Folkesundhedsplan for Københavns Kommune (Fortsat behandling fra mødet den 28. marts 2000.)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 10. april 2000

3. Folkesundhedsplan for Københavns Kommune (Fortsat behandling fra mødet den 28. marts 2000.)

SOU 141/2000 J.nr. 79/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Folkesundhedsplanen for København Kommune 2000 godkendes med følgende overordnede mål:

• Folkesundhedsarbejdet skal tage udgangspunkt i borgernes ret til forebyggelse.
• Københavnernes middellevetid skal øges med udgangspunkt i de for tidlige dødsfald.
• Den sociale ulighed i sundheden skal mindskes.
• Københavnernes sundhed og livskvalitet skal fremmes.
• De overordnede mål og målsætninger i Folkesundhedsplanen skal afspejle sig i Kommunens generelle politikker.

Folkesundhedsplanen for Købehavns Kommune 2000 har været til høring blandt borgere, interessenter og politiske udvalg. Der har været anvendt forskellige metoder i forbindelse med høringen, og der har været skabt en omfattende debat om planens forslag til indsatser. Generelt har høringsparterne været positive overfor forslagene til indsatser, og haft mange konstruktive forslag til, hvordan Folkesundhedsarbejdet kan styrkes yderligere.

Som et forsøg er der udarbejdet en Folkesundhedsplan for Indre Nørrebro Bydel, der har været sendt til høring på skoler, institutioner og foreninger på Nørrebro. Folkesundhedsplanen for Indre Nørrebro Bydel behandles i Indre Nørrebro Bydelsråd i februar.

Københavns Kommunes Folkesundhedsplan har nu været til høring hos borgere, interessenter og politiske udvalg i kommunen.

Der indgik mange forskellige elementer i høringen af borgerne:

• TV-debat optaget i TV2 Lorry's studier og lagt på internettet
• Internetsiden med debatforum, elektroniske postkort og klip fra TV-debatten
• Dialogpostkort opstillet på biblioteker, apoteker, Sund By-butikker m.m.
• Borgermøde i Rundetårn
• Breve og elektronisk post fra borgerne

Postkortene viste sig at være den mest succesfulde høringsmetode både dem der blev sendt via internettet og de traditionelle, som var opstillet på mange offentlige steder. Over 2000 af dem blev sendt retur til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Mange af dem med mange brugbare kommentarer ud over afkrydsningsmulighederne.

Internettet og borgermødet var det derimod svært at trække folk til. Det var kun de virkelig engagerede borgere, der ytrede sig her.

Borgerne har også været inddraget i høringen af Folkesundhedsplanen for Indre Nørrebro Bydel, hvor både etniske minoriteter, elever og lærere har været involveret. Der har været udarbejdet særskilt høringsmateriale til de etniske minoriteter og eleverne. Der har i forbindelse med høringen af de etniske minoriteter været afholdt møde med foreninger og arabiske familier. På skolerne i Indre Nørrebro Bydel har der samlet været involveret 680 elever.

Det er vurderingen, at der har været en god tilbagemelding på skolerne på Indre Nørrebro, hvor både elever, lærere og forældre har indsendt konstruktive bemærkninger. På skolerne har lærerne indgået i dialog med eleverne og de indsendte høringssvar viser, at der er gjort et stort stykke arbejde på skolerne. Også når det gælder høringen af de etniske minoriteter er det lykkedes at indsamle konstruktive forslag til forslagene i planen, og der er 55, der har valgt at indsende svar i et spørgeskema, der var vedlagt høringsmaterialet.

Høringsprocessen har vist, at der er flere fordele ved at udarbejde lokale Folkesundhedsplaner. En af fordelene er, at høringen giver et præcist billede af borgernes forskellige holdninger, og høringssvarene er skrevet af borgerne selv og ikke af forvaltningerne. En anden fordel er, at det er overskueligt at henvende sig til borgerne i lokalområder, og denne henvendelse kan bl.a. ske gennem lokale medier. Borgerne vil føle, at det berører dem i højere grad, når det er noget der foregår, der hvor de bor og færdes til daglig. Det er ved udarbejdelsen af lokale Folkesundhedsplaner mulighed for at målrette indholdet til de særlige behov og ønsker, der befinder sig lokalt.

Den officielle høring af interessenternes holdning til Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune foregik dels ved, at der blev afholdt et møde, hvor der deltog 70 fagpersoner, og dels ved at interessenter og politiske udvalg har haft mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger samt deltage i debatten på internettet.

Generelt har høringssvarene været meget positive overfor forslagene i Folkesundhedsplanen.

Kultur- og Fritidsudvalget kan tilslutte sig, at de er ansvarlig for at tage initiativ til at gennemføre indsatsen på motionsområdet. Bidrag fra kommunens øvrige forvaltninger er en forudsætning for denne indsats, da planens indsats berører alle forvaltningers ansvarsområder. Udvalget foreslår, at det fremgår af planen at folkeoplysningsområdet kan anvendes til at oplyse om folkesundhed.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har tiltrådt forslaget til folkesundhedsplan for Københavns Kommune, dog med den tilføjelse at sundhedsråd ikke skal indgå i indsatsmålene.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anser fremme af folkesunden som en væsentlig opgave, hvor det er vigtigt med en fælles overordnet politik på tværs af forvaltningerne. Endvidere fremhæves det, at folkesundhedsplanen vil kunne danne grundlag for et frugtbart samarbejde på tværs af udvalgene og forvaltningerne omkring fremme af folkesundheden i København i de kommende år.

Bygge- og Teknikudvalget finder, at relationen mellem Folkesundhedsplanen og de foreslåede mål og indsatsområder er relevante og fornuftige i forhold til Bygge- og Teknikforvaltningens forvaltning af byens offentlige rum og byens trafik.

Miljø- og Forsyningsudvalget er generelt positivt overfor folkesundhedsplanen. Det er en god plan, der dækker en lang række områder af betydning for folkesundheden. Det er Miljø- og Forsyningsudvalgets opfattelse, at det tværsektorielle samarbejde omkring folkesundhedsplanen er medvirkende til en helhedsorienteret tankegang til den forebyggende indsats indenfor sundhedsområdet.

En række høringssvar efterlyser en konkretisering og præcisering af indsatsmålene i Folkesundhedsplanen. Denne konkretisering er ifølge Sund By Styregruppen tiltænkt det videre arbejde med udformningen af handlingsplaner for de enkelte områder. Handlingsplanerne skal således udgøre "krumtappen" i konkretiseringen og implementeringen af planen. Bemærkninger i høringssvarene til konkretiseringen af indsatsmålene vil derfor ikke blive kommenteret yderligere.

Faktuelle bemærkninger, i form af ændringer i formuleringer samt konsekvensrettelser som følge af Sund By styregruppens bemærkninger, er tilføjet i den nye udgave af Folkesundhedsplanen 2000. Ændringer i teksten er markeret med en streg i margen. Der er desuden udarbejdet et selvstændigt kapitel (8) om social ulighed i sundhed.

Gennemgangen af høringssvarene - fra såvel borgere, interessenter og politiske udvalg - med tilhørende bemærkninger fra Sund By Styregruppen er opdelt efter arenaer, temaer og målgrupper. Borgernes bemærkninger relaterer sig udelukkende til temaerne: Tobak, alkohol, kost og motion. Det skyldes, at det er disse områder, der er lagt ud til høring specifikt som en del af tv-debatten og postkortene.

Valby Bydel er positive overfor, at indsatsen for de socialt udsatte grupper indgår som højt prioriteret område i kapitlet om sundhedsvæsenet. Valby Bydel understreger, at der også i den kommende handlingsplan bør lægges vægt på et aktivt opsøgende arbejde overfor de socialt udsatte grupper, ligesom de praktiserende lægers mulighed for at tilbyde samtaler/behandling overfor de socialt udsatte grupper bør styrkes.

H:S korrigerer høringsforslaget til Fokesundhedsplanen med at skrive, at H:S skadestuerne allerede foretager en registrering og overvågning af ulykker og skader i hospitalernes informationssystem "Det Grønne System". Data kan dog ikke umiddelbart samkøres med det foreslåede EHLASS system. H:S er enig i, at det er af stor betydning at forbedre hospitalernes datagrundlag også på ulykkesovervågningen.

Astma-Allergi Forbundet foreslår, at udredningen af allergi i almen praksis evt. styrkes ved §2 aftaler ledsaget af en kvalitetssikring af indsatsen. Der foreslås også en styrkelse af kommunallæger/skolelægers samt praktiserende lægers henvisning til astmaskolen.

I forebyggende øjemed bør indeklimaet i skoler og daginstitutioner også medtænkes som et forebyggelsesmål og indsatsområde.

Det foreslås, at der igangsættes aktiviteter for personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Forbundet har god erfaring med at etablere træningsprogrammer for personer i alderen 51-73 år med astma/kronisk bronkitis/emfysem.

Astma-Allergi Forbundet påpeger, at eksem er den hyppigste arbejdsskade blandt unge under 25 år. De ønsker derfor at give erhvervsvejlederen i skolen og skole/kommunallægen et optimalt fundament til at rådgive om erhvervsvalg.

Det er Sund By Styregruppens indtryk, at Astma-Allergi Forbundets forslag kan rummes indenfor det allerede foreliggende udkast til Folkesundhedsplanen.

Med hensyn til forslaget om håndeksem forventes det at kunne løses via indsatsmålet i Folkesundhedsplanen om fælles planlægning på forebyggelsesområdet mellem primærsektoren og sygehusvæsenet

Sund By Styregruppen skal også bemærke, at Valby Bydelsråds bemærkning om aktivt opsøgende arbejde overfor de socialt udsatte grupper er helt på linje med intentionerne i Folkesundhedsplanen om at komme i kontakt med de dårligst stillede grupper i befolkningen. Såvel den praktiserende læge som hospitalerne har en væsentlig aktie i dette arbejde.

Sund By Styregruppen har taget H:S bemærkninger til efterretning og vil samtidig gerne pointere, at implementeringen af et forbedret registreringssystem er særdeles vigtig for fremover at kunne tilrettelægge en målrettet og relevant indsats på ulykkesområdet.

Der er 5 høringssvar, som beskæftiger sig med arenaen arbejdspladsen. Sundhedsstyrelsen tilkendegiver, at kapitlet om arbejdspladsen er udarbejdet helt i overensstemmelse med Regeringens Folkesundhedsprogram.

Der er generelt meget få kommentarer til kapitlet. Det understreges dog af såvel Dansk Sygeplejeråd og Københavns Lægeforening, at arbejdsmiljøet er meget vigtigt, når der tales om sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Det angives af Dansk Sygeplejeråd, at det især er vigtigt at sikre de ansatte ordentlige kantineforhold og tid til at indtage frokosten.

Københavns Lægeforening nævner også i relation til arbejdsmiljøet, at stress-faktoren og for ringe indflydelse på egen arbejdssituation ikke omtales i Folkesundhedsplanen.

Der foreslås ikke nye tiltag på arbejdspladsen.

Det er Sund By Styregruppens vurdering, at bemærkningerne om arbejdsmiljøet fra såvel Dansk Sygeplejeråd og Københavns Lægeforening er dækket af afsnittet om arbejdsmiljøarbejdet i Folkesundhedsplanen.

Der er 8 høringssvar, der kommenterer kapitlet om byens rum. I flere af høringssvarene er der udtrykt enighed i forbindelse med forslagene vedrørende byens rum. Dog nævnes forurening som et tema, der bør udbygges.

Ældre Sagen og 4 af ældrerådene mener, at luftforurening, trafik, parkering og støj bør have en mere fremtrædende placering i planen. Det kritiseres endvidere, at det visuelle miljø ikke er nævnt i planen blandet andet i form af snavsede gader, reklameforurening, parker og pladser m.v.

Valby Bydel fremhæver, at de rekreative arealer og trafikforholds indflydelse på borgernes sundhed og trivsel bør understreges yderligere.

Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København foreslår, at trafikkens sundhedsmæssige konsekvenser i form af trafikulykker, luftforurening og støj skal nedbringes. Herudover bør cykel- og gangstier prioriteres højt.

Sundhedsstyrelsen bidrager med følgende forslag:

• Uddybning af beskrivelse af partikler i afsnit om luftforurening (s.101).
• Konkretisering af WHO's målsætninger om luftforurening i år 2000.
• Redegørelse for hvordan udbuddet af parkeringspladser skal reguleres og den trafikale redegørelse.

• Uddybning af afsnit om luftforurening.
• Uddybning af de rekreative arealers indflydelse på sundhed.
• Forbedring af gaderenholdelse.
• Understregning af trafikforholds indflydelse på borgernes sundhed og trivsel.
• Indførelse af mål om, at trafikkens sundhedsmæssige konsekvenser skal nedbringes.
• Uddybning af beskrivelse af partikler i afsnit om luftforurening (s.101).
• Konkretisering af WHO's målsætninger om luftforurening i år 2000.
• Redegørelse for hvordan udbuddet af parkeringspladser skal reguleres og den trafikale redegørelse.

Der har i høringssvarene været en række bemærkninger omkring luftforureningen, og der er samtidig givet udtryk for et ønske om, at luftforureningens skadelige virkninger på sundheden fremhæves i planen.

Høringssvarene indeholder også flere ønsker om, at trafikulykker og trafikstøj skal dæmpes og cykel- og gangtrafik skal fremmes.

Sund By Styregruppen mener, at arbejdet for at begrænse luftforurening, især fra små partikler, skal fremhæves yderligere i planen. Sund By Styregruppen mener derimod at målene for at begrænse biltrafikken, trafikulykker og støj samt styrke cykel- og gangtrafik allerede er indeholdt i planen.

Der er 3 høringssvar, der har givet bemærkninger til skoleområdet.

Ifølge Valby Bydel er ideen bag etablering af et sundhedsråd god. Det er dog vigtigt, at de lokale skolebestyrelser også er omdrejningspunktet for sundhedsarbejdet for at undgå yderligere bureaukratisering af skolerne. Det foreslås endvidere, at alle skoler sætter fokus på mobning. Og ligeledes fremhæves kost, som et vigtigt område at styrke indsatsen på.

Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at der tænkes i helhedsløsninger. Der savnes nogle refleksioner over, hvordan og på hvilke områder, der skal ske et tæt samarbejde mellem forældre og skolen.

Ungdoms- og Uddannelsesudvalget mener ikke at oprettelse af sundhedsråd på skoler skal indgå i Folkesundhedsplanens indsatsmål.

Mere refleksion over områder, hvor der skal være tæt samarbejde mellem forældre og skoler.

I forbindelse med forslaget om at udnævne områder, der skal være genstand for samarbejde mellem forældre og skoler, mener Sund By Styregruppen ikke, at kommunen skal udpege sådanne områder. Det er i stedet op til personalet på skoler og forældre i et samarbejde at udpege sådanne områder ud fra behovene på den enkelte skole og i det enkelte lokalområde.

Sund By styregruppen tager Ungdoms- og Uddannelsesudvalgets beslutning til efterretning.

Der er 4 høringssvar, som kommenterer daginstitutionsområdet. Der bakkes generelt op om indsatsmålene.

Valby Bydelsråd tilføjer, at indsatsmålene med fordel kan udbygges med mål for det helhedsorienterede arbejde med at skabe gode opvækstvilkår for børn, ikke mindst for børn af familier i en social udsat position samt at der er behov for at sikre relevante personalegruppers efteruddannelse i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for børn.

Københavns lægeforening mener, at planens forslag om bedre hygiejne ikke er tilstrækkelig til at reducere infektionshyppigheden blandt børnene i daginstitutionerne, samt at antallet af kvadratmeter pr. barn har stor betydning for børnenes sygelighed.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at de opstillede mål for området er relevante, og der er skitseret en række gode ideer til indsatser. Sundhedsstyrelsen savner en konkretisering af hvilke indsatser, der ønskes iværksat.

Ingen

De indsatsmål, der er nævnt i Folkesundhedsplanens daginstitutionsafsnit, finder Sund By Styregruppen alle vigtige at prioritere for at opfylde den overordnede målsætning om "at forebygge sygdom og fremme sundhed på kortere og længere sigt hos børn i dagpasningstilbud".

Der er mange faktorer som eksempelvis alder, hygiejniske forhold og pladsforhold, der har indflydelse på sygelighedsfrekvensen hos små børn i daginstitutioner. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at en forbedret hygiejne i daginstitutioner vil være et vigtigt skridt med henblik på at reducere børnenes sygelighedsfrekvens.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det endvidere vigtigt, at indsatsen overfor børn og unge er helhedsorienteret med fokus på børn med særlige behov. I Folkesundhedsplanen har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen valgt at fokusere på de sundhedsmæssige mål. De helhedsorienterede mål for arbejdet med børn og unge er beskrevet i Socialplanen.

Valby Bydel påpeger, at der er behov for at sikre relevante personalegruppers efteruddannelse i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for børn.

Efter Sund By styregruppens opfattelse indeholder Folkesundhedsplanens daginstitutionsafsnit allerede forslag og målsætninger om undervisning og information til daginstitutionspersonalet i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

I de 8 høringssvar, hvor lokalområder er kommenteret, støttes der op om forslagene i Folkesundhedsplanen i forhold til lokalområder. Der er både enighed om, at folkesundhedsarbejdet bør styrkes lokalt, og at dette bl.a. bør ske gennem en koordineret indsats mellem Agenda 21 aktiviteterne, Servicebutikkerne og Det Boligsociale Arbejde.

Indre By's lokalråd fremhæver, at det er en god ide, at Sund By butikkerne varetager koordinatorfunktionen i lokalområderne. For at løse denne opgave på tilfredsstillende måde kræver det en hurtig udbygning af Sund By butikker i alle bydele samt ekstra ressourcetilførsel til personale og efteruddannelse.

Folkesundhedsarbejdet i lokalområderne bør ifølge Valby Bydel fremover styrkes ved, at der sker en konkretisering og implementering af Folkesundhedsplanen, som tager udgangspunkt i de enkelte bydeles befolkningssammensætning, karakteristik m.v. Det foreslås, at der på længere sigt udarbejdes en lokal Folkesundhedsplan i lighed med Folkesundhedsplanen for Indre Nørrebro Bydel.

På det boligsociale område foreslår Valby Bydel endvidere, at det eksisterende samarbejde med Sund By butikken Valby udbygges. Forslaget om at udvikle empowerment strategien i forhold til socialt udsatte grupper fremhæves som en god måde at arbejde med mange forskellige målgrupper.

Indre Østerbro Bydelsråd henviser til bydelens ansøgning af 8.oktober 1999 om etablering af en Sund By Butik på Indre Østerbro, der indeholder forslag til sundhedspolitiske tiltag i bydelen.

Indre Nørrebro vurderer, at udarbejdelsen af lokale folkesundhedsplaner er vigtige, da der her kan tages konkret udgangspunkt i de enkelte bydeles befolkningssammensætning, borger- og medarbejderressourcer m.v.

Vesterbro Lokalråd anbefaler, at der til næste år etableres en Sund By butik på Vesterbro.

Ældrerådet Bispebjerg mener, at det frivillige arbejde også bør indgå som en del af koordineringen af folkesundhedsarbejdet med henblik på at undgå overlappende tilbud. Et godt tværfagligt samarbejde bør også styrkes mellem foreninger, organisationer, boligområder og borgerne, så der kan udveksles erfaringer til gavn for hele lokalområdet. Herudover gives udtryk for, at der i forhold til Servicebutikker er behov åben anonym rådgivning på gadeplan, hvor de ældre har let adgang.

Endvidere fremhæver Ældrerådet Bispebjerg, at Sund By butikken er en væsentlig del af lokalområdet, og ser gerne, at der etableres Sund By butikker i alle bydele i København.

Sundhedsstyrelsen kommenterer ikke direkte afsnittet om lokalområder, men nævner i forbindelse med målsætningen om at reducere den sociale ulighed i sundhed, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage borgerne i det lokale miljø i identifikationen af sundhedsproblemer, hvis man ønsker at nå de udsatte grupper.

Der er følgende nye forslag i forhold til lokalområder:

• Hurtig udbygning af Sund By butikker i alle bydele.
• Udarbejdelse af folkesundhedsplaner for alle bydele.
• Etablering af Sund By butik på Indre Østerbro.
• Etablering af Sund By Butik på Vesterbro.
• Etablering af åben anonym rådgivning på gadeplan.

I forbindelse med forslagene om, at der skal ske en udbygning af Sund By butikker i alle bydele i København, er det allerede i forbindelse med Sund By planen besluttet, at der etableres Sund By butikker i alle bydele i Københavns Kommune. Der er dog ikke fastlagt nogen tidshorisont herfor. Der er på nuværende tidspunkt 8 butikker i København, og der etableres 2 nye butikker på Vesterbro og på Ydre Østerbro i år 2000. Der mangler dermed 5 bydele. Sund By Styregruppen støtter op om, at der skal ske en hurtig udbygning af de sidste 5 bydele.

Sund By Styregruppen mener, at ideen om at udarbejde lokale folkesundhedsplaner er god, men at de først og fremmest kan udarbejdes for de bydele, der er styret af bydelsråd. En anden mulighed er at udarbejde lokale folkesundhedsplaner ved at inddrage forskellige aktører i bydelene. Her kan Sund By butikkerne eksempelvis være koordinator.

Valby bydels tilkendegivelse af, at empowerment strategien er en god metode overfor socialt udsatte grupper, støttes af Sund By styregruppen. Fremover vil denne strategi indgå som en væsentlig metode i det lokale folkesundhedsarbejde målrettet bl.a. de socialt udsatte grupper.

I forbindelse med forslaget om etablering af åben anonym rådgivning på gadeplan påpeger Sund By Styregruppen, at tilbuddet er målrettet alle børn, børnefamilier og voksne i lokalområder.

Rygning hører sig ikke til på offentlige steder synes rigtig mange af de, der svarede på postkortene,at mene. Og selv om næsten ingen af de, der svarer, selv ryger, er der dog sympati med rygerne i form af bemærkninger om, at der måske nok skal være forbud men dog mulighed for at gå hen i et rygerum og dyrke sin last.

Der er også stor opbakning til, at kommunen skal have kurser i rygestop. Postkortene viser, at et stort flertal mener, at det er en god idé. Måske så luften bliver mindre forpestet for dem selv, for som en af dem skrev, så skal kommunen gøre det forståeligt for rygere, hvor generende det er for ikke rygere at lugte af røg og få slimhinderne påvirket.

Ifølge postkortene er der også stor opbakning til forslaget om et totalt forbud mod rygning i skoler og daginstitutioner. Flertallet støtter også forslaget om, at det skal være forbudt at sælge tobak til børn under 15 år.

Der er 2 høringssvar fra interessenter og politiske udvalg, som kommenterer kapitlet om tobak. I høringssvarene er der generelt udtrykt enighed om rygeforbud og hjælp til rygestop. H:S tilføjer, at H:S Hospitalerne har iværksat en særlig indsats, som mest markant giver sig udtryk i, at Bispebjerg Hospital fra 1. januar 2000 er røgfri arbejdsplads. Der gøres også en indsats i forhold til patienter med tobaksskadesygdomme, og H:S vil med opmærksomhed følge den fremtidige lovgivning på området. Det er håbet i H:S, at der vil være mulighed for en yderligere styrkelse af indsatsen. H:S understreger dog, at målsætningen i Folkesundhedsplanen om at gøre sygehusene røgfri senest i år 2005 ikke er korrekt.

Sundhedsstyrelsen mener, at Københavns Kommune i lighed med forslag i Regeringens Folkesundhedsprogram bør vælge at gøre alle daginstitutioner, dagplejen samt andre institutioner for børn og unge under 19 år røgfri. Desuden foreslås det, at kommunens offentlige kontorer udnævnes til røgfri områder, og at kommunen tager initiativ til et samarbejde med den private sektor om at indføre en rygepolitik på arbejdspladsen.

Forslag om at alle daginstitutioner, dagplejen samt andre institutioner for børn og unge under 19 år gøres røgfri i Københavns Kommune.

Det er ikke et erklæret mål i H:S at indføre røgfri miljøer på sygehusene inden år 2005, og der tages dermed forbehold for målsætningen. Sund By Styregruppen anbefaler, at H:S opstiller mål om indførelse af røgfri miljøer.

Sund By Styregruppen er enige i målsætningen om, at alle institutioner for børn og unge skal være røgfri. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder imidlertid at for nogle unge på døgninstitutioner vil et rygeforbud imidlertid være underordnet behandlingen af de unges psykosociale problemer. Det samme gælder behandlingsinstitutioner for stofafhængige. Det må endvidere forventes, at antallet af dagplejere vil falde, hvis man indførte totalt rygeforbud i dagplejernes private hjem. For at undgå dette fald – eller i det mindste reducere det, kræves tid til omstillingen.

Sund By styregruppen har taget Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger til efterretning.

I forbindelse med Sundhedsstyrelsens forslag om at tage initiativ til et samarbejde med den private sektor om indførelse af en rygepolitik på arbejdspladsen, bemærker Sund By Styregruppen, at Sundhedsforvaltningen allerede har etableret et samarbejde med private arbejdspladser om rygepolitik.

Flere borgere kommenterede forslaget om alkoholfrie miljøer i tv-debatten. Borgerne fandt ikke, at alkohol i sportsanlæg er det største problem. I stedet mener de, at der skal sættes ind i de nære netværk. Der skal satses på familien, hvis vi skal have løst alkoholproblemerne. Også hvis vi skal have løst alkoholproblemerne hos de svagest stillede. Men der var forskellige holdninger til, hvordan de svage grupper skal hjælpes. Her påpegede en af deltagerne i debatten, at kommunen må sætte ind i de netværk, der eksisterer i forvejen – det være sig lærere, sundhedsplejersker og læger.

Er stort flertal af alle de borgere, der svarede på postkortene, støtter forslaget om alkoholfrie miljøer, hvor unge færdes f.eks. i sportshaller. Endnu flere mener dog, at forældrene har et stort ansvar for, hvor meget deres børn drikker.

Lidt over halvdelen af de der svarede på postkortene synes, at det er folks egen sag, hvor meget de drikker, men næsten alle vil alligevel gerne have en alkoholpolitik på arbejdspladsen. Der ser dog ikke ud til at alkoholpolitikken skal indeholde et totalt forbud mod alkohol, da kun lidt over halvdelen mener, at alkohol ikke hører hjemme på arbejdspladsen.

Det tyder altså på, at selvom spørgsmålet om alkohol opfattes som et personligt anliggende, vil man gerne have, at kommunen støtter op ved at sætte rammerne for indtagelsen og give tilbud til dem, der drikker for meget. Næsten alle mener, at der skal være mulighed for vejledning hos lægen ved for stort alkoholforbrug.

I 2 af høringssvarene fra interessenter og politiske udvalg gives udtryk for, at man ikke er enige i forslagene om røgfri miljøer og begrænsede tilgange til alkohol. Eksempelvis skriver Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København, at der ved løftede pegefingre kan komme reaktioner, der går mod intentionerne. Derfor støttes forslaget ikke om restriktive alkoholregler, hvor unge færdes. Også Indre Nørrebro Ældreråd støtter tanken om oplysning fremfor forbud.

H:S bemærker, at der allerede er etableret en sammenhængende alkohol organisation med alkoholklinikker på alle akuthospitaler. Der er herved sket en betydelig oprustning af dette område til gavn for borgere med alkoholproblemer, herunder også børnefamilier. H:S tilføjer, at H:S fortsat har fokus på problematikken vedrørende tilbud til børn i familier med alkoholmisbrug, og i samarbejde med Københavns Kommune skal det sikres, at de eksisterende tilbud udnyttes bedre.

Valby Bydel finder det unødvendigt bureakratisk, hvis der skal indhentes dispensation til at søge midler fra fonde m.v., hvis indkomst stammer fra alkohol.

Lænken påpeger, at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på forslag til indsatser målrettet personer, som er hårdere ramte end storforbrugere af alkohol.

I forhold til forslag om alkoholfrie miljøer på sportsfaciliteter/- anlæg påpeger Kultur- og Fritidsudvalget eventuelt heraf afledte økonomiske konsekvenser for de pågældende sportsfaciliteter/- anlæg. Udvalget ønsker derfor at følgende sætning udgår af planen: "Så de udover bevillingsspørgsmål også skal tage sig af andre alkoholforebyggende initiativer" (s.167).

• Forstærket indsats i familier og de nære netværk
• Forslag om alkoholfrie miljøer ændres til ikke at indeholde forbud
• Mere fokus på de personer og grupper, der er hårdere ramte end storforbrugere
• Forslag om indhentning af dispensation for lov til anvendelse af sponsorater fra alkoholindustrien bortfalder
• Formuleringsændringer fra H:S

Sund By Styregruppen mener, at det er vigtigt med alkoholfrie miljøer, hvis alkoholforbruget skal nedsættes. Og høringssvarene viser, at flertallet af de hørte også er enige i forslagene om alkoholfrie miljøer. Indførelse af alkoholfrie miljøer må naturligvis foregå i en dialog med de forskellige berørte parter og foregå som en løbende proces. Det er vigtigt, at der i processen lægges vægt på holdningsbearbejdelse i forhold til alkoholfrie miljøer.

Forslaget om mere fokus på personer og grupper med hårdt misbrug støtter Sund By Styregruppen som udgangspunkt. Men der skal i første omgang arbejdes med området i form af projekter indenfor afgrænsede områder. Der kan eksempelvis opstartes projekter i lokalområder med involvering af målgruppen. Her kan empowerment strategien med fordel anvendes.

Indhentning af dispensation mener Sund By Styregruppen ikke skal bortfalde, selvom det formodes at blive en bureaukratisk tung proces. Dispensation vil gøre det mere vanskeligt at reklamere for alkoholindustrien, som har til formål at forøge salg af alkohol. Dispensationen vil signalere, at sport og alkohol ikke hører sammen.

Sund By Styregruppen påpeger, at der også i fremtiden skal ske en yderligere oprustning af tilbud til børn i familier med alkoholmisbrug.

Flere borgere under tv-høringen mente, at der er grænser for, hvor meget forældrene kan gøre i forhold til børnenes kost. Børnene bliver påvirket af mange andre miljøer end forældrene – eksempelvis på skolen, hos vennerne og i supermarkedet.

På postkortene mente langt de fleste af borgerne, at kommunen skal gå forrest og tilbyde sund og billig mad i skoler og daginstitutioner, og flertallet synes, at kommunen skal hjælpe arbejdspladserne med at indføre en kostpolitik.

Et forslag der til gengæld ikke vinder gehør er de guidede indkøbsture i supermarkederne. Under halvdelen synes, at det er en god idé.

Flertallet af de der svarede på postkortene mener, at der skal være adgang til frisk drikkevand på såvel skoler og arbejdspladser som på pladser og i parker.

En kommentar på postkortene lyder også, at kommunen burde hjælpe skolerne med en kostpolitik og evt. give gratis morgenmad. Flere mener også, at der skal oplyses mere om sund kost f.eks. i form af madopskrifter og mærkning af maden. Folk vil altså gerne have vejledning i deres indkøb bare ikke i form af en guide.

Der er også stor opbakning til kurser og vejledning i sund kost. Flertallet mener, at der skal være tilbud til dem der vil tabe sig, i f.eks. Sund By-butikkerne. Og næsten lige så mange mener, at der skal være mulighed for at få vejledning hos lægen.

Der er 3 høringssvar fra interessenter og politiske udvalg, som direkte relaterer sig til kostkapitlet. Der er dog en række andre høringssvar, som via unge- og ældrekapitlerne kommenterer Københavns Kommunes planer på kostområdet.

Sundhedsstyrelsen fremhæver, at Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune stemmer overens med Regeringens Folkesundhedsprogram. De udvalgte indsatsområder stemmer også overens med de officielle anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen beder Københavns Kommune overveje, hvordan undervisningen og konkret praksis i forhold til mad og måltider kan sammentænkes og supplere hinanden. Der gøres opmærksom på, at der kan være en fare for signalforvirring, hvis ikke initiativer følges op enten i undervisningen eller i praksis.

Valby Bydel støtter anerkendende forslaget om sund og billig mad til børn og unge og giver med henvisning til undersøgelse på Lykkebo skole i Valby udtryk for det store behov.

Ingen.

Sund By Styregruppen er enige i Sundhedsstyrelsens betragtning og mener, at Folkesundhedsplanen allerede er opmærksom på koblingen mellem praksis og undervisning i forhold til mad og måltider.

Flere af de borgere, der indsendte postkortene mente, at det er arbejdspladsens ansvar at sørge for motion til deres ansatte. At skolen har en central rolle syntes rigtig mange i salen. Mere idræt i skolerne var et klart krav blandt flere borgere. Mange ytrede ønske om flere faciliteter og kom med eksempler på, at lokaler og haller i dag bliver udnyttet til det yderste. En af deltagerne i debatten sagde: – Det er kun i København, det er så svært at få bygget idrætsfacilteter. I små byer kan borgerne godt finde ud af at samle sammen og finde sponsorer i erhvervslivet og få bygget de nødvendige haller.

Flere borgere var utilfredse med, at havneområdet ikke bliver brugt til rekreative områder, og der var et stort ønske om flere grønne områder. En deltager kom med et forlag om at flytte nogle statuer og fælde nogle træer, så der blev plads til flere motionsstier.

Som svar på postkortene giver flere borgere udtryk for at der skal være flere svømmehaller i Københavns Kommune. Et klart ønske er også at kommunen skal gøre noget mere for at fremme cyklismen.

Der er 5 høringssvar fra interessenter og politiske udvalg, som kommenterer kapitlet motion i Folkesundhedsplanen. Sundhedsstyrelsen beskriver motionskapitlet som meget omfattende og gennemgribende og betegner de fire indsatsmål som meget relevante.

Der er enighed om fra såvel Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København, Valby Bydel og Indre By's lokalråd, at motions- og idrætsfaciliteterne bør udbygges i Københavns Kommune – såvel indendørs som udendørs, og Byens rum skal invitere til fysisk aktivitet.

Valby Bydel og Danmarks Idræts-Forbund fremhæver især forslaget om at etablere motionssamvirker i hver bydel, der skal styrke og koordinere organiseringen af motionstilbud.

Hvad angår forslaget om etablering af en central konsulentfunktion er det Valby Bydels opfattelse, at der i højere grad er behov for at tilføre midler til det decentrale arbejde på idræts- og motionsområdet frem for at etablere en central konsulentfunktion.

Kultur- og Fritidsudvalget tilslutter sig forslaget om, at de er ansvarlig for at tage initiativ til at gennemføre indsatsen på motionsområdet, men at det kræver bidrag fra de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune. Det påpeges herudover, at der allerede er ansat en idrætskonsulent, der skal bistå bydelene med at igangsætte motionssamvirker. Og det foreslås, at folkeoplysningen anvendes til at øge både børn og voksnes interesse for sundhed og deltagelse i idræt.

Ingen forslag.

Sund By styregruppen har taget Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger til efterretning og vil gerne erklære sig enig i at anvende folkeoplysningslovens rammer i Folkesundhedens tjeneste.

Der er fra såvel Ungdomsborgerrepræsentationen som Valby Bydel opbakning til, at der sker en opkvalificering af nøglepersoner i de unges hverdag. Det er holdningen, at nøglepersonerne i f.eks. uddannelsessektoren, idrætsklubber og i den sociale sektor bør spille mere centrale roller i forhold til oplysning af unge om sundhed.

Det fremhæves også som positivt fra både Ungdomsborgerrepræsentationen, Valby Bydel og Sundhedsstyrelsen, at indsatsen overfor unges stofmisbrug og stigende alkoholforbrug foreslås intensiveret på ungdomsuddannelserne. Sundhedsstyrelsen påpeger dog, at ung til ung metoden ikke nødvendigvis er den bedste metode at anvende. Det understreges, at det er væsentligt at foretage kvalificerede overvejelser over, hvilke former for undervisning, der egner sig til anvendelsen af ung til ung metoden, og hvornår en voksenstyring er nødvendig.

Da ung til ung metoden ikke er den eneste relevante metode i det forebyggende arbejde finder Sundhedsstyrelsen det heller ikke formålstjenligt, at formålet med det sundhedspædagogiske sekretariat er at koordinere ung til ung indsatserne.

Ungdomsborgerrepræsentationen støtter intentionerne i Folkesundhedsplanen om at gøre folkeskoler, ungdoms- og erhvervsuddannelser og idrætsanlæg til alkoholfrie miljøer.

Sundhedsstyrelsen og Ungdomsborgerrepræsentationen kommenterer også tiltag om kost og ernæring i relation til de unge. Det understreges, at det er vigtigt at overveje såvel strukturelle tiltag, der kan sikre, at de unge faktisk har mulighed for at spise sundt og udvikle deres kompetencer, så de kan udvikle en sund madkultur. Sundhedsstyrelsen påpeger dog, at indsatsen må differentieres, og at man må inddrage de unge i udviklingen af tiltag.

På forslagsdelen efterlyses fra Ungdomsborgerrepræsentationen initiativer i forhold til forebyggelse af pc-skader.

Sundhedsstyrelsen og Ungdomsborgerrepræsentationen savner også, at Folkesundhedsplanen forholder sig til unge med selvmordstanker/tidlige selvmordsforsøg.

Foreningen Sex og Samfund og Ungdomsborgerrepræsentationen opfordrer til, at der også sker en forstærket indsats i forhold til seksualoplysning, og at der især sættes fokus på såvel uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Foreningen Sex og Samfund formulerer i høringssvaret forslag til selvstændigt afsnit, som kan indgå i kapitlet om unge.

Sund By Styregruppen skal bemærke, at det sundhedspædagogiske sekretariat er tiltænkt en langt større rolle end at være koordinator for ung til ung indsatserne.

Det er Sund By Styregruppens vurdering, at Foreningen Sex og Samfunds forslag til selvstændigt afsnit om seksualoplysning kan indarbejdes i Folkesundhedsplanen.

Det påpeges, at Bispebjerg Hospital allerede henvender sig til de unge med selvmordtanker. Derudover er der også iværksat en indsats på nationalt plan, som følges af Københavns Kommune bl.a. med henblik på at iværksætte lokale initiativer.

Der er 10 af høringssvarene der kommenterer forslag til ældreområdet. Det er hovedsageligt høringssvarene fra ældrerådene, der direkte kommenterer kapitlet om ældre. Høringssvarene fra ældrerådene giver alle udtryk for, at de generelt er enige i forslagene til folkesundhedsarbejdet målrettet de ældre i Københavns Kommune. Og flere fremhæver, at det er en flot og omfattende plan. Høringssvarene fra ældrerådene indeholder mange konkrete bemærkninger til ældreområdet generelt, som ikke er beskrevet her.

Ældrerådet Nørrebro vil gerne have dokumenteret påstand på side 211, om at mennesker bliver mere og mere forskellige jo ældre de bliver. Ældrerådet vil desuden gerne have oplyst hvilke initiativer, der er sat i gang på Nørrebro i perioden 1994- 1997, da det af folkesundhedsplanen fremgår, at der i denne periode har været: En udvikling af ældreaktiviteter i lokalområder, en udbygning af netværksarbejdet og en understøttelse af pårørende til mennesker med demens.

Ældrerådet for Brønshøj-Husum anbefaler, at der fra centralt hold sker en indsamling og en koordinering af alle tilbud – offentlige som private i Københavns Kommune. Der bør informeres om tilbud til ældre i forskellige medier, således at de ældre får mulighed for at benytte tilbudene.

Det påpeges af Ældrerådet Amagerbro, at det er vigtigt, at der gøres en indsats for at sikre, at de ældre får sund kost. Der skal også i højere grad fokuseres på de svage ældre.

Ældre Sagen mener, at ensomhed er et meget stort problem for borgernes livskvalitet og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor ensomhed ikke er nævnt i forslaget blandt de parametre, som spiller en rolle for befolkningen og dermed også de ældres mentale sundhed.

Ideen om åbne plejehjem som en integreret del af et lokalområde, finder Ældre Sagen besynderlig, da denne form for institutionalisering ikke ønskes af de ældre, og der skal i stedet skabes andre muligheder for de mere ressourcestærke ældre.

Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København fremhæver, at der skal etableres flere tilbud overfor de ressourcesvage ældre, der sikrer et aktivt og sundt liv.

Sundhedsstyrelsen mener, at der er behov for en individuelt tilpasset rådgivning, træning m.v. i relation til de ressourcesvage grupper, som har svært ved at modtage viden og udnytte handlemuligheder.

Købehavns Tandlægeforening foreslår, at der igangsættes 2 projekter, hvor det ene omhandler indførelse af oplysning om oral hygiejne under de forebyggende hjemmebesøg, og det andet projekt omhandler praktikophold om, hvordan de ældre kan hjælpes til at beholde en rimelig mundhygiejne.

Ældrerådene fremlægger i høringssvarene i øvrigt ønsker som:

• Bedre boligforhold.
• Bedre adgang til genoptræning, fysiurgisk behandling og varmebade på plejehjem.
• Forebyggelse af ensomhed ved etablering af servicebusser
• En styrkelse af tilbud fra væresteder og lignende i ferieperioder og weekender.
• Rådgivning og konkret hjælp til ændring af bolig, flytning til ældreegnede boliger eller bofællesskaber.
• Ophævelse af HT's tidsbegrænsninger for pensionisters benyttelse af busser.
• Læskure ved alle busstopsteder
• Forbedring af trafiksikkerhed for ældre, f.eks. lydsignaler ved alle lysregulerede fodgængerovergange.
• Nye plejehjem som erstatning for små og utidssvarende
• Alternativ anvendelse af små plejehjem, der står for nedlæggelse
• En styrkelse af den kommunale hjemmepleje og hjemmehjælp.
• Give hoftebeskyttere, hvilket bør være et obligatorisk tilbud til alle udsatte ældre.
• Udbygge antallet af daghjem og dagcentre i flere af Københavns bydele

• Styrkelse af information om tilbud til ældre
• Mere fokus på ensomhed blandt ældre
• Forslag om åbne plejehjem skal udgå af planen
• Flere tilbud til de ressourcesvage ældre
• Forslag om 2 projekter om tandhygiejne

Sund By Styregruppen er enige i bemærkningerne til Folkesundhedsplanen fra ældrerådene. Det er vigtigt, at de ældre oplyses om tilbud i Københavns Kommune, og oplysning til de ældre er derfor også omfattet af planen.

Som et led i fokus på ulighed i sundhed skal der også gøres en særlig indsats for de ressourcesvage ældre. Denne indsats bør blandt andet omfatte forebyggelse af ensomhed og isolation.

Det er besluttet, som en del af budget 2000 for Københavns Kommune, at der skal ske en tilpasning af plejeboliger i forhold til antallet af ældre, som forsat vil falde i de kommende år. Samtidig er det besluttet, at der skal udarbejdes en tiårsplan for modernisering af ældreområdet.

Ældrerådene kommer i høringssvarene med mange gode betragtninger, som Sundhedsforvaltningen ønsker at bringe videre i det kommende arbejde med tiårsplanen på ældreområdet. Der vil i forbindelse med tiårsplanen være en omfattende dialog med ældreråd, ældreorganisationer m.fl., hvor mange af forslagene kan blive inddraget.

Der er 3 af høringssvarene, der kommenterer forslagene i forhold til etniske minoriteter. I høringssvarene er der uenighed om, hvorvidt etniske minoriteter skal være en særskilt målgruppe i Folkesundhedsplanen.

Valby Bydel mener, det er positivt, at de etniske minoriteter inddrages i folkesundhedsarbejdet, og at arbejdet tager udgangspunkt i de etniske minoriteters særlige behov og ønsker. Bydelen finder det vigtigt, at der etableres åbne tilbud til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk for leg og idræt på legepladser og i andre byrum.

Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København finder det derimod besynderligt at udvælge etniske minoriteter som målgruppe i Folkesundhedsplanen, da disse i sundhedshenseende ikke er en homogen målgruppe. Udvalget vurderer, at der i højere grad er behov for en social indsats overfor denne målgruppe.

Københavns Tandlægeforening foreslår, at der igangsættes et oplysningsprojekt omkring oral hygiejne blandt voksne i udvalgte grupper blandt etniske minoriteter.

• Oplysningsprojekt om oral hygiejne

Etniske minoriteter er valgt ud som målgruppe, men det betyder ikke, at de skal ses som en homogen gruppe. Forslagene i kapitlet om etniske minoriteter har tværtimod til formål at skabe et nuanceret billede af forskellige nationaliteters sundhedstilstande og behov. Forslagene omhandler derfor igangsættelse af undersøgelser, der dokumenterer forskellige nationaliteters sundhedstilstande og kulturelle vaner i forhold til sundhed og sygdom. Herved skabes bedre muligheder for at målrette indsatser til personer fra mange forskellige lande og med hver deres kulturelle baggrunde.

Sund By Styregruppen støtter forslaget om en bredere oplysningsvirksomhed overfor etniske minoriteter, herunder forslag om oplysning vedr. oral hygiejne.

I 4 af høringssvarene er ulighed i sundhed direkte kommenteret. I høringssvarene bliver der givet positivt udtryk for, at der ses på ulighed i sundhed. Valby Bydel påpeger, at det vil styrke Folkesundhedsplanens målsætninger, at der fokuseres på de socialt udsatte grupper i større omfang, end det er tilfældet. Også Københavns Lægeforening er bekymret for, at ulighed i sundhed ikke fremgår tydeligt nok i planen.

Lænken mener, at der bør fokuseres mere på indsatser til de personer, der ikke passer ind i en storforbrugerprofil, og der bør være en tidlig indsats overfor de personer, der allerede har eksisterende alkoholproblemer.

Sundhedsstyrelsen foreslår, at nye forebyggelsesaktiviteter analyseres med henblik på deres mulige ulighedsskabende effekt.

Det foreslås, at fokus på ulighed i sundhed er mere fremtrædende i planen.

Sund By Styregruppen er enige i bemærkninger til ulighed i sundhed. Der indarbejdes derfor et kapitel om ulighed i sundhed i Folkesundhedsplanen med henblik på at synliggøre og klargøre den foreslåede indsats i forhold til ulighed i sundhed.

• Boligforhold bør behandles som tema (Københavns Lægeforening, Indre Nørrebro Ældreråd).
• Gravide, børn og børnefamilier bør behandles som målgrupper (Københavns Lægeforening).
• Sex bør være tema i planen (Sex og Samfund).
• Folkeoplysning som arena (Kultur- og Fritidsudvalget)

Forslag om, at boligforhold kan indgå som tema, mener Sund By Styregruppen er et vigtigt område i forebyggelsesindsatsen. Dog er boligforhold en vigtig del af kvarterløftsarbejdet i København, og der foregår derfor allerede her en væsentlig indsats på boligområdet også i forhold til byfornyelse. Der er ikke mulighed for på nuværende tidspunkt at inddrage området i planen.

Sund By Styregruppen er ligeledes enig i, at børn og børnefamilier er en vigtig målgruppe i folkesundhedsarbejdet. Denne målgruppe er dog allerede omfattet af forslag til indsatserne under temaer og arenaer. Unge og ældre er der sat fokus på, da de ikke indgår naturligt i de valgte arenaer, og med hensyn til de etniske minoriteter, har der været brug for erfaringsopsamling. Med hensyn til forslaget om at gravide skal indgå som målgruppe påpeges det, at målgruppen allerede indgår naturligt i forslag til indsatser. Derudover er gravide dækket ind af arbejdet med fødeplanen.

I forhold til temaet sex indgår området i forbindelse med kapitlet om unge, hvor Sex og Samfund har formuleret forslag til tekst om prævention og forebyggelse af kønssygdomme.

Sund By Styregruppen mener, at Kultur- og Fritidsudvalgets forslag om at inddrage folkeoplysningsområdet i Folkesundhedsplanen er en god ide. Derfor er folkeoplysningsområdet nu nævnt som en indgang til at øge både børn og voksnes viden og interesse for sundhed.

Ingen.

Der henvises til vedlagte bilag.

Forslag til folkesundhedsplan for Københavns Kommune 2000 (Nye ændringer er markeret i margen) (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Notat om høringsprocessen på Indre Nørrebro (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Notat om svar fra borgerhøringen af Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Høringssvar (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Høringssvar fra Kongens Enghave Bydel (Udsendt med dagsordenen for mødet den 28. marts 2000)

Forslag til Folkesundhedsplan for Indre Nørrebro Bydel 2000-2004 (Udsendt med dagsordenen for mødet den 28. marts 2000)

Ib Haurum

/Jens Egsgaard