrører Sundheds- og Omsorgsudvalgets forvaltningsområde. Der henvises i øvrigt til:
· Behandling af midtvejsstatus for Sundhedsforvaltningens opfølgning på revisionsprotokollat 15/2003 for forvaltningens regnskab 2003 på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 31. marts 2005 (SOU 62/2005).
· Behandling af Regnskab 2004 på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 31. marts 2005 (SOU 234/2004).
· Behandling af Revisionsprotokollat – Administrationsaftalen mellem De Gamles By og KAB på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21. april 2005 (SOU 91/2005).
· Behandling af Revisionsprotokollat for Regnskab 2004 på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 4. august 2005 (SOU 206/2005).
· Behandling af Revisionsprotokollat for Regnskab 2004 vedrørende visse dele af det sociale område (folkepension og boligydelse) på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. august 2005 (SOU 236/2005).
· Behandling af revisionsberetning for 2004 på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 27. oktober 2005 (SOU 345/2005).
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Revisionsbetænkningen og de seks indstillinger, som er omtalt i sagsbeskrivelsen, udgør et meget omfattende materiale. Dette kan om ønsket rekvireres i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Center for Politik og Ledelse ved henvendelse til Nanette Borges.
Hanne
Baastrup
/Lars Matthiesen