Hovedbudskaber om opgaveflytning til sundhedsstrukturkommissionen

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender hovedbudskaber om flytning af sundhedsopgaver til kommunerne.

Problemstilling

Det er en nationalpolitisk strategi, at flere patienter skal behandles i det nære sundhedsvæsen. Det budskab fremgik senest af sundhedsreformen Gør Danmark sundere fra 2022. Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder:

• at sundhedsvæsenet skal sætte ind tidligt i borgernes forløb og varetage indsatser (observation, pleje og/eller behandling) tæt på eller i borgernes hjem
• at flere patienter efter udskrivelse fra hospital stadig har et behandlings-, pleje- og rehabiliteringsbehov
• at hospitalsbehandling i større omfang skal varetages uden for hospitalerne.

Når sundhedsopgaver i højere grad skal varetages i det nære sundhedsvæsen, medfører det, at kommunalt personale bliver involveret i en større del af borgernes sygdomsforløb end tidligere.

På mødet den 21. september 2023 havde Sundheds- og Omsorgsudvalget en temadrøftelse om opgaveflytning. Drøftelsen var en forberedelse til Sundhedsstrukturkommissionens kommende anbefalinger til nye modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Udvalget bestilte i den forbindelse en beskrivelse af de vigtigste hovedbudskaber om flytning af sundhedsopgaver til kommunerne, som udvalgets medlemmer kan gå videre med i drøftelserne med Sundhedsstrukturkommissionen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens overordnede budskab er, at flytning af sundhedsopgaver til kommunerne skal ske aftalt og planlagt – og give mening i forhold til både borgerne samt kommunens organisering, medarbejdere og økonomi.

Hvis intentionen med det nære sundhedsvæsen skal lykkes, kræver det, at de strukturer, der skal understøtte udviklingen, er på plads. Kommunerne hverken kan eller skal løfte opgaverne alene. Der er behov for politisk initiativ, hvis vi skal nå i mål med løsninger, der udnytter det samlede sundhedsvæsens ressourcer og kompetencer på faglig og økonomisk ansvarlig vis med effekt for borgerne.

Løsning

I sundhedsreformen er der en målsætning om, at langt flere borgere skal behandles i det nære sundhedsvæsen. Det kræver større involvering af kommunerne, øget finansiering til kommunerne og flere kompetencer i kommunerne. Vi har følgende 5 forslag til hovedbudskaber i forbindelse med opgaveflytningen.

1. Vi skal gøre det, der er bedst for borgeren

   Risikoen for komplikationer stiger, når ældre og sårbare borgere bliver indlagt på hospitalet. Det er oplagt at tilbyde disse borgergrupper indlæggelse i hjemmet. Men hjemmebehandling kan være så indgribende, at det bliver for stor en belastning for borgeren og de pårørende. Derfor skal den enkelte borgers samlede livssituation afgøre, hvor behandlingen skal foregå.

    

2. Øget kommunal opgaveløsning kræver øget finansiering

   Når en ældre og sårbar borger bliver udskrevet fra hospitalet, er der ofte øget behov for sygepleje, behandling, rehabilitering og genoptræning. Det foregår i kommunen – fx i hjemmet, på genoptræningscentre og på midlertidige døgnophold. Derfor skal Christiansborg anerkende den kommunale opgaveløsning og involvering, når de tilfører midler til sundhedsvæsenet.

    

3. Det nære sundhedsvæsen fungerer ikke uden læger

   Kommunerne mærker tydeligt, at visionerne om det nære sundhedsvæsen mangler fokus på lægeopgaven. Rammerne for almen praksis gør det svært at levere den nødvendige lægeindsats, når borgere i et uafklaret og ustabilt sygdomsforløb skal behandles derhjemme i stedet for at blive indlagt. Det gælder både dag og aften, nat og weekend. Derfor bør hospitalerne få det lægelige behandlingsansvar for borgere, der er tilknyttet den kommunale akutfunktion – uanset om der er behov for en hjemmeindlæggelse eller en behandlingsindsats i et uafklaret sygdomsforløb, som ikke kræver indlæggelse. Kommunerne skal ikke betale for, at borgerne får den lægebehandling, de har behov for. Der skal laves en model for finansiering af lægesamarbejdet i det nære sundhedsvæsen, så vi udnytter ressourcer og kompetencer rigtigt.

    

4. Sundhedsklyngerne skal have flere og varige midler

   Sundhedsreformen giver sundhedsklyngerne ansvaret for at sikre, at flere opgaver flyttes succesfuldt over i det nære sundhedsvæsen. Klyngerne skal tage os væk fra silotænkning og hen til samarbejde om det fælles populationsansvar med fælles indsatser for fælles borgere. Men klyngerne har fået meget begrænset økonomi til opgaven. Derfor bør sundhedsklyngerne få flere og varige midler og et egentligt ledelsesmandat.

    

5. Kommunale medarbejderes tid skal bruges rigtigt
   Medarbejderne skal bruge deres tid på borgernære opgaver i stedet for transport. Derfor skal kommunerne ikke involveres i hjemmebehandling hos borgere, som ikke har behov for kommunal hjemmepleje eller sygepleje. Kommunale medarbejdere skal heller ikke vedligeholde kompetencerne til en hospitalsbehandling i hjemmet, hvis kun få borgere har brug for behandlingen. Kommunerne vil gerne varetage nye og flere sundhedsopgaver, men vi skal gøre det hos borgere, hvor kommunal involvering giver mening – og økonomi, lovgivning og kompetencer skal følge med.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hovedbudskaberne bruges i den videre drøftelse med Sundhedsstrukturkommissionen.