Mødedato: 10.04.2000, kl. 15:00

Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde

Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 10. april 2000

 

5. Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde

SOU 143/2000 J.nr. 35/99

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender sagsfremstillingen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på behandling.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 10. april 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Enhedslistens medlem af udvalget, Bente Møller, Det Radikale Venstres medlem af udvalget, Inger Marie Bruun-Vierø, og Venstres medlem af udvalget, Martin Geertsen tog forbehold.

Jette Bergenholz Bautrup, Socialdemokratiet, ønskede ført til protokol, at forslaget ikke må gå ud over nærhedshospitaler.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 1999 (under behandling af BR 141/98) et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Solidarisk Alternativ:

"Der igangsættes et undersøgelsesarbejde i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at belyse, hvilke alternative muligheder, der kan tilvejebringes med henblik på at sikre et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde i hovedstadsområdet".

Ændringsforslaget er efterfølgende af overborgmesteren med henvisning til styrelseslovens § 31, stk. 2, 2., oversendt til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede sagen på sit møde den 20. september 1999 og anmodede Sundhedsforvaltningen om at arbejde videre på baggrund af udvalgets drøftelser. På grundlag heraf opstilles i sagsbeskrivelsen en række områder, hvorpå der kan ske ændringer i tilrettelæggelsen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet for at opnå henholdsvis effektiviseringer og øget demokrati.

I budgetforliget for 2000 er endvidere anført, at forligsparterne er enige om at afvente Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af ændringsforslaget og at dette kun kan søges gennemført, såfremt parterne er enige herom.

 

Til top