Ingen titel

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 10. april 2000

1. Meddelelser

SOU 135/2000

2. Orientering om Stadslægens årsberetning 1999, herunder patientklager

SOU 151/2000 J.nr. 19/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Stadslægens orientering til efterretning.

Stadslægen udarbejder hvert år en beretning over sidste års virksomhed, herunder

patientklagesager behandlet hos Stadslægen.

Der henvises til bilaget "Årsberetning 1999".

Ingen.

Ingen.

Stadslægens årsberetning 1999. (Udsendt til orientering den 29. marts 2000)

Claus Lundstedt

3. Folkesundhedsplan for Københavns Kommune (Fortsat behandling fra mødet den 28. marts 2000.)

SOU 141/2000 J.nr. 79/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Folkesundhedsplanen for København Kommune 2000 godkendes med følgende overordnede mål:

• Folkesundhedsarbejdet skal tage udgangspunkt i borgernes ret til forebyggelse.
• Københavnernes middellevetid skal øges med udgangspunkt i de for tidlige dødsfald.
• Den sociale ulighed i sundheden skal mindskes.
• Københavnernes sundhed og livskvalitet skal fremmes.
• De overordnede mål og målsætninger i Folkesundhedsplanen skal afspejle sig i Kommunens generelle politikker.

Folkesundhedsplanen for Købehavns Kommune 2000 har været til høring blandt borgere, interessenter og politiske udvalg. Der har været anvendt forskellige metoder i forbindelse med høringen, og der har været skabt en omfattende debat om planens forslag til indsatser. Generelt har høringsparterne været positive overfor forslagene til indsatser, og haft mange konstruktive forslag til, hvordan Folkesundhedsarbejdet kan styrkes yderligere.

Som et forsøg er der udarbejdet en Folkesundhedsplan for Indre Nørrebro Bydel, der har været sendt til høring på skoler, institutioner og foreninger på Nørrebro. Folkesundhedsplanen for Indre Nørrebro Bydel behandles i Indre Nørrebro Bydelsråd i februar.

Københavns Kommunes Folkesundhedsplan har nu været til høring hos borgere, interessenter og politiske udvalg i kommunen.

Der indgik mange forskellige elementer i høringen af borgerne:

• TV-debat optaget i TV2 Lorry's studier og lagt på internettet
• Internetsiden med debatforum, elektroniske postkort og klip fra TV-debatten
• Dialogpostkort opstillet på biblioteker, apoteker, Sund By-butikker m.m.
• Borgermøde i Rundetårn
• Breve og elektronisk post fra borgerne

Postkortene viste sig at være den mest succesfulde høringsmetode både dem der blev sendt via internettet og de traditionelle, som var opstillet på mange offentlige steder. Over 2000 af dem blev sendt retur til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Mange af dem med mange brugbare kommentarer ud over afkrydsningsmulighederne.

Internettet og borgermødet var det derimod svært at trække folk til. Det var kun de virkelig engagerede borgere, der ytrede sig her.

Borgerne har også været inddraget i høringen af Folkesundhedsplanen for Indre Nørrebro Bydel, hvor både etniske minoriteter, elever og lærere har været involveret. Der har været udarbejdet særskilt høringsmateriale til de etniske minoriteter og eleverne. Der har i forbindelse med høringen af de etniske minoriteter været afholdt møde med foreninger og arabiske familier. På skolerne i Indre Nørrebro Bydel har der samlet været involveret 680 elever.

Det er vurderingen, at der har været en god tilbagemelding på skolerne på Indre Nørrebro, hvor både elever, lærere og forældre har indsendt konstruktive bemærkninger. På skolerne har lærerne indgået i dialog med eleverne og de indsendte høringssvar viser, at der er gjort et stort stykke arbejde på skolerne. Også når det gælder høringen af de etniske minoriteter er det lykkedes at indsamle konstruktive forslag til forslagene i planen, og der er 55, der har valgt at indsende svar i et spørgeskema, der var vedlagt høringsmaterialet.

Høringsprocessen har vist, at der er flere fordele ved at udarbejde lokale Folkesundhedsplaner. En af fordelene er, at høringen giver et præcist billede af borgernes forskellige holdninger, og høringssvarene er skrevet af borgerne selv og ikke af forvaltningerne. En anden fordel er, at det er overskueligt at henvende sig til borgerne i lokalområder, og denne henvendelse kan bl.a. ske gennem lokale medier. Borgerne vil føle, at det berører dem i højere grad, når det er noget der foregår, der hvor de bor og færdes til daglig. Det er ved udarbejdelsen af lokale Folkesundhedsplaner mulighed for at målrette indholdet til de særlige behov og ønsker, der befinder sig lokalt.

Den officielle høring af interessenternes holdning til Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune foregik dels ved, at der blev afholdt et møde, hvor der deltog 70 fagpersoner, og dels ved at interessenter og politiske udvalg har haft mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger samt deltage i debatten på internettet.

Generelt har høringssvarene været meget positive overfor forslagene i Folkesundhedsplanen.

Kultur- og Fritidsudvalget kan tilslutte sig, at de er ansvarlig for at tage initiativ til at gennemføre indsatsen på motionsområdet. Bidrag fra kommunens øvrige forvaltninger er en forudsætning for denne indsats, da planens indsats berører alle forvaltningers ansvarsområder. Udvalget foreslår, at det fremgår af planen at folkeoplysningsområdet kan anvendes til at oplyse om folkesundhed.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har tiltrådt forslaget til folkesundhedsplan for Københavns Kommune, dog med den tilføjelse at sundhedsråd ikke skal indgå i indsatsmålene.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anser fremme af folkesunden som en væsentlig opgave, hvor det er vigtigt med en fælles overordnet politik på tværs af forvaltningerne. Endvidere fremhæves det, at folkesundhedsplanen vil kunne danne grundlag for et frugtbart samarbejde på tværs af udvalgene og forvaltningerne omkring fremme af folkesundheden i København i de kommende år.

Bygge- og Teknikudvalget finder, at relationen mellem Folkesundhedsplanen og de foreslåede mål og indsatsområder er relevante og fornuftige i forhold til Bygge- og Teknikforvaltningens forvaltning af byens offentlige rum og byens trafik.

Miljø- og Forsyningsudvalget er generelt positivt overfor folkesundhedsplanen. Det er en god plan, der dækker en lang række områder af betydning for folkesundheden. Det er Miljø- og Forsyningsudvalgets opfattelse, at det tværsektorielle samarbejde omkring folkesundhedsplanen er medvirkende til en helhedsorienteret tankegang til den forebyggende indsats indenfor sundhedsområdet.

En række høringssvar efterlyser en konkretisering og præcisering af indsatsmålene i Folkesundhedsplanen. Denne konkretisering er ifølge Sund By Styregruppen tiltænkt det videre arbejde med udformningen af handlingsplaner for de enkelte områder. Handlingsplanerne skal således udgøre "krumtappen" i konkretiseringen og implementeringen af planen. Bemærkninger i høringssvarene til konkretiseringen af indsatsmålene vil derfor ikke blive kommenteret yderligere.

Faktuelle bemærkninger, i form af ændringer i formuleringer samt konsekvensrettelser som følge af Sund By styregruppens bemærkninger, er tilføjet i den nye udgave af Folkesundhedsplanen 2000. Ændringer i teksten er markeret med en streg i margen. Der er desuden udarbejdet et selvstændigt kapitel (8) om social ulighed i sundhed.

Gennemgangen af høringssvarene - fra såvel borgere, interessenter og politiske udvalg - med tilhørende bemærkninger fra Sund By Styregruppen er opdelt efter arenaer, temaer og målgrupper. Borgernes bemærkninger relaterer sig udelukkende til temaerne: Tobak, alkohol, kost og motion. Det skyldes, at det er disse områder, der er lagt ud til høring specifikt som en del af tv-debatten og postkortene.

Valby Bydel er positive overfor, at indsatsen for de socialt udsatte grupper indgår som højt prioriteret område i kapitlet om sundhedsvæsenet. Valby Bydel understreger, at der også i den kommende handlingsplan bør lægges vægt på et aktivt opsøgende arbejde overfor de socialt udsatte grupper, ligesom de praktiserende lægers mulighed for at tilbyde samtaler/behandling overfor de socialt udsatte grupper bør styrkes.

H:S korrigerer høringsforslaget til Fokesundhedsplanen med at skrive, at H:S skadestuerne allerede foretager en registrering og overvågning af ulykker og skader i hospitalernes informationssystem "Det Grønne System". Data kan dog ikke umiddelbart samkøres med det foreslåede EHLASS system. H:S er enig i, at det er af stor betydning at forbedre hospitalernes datagrundlag også på ulykkesovervågningen.

Astma-Allergi Forbundet foreslår, at udredningen af allergi i almen praksis evt. styrkes ved §2 aftaler ledsaget af en kvalitetssikring af indsatsen. Der foreslås også en styrkelse af kommunallæger/skolelægers samt praktiserende lægers henvisning til astmaskolen.

I forebyggende øjemed bør indeklimaet i skoler og daginstitutioner også medtænkes som et forebyggelsesmål og indsatsområde.

Det foreslås, at der igangsættes aktiviteter for personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Forbundet har god erfaring med at etablere træningsprogrammer for personer i alderen 51-73 år med astma/kronisk bronkitis/emfysem.

Astma-Allergi Forbundet påpeger, at eksem er den hyppigste arbejdsskade blandt unge under 25 år. De ønsker derfor at give erhvervsvejlederen i skolen og skole/kommunallægen et optimalt fundament til at rådgive om erhvervsvalg.

Det er Sund By Styregruppens indtryk, at Astma-Allergi Forbundets forslag kan rummes indenfor det allerede foreliggende udkast til Folkesundhedsplanen.

Med hensyn til forslaget om håndeksem forventes det at kunne løses via indsatsmålet i Folkesundhedsplanen om fælles planlægning på forebyggelsesområdet mellem primærsektoren og sygehusvæsenet

Sund By Styregruppen skal også bemærke, at Valby Bydelsråds bemærkning om aktivt opsøgende arbejde overfor de socialt udsatte grupper er helt på linje med intentionerne i Folkesundhedsplanen om at komme i kontakt med de dårligst stillede grupper i befolkningen. Såvel den praktiserende læge som hospitalerne har en væsentlig aktie i dette arbejde.

Sund By Styregruppen har taget H:S bemærkninger til efterretning og vil samtidig gerne pointere, at implementeringen af et forbedret registreringssystem er særdeles vigtig for fremover at kunne tilrettelægge en målrettet og relevant indsats på ulykkesområdet.

Der er 5 høringssvar, som beskæftiger sig med arenaen arbejdspladsen. Sundhedsstyrelsen tilkendegiver, at kapitlet om arbejdspladsen er udarbejdet helt i overensstemmelse med Regeringens Folkesundhedsprogram.

Der er generelt meget få kommentarer til kapitlet. Det understreges dog af såvel Dansk Sygeplejeråd og Københavns Lægeforening, at arbejdsmiljøet er meget vigtigt, når der tales om sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Det angives af Dansk Sygeplejeråd, at det især er vigtigt at sikre de ansatte ordentlige kantineforhold og tid til at indtage frokosten.

Københavns Lægeforening nævner også i relation til arbejdsmiljøet, at stress-faktoren og for ringe indflydelse på egen arbejdssituation ikke omtales i Folkesundhedsplanen.

Der foreslås ikke nye tiltag på arbejdspladsen.

Det er Sund By Styregruppens vurdering, at bemærkningerne om arbejdsmiljøet fra såvel Dansk Sygeplejeråd og Københavns Lægeforening er dækket af afsnittet om arbejdsmiljøarbejdet i Folkesundhedsplanen.

Der er 8 høringssvar, der kommenterer kapitlet om byens rum. I flere af høringssvarene er der udtrykt enighed i forbindelse med forslagene vedrørende byens rum. Dog nævnes forurening som et tema, der bør udbygges.

Ældre Sagen og 4 af ældrerådene mener, at luftforurening, trafik, parkering og støj bør have en mere fremtrædende placering i planen. Det kritiseres endvidere, at det visuelle miljø ikke er nævnt i planen blandet andet i form af snavsede gader, reklameforurening, parker og pladser m.v.

Valby Bydel fremhæver, at de rekreative arealer og trafikforholds indflydelse på borgernes sundhed og trivsel bør understreges yderligere.

Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København foreslår, at trafikkens sundhedsmæssige konsekvenser i form af trafikulykker, luftforurening og støj skal nedbringes. Herudover bør cykel- og gangstier prioriteres højt.

Sundhedsstyrelsen bidrager med følgende forslag:

• Uddybning af beskrivelse af partikler i afsnit om luftforurening (s.101).
• Konkretisering af WHO's målsætninger om luftforurening i år 2000.
• Redegørelse for hvordan udbuddet af parkeringspladser skal reguleres og den trafikale redegørelse.

• Uddybning af afsnit om luftforurening.
• Uddybning af de rekreative arealers indflydelse på sundhed.
• Forbedring af gaderenholdelse.
• Understregning af trafikforholds indflydelse på borgernes sundhed og trivsel.
• Indførelse af mål om, at trafikkens sundhedsmæssige konsekvenser skal nedbringes.
• Uddybning af beskrivelse af partikler i afsnit om luftforurening (s.101).
• Konkretisering af WHO's målsætninger om luftforurening i år 2000.
• Redegørelse for hvordan udbuddet af parkeringspladser skal reguleres og den trafikale redegørelse.

Der har i høringssvarene været en række bemærkninger omkring luftforureningen, og der er samtidig givet udtryk for et ønske om, at luftforureningens skadelige virkninger på sundheden fremhæves i planen.

Høringssvarene indeholder også flere ønsker om, at trafikulykker og trafikstøj skal dæmpes og cykel- og gangtrafik skal fremmes.

Sund By Styregruppen mener, at arbejdet for at begrænse luftforurening, især fra små partikler, skal fremhæves yderligere i planen. Sund By Styregruppen mener derimod at målene for at begrænse biltrafikken, trafikulykker og støj samt styrke cykel- og gangtrafik allerede er indeholdt i planen.

Der er 3 høringssvar, der har givet bemærkninger til skoleområdet.

Ifølge Valby Bydel er ideen bag etablering af et sundhedsråd god. Det er dog vigtigt, at de lokale skolebestyrelser også er omdrejningspunktet for sundhedsarbejdet for at undgå yderligere bureaukratisering af skolerne. Det foreslås endvidere, at alle skoler sætter fokus på mobning. Og ligeledes fremhæves kost, som et vigtigt område at styrke indsatsen på.

Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at der tænkes i helhedsløsninger. Der savnes nogle refleksioner over, hvordan og på hvilke områder, der skal ske et tæt samarbejde mellem forældre og skolen.

Ungdoms- og Uddannelsesudvalget mener ikke at oprettelse af sundhedsråd på skoler skal indgå i Folkesundhedsplanens indsatsmål.

Mere refleksion over områder, hvor der skal være tæt samarbejde mellem forældre og skoler.

I forbindelse med forslaget om at udnævne områder, der skal være genstand for samarbejde mellem forældre og skoler, mener Sund By Styregruppen ikke, at kommunen skal udpege sådanne områder. Det er i stedet op til personalet på skoler og forældre i et samarbejde at udpege sådanne områder ud fra behovene på den enkelte skole og i det enkelte lokalområde.

Sund By styregruppen tager Ungdoms- og Uddannelsesudvalgets beslutning til efterretning.

Der er 4 høringssvar, som kommenterer daginstitutionsområdet. Der bakkes generelt op om indsatsmålene.

Valby Bydelsråd tilføjer, at indsatsmålene med fordel kan udbygges med mål for det helhedsorienterede arbejde med at skabe gode opvækstvilkår for børn, ikke mindst for børn af familier i en social udsat position samt at der er behov for at sikre relevante personalegruppers efteruddannelse i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for børn.

Københavns lægeforening mener, at planens forslag om bedre hygiejne ikke er tilstrækkelig til at reducere infektionshyppigheden blandt børnene i daginstitutionerne, samt at antallet af kvadratmeter pr. barn har stor betydning for børnenes sygelighed.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at de opstillede mål for området er relevante, og der er skitseret en række gode ideer til indsatser. Sundhedsstyrelsen savner en konkretisering af hvilke indsatser, der ønskes iværksat.

Ingen

De indsatsmål, der er nævnt i Folkesundhedsplanens daginstitutionsafsnit, finder Sund By Styregruppen alle vigtige at prioritere for at opfylde den overordnede målsætning om "at forebygge sygdom og fremme sundhed på kortere og længere sigt hos børn i dagpasningstilbud".

Der er mange faktorer som eksempelvis alder, hygiejniske forhold og pladsforhold, der har indflydelse på sygelighedsfrekvensen hos små børn i daginstitutioner. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at en forbedret hygiejne i daginstitutioner vil være et vigtigt skridt med henblik på at reducere børnenes sygelighedsfrekvens.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det endvidere vigtigt, at indsatsen overfor børn og unge er helhedsorienteret med fokus på børn med særlige behov. I Folkesundhedsplanen har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen valgt at fokusere på de sundhedsmæssige mål. De helhedsorienterede mål for arbejdet med børn og unge er beskrevet i Socialplanen.

Valby Bydel påpeger, at der er behov for at sikre relevante personalegruppers efteruddannelse i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for børn.

Efter Sund By styregruppens opfattelse indeholder Folkesundhedsplanens daginstitutionsafsnit allerede forslag og målsætninger om undervisning og information til daginstitutionspersonalet i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

I de 8 høringssvar, hvor lokalområder er kommenteret, støttes der op om forslagene i Folkesundhedsplanen i forhold til lokalområder. Der er både enighed om, at folkesundhedsarbejdet bør styrkes lokalt, og at dette bl.a. bør ske gennem en koordineret indsats mellem Agenda 21 aktiviteterne, Servicebutikkerne og Det Boligsociale Arbejde.

Indre By's lokalråd fremhæver, at det er en god ide, at Sund By butikkerne varetager koordinatorfunktionen i lokalområderne. For at løse denne opgave på tilfredsstillende måde kræver det en hurtig udbygning af Sund By butikker i alle bydele samt ekstra ressourcetilførsel til personale og efteruddannelse.

Folkesundhedsarbejdet i lokalområderne bør ifølge Valby Bydel fremover styrkes ved, at der sker en konkretisering og implementering af Folkesundhedsplanen, som tager udgangspunkt i de enkelte bydeles befolkningssammensætning, karakteristik m.v. Det foreslås, at der på længere sigt udarbejdes en lokal Folkesundhedsplan i lighed med Folkesundhedsplanen for Indre Nørrebro Bydel.

På det boligsociale område foreslår Valby Bydel endvidere, at det eksisterende samarbejde med Sund By butikken Valby udbygges. Forslaget om at udvikle empowerment strategien i forhold til socialt udsatte grupper fremhæves som en god måde at arbejde med mange forskellige målgrupper.

Indre Østerbro Bydelsråd henviser til bydelens ansøgning af 8.oktober 1999 om etablering af en Sund By Butik på Indre Østerbro, der indeholder forslag til sundhedspolitiske tiltag i bydelen.

Indre Nørrebro vurderer, at udarbejdelsen af lokale folkesundhedsplaner er vigtige, da der her kan tages konkret udgangspunkt i de enkelte bydeles befolkningssammensætning, borger- og medarbejderressourcer m.v.

Vesterbro Lokalråd anbefaler, at der til næste år etableres en Sund By butik på Vesterbro.

Ældrerådet Bispebjerg mener, at det frivillige arbejde også bør indgå som en del af koordineringen af folkesundhedsarbejdet med henblik på at undgå overlappende tilbud. Et godt tværfagligt samarbejde bør også styrkes mellem foreninger, organisationer, boligområder og borgerne, så der kan udveksles erfaringer til gavn for hele lokalområdet. Herudover gives udtryk for, at der i forhold til Servicebutikker er behov åben anonym rådgivning på gadeplan, hvor de ældre har let adgang.

Endvidere fremhæver Ældrerådet Bispebjerg, at Sund By butikken er en væsentlig del af lokalområdet, og ser gerne, at der etableres Sund By butikker i alle bydele i København.

Sundhedsstyrelsen kommenterer ikke direkte afsnittet om lokalområder, men nævner i forbindelse med målsætningen om at reducere den sociale ulighed i sundhed, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage borgerne i det lokale miljø i identifikationen af sundhedsproblemer, hvis man ønsker at nå de udsatte grupper.

Der er følgende nye forslag i forhold til lokalområder:

• Hurtig udbygning af Sund By butikker i alle bydele.
• Udarbejdelse af folkesundhedsplaner for alle bydele.
• Etablering af Sund By butik på Indre Østerbro.
• Etablering af Sund By Butik på Vesterbro.
• Etablering af åben anonym rådgivning på gadeplan.

I forbindelse med forslagene om, at der skal ske en udbygning af Sund By butikker i alle bydele i København, er det allerede i forbindelse med Sund By planen besluttet, at der etableres Sund By butikker i alle bydele i Københavns Kommune. Der er dog ikke fastlagt nogen tidshorisont herfor. Der er på nuværende tidspunkt 8 butikker i København, og der etableres 2 nye butikker på Vesterbro og på Ydre Østerbro i år 2000. Der mangler dermed 5 bydele. Sund By Styregruppen støtter op om, at der skal ske en hurtig udbygning af de sidste 5 bydele.

Sund By Styregruppen mener, at ideen om at udarbejde lokale folkesundhedsplaner er god, men at de først og fremmest kan udarbejdes for de bydele, der er styret af bydelsråd. En anden mulighed er at udarbejde lokale folkesundhedsplaner ved at inddrage forskellige aktører i bydelene. Her kan Sund By butikkerne eksempelvis være koordinator.

Valby bydels tilkendegivelse af, at empowerment strategien er en god metode overfor socialt udsatte grupper, støttes af Sund By styregruppen. Fremover vil denne strategi indgå som en væsentlig metode i det lokale folkesundhedsarbejde målrettet bl.a. de socialt udsatte grupper.

I forbindelse med forslaget om etablering af åben anonym rådgivning på gadeplan påpeger Sund By Styregruppen, at tilbuddet er målrettet alle børn, børnefamilier og voksne i lokalområder.

Rygning hører sig ikke til på offentlige steder synes rigtig mange af de, der svarede på postkortene,at mene. Og selv om næsten ingen af de, der svarer, selv ryger, er der dog sympati med rygerne i form af bemærkninger om, at der måske nok skal være forbud men dog mulighed for at gå hen i et rygerum og dyrke sin last.

Der er også stor opbakning til, at kommunen skal have kurser i rygestop. Postkortene viser, at et stort flertal mener, at det er en god idé. Måske så luften bliver mindre forpestet for dem selv, for som en af dem skrev, så skal kommunen gøre det forståeligt for rygere, hvor generende det er for ikke rygere at lugte af røg og få slimhinderne påvirket.

Ifølge postkortene er der også stor opbakning til forslaget om et totalt forbud mod rygning i skoler og daginstitutioner. Flertallet støtter også forslaget om, at det skal være forbudt at sælge tobak til børn under 15 år.

Der er 2 høringssvar fra interessenter og politiske udvalg, som kommenterer kapitlet om tobak. I høringssvarene er der generelt udtrykt enighed om rygeforbud og hjælp til rygestop. H:S tilføjer, at H:S Hospitalerne har iværksat en særlig indsats, som mest markant giver sig udtryk i, at Bispebjerg Hospital fra 1. januar 2000 er røgfri arbejdsplads. Der gøres også en indsats i forhold til patienter med tobaksskadesygdomme, og H:S vil med opmærksomhed følge den fremtidige lovgivning på området. Det er håbet i H:S, at der vil være mulighed for en yderligere styrkelse af indsatsen. H:S understreger dog, at målsætningen i Folkesundhedsplanen om at gøre sygehusene røgfri senest i år 2005 ikke er korrekt.

Sundhedsstyrelsen mener, at Københavns Kommune i lighed med forslag i Regeringens Folkesundhedsprogram bør vælge at gøre alle daginstitutioner, dagplejen samt andre institutioner for børn og unge under 19 år røgfri. Desuden foreslås det, at kommunens offentlige kontorer udnævnes til røgfri områder, og at kommunen tager initiativ til et samarbejde med den private sektor om at indføre en rygepolitik på arbejdspladsen.

Forslag om at alle daginstitutioner, dagplejen samt andre institutioner for børn og unge under 19 år gøres røgfri i Københavns Kommune.

Det er ikke et erklæret mål i H:S at indføre røgfri miljøer på sygehusene inden år 2005, og der tages dermed forbehold for målsætningen. Sund By Styregruppen anbefaler, at H:S opstiller mål om indførelse af røgfri miljøer.

Sund By Styregruppen er enige i målsætningen om, at alle institutioner for børn og unge skal være røgfri. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder imidlertid at for nogle unge på døgninstitutioner vil et rygeforbud imidlertid være underordnet behandlingen af de unges psykosociale problemer. Det samme gælder behandlingsinstitutioner for stofafhængige. Det må endvidere forventes, at antallet af dagplejere vil falde, hvis man indførte totalt rygeforbud i dagplejernes private hjem. For at undgå dette fald – eller i det mindste reducere det, kræves tid til omstillingen.

Sund By styregruppen har taget Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger til efterretning.

I forbindelse med Sundhedsstyrelsens forslag om at tage initiativ til et samarbejde med den private sektor om indførelse af en rygepolitik på arbejdspladsen, bemærker Sund By Styregruppen, at Sundhedsforvaltningen allerede har etableret et samarbejde med private arbejdspladser om rygepolitik.

Flere borgere kommenterede forslaget om alkoholfrie miljøer i tv-debatten. Borgerne fandt ikke, at alkohol i sportsanlæg er det største problem. I stedet mener de, at der skal sættes ind i de nære netværk. Der skal satses på familien, hvis vi skal have løst alkoholproblemerne. Også hvis vi skal have løst alkoholproblemerne hos de svagest stillede. Men der var forskellige holdninger til, hvordan de svage grupper skal hjælpes. Her påpegede en af deltagerne i debatten, at kommunen må sætte ind i de netværk, der eksisterer i forvejen – det være sig lærere, sundhedsplejersker og læger.

Er stort flertal af alle de borgere, der svarede på postkortene, støtter forslaget om alkoholfrie miljøer, hvor unge færdes f.eks. i sportshaller. Endnu flere mener dog, at forældrene har et stort ansvar for, hvor meget deres børn drikker.

Lidt over halvdelen af de der svarede på postkortene synes, at det er folks egen sag, hvor meget de drikker, men næsten alle vil alligevel gerne have en alkoholpolitik på arbejdspladsen. Der ser dog ikke ud til at alkoholpolitikken skal indeholde et totalt forbud mod alkohol, da kun lidt over halvdelen mener, at alkohol ikke hører hjemme på arbejdspladsen.

Det tyder altså på, at selvom spørgsmålet om alkohol opfattes som et personligt anliggende, vil man gerne have, at kommunen støtter op ved at sætte rammerne for indtagelsen og give tilbud til dem, der drikker for meget. Næsten alle mener, at der skal være mulighed for vejledning hos lægen ved for stort alkoholforbrug.

I 2 af høringssvarene fra interessenter og politiske udvalg gives udtryk for, at man ikke er enige i forslagene om røgfri miljøer og begrænsede tilgange til alkohol. Eksempelvis skriver Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København, at der ved løftede pegefingre kan komme reaktioner, der går mod intentionerne. Derfor støttes forslaget ikke om restriktive alkoholregler, hvor unge færdes. Også Indre Nørrebro Ældreråd støtter tanken om oplysning fremfor forbud.

H:S bemærker, at der allerede er etableret en sammenhængende alkohol organisation med alkoholklinikker på alle akuthospitaler. Der er herved sket en betydelig oprustning af dette område til gavn for borgere med alkoholproblemer, herunder også børnefamilier. H:S tilføjer, at H:S fortsat har fokus på problematikken vedrørende tilbud til børn i familier med alkoholmisbrug, og i samarbejde med Københavns Kommune skal det sikres, at de eksisterende tilbud udnyttes bedre.

Valby Bydel finder det unødvendigt bureakratisk, hvis der skal indhentes dispensation til at søge midler fra fonde m.v., hvis indkomst stammer fra alkohol.

Lænken påpeger, at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på forslag til indsatser målrettet personer, som er hårdere ramte end storforbrugere af alkohol.

I forhold til forslag om alkoholfrie miljøer på sportsfaciliteter/- anlæg påpeger Kultur- og Fritidsudvalget eventuelt heraf afledte økonomiske konsekvenser for de pågældende sportsfaciliteter/- anlæg. Udvalget ønsker derfor at følgende sætning udgår af planen: "Så de udover bevillingsspørgsmål også skal tage sig af andre alkoholforebyggende initiativer" (s.167).

• Forstærket indsats i familier og de nære netværk
• Forslag om alkoholfrie miljøer ændres til ikke at indeholde forbud
• Mere fokus på de personer og grupper, der er hårdere ramte end storforbrugere
• Forslag om indhentning af dispensation for lov til anvendelse af sponsorater fra alkoholindustrien bortfalder
• Formuleringsændringer fra H:S

Sund By Styregruppen mener, at det er vigtigt med alkoholfrie miljøer, hvis alkoholforbruget skal nedsættes. Og høringssvarene viser, at flertallet af de hørte også er enige i forslagene om alkoholfrie miljøer. Indførelse af alkoholfrie miljøer må naturligvis foregå i en dialog med de forskellige berørte parter og foregå som en løbende proces. Det er vigtigt, at der i processen lægges vægt på holdningsbearbejdelse i forhold til alkoholfrie miljøer.

Forslaget om mere fokus på personer og grupper med hårdt misbrug støtter Sund By Styregruppen som udgangspunkt. Men der skal i første omgang arbejdes med området i form af projekter indenfor afgrænsede områder. Der kan eksempelvis opstartes projekter i lokalområder med involvering af målgruppen. Her kan empowerment strategien med fordel anvendes.

Indhentning af dispensation mener Sund By Styregruppen ikke skal bortfalde, selvom det formodes at blive en bureaukratisk tung proces. Dispensation vil gøre det mere vanskeligt at reklamere for alkoholindustrien, som har til formål at forøge salg af alkohol. Dispensationen vil signalere, at sport og alkohol ikke hører sammen.

Sund By Styregruppen påpeger, at der også i fremtiden skal ske en yderligere oprustning af tilbud til børn i familier med alkoholmisbrug.

Flere borgere under tv-høringen mente, at der er grænser for, hvor meget forældrene kan gøre i forhold til børnenes kost. Børnene bliver påvirket af mange andre miljøer end forældrene – eksempelvis på skolen, hos vennerne og i supermarkedet.

På postkortene mente langt de fleste af borgerne, at kommunen skal gå forrest og tilbyde sund og billig mad i skoler og daginstitutioner, og flertallet synes, at kommunen skal hjælpe arbejdspladserne med at indføre en kostpolitik.

Et forslag der til gengæld ikke vinder gehør er de guidede indkøbsture i supermarkederne. Under halvdelen synes, at det er en god idé.

Flertallet af de der svarede på postkortene mener, at der skal være adgang til frisk drikkevand på såvel skoler og arbejdspladser som på pladser og i parker.

En kommentar på postkortene lyder også, at kommunen burde hjælpe skolerne med en kostpolitik og evt. give gratis morgenmad. Flere mener også, at der skal oplyses mere om sund kost f.eks. i form af madopskrifter og mærkning af maden. Folk vil altså gerne have vejledning i deres indkøb bare ikke i form af en guide.

Der er også stor opbakning til kurser og vejledning i sund kost. Flertallet mener, at der skal være tilbud til dem der vil tabe sig, i f.eks. Sund By-butikkerne. Og næsten lige så mange mener, at der skal være mulighed for at få vejledning hos lægen.

Der er 3 høringssvar fra interessenter og politiske udvalg, som direkte relaterer sig til kostkapitlet. Der er dog en række andre høringssvar, som via unge- og ældrekapitlerne kommenterer Københavns Kommunes planer på kostområdet.

Sundhedsstyrelsen fremhæver, at Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune stemmer overens med Regeringens Folkesundhedsprogram. De udvalgte indsatsområder stemmer også overens med de officielle anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen beder Københavns Kommune overveje, hvordan undervisningen og konkret praksis i forhold til mad og måltider kan sammentænkes og supplere hinanden. Der gøres opmærksom på, at der kan være en fare for signalforvirring, hvis ikke initiativer følges op enten i undervisningen eller i praksis.

Valby Bydel støtter anerkendende forslaget om sund og billig mad til børn og unge og giver med henvisning til undersøgelse på Lykkebo skole i Valby udtryk for det store behov.

Ingen.

Sund By Styregruppen er enige i Sundhedsstyrelsens betragtning og mener, at Folkesundhedsplanen allerede er opmærksom på koblingen mellem praksis og undervisning i forhold til mad og måltider.

Flere af de borgere, der indsendte postkortene mente, at det er arbejdspladsens ansvar at sørge for motion til deres ansatte. At skolen har en central rolle syntes rigtig mange i salen. Mere idræt i skolerne var et klart krav blandt flere borgere. Mange ytrede ønske om flere faciliteter og kom med eksempler på, at lokaler og haller i dag bliver udnyttet til det yderste. En af deltagerne i debatten sagde: – Det er kun i København, det er så svært at få bygget idrætsfacilteter. I små byer kan borgerne godt finde ud af at samle sammen og finde sponsorer i erhvervslivet og få bygget de nødvendige haller.

Flere borgere var utilfredse med, at havneområdet ikke bliver brugt til rekreative områder, og der var et stort ønske om flere grønne områder. En deltager kom med et forlag om at flytte nogle statuer og fælde nogle træer, så der blev plads til flere motionsstier.

Som svar på postkortene giver flere borgere udtryk for at der skal være flere svømmehaller i Københavns Kommune. Et klart ønske er også at kommunen skal gøre noget mere for at fremme cyklismen.

Der er 5 høringssvar fra interessenter og politiske udvalg, som kommenterer kapitlet motion i Folkesundhedsplanen. Sundhedsstyrelsen beskriver motionskapitlet som meget omfattende og gennemgribende og betegner de fire indsatsmål som meget relevante.

Der er enighed om fra såvel Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København, Valby Bydel og Indre By's lokalråd, at motions- og idrætsfaciliteterne bør udbygges i Københavns Kommune – såvel indendørs som udendørs, og Byens rum skal invitere til fysisk aktivitet.

Valby Bydel og Danmarks Idræts-Forbund fremhæver især forslaget om at etablere motionssamvirker i hver bydel, der skal styrke og koordinere organiseringen af motionstilbud.

Hvad angår forslaget om etablering af en central konsulentfunktion er det Valby Bydels opfattelse, at der i højere grad er behov for at tilføre midler til det decentrale arbejde på idræts- og motionsområdet frem for at etablere en central konsulentfunktion.

Kultur- og Fritidsudvalget tilslutter sig forslaget om, at de er ansvarlig for at tage initiativ til at gennemføre indsatsen på motionsområdet, men at det kræver bidrag fra de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune. Det påpeges herudover, at der allerede er ansat en idrætskonsulent, der skal bistå bydelene med at igangsætte motionssamvirker. Og det foreslås, at folkeoplysningen anvendes til at øge både børn og voksnes interesse for sundhed og deltagelse i idræt.

Ingen forslag.

Sund By styregruppen har taget Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger til efterretning og vil gerne erklære sig enig i at anvende folkeoplysningslovens rammer i Folkesundhedens tjeneste.

Der er fra såvel Ungdomsborgerrepræsentationen som Valby Bydel opbakning til, at der sker en opkvalificering af nøglepersoner i de unges hverdag. Det er holdningen, at nøglepersonerne i f.eks. uddannelsessektoren, idrætsklubber og i den sociale sektor bør spille mere centrale roller i forhold til oplysning af unge om sundhed.

Det fremhæves også som positivt fra både Ungdomsborgerrepræsentationen, Valby Bydel og Sundhedsstyrelsen, at indsatsen overfor unges stofmisbrug og stigende alkoholforbrug foreslås intensiveret på ungdomsuddannelserne. Sundhedsstyrelsen påpeger dog, at ung til ung metoden ikke nødvendigvis er den bedste metode at anvende. Det understreges, at det er væsentligt at foretage kvalificerede overvejelser over, hvilke former for undervisning, der egner sig til anvendelsen af ung til ung metoden, og hvornår en voksenstyring er nødvendig.

Da ung til ung metoden ikke er den eneste relevante metode i det forebyggende arbejde finder Sundhedsstyrelsen det heller ikke formålstjenligt, at formålet med det sundhedspædagogiske sekretariat er at koordinere ung til ung indsatserne.

Ungdomsborgerrepræsentationen støtter intentionerne i Folkesundhedsplanen om at gøre folkeskoler, ungdoms- og erhvervsuddannelser og idrætsanlæg til alkoholfrie miljøer.

Sundhedsstyrelsen og Ungdomsborgerrepræsentationen kommenterer også tiltag om kost og ernæring i relation til de unge. Det understreges, at det er vigtigt at overveje såvel strukturelle tiltag, der kan sikre, at de unge faktisk har mulighed for at spise sundt og udvikle deres kompetencer, så de kan udvikle en sund madkultur. Sundhedsstyrelsen påpeger dog, at indsatsen må differentieres, og at man må inddrage de unge i udviklingen af tiltag.

På forslagsdelen efterlyses fra Ungdomsborgerrepræsentationen initiativer i forhold til forebyggelse af pc-skader.

Sundhedsstyrelsen og Ungdomsborgerrepræsentationen savner også, at Folkesundhedsplanen forholder sig til unge med selvmordstanker/tidlige selvmordsforsøg.

Foreningen Sex og Samfund og Ungdomsborgerrepræsentationen opfordrer til, at der også sker en forstærket indsats i forhold til seksualoplysning, og at der især sættes fokus på såvel uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Foreningen Sex og Samfund formulerer i høringssvaret forslag til selvstændigt afsnit, som kan indgå i kapitlet om unge.

Sund By Styregruppen skal bemærke, at det sundhedspædagogiske sekretariat er tiltænkt en langt større rolle end at være koordinator for ung til ung indsatserne.

Det er Sund By Styregruppens vurdering, at Foreningen Sex og Samfunds forslag til selvstændigt afsnit om seksualoplysning kan indarbejdes i Folkesundhedsplanen.

Det påpeges, at Bispebjerg Hospital allerede henvender sig til de unge med selvmordtanker. Derudover er der også iværksat en indsats på nationalt plan, som følges af Københavns Kommune bl.a. med henblik på at iværksætte lokale initiativer.

Der er 10 af høringssvarene der kommenterer forslag til ældreområdet. Det er hovedsageligt høringssvarene fra ældrerådene, der direkte kommenterer kapitlet om ældre. Høringssvarene fra ældrerådene giver alle udtryk for, at de generelt er enige i forslagene til folkesundhedsarbejdet målrettet de ældre i Københavns Kommune. Og flere fremhæver, at det er en flot og omfattende plan. Høringssvarene fra ældrerådene indeholder mange konkrete bemærkninger til ældreområdet generelt, som ikke er beskrevet her.

Ældrerådet Nørrebro vil gerne have dokumenteret påstand på side 211, om at mennesker bliver mere og mere forskellige jo ældre de bliver. Ældrerådet vil desuden gerne have oplyst hvilke initiativer, der er sat i gang på Nørrebro i perioden 1994- 1997, da det af folkesundhedsplanen fremgår, at der i denne periode har været: En udvikling af ældreaktiviteter i lokalområder, en udbygning af netværksarbejdet og en understøttelse af pårørende til mennesker med demens.

Ældrerådet for Brønshøj-Husum anbefaler, at der fra centralt hold sker en indsamling og en koordinering af alle tilbud – offentlige som private i Københavns Kommune. Der bør informeres om tilbud til ældre i forskellige medier, således at de ældre får mulighed for at benytte tilbudene.

Det påpeges af Ældrerådet Amagerbro, at det er vigtigt, at der gøres en indsats for at sikre, at de ældre får sund kost. Der skal også i højere grad fokuseres på de svage ældre.

Ældre Sagen mener, at ensomhed er et meget stort problem for borgernes livskvalitet og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor ensomhed ikke er nævnt i forslaget blandt de parametre, som spiller en rolle for befolkningen og dermed også de ældres mentale sundhed.

Ideen om åbne plejehjem som en integreret del af et lokalområde, finder Ældre Sagen besynderlig, da denne form for institutionalisering ikke ønskes af de ældre, og der skal i stedet skabes andre muligheder for de mere ressourcestærke ældre.

Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København fremhæver, at der skal etableres flere tilbud overfor de ressourcesvage ældre, der sikrer et aktivt og sundt liv.

Sundhedsstyrelsen mener, at der er behov for en individuelt tilpasset rådgivning, træning m.v. i relation til de ressourcesvage grupper, som har svært ved at modtage viden og udnytte handlemuligheder.

Købehavns Tandlægeforening foreslår, at der igangsættes 2 projekter, hvor det ene omhandler indførelse af oplysning om oral hygiejne under de forebyggende hjemmebesøg, og det andet projekt omhandler praktikophold om, hvordan de ældre kan hjælpes til at beholde en rimelig mundhygiejne.

Ældrerådene fremlægger i høringssvarene i øvrigt ønsker som:

• Bedre boligforhold.
• Bedre adgang til genoptræning, fysiurgisk behandling og varmebade på plejehjem.
• Forebyggelse af ensomhed ved etablering af servicebusser
• En styrkelse af tilbud fra væresteder og lignende i ferieperioder og weekender.
• Rådgivning og konkret hjælp til ændring af bolig, flytning til ældreegnede boliger eller bofællesskaber.
• Ophævelse af HT's tidsbegrænsninger for pensionisters benyttelse af busser.
• Læskure ved alle busstopsteder
• Forbedring af trafiksikkerhed for ældre, f.eks. lydsignaler ved alle lysregulerede fodgængerovergange.
• Nye plejehjem som erstatning for små og utidssvarende
• Alternativ anvendelse af små plejehjem, der står for nedlæggelse
• En styrkelse af den kommunale hjemmepleje og hjemmehjælp.
• Give hoftebeskyttere, hvilket bør være et obligatorisk tilbud til alle udsatte ældre.
• Udbygge antallet af daghjem og dagcentre i flere af Københavns bydele

• Styrkelse af information om tilbud til ældre
• Mere fokus på ensomhed blandt ældre
• Forslag om åbne plejehjem skal udgå af planen
• Flere tilbud til de ressourcesvage ældre
• Forslag om 2 projekter om tandhygiejne

Sund By Styregruppen er enige i bemærkningerne til Folkesundhedsplanen fra ældrerådene. Det er vigtigt, at de ældre oplyses om tilbud i Københavns Kommune, og oplysning til de ældre er derfor også omfattet af planen.

Som et led i fokus på ulighed i sundhed skal der også gøres en særlig indsats for de ressourcesvage ældre. Denne indsats bør blandt andet omfatte forebyggelse af ensomhed og isolation.

Det er besluttet, som en del af budget 2000 for Københavns Kommune, at der skal ske en tilpasning af plejeboliger i forhold til antallet af ældre, som forsat vil falde i de kommende år. Samtidig er det besluttet, at der skal udarbejdes en tiårsplan for modernisering af ældreområdet.

Ældrerådene kommer i høringssvarene med mange gode betragtninger, som Sundhedsforvaltningen ønsker at bringe videre i det kommende arbejde med tiårsplanen på ældreområdet. Der vil i forbindelse med tiårsplanen være en omfattende dialog med ældreråd, ældreorganisationer m.fl., hvor mange af forslagene kan blive inddraget.

Der er 3 af høringssvarene, der kommenterer forslagene i forhold til etniske minoriteter. I høringssvarene er der uenighed om, hvorvidt etniske minoriteter skal være en særskilt målgruppe i Folkesundhedsplanen.

Valby Bydel mener, det er positivt, at de etniske minoriteter inddrages i folkesundhedsarbejdet, og at arbejdet tager udgangspunkt i de etniske minoriteters særlige behov og ønsker. Bydelen finder det vigtigt, at der etableres åbne tilbud til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk for leg og idræt på legepladser og i andre byrum.

Socialdemokratiets Sundhedsudvalg i København finder det derimod besynderligt at udvælge etniske minoriteter som målgruppe i Folkesundhedsplanen, da disse i sundhedshenseende ikke er en homogen målgruppe. Udvalget vurderer, at der i højere grad er behov for en social indsats overfor denne målgruppe.

Københavns Tandlægeforening foreslår, at der igangsættes et oplysningsprojekt omkring oral hygiejne blandt voksne i udvalgte grupper blandt etniske minoriteter.

• Oplysningsprojekt om oral hygiejne

Etniske minoriteter er valgt ud som målgruppe, men det betyder ikke, at de skal ses som en homogen gruppe. Forslagene i kapitlet om etniske minoriteter har tværtimod til formål at skabe et nuanceret billede af forskellige nationaliteters sundhedstilstande og behov. Forslagene omhandler derfor igangsættelse af undersøgelser, der dokumenterer forskellige nationaliteters sundhedstilstande og kulturelle vaner i forhold til sundhed og sygdom. Herved skabes bedre muligheder for at målrette indsatser til personer fra mange forskellige lande og med hver deres kulturelle baggrunde.

Sund By Styregruppen støtter forslaget om en bredere oplysningsvirksomhed overfor etniske minoriteter, herunder forslag om oplysning vedr. oral hygiejne.

I 4 af høringssvarene er ulighed i sundhed direkte kommenteret. I høringssvarene bliver der givet positivt udtryk for, at der ses på ulighed i sundhed. Valby Bydel påpeger, at det vil styrke Folkesundhedsplanens målsætninger, at der fokuseres på de socialt udsatte grupper i større omfang, end det er tilfældet. Også Københavns Lægeforening er bekymret for, at ulighed i sundhed ikke fremgår tydeligt nok i planen.

Lænken mener, at der bør fokuseres mere på indsatser til de personer, der ikke passer ind i en storforbrugerprofil, og der bør være en tidlig indsats overfor de personer, der allerede har eksisterende alkoholproblemer.

Sundhedsstyrelsen foreslår, at nye forebyggelsesaktiviteter analyseres med henblik på deres mulige ulighedsskabende effekt.

Det foreslås, at fokus på ulighed i sundhed er mere fremtrædende i planen.

Sund By Styregruppen er enige i bemærkninger til ulighed i sundhed. Der indarbejdes derfor et kapitel om ulighed i sundhed i Folkesundhedsplanen med henblik på at synliggøre og klargøre den foreslåede indsats i forhold til ulighed i sundhed.

• Boligforhold bør behandles som tema (Københavns Lægeforening, Indre Nørrebro Ældreråd).
• Gravide, børn og børnefamilier bør behandles som målgrupper (Københavns Lægeforening).
• Sex bør være tema i planen (Sex og Samfund).
• Folkeoplysning som arena (Kultur- og Fritidsudvalget)

Forslag om, at boligforhold kan indgå som tema, mener Sund By Styregruppen er et vigtigt område i forebyggelsesindsatsen. Dog er boligforhold en vigtig del af kvarterløftsarbejdet i København, og der foregår derfor allerede her en væsentlig indsats på boligområdet også i forhold til byfornyelse. Der er ikke mulighed for på nuværende tidspunkt at inddrage området i planen.

Sund By Styregruppen er ligeledes enig i, at børn og børnefamilier er en vigtig målgruppe i folkesundhedsarbejdet. Denne målgruppe er dog allerede omfattet af forslag til indsatserne under temaer og arenaer. Unge og ældre er der sat fokus på, da de ikke indgår naturligt i de valgte arenaer, og med hensyn til de etniske minoriteter, har der været brug for erfaringsopsamling. Med hensyn til forslaget om at gravide skal indgå som målgruppe påpeges det, at målgruppen allerede indgår naturligt i forslag til indsatser. Derudover er gravide dækket ind af arbejdet med fødeplanen.

I forhold til temaet sex indgår området i forbindelse med kapitlet om unge, hvor Sex og Samfund har formuleret forslag til tekst om prævention og forebyggelse af kønssygdomme.

Sund By Styregruppen mener, at Kultur- og Fritidsudvalgets forslag om at inddrage folkeoplysningsområdet i Folkesundhedsplanen er en god ide. Derfor er folkeoplysningsområdet nu nævnt som en indgang til at øge både børn og voksnes viden og interesse for sundhed.

Ingen.

Der henvises til vedlagte bilag.

Forslag til folkesundhedsplan for Københavns Kommune 2000 (Nye ændringer er markeret i margen) (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Notat om høringsprocessen på Indre Nørrebro (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Notat om svar fra borgerhøringen af Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Høringssvar (Udsendt med dagsordenen for mødet den 21. februar 2000)

Høringssvar fra Kongens Enghave Bydel (Udsendt med dagsordenen for mødet den 28. marts 2000)

Forslag til Folkesundhedsplan for Indre Nørrebro Bydel 2000-2004 (Udsendt med dagsordenen for mødet den 28. marts 2000)

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

4. Forslag til beslutning om, at der gives en redegørelse for sundhedstilstanden blandt københavnerne (Stillet af Lars Hutters, SOL) (Fortsat behandling fra mødet den 28. marts 2000.)

SOU 142/2000 J.nr. 65/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at den ønskede redegørelse for Københavnernes sundhedstilstand anses for opfyldt med udarbejdelsen af Folkesundhedsplanen.

Lars Hutters, SOL, stillede i BR den 23. september 1999 følgende forslag til beslutning: "Der ønskes en redegørelse for sundhedstilstanden blandt københavnerne på baggrund af de alarmerende oplysninger fra Sund By-projektet, at københavnernes dødelighed og sygelighed er betydelig større end sammenlignende med andre europæiske storbyer."

Sundhedsborgmester Peter Martinussen gav på mødet i BR den 23. september 1999 en redegørelse om københavnernes sundhedstilstand. Sagen blev henvist til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget, der på mødet den 29. november 1999 besluttede at fortsætte behandlingen af sagen sammen med Folkesundhedsplanen.

Københavnernes sundhedstilstand udtrykt ved middellevetid er i flere undersøgelser fundet at være ringe. Københavnerne har således i en europæisk sammenhæng en usædvanlig høj dødelighed. Set i forhold til Danmark som helhed rammer overdødeligheden i København først og fremmest de midaldrende. Gennem årene har København fjernet sig fra niveauet for den danske middellevetid. Den ugunstige udvikling er mest udtalt blandt kvinderne, som har oplevet en fordobling af forskellen. Mændene tegner sig dog fortsat for den største forskel målt i absolutte tal.

På baggrund af en offentliggørelse af disse tal stillede medlem af Borgerrepræsentationen Lars Hutters (SOL) et forslag til beslutning til Borgerrepræsentationen om en redegørelse for københavnernes sundhedstilstand, som Sundhedsborgmester Peter Martinussen besvarede på mødet i BR den 23. september 1999. Der blev som supplement til Sundhedsborgmester Peter Martinussens tale uddelt en skriftlig redegørelse. Sagen blev henvist til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget, der på sit møde den 29. november 1999 besluttede at fortsætte behandlingen af sagen sammen med Folkesundhedsplanen.

Folkesundhedsplanen indeholder en beskrivelse af sundhedstilstanden i Københavns Kommune og fremlægger en række overordnede mål til forbedring af sundhedstilstanden i København. Sundhedsforvaltningen finder derfor, at den ønskede redegørelse for københavnernes sundhedstilstand anses for opfyldt med udarbejdelsen af Folkesundhedsplanen.

Ingen.

Ingen.

Forslag til beslutning (stillet af Lars Hutter, SOL) (er tidligere udsendt i f.m. udvalgets behandling af sagen).

Redegørelse i forbindelse med forslag til beslutning vedr. københavnernes sundhedstilstand (er tidligere udsendt i f.m. udvalgets behandling af sagen).

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

5. Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde

SOU 143/2000 J.nr. 35/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender sagsfremstillingen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på behandling.

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 1999 (under behandling af BR 141/98) et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Solidarisk Alternativ:

"Der igangsættes et undersøgelsesarbejde i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at belyse, hvilke alternative muligheder, der kan tilvejebringes med henblik på at sikre et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde i hovedstadsområdet".

Ændringsforslaget er efterfølgende af overborgmesteren med henvisning til styrelseslovens § 31, stk. 2, 2., oversendt til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede sagen på sit møde den 20. september 1999 og anmodede Sundhedsforvaltningen om at arbejde videre på baggrund af udvalgets drøftelser. På grundlag heraf opstilles i sagsbeskrivelsen en række områder, hvorpå der kan ske ændringer i tilrettelæggelsen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet for at opnå henholdsvis effektiviseringer og øget demokrati.

I budgetforliget for 2000 er endvidere anført, at forligsparterne er enige om at afvente Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af ændringsforslaget og at dette kun kan søges gennemført, såfremt parterne er enige herom.

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 1999 (under behandling af BR 141/98) et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Solidarisk Alternativ:

"Der igangsættes et undersøgelsesarbejde i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at belyse, hvilke alternative muligheder, der kan tilvejebringes med henblik på at sikre et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde i hovedstadsområdet".

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede sagen på sit møde den 20. september 1999 og anmodede Sundhedsforvaltningen om at arbejde videre på baggrund af udvalgets drøftelser. På grundlag heraf opstilles nedenfor en række områder, hvorpå der kan ske ændringer i tilrettelæggelsen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at der er opnået betydelige effektiviseringsresultater i kraft af, at tilrettelæggelsen af sygehusopgaverne i H:S-området omfatter sygehuse, som tidligere var ejet af henholdsvis Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Staten. Rigsrevisionens beretning om økonomi- og aktivitetsudviklingen i H:S konkluderer da også, at der ved gennemførelsen af Sygehusplan H:S 2000 er opnået betydelige besparelser som følge af reduktioner i kapaciteten og effektiviseringer. Der er endvidere opnået effektiviseringer ved samarbejdet mellem H:S og Københavns Amt om Amagerhospitalet.

Såfremt der skal indhentes afgørende nye effektiviseringsgevinster kan der peges på to hovedområder, hvor dette kan ske.

For det første må sygehusdriften ses ud fra en bredere geografisk synsvinkel end det nuværende H:S.

Københavns Kommune har ved flere lejligheder fremført, at forudsætningerne for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige sygehusdrift i hovedstadsområdet er at skabe en politisk organisation, som omfatter hele regionens sygehuse. Såfremt dette sker på en måde svarende til den amtskommunale styrelsesordning, vil en sygehusdrift i et sådant regi være underlagt de demokratiske styringsformer, som i øvrigt gælder for kommunale/amtskommunale servicevirksomheder, og dermed samtidig tilgodese et ønske om demokratisering af sygehusdriften i H:S.

For det andet kan der peges på, at yderligere effektiviseringer i H:S kan ske ved at selve arbejdsdelingen mellem H:S og de to kommuner ændres, således at der føres yderligere opgaver fra H:S over til kommunerne. Det blev som en del af budgetforliget om budget 2000 vedtaget at igangsætte et udvalgsarbejde med det formål at se på mulige områder for at ændre arbejdsdelingen mellem kommunerne og H:S. Dette arbejde afsluttes i april 2000, hvorefter resultatet vil blive forelagt til politisk behandling.

Diskussionerne om en demokratisering af H:S har koncentreret sig om den politiske ledelse af H:S og om relationerne til borgerne.

Udover den demokratisering, som vil være en konsekvens af et større geografisk grundlag for løsningen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet og en samtidigt direkte valgt politisk ledelse heraf, jf. ovenfor, kan der peges på ændringer vedrørende bestyrelsen.

Det har været et kritikpunkt, at H:S-bestyrelsen er indirekte valgt, og derfor ikke umiddelbart står til ansvar over for vælgerne for den måde, sygehusfunktionen i H:S drives på. Bestyrelsen afspejler imidlertid, at H:S har udgangspunkt i 3 stiftere, som hver for sig er repræsenteret i bestyrelsen. Man kan næppe forestille sig, at selv de kommunale bestyrelsesmedlemmer udpeges ved et direkte valg.

I forbindelse med vedtagelsen af H:S-loven i Folketinget fremførte Københavns Kommune, at det ville være ønskeligt, at de statslige repræsentanter i H:S bestyrelsen var udpeget blandt politikere. Københavns Kommunes ønske blev ikke efterkommet ved vedtagelsen af H:S-loven i Folketinget, og Sundhedsministeriets repræsentanter i bestyrelsen er da heller ikke politikere. En ændret praksis på dette område i retning af at udpege politikere som statens repræsentanter vil indebære en forbedring af det demokratiske element i bestyrelsesarbejdet.

Der kan peges på, at en systematisk inddragelse af brugere og brugersynspunkter i H:S-arbejdet vil være en tilførelse af et demokratisk element.

En måde at gøre dette på vil være at etablere brugerråd i relation til H:S, det kan enten være generelt på H:S-niveau, eller det kan være i relation til det enkelte hospital og/eller specialer. Brugerrådene skulle sammensættes i form af repræsentanter fra patientorganisationer, ældreråd, sociale brugerråd og andre organisationer med interesser på området.

Brugersynspunkter kan også inddrages i beslutningsprocesserne i H:S ved at tilrettelægge systematiske kvalitative undersøgelser af borgernes henholdsvis brugernes synspunkter i relation til en række forskellige spørgsmål af relevans for planlægningen og driften i H:S. Dette skete fx i forbindelse med udarbejdelsen af H:S sygehusplanen, men der kunne godt tilrettelægges en løbende brugerdialog, således at borgersynspunkter blive en naturlig del af beslutningsgrundlaget for H:S.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

Ib Haurum

6. Serviceniveau på ældreområdet (foreløbig drøftelse)

SOU 137/2000 J.nr. 17/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om plan for at opnå et ensartet serviceniveau på ældreområdet i BR-kommunen til efterretning.

Der er udarbejdet en samlet plan for, hvordan Sundhedsforvaltningen kan opnå et ensartet serviceniveau på ældreområdet i BR-kommunen, så der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere med samme behov.

Der skal udvikles en række værktøjer, der skal understøtte en ensartet visitation indenfor de afsatte ressourcer.

De vigtigste værktøjer er kvalitetsstandarder, visitationskriterier samt en række visitationsredskaber, der baserer sig på metoden "Fælles sprog". Visitationsredskaber så som funktionsvurdering, bevillingsskema m.v. er de redskaber, visitatorerne anvender, når en borger skal tildeles hjælp.

Udvikling af ovennævnte værktøjer indgår i projektet: "Styrkelse af hjemmeplejen i Københavns Kommune", der er støttet af Socialministeriet fra puljen på 225 mio. kr. til initiativer, der kan sikre bedre kvalitet og klarere rettigheder i hjemmeplejen samt fra puljen om omstilling og forbedring af hjemmeplejen og valgmuligheder for brugerne.

Der henvises til vedlagte notat

Ingen.

Ingen.

Notat af 20. marts 2000: "Forslag til plan for hvordan Sundhedsforvaltningen kan opnå et ensartet serviceniveau på ældreområdet i BR-kommunen". (Udsendt med dagsordenen for mødet den 28. marts 2000)

Jesper Maarbjerg

/Johny Kaufmann

7. Forslag fra Marlene Krogh (F) om drøftelse af sag i klagerådet

SOU 139/2000 J.nr. 15/2000

Forslag fra Malene Krogh (F) om at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter principperne for tildeling af rengøringshjælp til hjemmehjælpsbrugere.

Malene Krogh ønsker på baggrund af 2 konkrete sager, forelagt for Klagerådet, en principiel drøftelse af kriterierne for tildeling af regøringshjælp til hjemmehjælpsbrugere.

Med baggrund i sit hverv som medlem af Klagerådet ønsker Malene Krogh en drøftelse af principperne for ydelse af hjælp til rengøring.

I 1992 blev det på baggrund af kommunens vanskelige økonomiske situation politisk besluttet, at fordele hjemmehjælpstimerne således at brugerne også fremover først og fremmest får den fulde personlige pleje og pasning. Denne prioritering kan føre til, at det kan gå ud over tildelingen af ydelse af hjælp til rengøring. Dette blev det i praksis typisk fastlagt således, at rengøring fremover ydes hver 14. dag, med mindre der er særlige forhold, der fører til at hjælpen skal ydes oftere.

Aktuelt har 2 hjemmehjælpsbrugere klaget over at Deres hjælp til rengøring er blevet ændret fra en gang ugentligt til en gang hver 14. dag.

Klagerne har været behandlet på Klagerådsmøder, senest på mødet den 6. marts 2000, hvor det blev besluttet at udsætte sagen.

Ingen.

Klagerne behandles af Klagerådet.

Kopi af folderen " Ren besked om hjælp i hjemmet" og 2 klagesager i anonymiseret form vedlægges. (Udsendt med dagsordenen for mødet den 13. marts 2000)

Jesper Maarbjerg

/ Lars Bo Bülow

8. Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet (Fortsat behandling fra mødet den 13. marts 2000)

SOU 138/2000 J.nr. 66/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at vedlagte materiale danner grundlag for endelig udfærdigelse af kontrakter mellem Københavns Kommune og de private leverandører, der godkendes til at udføre henholdsvis:

• Praktisk bistand, Kundevalgsordning 1
• Praktisk bistand samt lettere pleje- og omsorgsydelser, Kundevalgsordning 2
• Hjemmehjælp, Kundevalgsordning 3

at såfremt det mod forventning skulle vise sig, at der ikke er et tilstrækkeligt antal leverandører, der byder ind på opgaven i Kundevalgsordning 3, vil der kunne accepteres deltilbud fra private leverandører.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om det forventede tidsforløb for implementeringen af kundevalgsordningerne til efterretning.

Borgerrepræsentationen har på sit møde den 16. – 17. juni 1999 tiltrådt Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling om gennemførelse tre forskellige kundevalgsordninger:

1. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk bistand, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Denne ordning afprøves i bydelene Sundby Syd, Ydre Nørrebro, Indre By, Bispebjerg og Ydre Østerbro.
2. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk bistand, hvortil henregnes de gråzoner af ydelser, der har karakter af lettere personlig pleje m.v. Denne ordning afprøves i bydelene Amagerbro, Vanløse, Vesterbro, Sundby Nord og Christianshavn.
3. En afprøvning af grænserne for kundevalgsordninger, hvor der i én bydel afprøves en model med valgmulighed for såvel praktisk bistand som personlig pleje. Denne ordning afprøves i bydelen Brønshøj-Husum.

Beslutningen blev truffet med bemærkning om:

1. At den kommunale hjemmehjælp på samme vilkår som private udførere skal kunne tilrettelægge og organisere sin opgaveløsning, såvel som udbyde de supplerende ydelser, som et privat firma kan tilbyde. Der skal derfor rettes henvendelse til det relevante ministerium om eventuelle nødvendige lovændringer til sikring af dette.
2. At der i standardkontrakten medtages en mulighed for, at private udførere kan anvende den kommunale BST mod betaling for at sikre opfyldelse af kravet om BST-dækning af aktiviteterne på hjemmehjælpsområdet.
3. At der sikres en høj uddannelsesmæssig dækning af området gennem fastsættelse af kvoter for andele af personale med faglig relevant uddannelse med baggrund i erfaringerne fra den kommunale hjemmepleje.

Der er ingen aktuel mulighed for, at den kommunale hjemmehjælp kan tilbyde borgerne tilkøbsydelser.

Det er endnu ikke afklaret, om det ligger indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, at en kommunal bedriftssundhedstjeneste udfører opgaver for private virksomheder.

Det er ej heller afklaret, hvilke organisatoriske ændringer en sådan aftale vil medføre for Kommunens bedriftssundhedstjeneste, da tilsluttede virksomheder skal have samme rettigheder og indflydelse som ved valg af selvstændige bedriftssundhedstjenester.

I forbindelse med fastlæggelse af udvælgelses- og tildelingskriterier pålægges leverandørerne at dokumentere, at medarbejderne har tilstrækkelige uddannelsesmæssige eller andre faglige forudsætninger for at løse opgaverne.

Det er endeligt afklaret, at kundevalgsordningerne er omfattet af pligten til at udbyde opgaven efter bestemmelserne i EU´s tjenesteydelsesdirektiv.

Siden udarbejdelse af rapporten fra Arbejdsgruppen om Kundevalgsordninger har Indenrigsministeriet tilkendegivet, at der ikke kan stilles krav om, at de private leverandører indgår overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

Endelig er der overvejelser om, hvorvidt private leverandører bør indgå som praktiksted for elever ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 13. marts 2000 ønskedes en redegørelse for det tidsforløb, som forventes for implementeringen af de foreslåede kundevalgsordninger. I et notat, som vil blive forelagt på udvalgsmødet den 28. marts 2000, vil det forventede tidsforbrug fremgå.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på sit møde den 3. maj 1999, at arbejdet med at indføre kundevalgsordninger skulle igangsættes med udgangspunkt i rapporten fra Arbejdsgruppen om Kundevalgsordninger, november 1998.

Udvalget ønskede dog gennemført tre forskellige kundevalgsordninger med henblik på at øge erfaringsgrundlaget og for at afprøve definitionen af grænsen mellem personlig pleje og praktisk bistand.

1. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk bistand, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Denne ordning afprøves i bydelene Sundby Syd, Ydre Nørrebro, Indre By, Bispebjerg og Ydre Østerbro.
2. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk bistand, hvortil henregnes de gråzoner af ydelser, der har karakter af lettere personlig pleje m.v. Denne ordning afprøves i bydelene Amagerbro, Vanløse, Vesterbro, Sundby Nord og Christianshavn.
3. En afprøvning af grænserne for kundevalgsordninger, hvor der i én bydel afprøves en model med valgmulighed for såvel praktisk bistand som personlig pleje. Denne ordning afprøves i bydelen Brønshøj-Husum.

Beslutningen blev truffet med bemærkning om:

1. At den kommunale hjemmehjælp på samme vilkår som private udførere skal kunne tilrettelægge og organisere sin opgaveløsning, såvel som udbyde de supplerende ydelser, som et privat firma kan tilbyde. Der skal derfor rettes henvendelse til det relevante ministerium om eventuelle nødvendige lovændringer til sikring af dette.
2. At der i standardkontrakten medtages en mulighed for, at private udførere kan anvende den kommunale BST mod betaling for at sikre opfyldelse af kravet om BST-dækning af aktiviteterne på hjemmehjælpsområdet.
3. At der sikres en høj uddannelsesmæssig dækning af området gennem fastsættelse af kvoter for andele af personale med faglig relevant uddannelse med baggrund i erfaringerne fra den kommunale hjemmepleje.

Sagen blev herefter henvist til Borgerrepræsentationen, som på sit møde den 16. – 17. juni 1999 tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling.

I rapporten fra Arbejdsgruppen om Kundevalgsordninger, november 1998 var spørgsmålet om, hvorvidt et EU-udbud var påkrævet i forbindelse med indførelse af kundevalgsordningerne, uafklaret.

Konkurrencestyrelsen har efterfølgende tilkendegivet, at indhentelse af tilbud fra private leverandører om at indgå i kundevalgsordningerne er omfattet af pligten til at udbyde opgaven efter bestemmelserne i EU´s tjenesteydelsesdirektiv.

Det er hensigten, at der laves udbud for hver enkelt bydel i henhold til de tre ordninger.

Det primære formål med EU-udbudsreglerne er at sikre, at tilbudsgivere får lige konkurrencevilkår. Kriterierne for at få opgaven skal derfor fremgå af udbudsmaterialet, og de fastlagte kriterier vil ikke efterfølgende kunne fraviges eller udvides. Endvidere er der omfattende restriktioner for hvilke kriterier og forudsætninger, der sagligt kan lægges til grund ved udvælgelse af leverandører.

I betragtning af, at kommunen selv fastsætter de parametre, der typisk ville kunne differentiere de forskellige tilbud (eksempelvis pris, tidsramme, tildeling og udmåling af opgaverne), må det forventes, at et stort antal af de bydende leverandører umiddelbart vil kunne opfylde de kriterier, der lægges til grund i udbudet.

Af hensyn til koordinering og samarbejdet med Pensions- og Omsorgskontorerne samt muligheden for et forsvarligt kundeunderlag for de enkelte leverandører i kundevalgsordningerne anses det for hensigtsmæssigt, at der fastsættes et maksimum for antallet af leverandører i hver bydel.

Retten til at fravælge tilbudsgivere, der opfylder de fastlagte kriterier i udbudsmaterialet, forudsætter, at Kommunen udbyder kundevalgsordningerne efter EU's bestemmelser om begrænset udbud.

Udbuddet vil herefter ske i 2 faser. En prækvalifikationsfase, hvor alle interesserede leverandører opfordres til at indsende oplysninger om virksomhedens "egnethed" mm. På baggrund af de indkomne ansøgninger vil Forvaltningen – ud fra de fastlagte udvælgelseskriterier - vælge hvem (mindst 5 og højst 20), der kan opfordres til at afgive tilbud på den udbudte opgave, og den endelige tildeling af de udbudte opgaver vil herefter alene ske blandt de prækvalificerede leverandører (tildelingsfasen).

Med henblik på at sikre en egentlig konkurrence forudsætter den begrænsede udbudsform, som anført ovenfor, at mindst 5 leverandører opfylder betingelserne for at blive prækvalificeret til at afgive tilbud på opgaven.

Hvis der mod forventning ikke bliver et tilstrækkeligt antal leverandører, der opfylder betingelserne for prækvalifikation i Brønshøj-Husum, foreslås det, at det i udbudsmaterialet sikres, at bydelen i så fald kan indgå i kundevalg inden for en af de mindre omfattende ordninger.

Dette kan ske ved, at det i udbudsmaterialet tilkendegives, at såfremt der ikke kan prækvalificeres et tilstrækkeligt antal leverandører til hele den udbudte opgave, vil leverandører, der alene opfylder kriterierne for en del af opgaven kunne komme i betragtning.

Ved at give mulighed for afgivelse af deltilbud kan det således sikres, at borgerne i Brønshøj-Husum også får mulighed for at indgå i en kundevalgsordning inden for samme udbudsrunde. Det skal dog præciseres, at de leverandører, der kan tilbyde hele den udbudte opgave, har fortrinsret.

Det udestår fortsat, hvorvidt leverandørens muligheder for at tilbyde borgerne tilkøbsydelser kan indgå i tildelingskriterierne.

Det afklares derfor med Konkurrencestyrelsen, om det vil være konkurrenceforvridende og uforeneligt med EU's udbudsregler, idet tilkøbsydelser ikke direkte relaterer sig til udførelsen af den udbudte opgave.

Udvalget ønskede, at der blev rettet henvendelse til et relevant ministerium om eventuelle nødvendige lovændringer, så den kommunale hjemmepleje får lige muligheder med private leverandører med hensyn til mulighed for at tilbyde borgerne tilkøbsydelser.

Problematikken blev taget op i forhandlingerne mellem Københavns Kommune og Regeringen, men er ikke en del af aftalen "Forhandlingsresultat om kommunens økonomi 2000", 14. juni 1999.

Der er således aktuelt ingen mulighed for, at den kommunale hjemmehjælp kan tilbyde borgerne tilkøbsydelser.

Sundhedsforvaltningen vil fortsat undersøge, hvorvidt der kan skabes særlige ordninger, som gør det muligt for den kommunale hjemmepleje at tilbyde borgerne tilkøbsydelser.

Udvalget ønskede, at der i kontrakten medtages en mulighed for, at private leverandører kan anvende den kommunale BST mod betaling for at sikre opfyldelse af kravet om BST-dækning af aktiviteterne på hjemmehjælpsområdet.

I udbudsmaterialet er det præciseret, at opgaverne inden for kundevalgsordningerne er underlagt BST pligt.

Imidlertid er det ikke endeligt afklaret, om det ligger inden for rammerne af kommunalfuldmagten, at en kommunal bedriftssundhedstjeneste udfører opgaver for private virksomheder.

Endvidere er BST Københavns Kommune oprettet efter reglerne for virksomheds-BST´er. Den er således organisatorisk ingen selvstændig virksomhed, men en del af Københavns Kommune.

I henhold til reglerne for organisering af bedriftssundhedstjenester forudsættes det, at såfremt en virksomheds-BST får tilsluttet mere end 5 andre virksomheder, skal det ved organiseringen af bedriftssundhedstjenesten sikres, at de tilsluttede virksomheder får samme indflydelse og rettigheder, som virksomheder, der tilmelder sig selvstændige bedriftssundhedstjenester.

Inden der træffes endelig beslutning, finder Sundhedsforvaltningen det derfor nødvendigt med en afklaring af, hvor store organisatoriske ændringer det i givet fald vil medføre for kommunens bedriftssundhedstjeneste – og dermed for kommunens egne brugere.

Dette undersøges sideløbende med afklaringen af problematikken om kommunalfuldmagten.

Et af grundprincipperne for gennemførelsen af kundevalgsordninger er ens vilkår for såvel private som kommunale leverandører. Den kommunale hjemmepleje beskæftiger medarbejdere med en bred vifte af uddannelser og på anden vis kvalificeret personale.

En tilsvarende uddannelsesmæssig dækning af området hos private leverandører sikres dels ved prækvalifikationen (udvælgelseskriterier) af leverandørerne og dels ved den endelige godkendelse (tildelingskriterier).

I udvælgelseskriterierne stilles minimumskrav om, at leverandøren skal give sikkerhed for, at leverandørens medarbejdere har tilstrækkelig uddannelsesmæssige eller andre faglige forudsætninger for at løse opgaverne.

Endvidere stilles minimumskrav om sikkerhed for, at leverandøren har en tilfredsstillende uddannelsespolitik med henblik på, at medarbejderne løbende kan kvalificeres i forhold til levering af de udbudte opgaver.

Endelig stilles minimumskrav om tilfredsstillende erfaringsgrundlag hos leverandøren eller leverandørens ansatte med hensyn til levering af ydelserne.

I forbindelse med den endelige godkendelse af leverandøren udgør uddannelsesniveauet et af tildelingskriterierne, når der skal vælges blandt de prækvalificerede leverandører. Leverandøren skal derfor beskrive, i hvilket omfang denne vil lade konkrete opgaver udføre af medarbejdere med en bestemt relevant uddannelse.

I rapporten fra Arbejdsgruppen om Kundevalgsordninger blev det forudsat, at der skulle stilles krav til de private leverandører om, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår skulle fastsættes via en overenskomst.

Jf. vedlagte bilag har Indenrigsministeriet efterfølgende tilkendegivet, at en kommune ikke lovligt kan stille krav om, at private leverandører, der udfører hjemmehjælpsopgaver, indgår overenskomst for personalet.

Problemstillingen har været forelagt Sundhedsforvaltningens advokat, der efter drøftelse med såvel Indenrigsministeriet som Arbejdsministeriet vurderer, at der i udvælgelses- og tildelingskriterierne kan lægges vægt på, hvilken personalepolitik der foreligger hos den enkelte leverandør, og hvilke faglige kvalifikationer – og herunder uddannelser – personalet besidder.

Sundhedsforvaltningen overvejer, om de private leverandører bør indgå som praktiksteder for elever ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Umiddelbart vurderer Sundhedsforvaltningen, at dette indebærer en række fordele.

Som godkendt praktiksted skal leverandøren kunne leve op til en række faglige krav. Herunder krav om relevant uddannet personale.

At den private leverandør får elever vil betyde et større kendskab til de social- og sundhedsfaglige uddannelser, og dermed et incitament til, at leverandørerne i højere grad vil rekruttere medarbejdere med en sådan uddannelsesmæssig baggrund.

Det skal bemærkes, at det er Fællesbestyrelsen for H:S Regionen, der i givet fald godkender praktiksteder, og Fællesbestyrelsen er endnu ikke blevet involveret i Sundhedsforvaltningens overvejelser.

I forbindelse med vedtagelsen af lov om social service, hvor der blev givet mulighed for, at hjemmehjælpsydelser kan udføres af private leverandører, blev der ikke samtidig taget stilling til, hvorvidt praktikpladser kan etableres hos private leverandører.

Sundhedsforvaltningen vil derfor undersøge, om der er hjemmel til dette.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 13. marts 2000 ønskedes en redegørelse for det tidsforløb, som forventes for implementeringen af de foreslåede kundevalgsordninger. I et notat, som vil blive forelagt på udvalgsmødet, vil det forventede tidsforbrug vedrørende de enkelte faser i forbindelse med udbud og udpegelse fremgå.

Der påregnes nogle etableringsomkostninger i forbindelse med etablering af kundevalgsordningerne. Finansieringen af disse vil ske inden for det vedtagne budget 2000.

Stillingtagen til indførelse af kundevalg har tidligere været sendt til høring hos rækken af interessenter.

Materiale vedr. Praktisk bistand, Kundevalgsordning 1 (Udsendt med dagsordenen for mødet den 13. december 1999)

Materiale vedr. Praktisk bistand samt lettere pleje- og omsorgsydelser, Kundevalgsordning 2 (Udsendt med dagsordenen for mødet den 13. december 1999)

Materiale vedr. Hjemmehjælp, Kundevalgsordning 3 (Udsendt med dagsordenen for mødet den 13. december 1999)

Notat vedr. manglende mulighed for at stille krav om overenskomstdækning for private leverandører, der indgår i kundevalgsordninger (Udsendt med dagsordenen for mødet den 13. december 1999)

Notat vedr. forventet tidsplan for indførelse af kundevalgsordninger (Omdelt på mødet den 28. marts 2000)

Jesper Maarbjerg

/Lene Lone Pedersen

9. Regnskab 1999

SOU 154/2000 J.nr. 13/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at Sundheds- og Omsorgsudvalgets tildeles et internt lån på 149 mill. kr. til dækning af merforbruget i regnskab 1999. Lånet afdrages med lige store andele i årene 2001 til 2005,
• at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling i 2000 på 13,2 mill. kr. modsvarende en fejlagtig rammekorrektion i forbindelse med indførelse af plejehjemsbeboeres betaling for obligatoriske ydelser i budgettet for 1995,
• at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling på 5,2 mill. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med indførelse af sivemodeller, hvor udgifter til renter og afdrag overflyttes til taksterne for køb af boliger,
• at Sundheds- og Omsorgsudvalgets gæld bliver nedskrevet med provenuet fra de aktiver, som Sundheds- og Omsorgsudvalget i de kommende år vil kunne realisere bl.a. i forlængelse af gennemførelse af planerne for plejeboligreduktioner, herunder de udgifter til renter og afdrag som udvalget sparer i forbindelse med reduktion af plejeboligkapacitet og det provenu, der fremkommer ved de selvejende institutioners og boligselskabernes indfrielse af kommunale lån, samt endelig det provenu der vil fremkomme ved salg af vaskeriet KOROVA.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget

• at Økonomiudvalget tager Sundheds- og Omsorgsudvalgets redegørelser om regnskabsproblemet for 1999 og de i forlængelse heraf igangsatte initiativer til efterretning
• at Økonomiudvalget beslutter at forøge Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2001 med de afledte konsekvenser af de foreslåede tillægsbevillinger til budget 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 1999 opgjort et merforbrug i regnskabet på 171 mill. kr., der efter korrektion for en række tekniske forhold reduceres til 149 mill. kr.

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af det konstaterede regnskabsproblem iværksat, at Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få en månedlig budgetopfølgning, at Revisionen vil gennemgå regnskabsførelsen og anvendte forretningsgange, samt en grundig gennemgang af forvaltningens økonomifunktion med henblik på at gennemføre de nødvendige ændringer af forvaltningens økonomi- og sagsstyring.

En væsentlig del af merforbruget kan henføres til et nettomerkøb af boliger og ældrepleje i andre kommuner.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der som følge af regnskabsresultatet for 1999 vil udestå et budgetproblem i 2000 på ca. 67 mill. kr.

I 2001 vil tilpasningsproblemet inkl. de udmeldte sparemål i Økonomiudvalgets rammeudmelding beløbe sig til ca. 242 mill. kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. af udvalgsområdet samlede budget.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at det vil være muligt at gennemføre tiltag rettet mod en generel effektivisering af driften i 2000 og 2001, som vil give en udgiftsreduktion i 2001 på ca. 91 mill. kr., heri indgår tiltag som muliggøres af det faldende antal ældre.

Herefter er der et tilpasningsproblem på 151 mill. kr., som forvaltningen vil kunne løse ved besparelser på vedligeholdelsen, ved lukning af yderligere 70 plejeboliger i forhold til de 381, der foreslås lukket som led i 10-års planen og endelig ved en generel reduktion af budgetterne til hjemmepleje og til drift på plejehjemmene på ca. 6 pct.

Alternativet til en sådan markant servicereduktion er særtilskud.

I forlængelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets store omstillinger på plejehjemsområdet og den opbyggede gæld som følge af regnskabsresultatet for 1999 foreslås det, at provenu fra realisering af aktiver, herunder f.eks. plejehjemsbygninger og vaskeriet KOROVA anvendes til reduktion af udvalgets gældsbyrde.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskabsresultat for 1999 viser et merforbrug på 171 mill. kr.

I det opgjorte merforbrug indgår en række forhold af teknisk karakter, som der skal korrigeres for:

Det drejer sig om:

• Afregning med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter regnskabsperiodens afslutning vedrørende gråzone-aktiviteter mv. på ældreplejeområdet svarende til 7,4 mill. kr. i 1999, jf. bilag 1.
• Omflytning af udgifter til renter og afdrag fra finansposter til driftsrammen i forlængelse af de vedtagne "sivemodeller" svarende til 2 mill. kr. i 1999. Denne korrektion er drøftet med Økonomiforvaltningen, og der er enighed om, at regnskabet for 1999 skal korrigeres med 2 mill. kr. og at budgettet for 2000 og frem skal korrigeres med 5,2 mill. kr. i 2000 pris- og lønniveau.
• Revurdering af indtægterne fra plejehjemsbeboernes egenbetaling svarende til 12,8 mill. kr. i 1999. Denne korrektion er også drøftet med Økonomiforvaltningen og der er enighed om, at regnskabet for 1999 skal korrigeres med 12,8 mill. kr. og at budgettet for 2000 og frem skal korrigeres med 13,2 mill. kr. i pris- og lønniveau 2000.

Herefter udgør merforbruget i regnskab 1999 149 mill. kr., som Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslår inddækket med et lån. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker at afdrage lånet over 6 år, således at første afdrag falder i 2001 og at afdragene i øvrigt fordeles ligeligt mellem årene 2001 og 2005.

Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med drøftelserne i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget redegjort nærmere for baggrunden for regnskabsproblemet, jf. vedlagte redegørelser af 3. marts og 17. marts.

Det fremgår, at Sundhedsforvaltningen i disse år er inde i en meget stor omstillingsproces, som involverer alle medarbejdere, herunder ikke mindst medarbejderne i centralforvaltningen, som har ansvaret for udvikling og implementering af de igangsatte omstillingsprojekter, som f.eks. BUM-modellen, kundevalgsordningen, ibrugtagning af nyt ressourcestyringssystem og samtænkning af hele ældreområdet i forlængelse af ressortomlægningen pr. 1. januar 1998.

Det er konstateret, at den overordnede økonomistyring ikke tidsnok er blevet tilpasset de nye krav, som de igangsatte omstillinger medfører.

På baggrund af det konstaterede regnskabsproblem har forvaltningen derfor iværksat følgende:

• Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få en månedlig budgetopfølgning, som endvidere vil tilgå Økonomiudvalget.
• Der vil blive etableret en forretningsgang for en mere systematisk opgørelse af de budgetmæssige konsekvenser af de beslutninger, der træffes i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
• Revisionen vil gennemgå regnskabsførelsen og anvendte forretningsgange.
• Der er ved at blive gennemført en grundig gennemgang af forvaltningens økonomifunktion med henblik på at gennemføre de nødvendige ændringer i organiseringen af økonomi- og sagsstyringen. Sundhedsforvaltningen vil på et senere tidspunkt fremsætte forslag til disse nødvendige ændringer.

Det fremgår videre, at en væsentlig årsag til merforbruget skyldes stigende nettokøb af boliger og hjemmepleje i andre kommuner. Det er således beskrevet, at der er tale om merudgifter på over 50 mill. kr., når fortsat drift af Meyers Minde og Peder Lykke Centrets kollektivhus regnes med, som kan henføres til, at der er tildelt en service til ældre borgere, som der ikke var budgetmæssig dækning for i 1999.

I forlængelse af regnskabet for 1999 kan der opgøres et budgetproblem for Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2000 og i årene frem.

I vedlagte bilag 2 er vist en oversigt over Sundheds- og Omsorgsudvalgets forventede økonomiske situation i årene 2000 til 2003.

Det fremgår, at Sundhedsforvaltningen forventer at komme ud af budget 2000 med et merforbrug i størrelsesordenen 67 mill. kr. Dette merforbrug er opgjort efter, at der er foretaget en korrektion af Sundheds- og Omsorgsudvalgets centrale pulje til uforudsete udgifter på 25 mill. kr. og efter at de decentrale vedligeholdelses- og anskaffelsesbudgetter er reduceret med 19 mill. kr.

Størstedelen af merforbruget vedrører det serviceløft, der fremkommer som konsekvens af merforbruget til pleje og boliger i 1999.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det ikke vil være muligt at gennemføre større effektiviseringstiltag, som vil kunne nå at have effekt allerede i 2000. Det foreslås derfor, at merforbruget i 2000 inddækkes med et særtilskud på 67 mill. kr.

Alternativet hertil er at gennemføre markante tiltag på ældreområdet, jf. nedenfor vedrørende tiltag til at sikre balance i 2001. Da en del af året er gået vil der skulle gennemføres servicereduktioner svarende til en helårseffekt på 110 mill. kr.

Det fremgår videre, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede tilpasningsbehov i 2001 er på ca. 242 mill. kr. Heri indgår:

• det af Økonomiudvalget udmeldte effektiviseringskrav på 38 mill. kr. i 2001
• det af Økonomiudvalget udmeldte sparekrav på 39 mill. kr. som følge af det færre antal ældre
• de afledte konsekvenser af tidligere beslutninger i budget 1999 og budget 2000 på 26 mill. kr., bl.a. merudgifter i forbindelse med overgang til sivemodeller og afdrag på lån til den ikke realiserede lukning af Dr. Ingrids Hjem,
• og endelig de afledte konsekvenser af regnskabsproblemet 1999 på 140 mill. kr., fordelt med 106 mill. kr. vedrørende en varig ubalance og 34 mill. kr. vedrørende afdrag på gæld.

Sundheds- og Omsorgsudvalget samlede tilpasningsbehov i 2001 svarer til en reduktion på ca. 10 pct. af udvalgets samlede drifts- og anlægsramme.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det vil være forbundet med meget store personale- og servicemæssige problemer at foretage en sådan markant tilpasning af aktiviteterne i et år.

Det er på nuværende tidspunkt Sundhedsforvaltningens vurdering, at det vil være muligt at gennemføre tiltag rettet mod en generel effektivisering af driften i 2000 og 2001, som vil give en udgiftsreduktion i 2001 på 91 mill. kr. Disse tiltag vedrører effektiviseringer, som muliggøres af det faldende antal ældre borgere, samt tiltag som retter sig mod den del af servicen over for de ældre, der kan betegnes som periferiydelser til den grundlæggende pleje og omsorg over for de ældre. Det drejer sig om bl.a. samdriftsfordele på det administrative niveau, indkøbsordninger, vaskeordninger og afskaffelse af taxa-kørsel under hensyntagen til forholdene i de enkelte bydele.

Det bemærkes, at der i de nævnte tiltag indgår en beregningsteknisk udgiftsreduktion svarende til lukning af de boliger i 2001, som det er forudsat i budgetforliget for 2000 og som indgår i Sundhedsforvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. april. Denne forudsætning vil derfor kunne ændres i den udstrækning, man politisk vælger plejeboligreduktioner på en anden måde end forudsat her.

Tilbage er et tilpasningsproblem på 151 mill. kr. som bl.a. kan henføres til det merforbrug, der er opbygget i 1999 i forbindelse med det forøgede køb af boliger og hjemmepleje i andre kommuner uden tilsvarende reduktion af udbuddet internt i kommunen, til ibrugtagning af de moderniserede plejeboliger på bl.a. Rundskuedagen, Bonderupgård, Aftensol og Absalonsgade, samt merudgifter til afdrag på udvalgets gæld – der ultimo 2000 skønnes at udgøre ca. 168 mill. kr. - på i alt 52 mill. kr. i 2001.

En væsentlig del af tilpasningsbehovet i 2001 kan derfor henføres til det merkøb af plejeboliger og ældrepleje i andre kommuner, som optræder som et merforbrug og dermed et serviceløft i forhold til det budgetforudsatte i 1999.

Sundhedsforvaltningen konstaterer, at der efter de foreslåede tiltag stadig er tale om et stort tilpasningsbehov i 2001. Det er forvaltningens vurdering, at en del heraf kan håndteres på kort sigt ved tilbageholdenhed med vedligeholdelsesudgifterne.

Hertil kan forvaltningen pege på, at det ved en ændring af afdragsperioden for tilbagebetaling af lånet til fortsat drift af Dr. Ingrids plejehjem fra 1 år til 6 år vil blive et øget råderum i 2001.

Den herefter manglende finansiering kan efter forvaltningens vurdering kun tilvejebringes ved et særtilskud eller ved et særtilskud kombineret med tiltag, der vil medføre en reduktion i serviceniveauet over for de ældre.

Her kan der peges på:

• en yderligere reduktion af plejeboliger, hvor 4 ekstra plejeboliger skønsmæssigt kan give en besparelse på 1 mill. kr. Det er forvaltningens vurdering, at det ud over de 370 boliger som skal lukkes som led i 10-års planen, vil være muligt at lukke yderligere ca. 70 boliger i 2001, svarende til mindreudgifter på ca. 17 mill. kr. i helårsbesparelse. En yderligere pladsreduktion herudover vil give uhensigtsmæssig store praktiske og plejemæssige problemer.
• andre reduktioner i bevillingen Pleje, boliger og service for ældre, hvor en 1 pct. reduktion i driftsbevillingen til hjemmepleje vil give en besparelse på 6 mill. kr. og en 1 pct. reduktion i driftsbevillingen til plejeinstitutioner vil give en besparelse på 14 mill. kr.

Forvaltningen vil derfor være i stand til at skabe balance i økonomien i 2001 ved at lukke ekstra 70 boliger i 3. kvartal samt ved en generel reduktion på ca. 6 pct. af driftsudgifterne til plejen, såvel i hjemmet som på institutionerne.

Alternativet hertil er særtilskud.

I valget af løsning bør indgå, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i de foregående år har gennemført en væsentlig effektivisering og omstilling, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at udvalget har været nettobidragyder til omstillingspuljen i årene 1999 og 2000 med i alt ca. 44 mill. kr.

Dette er gennemført samtidig med, at aftalen med H:S om at sikre hjemtagning af færdigbehandlede plejehjemsgodkendte ældre fra hospitalerne har medført et øget pres på såvel hjemmeplejen som plejeinstitutionerne. Siden aftalens indgåelse i 1998 er antallet af færdigbehandlede nedbragt med 80-100 ældre (helårspersoner).

Reduktionen svarer til en merudgift for Sundheds- og Omsorgsudvalget og forsøgsbydelene på skønsmæssigt 26 mill. kr., som har været modsvaret af mindreudgifter i H:S. I budget 1999 blev der tildelt et rammeløft på 19 mill. kr. til sikring af H:S aftalen. Sundheds- og Omsorgsudvalgets andel af dette rammeløft er indregnet i ovenstående opgjorte nettobidrag til omstillingspuljen.

En løsning af tilpasningsbehovet i 2001 kan opstilles som i nedenstående tabel:

Såfremt løsningen bliver at tilpasningen skal findes ved servicereduktioner i 2001 vil der allerede i 2002 være mulighed for at tilbageføre midler igen til området, jf. bilag 2.

Det bemærkes, at beregningerne i bilag 2 vil ændre sig afhængig af hvilke løsninger, der vælges i de enkelte år.

Som situationen ser ud på nuværende tidspunkt vil Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetproblem alt andet lige udgøre 96 mill. kr. i 2002 og 108 mill. kr. i 2003, jf. bilag 2. Heri indgår en forudsætning om, at besparelsen ved reduktion af plejeboliger i henhold til 10-års planen udgør 85 mill. kr. i 2002 i forhold til 2000. Endvidere indgår en forudsætning om, at der er realiseret besparelser på 25 mill. kr. fra de foreslåede indkøbs- og vaskeordninger mv.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke i år 2002 bør ske en fortsat reduktion af vedligeholdelsesmidlerne.

Tilpasningsbehovet på 96 mill. kr. i 2002 bør derfor findes ved én eller flere af følgende muligheder: særtilskud, lukning af yderligere plejeboliger i forhold til det i 10-års planen forudsatte samt andre reduktioner i bevillingen "Pleje, boliger og service for ældre", jf. ovenfor om muligheden for at sikre balance i 2001.

I ubalancen i 2003 på ca. 108 mill. kr. indgår der afdrag på ca. 34 mill. kr. Disse afdrag ophører først i 2005.

I forlængelse af regnskabsproblemet i 1998 og 1999 samt budgetforliget vedrørende 2000 har Sundheds- og Omsorgsudvalget ultimo 2000 opbygget en gæld på 168 mill. kr. Denne gæld forventes at belaste udvalget med et afdrag i 2001 på ca. 52 mill. kr., hvilket er en stor del af det opgjorte tilpasningsproblem.

Sundheds- og Omsorgsudvalget gennemfører i de kommende år større omstillinger af plejeboligområdet og driften i øvrigt, som vil frigøre ejendomme og andre aktiver til frasalg eller til anvendelse af andre forvaltninger i kommunen. Hertil kommer, at der i forbindelse med nedlukning af plejehjem bliver en besparelse på udgifter til renter og afdrag, samt et provenu fra indfrielse af kommunale lån, som i denne sammenhæng kan sidestilles med realisering af aktiver.

Konkret pågår der i øjeblikket overvejelser om salg af vaskeriet KOROVA, som ejes sammen med Roskilde Amt.

Det foreslås, at der med henblik på at nedbringe udvalgets gæld og den heraf afledte store afdragsbyrde, sker en reduktion af udvalgets gæld svarende til det provenu, som måtte fremkomme fra realisering af aktiver, der i de kommende år frigøres i forlængelse af de igangsatte omstillinger, samt med de sparede udgifter til renter og afdrag og det provenu, der måtte fremkomme som følge af indfrielse af kommunale lån.

For tillægsbevillingerne i 2000 på i alt 18,4 mill. kr. vedr. beboernes egenbetaling og omflytning af udgifter til renter og afdrag til driftsrammen anvises der kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget 2000, Bevilling "Diverse puljer – puljen til uforudsete udgifter", konto 6.51.3.

Ingen.

Bilag 1: Notat om afregning mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forlængelse af regnskab 1999

Bilag 2: Opgørelse af den økonomiske balance for Sundheds- og omsorgsudvalget fra 2000 til 2003.

Poul-Erik Daugaard Jensen

10. Regnskab 1999 (Regnskabsforklaring)

SOU 155/2000 J.nr. 13/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at vedlagte specielle og generelle regnskabsbemærkninger for 1999 godkendes.

Der henvises til tidligere fremsendte redegørelser af 3. marts 2000 og 17. marts 2000, hvori der nærmere er redegjort for regnskabsproblemet.

Endvidere henvises til indstilling vedr. pkt. 9 på dagsordenen, hvori Sundhedsforvaltningen indstiller forskellige tiltag til løsning af merforbruget for 1999 og de heraf afledte konsekvenser for de følgende budgetår.

Der henvises til Regnskabsforklaringer for 1999, specielle og generelle bemærkninger (vedlagt som bilag)

Der henvises til forklaringerne.

Ingen

Regnskabsforklaringer for 1999, specielle og generelle bemærkninger.

Poul-Erik Daugaard Jensen

/Lene Lone Pedersen

11. 10 års-plan på ældreområdet (Tilpasning af plejeboligkapaciteten)

SOU 147/2000 J.nr. 67/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler forslaget til tilpasninger af plejeboligkapaciteten i København for hvert af årene 2001, 2002 samt 2003.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de rammer, der er lagt for det videre arbejde med ti-årsplanen på ældreområdet.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udmøntningen af de konkrete tilpasninger.

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget 2000 blev der indgået aftale om, at der på baggrund af de seneste og kommende års fald i antallet af ældre i Københavns Kommune er behov for en reduktion i antallet af plejeboliger. Antallet af plejeboliger skal som følge heraf reduceres med 370 boliger i 2001, 250 i 2002 samt 230 i 2003.

Sundhedsforvaltningen blev derfor pålagt at udarbejde en handle- og tidsplan for de kommende 10 år.

Forslag til tilpasninger af plejebligkapaciteten skal inden sommerferien 2000 forelægges Borgerrepræsentationen, som skal beslutte hvilke plejeboliger der skal udgå i det efterfølgende budgetår.

Handle- og tidsplanen skal indeholde en udmøntning af den af Borgerrepræsentationen i februar 1999 godkendte plejeboligplan med forslag til ombygning, lukning eller alternativ anvendelse af plejehjemmene. I forbindelse med opgørelsen af de årlige reduktioner skal der tages hensyn til behovene i lyset af den igangværende styrkelse af hjemmeplejen. Endvidere skal forslaget indeholde mulige alternativer til traditionelle boligtilbud i form af anvendelse af dagaktiviteter i større omfang og alternative boformer f.eks. bofællesskaber – bl.a. til ældre af anden etnisk herkomst.

Det fremadrettede arbejde med 10 års planen skal desuden indeholde en vision for fremtidens ældreområde. Sundhedsforvaltningen har valgt at inddrage alle berørte parter og interessenter i arbejdet med visionen, herunder lederne, lederrådet, ældrerådene, ældreorganisationerne, forsøgsbydelene, samarbejdsudvalg, personaleorganisationerne, tillidsrepræsentanter samt pårørende til beboere på plejehjem. Der er derfor lagt vægt på åbenhed og dialog fra starten. Visionsprocessen kører i to faser. Den ene fase handler primært om de ældres egne ønsker og hvordan vi opfylder ønskerne, mens anden fase handler om at udarbejde en strategi for, hvordan målene kan realiseres.

Det endelige forslag til ti-årsplan vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i marts/april 2001.

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget 2000 blev der indgået aftale om, at der på baggrund af de seneste og kommende års fald i antallet af ældre i Københavns Kommune er behov for en reduktion i antallet af plejeboliger. Sundhedsforvaltningen blev derfor pålagt at udarbejde en handle- og tidsplan for de kommende 10 år.

Handle- og tidsplanen skal indeholde en udmøntning af den af Borgerrepræsentationen i februar 1999 godkendte plejeboligplan med forslag til ombygning, lukning eller alternativ anvendelse af plejehjemmene. I forbindelse med opgørelsen af de årlige reduktioner skal der tages hensyn til behovene i lyset af den igangværende styrkelse af hjemmeplejen. Endvidere skal forslaget indeholde mulige alternativer til traditionelle boligtilbud i form af anvendelse af dagaktiviteter i større omfang og alternative boformer f.eks. bofællesskaber – bl.a. til ældre af anden etnisk herkomst.

I aftalen indgår desuden, at den igangværende omstilling af tilbudene til kommunens ældrebefolkning videreføres i årene 2001, 2002 og 2003. Dette indebærer en yderligere styrkelse af hjemmeplejen, træning, forebyggelse m.v. samt en modsvarende reduktion i antallet af plejeboliger på ca. 60 om året. Tilføjes reduktionerne som følge af demografien skal antallet af plejeboliger i de næste 3 år reduceres som følger: ca. 370 i 2001, ca. 250 i 2002 og ca. 230 i 2003. Efter disse reduktioner vil der være ca. 5.580 plejeboliger til rådighed. Dette svarer til en dækningsgrad på 16,07 for 75+årige. Hvis der i den pågældende periode sker ændringer i befolkningsprognoserne, tilpasses reduktionen i plejeboligerne i forhold hertil. Andre ændringer i niveauet i de angivne reduktioner i antallet af plejeboliger forudsætter enighed mellem forligsparterne.

Endvidere fremgår det, at Sundhedsforvaltningen inden sommerferien 2000 skal udarbejde et oplæg til Sundheds- og Omsorgsudvalget om de konkrete plejeboliger, der i det efterfølgende budgetår skal udgå enten i forbindelse med ombygninger, ved lukning eller gennem alternativ anvendelse. Efterfølgende skal forligsparterne inden sommerferien endeligt beslutte, hvilke plejeboliger der skal udgå i det efterfølgende budgetår.

Ved ombygning og lukning af utidssvarende plejehjem skal der i videst muligt omfang skabes mulighed for at beboerne, herunder særligt de demente ældre, kan flyttes samlet i grupper til andre plejehjem. Samtidig skal det undersøges, om der er mulighed for, at personalet kan overflyttes til samme institution som de ældre.

Plejeboligplanen fastlægger som bekendt de generelle retningslinier for indretning af moderne plejeboliger og påpeger behovet for en moderniserende ombygning af den utidssvarende plejehjemsmasse i Københavns Kommune. Som noget centralt fastlægger plejeboligplanen, at en tidssvarende plejebolig som hovedregel skal bestå af 2 rum med indbygget køkken og eget bad/toilet. Plejeboligplanen fremhæver endvidere det ønskelige i en mere ligelig geografisk fordeling af plejeboligerne i kommunen, hvilket kan begrunde, at der i underforsynede bydele må søges tilvejebragt plejeboliger gennem nybyggeri.

Sammenfattende fremgår det af plejeboligplanen, at der ved en fornuftig tilrettelæggelse af ombygningsprocessen kan skabes mulighed for på samme tid at gennemføre en højnelse af plejeboligniveauet i kommunen og en styret reduktion af plejeboligkapaciteten.

Dette vil samtidig kunne give et vist økonomisk råderum for omlægninger og nye aktiviteter inden for ældreområdet og der peges på, at de kommende års forventede fald i ældrebefolkningen øger såvel de økonomiske som de praktiske muligheder for at gennemføre plejeboligreformen i Københavns Kommune på den meste hensigtsmæssige måde.

For at tilpasningen af plejeboligkapaciteten sker på den mest hensigtsmæssige og skånsomme måde for beboere og personale på plejehjemmene, foreslås det, at handle- og tidsplanen i første fase udarbejdes som et konkret oplæg til en reduktion i plejeboligkapaciteten i årene 2001 til 2003. Der bliver således tale om en rullende 3 års planlægning, hvor der i 2000 planlægges for 2001, 2002 og 2003. I 2001 planlægges for 2002, 2003 samt 2004 o.s.v. Herved opnås mere fleksibilitet og det kan i vidt omfang undgås at flytte beboere og personale mere end en gang.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har vedtaget nogle generelle retningslinier for udvælgelse af plejehjem, der skal søges ombygget, nedlagt eller overgå til anden anvendelse. I første omgang indgår følgende faktorer og kriterier i udvælgelsesproceduren:

• Plejehjemmets fysiske forhold
• Arbejdsmiljøhensyn
• Anlægs- og driftsøkonomien
• Dækningsgraden af plejeboliger i området
• Behovet for fysiske rammer til andre formål inden for Sundhedsforvaltningens område
• Behovet for fysiske rammer til formål inden for andre forvaltningers områder
• Anvendeligheden til andre boligformer.

I tilfælde af at der er flere plejehjem, der ud fra ovennævnte kriterier er vurderet ens, vil vurdering af det enkelte plejehjems kvalitative særkende indgå som et naturligt led i det samlede procesforløb.

2. Plejeboligtilpasning for årene 2001 – 2003.
1. Generelle bemærkninger.

Den ovenfor nævnte handle- og tidsplan for plejeboligområdet skal indeholde forslag om ombygning af plejehjem, lukning eller anvendelse af plejehjemmene til andre formål.

Sundhedsforvaltningen kan hér drage nytte af de erfaringer, som er indhøstet i forbindelse med den første runde af ombygningssager, som omfatter 5 plejehjem. .

De hidtidige erfaringer i ombygningssagerne viser, at den forberedende fase med programmering, projektering, politisk behandling, udbud i licitation m.m. er særdeles tidkrævende og ofte forsinkes af uforudseelige begivenheder.

Samlet må der påregnes 18-22 måneder til forberedelse af en ombygningssag efterfulgt af ca. 1 år til selve ombygningen.

Af denne årsag kan der derfor helt overvejende kun foreslås endelige nedlukninger af plejeboliger i 2001.

Et grundigt kendskab til det konkrete plejehjems bygningsmasse er en forudsætning for at kunne bedømme mulighederne for en hensigtsmæssig indretning med en anlægsøkonomi, der fører til en rimelig husleje.

For at tilvejebringe et funktionelt og bygningsmæssigt grundlag for Sundhedsforvaltningens udarbejdelse af handle- og tidsplanen har Rådgivende Ingeniører og Arkitekter ( RIA ) foretaget en bygningsteknisk vurdering af en række kommunale og selvejende plejehjems egnethed til ombygning m.v. i lyset af de retningslinier for udformning af moderne plejeboliger, som er anført i den af Borgerrepræsentationen godkendte plejeboligplan.

RIA har endvidere foretaget sin vurdering af bygningerne i lyset af Bygge- og Boligstyrelsens vejledning for indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.. Vejledningen indeholder bl.a. Arbejdstilsynets målkrav til forsvarlige arbejdspladsforhold i plejeboliger.

Sundhedsforvaltningens udvælgelse af plejehjem til bygningsmæssig vurdering bygger på ovenfor nævnte kriterier. I den indledende udvælgelsesproces er lagt særlig vægt på plejehjemmets fysiske forhold, arbejdsmiljøhensyn og dækningsgraden af plejeboliger i området.

I Sundhedsforvaltningens vurdering af plejeinstitutionernes fremtidige muligheder er indgået følgende kriterier:

De eksisterende bygningers konstruktive forhold og vedligeholdelsestilstand er afgørende for, om plejehjemmet kan ombygges til moderne plejeboliger, anvendes til andre formål eller må nedlægges.

De fysiske forhold vil ofte være så udslagsgivende for en vurdering af plejehjemmets ombygningsegnethed, at de øvrige kriterier vil være af mindre betydning for konklusionen.

Det er derfor vigtigt, at den bygningstekniske gennemgang har været grundig.

Ingen af de københavnske plejehjem opfylder kravene i Bygge og Boligstyrelsen m.fl. vejledning om indretning af ældreboliger fra 1997, specielt vedrørende størrelsen og indretningen af bade- og toiletrum.

De plejehjem, hvor indretningen er særlig problematisk for arbejdsmiljøet, bør indgå med vægt ved udvælgelsen af plejehjem til ombygning eller anden anvendelse.

Anlægs- og driftsøkonomien er en selvstændig faktor i spørgsmålet om et plejehjems egnethed til ombygning, idet huslejens størrelse er et afgørende parameter for, om en ombygning bør realiseres.

Erfaringerne fra hidtidige ombygningssager viser, at også en stor gældsbyrde på ejendommen eller store istandsættelsesbehov på ejendommens klimaskærm (tag og vinduer) kan føre til en uacceptabel økonomi.

Ligeledes kan det vise sig driftsøkonomisk uhensigtsmæssigt, hvis en ombygning fører til en plejeboligbebyggelse med relativt få boliger.

Befolkningsprognosen viser, at der med det eksisterende antal plejeboliger visse steder i byen vil opstå en overdækning i forhold til det vedtagne niveau.

Allerede ud fra en politisk tilkendegivelse om en mere ligelig fordeling af plejeboligerne på bydelene vil det være naturligt at lade plejehjem i forventeligt overforsynede områder indgå i overvejelser om kapacitetsreduktioner.

I en fuldt udbygget kommune – som Københavns Kommune – er det imidlertid ikke muligt at finde egnede byggegrunde, så plejeboligerne kan etableres på en sådan måde, at dækningsgraden bliver ensartet i de forskellige bydele. Den gennemsnitlige dækningsgrad dækker da også over betydelige forskelle mellem bydelene.

Bydelene bør ikke betragtes som isolerede enklaver i relation til plejeboligdækningen, og det forekommer derfor at være relevant også at se på dækningsgraden i hele byen og i al fald at inddrage de omkringliggende bydele ved vurderingen af en bydels plejeboligdækning. I bilag 1 er vedlagt et kort over plejeboligernes placering i København.

Der kan hér blive tale om anvendelse af en plejehjemsbygning til f.eks. aflastningsboliger, træningscentre, øvrige dagforanstaltninger, hjemmeplejebaser, sundhedshus og administration, alt under hensyntagen til de økonomiske muligheder.

Der kunne eksempelvis være tale om undervisningsaktiviteter, administrative og kliniske formål.

Bofællesskaber og ungdomsboliger er nævnt i budgetaftalen som områder, der skal tilgodeses. Eventuelt frasalg til tredjemand kan også være en mulighed. Der er generelt en stigende interesse i ældrebefolkningen for etablering af bofællesskaber.

En evt. anvendelse af nedlagte plejehjemsbygninger til bofællesskaber forudsætter, at man på tidspunktet for plejehjemmets lukning har en passende gruppe af borgere, som er parat til at overtage bygningen til dette formål.

Det betyder så også, at det erfaringsmæssigt lange tidsforløb, der medgår til planlægning og beslutning om såvel fysiske forhold som udvælgelse af personkreds, skal være tilbagelagt på det tidspunkt, hvor en plejehjemsbygning står til rådighed.

For så vidt angår ungdomsboliger ligger det i budgetaftalen, at der skal formuleres en samlet boligpolitisk handleplan for kommunen, der bl.a. skal lette adgangen for unge til det københavnske boligmarked. Dette kunne f.eks. ske ved en omdannelse af utidssvarende plejehjemsboliger til boliger for unge.

På foranledning af Sundhedsforvaltningen er der mellem kommunens forvaltninger nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der har til opgave løbende at undersøge mulige alternative anvendelser af plejeinstitutionsbygninger. Arbejdsgruppen har været inddraget i den aktuelle vurdering af en række bygninger, som indgår i nærværende forslag til plejeboligreduktion. Dette har foreløbig resulteret i, at Økonomiforvaltningen har udtrykt interesse for, at nogle bygninger, der i dag rummer beskyttede boliger, i givet fald finder anvendelse som midlertidige boliger for unge.

Der er i nedenstående beskrivelse af de enkelte institutioner angivet de forhold, der efter Sundhedsforvaltningens opfattelse bør tillægges betydning ved bedømmelsen af det konkrete plejehjem. Ofte er det ét eller to kriterier, der har været udslaggivende.

Som et særligt element er indgået det forhold, at der er en vigende efterspørgsel efter beskyttede boliger. Beskyttede boliger kan betragtes som en mellemform mellem den almindelige bolig og en plejebolig. Den vigende efterspørgsel på beskyttede boliger synes at have sammenhæng med fremkomstem af ældreboligerne, af hvilke Københavns Kommune har etableret ca. 4.400 inden for de seneste 10 år. Ældreboligerne er sammenlignet med de beskyttede boliger for størstedelens vedkommende af højere standard, såvel pladsmæssigt som indretningsmæssigt, og med den stedfundne udbygning af hjemmeplejen vil der kunne ydes beboerne i ældreboligerne den samme service som i beskyttede boliger.

I en situation, hvor plejeboligtallet skal reduceres, har det derfor været nærliggende at inddrage også de beskyttede boliger i boligtilpasningsovervejelserne.

2. De konkrete forslag til plejeboligtilpasning.

Resultatet af RIA´s bygningsgennemgang har været forelagt og drøftet med de implicerede plejehjems ledelser/bestyrelser, og Sundhedsforvaltningen har på det herefter foreliggende grundlag foretaget en bedømmelse af plejehjemsbygningernes egnethed til ombygning til plejeboligformål, nedlæggelse eller anvendelse til andre formål.

Plejehjemsledelserne/bestyrelserne er under drøftelserne med Sundhedsforvaltningen fremkommet med forskellige forslag og ideer til institutionernes fremtidige anvendelse i det væsentligste inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.

Forslagene og ideerne, der primært vedrører etablering af boliger for demente, aflastningsboliger og dagaktivitetstilbud, er indgået i Sundhedsforvaltningens overvejelser.

Nedenstående forslag til plejeboligtilpasning for årene 2001 – 2003 udelukker ikke, at der i perioden kan være behov for at bringe andre plejeinstitutioner i forslag på grund af ændrede forudsætninger.

Eksempelvis kan nævnes, at de nuværende to jødiske plejehjem ( Meyers Minde og Frænckels Stiftelse ) er bygningsmæssigt ringe og ikke egnede til ombygning. Det Mosaiske Troessamfund arbejder derfor med planer om et erstatningsbyggeri for disse plejehjem, hvilket kunne føre til, at der i 3-årsperioden fremsættes et særskilt forslag om nedlæggelse af de nuværende jødiske plejehjem.

De nedenfor anførte plejehjem er herefter omfattet af Sundhedsforvaltningens forslag til plejeboligreduktioner i den førstkommende 3-års periode:

 

1. Ydre Østerbro

Ydre Østerbro har ca. 540 plejehjemsboliger og 130 beskyttede boliger fordelt på 7 institutioner. Med det nuværende antal plejehjemsboliger forventes bydelen – isoleret set - at få en overdækning af boliger i de kommende år, når henses til det forventede fald i ældrebefolkningen.

Beliggende Strandvejen 123. Plejehjemmet består af 3 bygninger fra henholdsvis 1929, 1954 og 1967.

Boligerne består af ét rum på typisk 12-15 m², hvoraf enkelte er med håndvask. Der er fælles bade- og toiletrum på gangene. Fælles opholdsrum på gangene er små.

Plejehjemmet, der næsten ligger klos op ad det relativt nye kommunale plejehjem Norges Minde, hører til blandt kommunens mest utidssvarende og er samtidig i en dårlig vedligeholdelsesstand.

Udvendig kræver bygningen renovering af taget, istandsættelse af facaden og udskiftning af en del vinduer, hvilket vil belaste økonomien i en ombygningssag.

Endvidere ville adgangsforholdene til bygningerne selv efter væsentlige ændringer ikke være optimale.

Bygningens geometri gør bygningen uegnet til ombygning til moderne 2-rums boliger, da stuerne ville blive meget små ( 12-13 m² ).

16 af plejehjemmets boliger er planlagt at skulle indrettes til selvvisiterende aflastningspladser. Disse pladser vil kunne etableres andetsteds.

Der har tidligere været forslag om plejehjemmets nedlæggelse.

Plejehjemsbygningerne er privat ejet og kan derfor ikke umiddelbart indgå i overvejelser om alternative anvendelsesformål. Lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel.

Beliggende Hans Knudsens Plads 3. Bygningen, der er opført i 1935 som Ortopædisk Hospital, blev ombygget til plejehjem i 1985.

Boligerne består af et rum med håndvask. Der er fælles bade- og toiletrum på gangene.

Bygningen skønnes uegnet til ombygning til moderne plejeboliger på grund af de bygningskonstruktive bindinger, der vil føre til et meget højt bruttoetageareal pr. boligenhed og dermed en for høj husleje for beboerne.

Bygningen er kommunalt ejet og velbeliggende i henseende til offentlige trafikmidler. Den skønnes velegnet til administrative funktioner.

Plejehjemmets eksisterende demensenhed med 8 beboere vil kunne overflyttes som samlet gruppe til et andet plejehjem.

Bygningens stueetage er for tiden under indretning til kontorer for pensions- og omsorgskontoret fra Bryggervangen.

Plejehjemmet foreslås herefter nedlagt i 2001 og bygningen primært anvendt til yderligere kommunale administrative formål, herunder

• Overflytning af hjemmeplejeenhederne fra Bryggervangen, fra kollektivhuset på Hans Knudsens Plads og fra Store Tuborghjemmet.
• Overflytning af Børne- og Ungdomstandplejens funktioner i Niels Hemmingsens Gade og på Sct. Annæ Gymnasium.
• Evt. sundhedshus.
• Diverse bydelsformål.

Alternativt kunne ejendommen søges frasolgt.

Fælledgården (125 plejehjemsboliger, 126 beskyttede boliger og 7 aflastningspladser)

Beliggende Jagtvej/Drejøgade/Hesseløgade. Plejecentret er taget i brug i 1978. Fælledgårdens beskyttede boliger er blevet tiltagende vanskelige at udleje.

De 89 beskyttede boliger i Hesseløgade, som ligger adskilt fra plejecentrets øvrige bygningskompleks, foreslås derfor nedlagt i 2001 og anvendt som midlertidige ungdomsboliger.

1. Indre Nørrebro

Indre Nørrebro vil med sine ca. 840 plejeboliger og ca. 300 beskyttede boliger være mere end selvforsynende med sådanne boliger i en overskuelig årrække.

På grund af Sølunds og De Gamles By´s centrale beliggenhed i København og nær ved de tilgrænsende bydele vil disse institutioner kunne være med til at dække plejeboligbehovet ikke alene i nabobydelene, men også i en vis udstrækning hele byens.

Sct. Josephs Plejehjem (90 boliger)

Beliggende Griffenfeldsgade 40-44. Bygningen, der er opført som hospital, blev i 1985 delvis ombygget til plejehjemsbrug.

Nørrebro Bydel har oplyst, at bydelen har planlagt at reducere plejehjemmet fra

90 til 30 boliger, herunder de 30 pladser, som kommunen i dag køber.

Visitationen til kommunens pladser foreslås bragt til ophør i 2000 og Københavns Kommunes belægning af plejehjemmet afviklet efter en sivemodel.

Kommunens belægning af pladser på Sct. Josephs Plejehjem foreslås afviklet.

 

2. Valby

Bydelen har ca. 570 plejeboliger og ca. 90 beskyttede boliger, fordelt på 9 institutioner, hvoraf ét ( Aalholmhjemmet ) for tiden er lukket med henblik på ombygning.

Ud fra et nærhedsprincip er der en noget skæv fordeling af plejehjemmene i bydelen med bl.a. 4 plejehjem klumpet sammen i området omkring Vigerslevvej/Vigerslev Allé.

Plejeboligdækningen i bydelen ligger over den gennemsnitlige dækning for hele kommunen.

Beliggende Vigerslev Allé 169. Plejehjemmet, der er taget i brug i 1972, er et af de ovennævnte hjem i Vigerslevområdet.

Plejeboligerne, der har badeværelser på 3-4 m², er af en noget ringere standard end i det nærliggende plejehjem Vigerslevhus. Hjemmet er godt forsynet med fælles opholdsrum.

Plejehjemmet skønnes velegnet til ombygning til 2-rums boliger, der herefter vil kunne finde anvendelse til et varieret pleje- og omsorgstilbud.

En ombygning vil reducere plejeboligtallet med ca. 40 boliger.

Beliggende Druehaven 25. Plejehjemmet er taget i brug i 1965. Plejehjemmet hører til de bygningsmæssigt ringeste.

De nuværende plejehjemsboliger består af ét rum med tilhørende lille toilet ( under 2 m²) og fælles baderum på etagerne.

Bygningen skønnes ganske uegnet til ombygning til moderne plejeboliger, da en ombygning vil resultere i for få og for store boliger.

Anlægsøkonomien ved en evt. ombygning ville yderligere blive belastet af en nødvendig udskiftning af klimaskærm (tag og vinduer).

Beliggende Carl Jacobsens Vej 6 A. Plejecentret er taget i brug i 1971 og består af to 4-etages bygninger hhv. plejehjem og beskyttede boliger forbundet af en 1-etages mellembygning. Plejeboligerne hører til de bygningsmæssigt mest utidssvarende ( små toilet-/baderum ).

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budget 2000 at bevare Dronning Ingrids Hjem og søge driftsoverenskomsten overført til Kgs. Enghave Bydel, der er helt uden plejeboliger.

Plejehjemsbygningen skønnes velegnet til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger.

Mellembygningen med daghjem, terapier m.v. skønnes at kunne videreføres som aktivitetscenter for stedets beboere og udefrakommende ældre uden væsentlige bygningsmæssige indgreb.

Bygningen med de beskyttede boliger er på grund af konstruktive bindinger ikke egnet til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger. Ombygning til 1-rums boliger vil give et for stort antal ( 64 boliger ), som tilmed ikke vil give hensigtsmæssige boenhedsstørrelser for f.eks. demente.

Plejehjemsbygningen bør overvejes ombygget efter 2003 og overført til Kgs. Enghave Bydel. En ombygning vil reducere plejeboligtallet med ca. 35 boliger.

De 92 beskyttede boliger foreslås afviklet i 2002 og anvendt som midlertidige ungdomsboliger.

Bydelen har over 1.000 plejehjemsboliger/beskyttede boliger fordelt på 13 institutioner. Bydelens nordvestlige del, hvor Bystævneparken er beliggende, vil i de kommende år få en stigende overdækning af plejeboliger.

Bystævneparken er opdelt i 7 selvstændige plejecentre, der hver rummer 53 plejehjemsboliger (blok B) og 36 /72 beskyttede boliger (blok A) og er taget i brug i 1973/74.

Der er således tale om en stor koncentration af bydelens plejeboliger/beskyttede boliger, hvilket gør en udtynding nærliggende.

Plejehjemsbygningerne (blokkene B) skønnes velegnede til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger, medens bygningerne med beskyttede boliger (blokkene A) i henseende til moderne plejeboliger alene findes egnede til 1-rums boliger.

En systematisk ombygning til 1-rums plejeboliger forekommer ikke økonomisk anbefalelsesværdigt. Hertil kommer, at 1-rums boliger ikke har samme fleksible anvendelsesmuligheder som flerrumsboliger.

Bystævneparkens karakter af selvstændig boligområde kan med baggrund i det faldende antal ældre indbyde til mere overordnede overvejelser om anvendelse af området til forskellige beboerkatagorier med et deraf følgende varieret udbud af boformer og boligtyper.

En sådan boligstruktur vil kunne gøre området til et mere aktivt og levende område.

Der vil kunne skabes boliger for unge, for børnefamilier og for ældre, lige fra de selvhjulpne til de mere plejekrævende.

Boliger til ældre kunne også være seniorbofællesskaber, en boform som flere og flere ældre må forventes at have interesse i.

Under denne synsvinkel bør de eksisterende bygningers forskellige anvendelsesmuligheder anskues.

Dette kræver, at der for Bystævneparken udarbejdes en helhedsplan, hvilket dog ikke ses at hindre, at der allerede nu tages skridt til en kapacitetstilpasning til det faldende ældrebefolkningstal.

Det foreslås herefter,

• at Lærkebo´s plejehjemsbygning med 53 boliger midlertidigt nedlukkes i 2001 med henblik på ombygning til 2-rums plejeboliger,

• at Poppelbo´s plejehjemsbygning med 53 boliger midlertidigt nedlukkes i 2003 med henblik på ombygning til 2-rums plejeboliger, og

• at Egebo´s 72 beskyttede boliger afvikles i 2003 og derefter anvendes som midlertidige boliger for unge.

Beliggende Frederikssundsvej 227. Plejehjemmet, der er det eneste tilbageblivende katolske plejehjem i Københavns Kommune, er taget i brug i 1973. Plejehjemmet er placeret noget for sig selv midt-østligt i bydelen.

Der er et aktuelt udgiftskrævende behov for udskiftning af plejehjemmets rørsystemer ( skønsmæssigt 4-5 mio kr. ).

Dette fører til, at det kan være hensigtsmæssigt at medtage en sådan udgift i en ombygning, som alligevel må påregnes inden for en kortere årrække.

Den tekniske vurdering af bygningen viser, at den er egnet til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger, bortset fra de 9 aflastningsboliger.

Plejehjemmet foreslås derfor midlertidigt lukket i 2002 med henblik på en ombygning, som vil medføre en pladsreduktion på ca. 20 boliger.

Beliggende Hyrdevangen 9 og taget i brug i 1958.

Boligerne har eget bad/toilet på kun ca. 2 m², der ikke kan anvendes, hvis beboerne har behov for personalehjælp.

Dette rejser arbejdsmiljømæssige problemer, som kun kan afhjælpes, hvis bygningen bygges om.

En ombygning kan på grund af hjemmets størrelse ikke anbefales, fordi anlægs- og driftsøkonomien bliver uhensigtsmæssig.

En ombygning til 2-rums plejeboliger ville nemlig bringe antallet af plejeboliger under de 20-25 boliger, der skønnes at være den nedre grænse for en rentabel drift.

Plejehjemmet bør derfor nedlægges snarest.

Bispebjerg har ca. 480 plejeboliger fordelt på 6 institutioner, som ligger jævnt spredt i bydelen.

Plejehjemsstandarden i bydelen er ringere end i byen som helhed.

Det forventede fald i bydelens ældrebefolkning er væsentligt større end i byen som helhed.

Beliggende Tagensvej 186 og taget i brug i 1970.

Plejehjemmet hører til de bygningsmæssigt mest utidssvarende. Boligerne er på et rum med tilhørende toilet/baderum på under 2 m², hvilket udgør et arbejdsmiljømæssigt problem.

Plejehjemmet består af to parallelle 3-etages boligfløje forbundet ved en 1-etages mellembygning.

Bygningerne skønnes velegnet til ombygning til 2-rums boliger, der herefter vil kunne finde anvendelse til et varieret pleje- og omsorgstilbud, bl.a. til demente.

En ombygning kunne hensigtsmæssigt ske i 2 etaper, hvilket også vil lette flytningen af beboerne.

En ombygning vil medføre en reduktion på ca. 60 plejeboliger.

Plejehjemmet foreslås ombygget etapevis i henholdsvis 2002 og 2003 til 72 moderne plejeboliger.

Bydelen rummer ca. 380 plejeboliger og ca. 80 beskyttede boliger, fordelt på 4 institutioner.

Bydelens befolkningsudvikling peger på en vis overdækning med plejeboliger i de kommende år, men må ses i sammenhæng med resten af Amagerdelen incl. Christianshavn.

Beliggende Amagerbrogade 262 og 268 og taget i brug i 1970.

Plejehjemmet hører til blandt de bygningsmæssigt mest utidssvarende med toiletter på godt 2 m², der rejser arbejdsmiljømæssige problemer.

Plejehjemmet omfatter en bygning ( bygning 11 ) med 75 boliger, der skønnes egnet til ombygning.

Plejehjemmet omfatter endvidere en bygning ( bygning 12 ) med 34 plejeboliger.

Denne bygning indeholder flere etager, der anvendes til andet end plejeboliger, og skønnes ikke ombygningsegnet.

Bygning 11 med de 75 plejehjemsboliger foreslås ombygget i 2003. En ombygning vil reducere plejeboligtallet med ca. 35.

Bygning 12 med de 34 boliger foreslås nedlagt som plejehjem i 2001.

De ovenfor nævnte forslag til plejeboligtilpasninger kan sammenfattes som følger, idet der vedrørende det nærmere tidsmæssige forløb kan henvises til vedlagte skematiske oversigt over boligtilpasningerne:

239 plejeboliger nedlægges definitivt

53 plejeboliger nedlægges med henblik på ombygning

89 beskyttede boliger nedlægges definitivt

16 plejeboliger nedlægges definitivt

130 plejeboliger nedlægges med henblik på ombygning

92 beskyttede boliger nedlægges definitivt

12 plejeboliger nedlægges definitivt

269 plejeboliger nedlægges med henblik på ombygning

72 beskyttede boliger nedlægges definitivt

109 plejeboliger tages i brug efter ombygning.

I processen op til forslag og beslutning i Borgerrepræsentationen tilstræbes maksimal åbenhed over for de berørte parter, herunder bestyrelse, ledelse, medarbejdere samt beboere og pårørende.

Det betyder, at der vil være fuld information om forslaget og dets konsekvenser, såfremt det bliver vedtaget af Borgerrepræsentationen. Den enkelte institution kan i denne fase trække på ressourcer fra den centrale forvaltning til f.eks møder med information om situationen.

En undersøgelse, hvor beboere, pårørende, medarbejdere og ledere fra 7 forskellige hjem, der står over for eller er blevet lukket, er blevet interviewet, viser, at tilbud om at flytte sammen med andre og med noget af det kendte personale bevirker, at de ældres bekymringer om den forestående flytning forsvinder. Undersøgelsen peger også på, at åbenhed og information er vigtige elementer i denne proces.

Når beslutningen i Borgerrepræsentationen foreligger, sker følgende:

1. Umiddelbar information til de berørte institutioner (bestyrelse og ledelse).
2. Visitationen orienteres om stop for visitation og indflytning på de omfattede institutioner.
3. Den enkelte institution afholder lokale informationsmøder for beboere og pårørende og for personalet.
4. Institutionsleder og kontaktperson for beboeren kortlægger i samarbejde med beboeren og pårørende ønsker til ny bolig.
5. Visitatorer inddrages til rådgivning i forhold til pkt. 3 og 4 samt orienteres om beboeres og pårørendes valg af ny bolig.
6. Beboere fra lukningsberørte plejehjem prioriteres højt i modtagende institutioner.

Da flytningen er ønsket af kommunen, ydes der såvel rådgivning som mere praktisk og økonomisk støtte til nødvendig hjælp i forbindelse med flytning (nedpakning og flytning af ejendele, flytning af telefon, evt. nye gardiner, gulvtæppe m.m.).

Tilpasningen af plejeboligkapaciteten vil de næste 3 år medføre en reduktion i antallet af normerede stillinger på ca. 675 stillinger.

Sundhedsforvaltningen har i Sundhedsforvaltningens Hovedsamarbejdsudvalg aftalt en clearingsordning, der har til formål at undgå opsigelse af medarbejdere i tilfælde, hvor stillinger inddrages/nedlægges som følge af blandt andet omstrukturering, budgettilpasning eller lukning/ombygning af institutioner.

Sundhedsforvaltningens vil søge at give de berørte medarbejdere tilbud om anden stilling, eksempelvis tilbud om ansættelse inden for hjemmeplejeområdet. Sammenholdt med et konstateret fald i ansøgere til Social- og Sundhedsuddannelserne, medarbejdernes aldersprofil samt udsigten til de kommende års faldende tilgang af unge til arbejdsmarkedet, forventes det, at det, ligesom det er lykkedes i tidligere situationer, vil være muligt for Sundhedsforvaltningen at omplacere overtallige medarbejdere.

Sundhedsforvaltningens ugentlige jobavis har tidligere lettet arbejdet med at omplacere et større antal medarbejdere. I Jobavisen bliver alle ledige stillinger inden for Sundhedsforvaltningen annonceret og fremsendt til alle institutioner samt andre interesserede inden for forvaltningens område.

Sundhedsforvaltningen vil afholde orienteringsmøde(r) med personalet ved de berørte institutioner, hvor personalet orienteres om forvaltningens tiltag, ligesom forvaltningen løbende gennem hele tilpasningsforløbet vil holde de forhandlingsberettigede personaleorganisationer orienteret og inddrage dem i den personalemæssige situation.

Herudover vil Sundhedsforvaltningen:

• Etablere et "akut-udrykningsteam", der består af faglige personer fra Sundhedsforvaltningens enkelte fagkontorer, som med kort varsel kan deltage i mødevirksomhed på de enkelte institutioner.
• Særlig støtte og vejledning til lederne, herunder tilbud om en personlig samtale samt etablere en ERFA-gruppe for lederne.
• Flytte medarbejdere samlet til anden institution, såfremt der er mulighed herfor.

Omkring årsskiftet 2000/2001 genåbner tre plejehjem efter ombygning, nemlig Bonderupgård, Aftensol og Rundskuedagens plejehjem. Disse tre plejehjem indgår i overvejelserne om de berørte plejehjem på den måde, at forvaltningen vil søge at give et samlet tilbud om flytning til en eller flere af de lukningsberørte institutioner.

Ældreområdet i København står i de kommende år overfor store udfordringer. Faldet i ældrebefolkningen sammenholdt med at fremtidens ældre vil stille større krav gør det nødvendigt at sætte fokus på modernisering og udvikling. Udviklingen er allerede i gang, og der kommer løbende mere fokus på forebyggelse og træning samt indsats til ældre i eget hjem.

Ældreområdet i København omfatter ca. 11.000 medarbejdere, og netop medarbejderne spiller en central rolle i omstillingsprocessen – bl.a. som frontfigur på den service, som kommunen yder til de ældre.

Ældreområdet er ligeledes et område, som ofte fremgår i den offentlige debat og ofte er der tale om en meget værdiladet debat. Det stiller nogle særlige krav til måden omstillingen skal håndteres på. Det betyder at inddragelse og påvirkning af den offentlige debat bliver centrale begreber, og kræver at der tænkes i kommunikationsredskaber og dialog . Derfor er det fremadrettede arbejde med 10 års planen i høj grad præget af dialog.

Arbejdet omkring 10 års planen har været i gang længe og har involveret mange interessenter fra ældreområdet. Sundhedsforvaltningen har valgt at lægge vægt på åbenhed og dialog omkring planlægningen fra starten og har derfor forsøgt at inddrage alle berørte parter og interessenter, herunder lederne på ældreområdet, lederrådet, ældrerådene, ældreorganisationerne, forsøgsbydelene, samarbejdsudvalg, personaleorganisationerne, tillidsrepræsentanter samt pårørende til beboere på plejehjem. Eksempelvis er der afholdt temamøder med lederne omkring ledernes rolle i forbindelse med formidling af den politiske beslutning og hvor lederne er blevet inddraget i det mere fremadrettede arbejde med at udarbejde en vision for fremtidens ældreområde.

Det er hensigten af lederne skal fungere som igangsættere af den lokale dialog og videregive informationer om de politiske drøftelser til deres medarbejdere. For at understøtte denne rolle har Sundhedsforvaltningen valgt at udarbejde en værktøjsmappe med informationer samt relevant materiale til lederne. Mappen uddeles bl.a. til tillidsrepræsentanter, ældreråd, ældreorganisationer samt Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Desuden har Sundhedsforvaltningen holdt møde med pårørende til beboere på plejehjem på Amager samt gennemført en telefonundersøgelse med 1031 ældre københavnere om deres ønsker vedrørende forskellige boligformer i fremtiden.

Tilbagemeldingerne fra interessenterne har været meget positive. Mange har givet udtryk for stor interesse for processen og har været glade for at blive inddraget. Desuden har der været et stort ønske om at blive inddraget yderligere i processen fremover. Samarbejdet med interessenterne vil derfor fortsat spille en stor rolle i det videre arbejde – specielt i forbindelse med formuleringen af visionen.

Visionsprocessen frem til marts 2001 kører i to faser. Den ene fase handler primært om ønsketænkning. Det centrale bliver derfor de ældres ønsker og hvordan vi opfylder de mange og forskellige ønsker. Det gælder om at få de ældre til at tænke over, hvordan de ønsker at leve som gamle. Desuden skal også medarbejderne motivers til at tænke mere over de ældres ønsker og over deres egne fremtidige jobønsker samt motivere dem til videreuddannelse og omstilling.

I den forbindelse vil der bliver tilrettelagt forskellige undersøgelser, som bl.a. vil fokusere på de ældres egne ønsker og forventninger til fremtiden og på medarbejdernes ønsker.

Desuden er det hensigten, at der skal ses nærmere på en række andre faktorer, som kan være med til at beskrive udviklingen på ældreområdet i de kommende 10 år, og som i det langsigtede perspektiv bør indgå i tilpasningen af plejeboligkapaciteten. Som yderligere faktorer kan foreløbigt nævnes:

• ældrebefolkningens ønsker
• sundhedstilstanden for de kommende generationer af ældre.
• ændringer i de ældres boligmønster
• arbejdsstyrken
• samspil med andre sektorer, herunder H:S

Formuleringen af ønsker vil finde sted frem til august 2000, og her er det helt afgørende, at alle interessenter inddrages i arbejdet.

Herefter skal der prioriteres mellem ønskerne, så det fremgår klart hvilke mål, der skal arbejdes udfra fremover.

I anden fase handler det om at udarbejde en strategi for, hvordan målene kan realiseres. Det kan være, at der skal foretages ændringer på medarbejdersiden eller måske skal der tilbydes helt andre og nye tilbud til de ældre. Måske skal kommunen til at samarbejde med andre aktører end tidligere – eksempelvis kan de frivillige organisationer blive en nye samarbejdspartner. En anden mulighed er, at kommunes tidligere kerneopgaver fremover kan løses af andre instanser. Strategien vil indgå i den endelige ti-årsplan.

Det endelige forslag til ti-årsplan vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i marts/april 2001.

I løbet af 2001 forventes nedlukket 381 boliger. Der forventes herved en mindreudgift på netto 48,5 mio. kr. i forhold til budget 2000. Beløbet dækker driftsbesparelse og omstillingsomkostninger i forbindelse med nedlukning, herunder omkostninger i forbindelse med planlægning og gennemførelsen af ti-årsplanlægningen. Herudover forventes en besparelse vedr. renter og afdrag på 1,0 mio. kr. i forbindelse med permanent lukning af plejehjem.

I løbet af 2002 forventes nedlukket 238 boliger. Der forventes herved en mindreudgift på 114,8 mio. kr. i forhold til budget 2000. Beløbet dækker driftsbesparelser, omstillingsomkostninger og helårsvirkning af nedlukningerne i 2001.

I løbet af 2003 forventes nedlukket 353 boliger og 109 boliger genåbnes efter endt ombygning. Der forventes herved en mindreudgift på 153,9 mio. kr. i forhold til budget 2000. Beløbet dækker driftsbesparelser, omstillingsomkostninger og helårsvirkning af nedlukningerne i 2001 og 2002, samt driftsudgifter til ombyggede boliger og tilhørende servicearealer. Endelig er medregnet en engangsudgift til montering af de nye boliger på 5,2 mio. kr.

Udgifter til ombygninger af plejehjem finansieres efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger. Det betydet at Københavns Kommune kun skal betale 14% af de samlede ombygningsudgifter, svarende til 140.000 kr. pr. boligenhed. Beboer indskuddet udgør 2%, mens de resterende 84% finansieres gennem realkreditlån. En mere detaljeret beskrivelse af økonomien omkring ombygninger findes i bilag 4.

Vedlagte indstilling er samtidigt udsendt til ældrerådene, ældreorganisationerne, forsøgsbydelene, H:S samt de berørte plejehjem.

Bilag 1: Kort over plejebolig placeringer i København

Bilag 2: Forslag til plejeboligtilpasninger 2001-2003

Bilag 3: Oversigt over nettodriftsbesparelser ved lukning og/eller ombygning af boliger til ældre

Bilag 4: Notat vedr. ombygningsøkonomien for plejeboliger

Poul-Erik Daugaard Jensen

/ Jens Egsgaard

12. Budget 2001 (De økonomiske rammer for budgetbidrag 2001 og budgetoverslag 2002-2004)

SOU 148/2000 J.nr. 1/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig, at Sundhedsforvaltningen udarbejder et samlet budgetbidrag for 2001 med udgangspunkt i de overordnede elementer, som indgår i vedlagte 1. udkast til udvalgets generelle bemærkninger til budgetforslaget for 2001, jf. bilag 1.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig, at Sundhedsforvaltningen i budgetbidraget for 2001 indarbejder et konkret forslag til overgang til udbetaling af personlige tillæg baseret på en rådighedsvurdering, jf. bilag 2.

Budgetforslaget er udarbejdet under forbehold for de endelige konsekvenser af merforbruget i 1999 regnskabet og endelig vedtagelse af indstillingen om tilpasning af plejeboligkapaciteten som led i 10-års planen.

Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Økonomiudvalgets indkaldelse af budgetbidrag, og konsekvenserne af merforbruget i regnskabsresultatet for 1999 som de er medregnet i Sundhedsforvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen om regnskab 1999. Endvidere er der indarbejdet en lukning af boliger som forudset i forvaltningens indstilling om 10-års planen. Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2000, at der som følge af en nedgang i ældrebefolkningen, og med henblik på at fastholde serviceniveauet, kapacitetsreduktioner over en 3-årig periode på 850 boliger. Det blev vedtaget, at der i år 2001 skal reduceres med 370 boliger, hvoraf de 60 boliger skal bidrage til finansiering af den fortsatte omstilling på ældreområdet.

Der er således indarbejdet forslag til nye aktiviteter omfattende styrkelse af sags- og økonomistyringen, uddannelse på det decentrale niveau i forbindelse med omstillingerne, oprettelse af et forsøgsbofællesskab og boligrådgivning for ældre og endelig en styrkelse af genoptræningsindsatsen.

Endvidere er der udarbejdet forslag til den kommunale omstillingspulje "ønskelisten", som indeholder forslag dels til udmøntning af Sundhedsplanen og Praksisplanen og dels til forbedring af kvaliteten i servicen over for de ældre.

Budgetforslaget til 2001 vil blive korrigeret som følge af den konkrete afklaring af regnskab 1999 problematikken, og den endelige vedtagelse i forbindelse med 10 års planen.

Der henvises til vedlagte bilag 1 og 2.

Ingen

Ingen

Forslag til generelle bemærkninger til budget 2001 af 5. april 2000. (Bilag 1)

Notat vedr. revision af reglerne for tildeling af personlige tillæg af 3. april 2000. (Bilag 2)

Skrivelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget fra Jette Bergenholz Bautrup af 2. marts 2000.

Økonomiforvaltningens brev af 28. januar 2000 med bilag (er udleveret på udvalgsmødet den 31. januar 2000).

Poul-Erik Daugaard Jensen

/ Lau Svendsen-Tune

13. Oversigt over løbende/kommende sager

SOU 144/2000 J.nr. 19/98

Oversigt over sager der påregnes forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2000. Oversigten er ajourført siden udvalgsmødet den 28. marts 2000.

14. Eventuelt

SOU 146/2000