Ramme og retning for den borgerrettede forebyggelse

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds-og Omsorgsudvalget tager konkretisering af de tre temaer, der udgør ramme og retning for den borgerrettede forebyggelse til efterretning

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på udvalgsmøde den 19. maj 2020 ramme og retning for den borgerrettede forebyggelse i København 2020-2025, der med afsæt i Sundhedspolitikken "Nyd livet, københavner" har fokus på at reducere social ulighed i sundhed. Den borgerrettede forebyggelse tager udgangspunkt i en strukturel tilgang. De prioriterede målgrupper for arbejdet er børn og unge (0-24 år), kortuddannede voksne, ledige voksne, samt ældre borgere (65+ år).

I forbindelse med godkendelsen bad udvalget om en konkretisering af, hvordan forvaltningen vil omsætte de tre prioriterede temaer til forebyggelsestiltag til københavnerne. Forelæggelsen heraf har været forsinket grundet forvaltningens arbejde med Covid-19.

Værdifuld læring fra mere end et år med en global pandemi samt en demografiudvikling med en markant stigning i antallet af ældre vil have stor betydning for tilrettelæggelse af det borgerrettede forebyggelses-arbejde i mange år fremover. Et væsentligt omdrejningspunkt vil være at arbejde strategisk med flere sunde og raske leveår.

Løsning

Konkretiseringen tager udgangspunkt i fire overordnede principper:

• Vi skaber viden med udgangspunkt i en datadrevet og systematisk videnstilgang til forebyggelsesarbejdet for at kunne planlægge, kvalificere og evaluere indsatser. Forvaltningen indsamler viden om københavnernes sundhedstilstand i bl.a. børne- og ungeprofilundersøgelser, der bruges bl.a. til udvikling af handleplaner og udpegning af indsatsområder, som kan operationaliseres i konkrete borgerrettede indsatser. Der arbejdes desuden systematisk med at indsamle viden om de borger-rettede indsatser, som sættes i værk for at kunne dokumentere virkninger og effekt.
• Vi virker gennem andre ved at koble sundhed til kerneopgaver og målsætninger hos andre aktører – for at skabe bæredygtige folkesundhedsindsatser. Ulighed i sundhed er en kompleks problemstilling, som bl.a. handler om sociale vilkår, uddannelse, arbejdsmarked og fysisk indretning af byen. Strukturelle løsninger skabes derfor bedst på tværs af de aktører, som har mulighed for at påvirke københavnerne i forskellige livsfaser og arenaer. Det er bl.a. en tydelig kobling mellem unges mentale sundhed og mulighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • Vi tager afsæt i en flerstrenget strategi for at omsætte den strukturelle forebyggelsestilgang til tre niveauer af virkemidler til fremme af københavnernes sundhed. Det betyder, at initiativer målrettet individer eller grupper altid er en del af en sammenhængende og flerstrenget strategi, hvor der er fokus på at påvirke de overordnede rammer, normer og fysiske omgivelser fx på en ungdomsuddannelse eller arbejdsplads. Det kan være at arbejde med festkultur eller at skabe mindre synlig rygning.
  • Vi sikrer sammenhængende forebyggelse for at skabe synergi i det forebyggende arbejde på tværs af målgrupper, risikofaktorer, videns- og ressortområder. Det handler om at finde helhedsorienterede løsninger, der skaber resultater på tværs af strukturelle indsatser og individ- og grupperettede tilbud til københavnerne. Fx at skabe sammenhæng ml. rammesættende forhold i udsatte byområder og konkrete indsatser, som borgere tilbydes i forvaltningens bydækkende centre.

De fire principper er værktøjer i forvaltningens arbejde med den borgerrettede forebyggelse. Principperne udfolder sig på tværs af de tre overordnede temaer, der er konkretiseret nedenfor.

Konkretisering af tema ’Børn og unge i sunde rammer’
Omdrejningspunktet for temaet er arenaer, hvor københavnske børn og unge har deres hverdag fx skoler og ungdomsuddannelser. Med forebyggende tiltag, hvor de unge opholder sig til dagligt, tages afsæt i en strukturel tilgang, der fremmer sundhed for mange børn og unge – også dem, som ikke selv opsøger sundhedstilbud. Forvaltningen bygger bl.a. videre på erfaringer fra arbejdet med røgfri skoletid, der har pågået som et samarbejde på tværs af kommunen over flere år.
Forvaltningen arbejder sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen med en børnesundhedsprofil, der skal generere viden og data til prioritering af forebyggende indsatser til at fremme børns sundhed og trivsel. Tilsvarende anvendes unge-profilen til prioritering af forebyggelse målrettet unge københavnere.

Fortsat videreudvikling af partnerskabet med ungdomsuddannelserne
I 2017 blev der indgået partnerskab med alle ungdomsuddannelser i København om at fremme elevernes sundhed og trivsel, så flere fastholdes i og gennemfører en uddannelse. Partnerskabet, der blev fornyet i 2021, har udviklet sig til en stærk platform, der når ud til mere end 15.000 unge. Således er partnerskabet vigtigt for at kunne indfri en ambition om at mindske social ulighed i sundhed. Partnerskabet tager afsæt i en flerstrenget strategi med fokus på mental sundhed, røgfri-hed, alkohol og rusmidler, fysisk aktivitet, samt digital og seksuel sundhed.
I de kommende år vil forvaltningen i endnu højere grad understøtte uddannelsesinstitutionernes ønsker om flere normsættende og fysiske tiltag på skolerne fx sund pausekultur og alkoholfrie fester. Derudover vil forvaltningen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen undersøge muligheder for at udbrede erfaringer fra partnerskabet med ungdomsuddannelserne til andre relevante arenaer fx grundskolerne eller de videregående uddannelser.

Fremme af seksuel sundhed blandt børn og unge københavnere
Forvaltningen arbejder med at fremme seksuel sundhed blandt børn og unge ved bl.a. at tilbyde HPV-vaccination på kommunens skoler som et led i at øge vaccinationsraten i København. Derudover tilbydes, supplerende seksualundervisning i skoler og på ungdomsuddannelser. En af erfaringerne fra covid-arbejdet er, at let adgang til test fremmer smitteopsporing og mindsker smittespredning. På den baggrund tilbydes københavnere i højrisiko for smitte med seksuelt overførte sygdomme gratis test i andre arenaer som et supplement til test hos egen læge. Fx som midlertidig indsats i partnerskabet med ungdomsuddannelserne og som pop-up tilbud til events.

Fremme af digital sundhed målrettet børn og forældre
Forvaltningen arbejder i de kommende år med at rådgive og vejlede forældre til småbørn om gode vaner om bl.a. skærmtid. Derudover udvikler forvaltningen materialer til børn i 4.-6. klasse og deres forældre om grænsesætning, billeddeling og risikofyldt digital adfærd, som bl.a. skal formidles i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Initiativet understøtter forvaltningens arbejde med fremme af positiv seksuel identitetsudvikling og sundhed blandt børn og unge. I de kommende år ønsker forvaltningen at arbejde videre med digital sundhed for flere aldersgrupper.

Konkretisering af tema ’Sundhed og sammenhæng hvor behovet er størst’
Indenfor dette tema arbejder forvaltningen med forebyggende tiltag med udgangspunkt i arenaer, hvor det er muligt at møde flest af de københavnere, der er i risiko for eller lever med sygdom grundet deres socioøkonomiske baggrund (social ulighed i sundhed). Det gælder bl.a. i Københavns udsatte byområder, på private og kommunale arbejdspladser med mange kortuddannede, i forvaltningens bydækkende enheder og i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med tilbud til borgere uden for arbejdsmarkedet.

Covid-19 har markant forandret betingelserne for borgerettet forebyggelse og har givet forvaltningen værdifulde erfaringer til det videre arbejde med at reducere social ulighed i sundhed. Det er bl.a. erfaringer med pop-up tilbud om test og vaccination, midlertidige indsatser (herunder coronaskole målrettet borgere med anden etisk baggrund), styrket tilstedeværelse i udsatte byområder og mere udeliv i kerneopgaven. Forvaltningen har bl.a. som en midlertidig indsats været i kontakt med 40.000 borgere om rygestop på vaccinationscentre. I de kommende år ønsker forvaltningen at udbrede erfaringer fra covid-arbejdet til andre forebyggelsesområder.

Øget sundhed og trivsel for borgere i udsatte byområder i København
Københavns Kommunes politik for udsatte byområder er ramme for øget sundhed og trivsel for københavnere, der bor i udsatte dele af byen. Forvaltningen samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen om sundhed ifm. områdefornyelser og helhedsplaner. Supplerende hertil arbejder forvaltningen med sundhedstilbud til borgere uden fast arbejde i Tingbjerg. Det gøres i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. En anden del af arbejdet handler om rekruttering til forebyggelsestilbud via lokale sundhedsnetværk i udsatte dele af byen. Derudover arbejder forvaltningen med styrket lokal tilstedeværelse i Tingbjerg , hvor kommunens bydækkende enheder tilbyder rehabiliteringsforløb for borgere med kroniske sygdomme. På længere sigt kan arbejdet udbredes til andre udsatte byområder.

Fremme af unges mentale sundhed gennem flerstrenget indsats
Handleplanen for bedre Mental Sundhed 2019-23 er ramme for arbejdet med mental sundhed i København i de kommende år. Handleplanen er formuleret på baggrund af viden om københavnernes mentale sundhed og trivsel, hvilket bl.a. afdækkes i børnesundhedsprofilen og ungeprofilen. Forvaltningen fokuserer i de kommende år bl.a. på at fremme unges mentale sundhed og trivsel med trivselspolitikker på ungdomsuddannelser, flere fællesskaber for unge og tilbud om hjælp og støtte til unge med stress, angst eller depression.

Helhedsorienterede forløb for ledige og sygemeldte københavnere
I den kommende periode fokuserer forvaltningen sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og i regi af Handleplan for bedre Mental Sundhed 2019-23 på at udvikle og afprøve helhedsorienterede forløb for ledige og sygemeldte borgere. Det indbefatter bl.a. tættere dialog med henblik på mere integrerede sundheds- og beskæftigelsesforløb.

Konkretisering af tema ’Byens sunde rammer’
Temaet giver retning til initiativer, der på forskellige vis er knyttet til overordnede strukturer i byen med betydning for københavnernes sundhed. I regi af dette tema arbejdes med forskellige strukturellesundhedsudfordringer. Det kan fx være sundhedsskadelig luftforurening, det stigende antal ældre i byen eller et konceptuelt fokus på normsættende forhold med betydning for folkesundheden på tværs af byen.

Flere sunde og raske leveår til københavnerne
Over de næste ti år forventes en stigning på 58 pct. i antallet af borgere over 80 år i Københavns Kommune – og i slutningen af samme perioden forventes en markant stigning i antallet af borgere mellem 65-79 år. På den baggrund og med et tydeligt fokus på sundhed, trivsel og forebyggelse af risikoadfærd og sygdomme for raske voksne arbejder forvaltningen for at sikre københavnernes sundhed. Målet er, at flest mulige københavnere har flest mulige sunde og raske leveår – og klarer sig selv i længere tid end i dag, uden behov for kommunal hjemmepleje, sygepleje o. lign. Fokus er i første omgang på at sikre et tilstrækkeligt videns- og datagrundlag – og efterfølgende udarbejdelse af en strategi for en forebyggende folkesundhedsindsats målrettet primært raske, voksne borgere - også dem under 65 år.

Fremme af en røgfri kultur i København gennem hensynsfuld røgfrihed
Med udgangspunkt i visionen for Røgfrit København 2025 arbejder forvaltningen i de kommende år sammen med andre forvaltninger med at få flere arealer, områder og zoner med hensynsfuld røgfrihed. Hensynsfuld røgfrihed understøtter bl.a. røgfrie skoler og uddannelsessteder ved at gøre rygning mindre synlig for børn og unge andre steder i byen. Det understøtter også, at der kommer stadig flere røgfrie arbejdspladser i København ved at gøre det lettere at vælge rygning fra i andre sammenhænge. Arbejdet bidrager desuden til at støtte københavnere, der ønsker at holde op med at ryge, og gøre byen endnu mere attraktiv for københavnere, der ikke ryger. Hensynsfuld røgfrihed kan implementeres ved kultursteder, idrætsfaciliteter, i børnelivszoner eller i private fællesgårde, gader, butiksområder etc. Materiale udvikles evt. i partnerskaber med andels- og ejerforeninger, butikssammenslutninger etc.

Mere bevægelse og flere fysisk aktive københavnere gennem øget samarbejde med foreningsliv
Københavns Kommunes samarbejdsaftale med DGI og DIF, Verdensby i bevægelse, er i de kommende år ramme for en del af forvaltningens arbejde med foreningslivet i byen. Forvaltningen arbejder bl.a. sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen og idrættens organisationer for at skabe flere fællesskaber, øget bevægelse og mere fysisk aktivitet blandt børn, unge, ældre og sårbare københavnere fx borgere med kroniske sygdomme. Det kan eksempelvis ske gennem øget forenings-deltagelse bl.a. ved at flytte foreningsaktiviteter hen, hvor københavnerne har deres hverdag. Fx i forbindelse med sundheds- eller rehabiliteringsforløb i bydækkende enheder eller tættere på uddannelsessteder i regi af partnerskabet med ungdomsuddannelserne. Et andet greb til mere fællesskab og øget fysisk aktivitet er fokus på mere udeliv som under Covid-19.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces