Godkendelse af 3. regnskabsprognose
Resumé
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger det forventede regnskabsresultat pr. 30. september 2023, for hele 2023, til Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse. Det forventede regnskab for 2023 udviser budgetoverholdelse på Service under forudsætning af, at 3. sag om bevillingsmæssige ændringer gennemføres herunder, at der afleveres 8,3 mio. kr. på elevområdet til kassen. Det forudsættes desuden, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til nye initiativer i 2023 for ca. 2 mio. kr. På Anlæg, Overførsler og Finansposter forventes budgetoverholdelse i 2023.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslagene til anvendelse af mindreforbrug i 2023 jf. bilag 1.
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab for 2023, pr. 30. september 2023.
Problemstilling
For at sikre en ensartet budgetopfølgning i Københavns Kommune, skal fagforvaltningerne i løbet af et regnskabsår udarbejde tre kvartalsvise regnskabsprognoser. Prognoserne beskriver forvaltningens forventning til årets regnskabsresultat, herunder de afvigelser der forventes i forhold til det afsatte budget.
Nedenfor fremlægges således den sidste af tre prognoser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2023. Denne tredje prognose for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2023 indgår i Københavns Kommunes samlede forventede regnskab, som behandles af Økonomiudvalget den 21. november 2023.
Løsning
Prognosen er udarbejdet på baggrund af budget- og forbrugstal pr. 30. september 2023 – samt tilbagemeldinger fra centrale og decentrale enheder i forvaltningen om det forventede forbrug i årets resterende måneder.
Da prognosen er udarbejdet på baggrund af 9 måneders faktisk forbrug, er den behæftet med nogen usikkerhed. Det bemærkes desuden, at prognosen forudsætter, at en række dispositioner udmøntes i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer.
I 2023 er muligheden for at få dækket COVID-19 relaterede merudgifter via en særlig pulje afsat under Økonomiudvalget bortfaldet. Der skal derfor ikke rapporteres særskilt på COVID-19 relaterede merudgifter i regnskabsprognoserne i 2023. Som følge af bortfald af restriktioner og testkrav i 2023 vurderes merudgifterne relateret til COVID-19 at være lavere i 2023. Der opgøres dog fortsat udgifter til COVID-19 relaterede aktiviteter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, med henblik på at kunne evaluere de realøkonomiske konsekvenser af ændrede arbejdsgange og indsatser som følge af COVID-19. Det er således også forvaltningens vurdering, at en del af det forventede merforbrug på bl.a. plejehjemsområdet skyldes højere udgifter til bl.a. rengøring, som følge af øget fokus på rengøring pga. COVID-19.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer derimod at modtage tillægsbevillinger til dækning af merudgifterne til ukrainske flygtninge i 2023.
Forslag til anvendelse af mindreforbrug
Når de forventede merudgifter til ukrainske flygtninge fratrækkes det forventede regnskabsresultat, forventer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i udgangspunktet et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. på Service i 2023. Det foreslås, at mindreforbruget finansierer en række tiltag indenfor rekruttering og branding herunder kampagne, der har til formål at tale SOSU-faget op og målgruppeanalyse, der bl.a. kan sætte fokus på hvordan forvaltningen kan styrke rekrutteringen i lokalområder. Herudover foreslås bl.a., at der afsættes ekstra midler til trivsel og hygge i juletiden på plejehjemmene. Tiltagene er beskrevet nærmere i bilag 1.
I den efterfølgende præsensation er det forudsat, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at det forventede mindreforbrug anvendes på nye tiltag, f.eks. som beskrevet i bilag 1.
Tabel 1 opsummerer det forventede regnskabsresultat på de forskellige styringsområder og bevillinger.
Tabel 1: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab pr. 30. september 2023
Styringsområde |
Forventet korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Manglende tillægs-bevilling ukrainere |
Ny afvigelse |
Beløb i 1.000 kr. |
(1) |
(2) |
(3) = (1)-(2) |
(4) |
(5) = (3) +(4) |
Service, i alt |
5.184.302 |
5.185.443 |
-1.140 |
1.140 |
0 |
Sundhed |
724.708 |
711.068 |
13.640 |
0 |
13.640 |
Ældre |
4.289.661 |
4.304.702 |
-15.040 |
1.140 |
-13.900 |
Administration |
169.933 |
169.674 |
260 |
0 |
260 |
Anlæg |
41.554 |
41.554 |
0 |
0 |
0 |
Overførsler |
2.110.740 |
2.110.740 |
0 |
0 |
0 |
Finansposter |
9.560 |
9.560 |
0 |
0 |
0 |
Nedenfor gennemgås kort de væsentligste afvigelser for de enkelte bevillinger. Detaljerede afvigelsesforklaringer er vedlagt i bilag 3.
Service
Der forventes samlet budgetoverholdelse på service efter modtagelse af tillægsbevillinger til ukrainske flygtninge. Budgetoverholdelse er i øvrigt sammensat af et mindreforbrug på sundhedsbevillingen og et merforbrug på ældrebevillingen. På administrationsbevillingen forventes et lille mindreforbrug.
Sundhed udviser et forventet mindreforbrug på 13,6 mio. kr. for hele 2023.
Mindreforbruget er sammensat af en række mer- og mindreforbrug på sundhedsbevillingen. Der forventes et mindreforbrug på udgifter til færdigbehandlede patienter på 12,0 mio. kr. som følge af hurtig hjemtagelse af færdigbehandlede patienter fra hospitalerne.
Der forventes et merforbrug på vederlagsfri fysioterapi på ca. 5,4 mio. kr. Der forventes et merforbrug på de kommunale genoptræningsenheder og på private fysioterapeuter på i alt 5,3 mio. kr. som følge af aktivitetsstigninger på genoptræningsområdet. Samlet ses forventes der et merforbrug på genoptræningsområdet på 10,7 mio. kr.
Ældre udviser et forventet merforbrug på 15,0 mio. kr. for hele 2023.
Merforbruget er sammensat af en række mer- og mindreforbrug på ældrebevillingen. De væsentligste bruttobevægelser er således et mindreforbrug på 29,9 mio. kr. på køb og salg af plejehjemspladser grundet større salg af pladser til andre kommuner. Der forventes et merforbrug på plejeboligområdet på 12,3 mio. kr. primært som følge af stigende udgifter til vikarer som følge af øget sygefravær. Der forventes et merforbrug på midlertidige døgnophold på 7,0 mio. kr. primært som følge af stort sygefravær og stigende vikarudgifter. På hjælpemiddelområdet forventes et merforbrug på 15,1 mio. kr. primært som følge af prisstigninger på handicapkørsel.
Der forventes et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på uddannelsesområdet under forudsætning af, at der afleveres 8,3 mio. kr. på uddannelsesområdet til kommunekassen jf. særskilt dagsordenspunkt om 3. sag om bevillingsmæssige ændringer.
Mindreforbruget på 8,3 mio. kr. skyldes, at der i tidligere år er optaget færre SOSU-assistent-elever end der har været uddannelsespladser til. Desuden har frafaldet på uddannelserne været højere end forudsat i budgettet.
Mindreforbruget kan ikke omprioriteres af Sundheds- og Omsorgsudvalget til at finansiere nye initiativer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, idet budgettet er øremærket finansiering af elevuddannelserne.
For at mindske frafaldet og styrke rekrutteringen både til elevansættelse og til efterfølgende ansættelse i Københavns Kommune er der fra og med 2. halvdel af 2022 gennemført en række initiativer. Blandt disse tiltag er forøget anvendelse af voksenelevløn og styrket indsats for elever med dansk som andetsprog. Disse tiltag har haft en positiv effekt i 2023 i form af flere optagne og lavere frafald.
Administration udviser et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2023.
Anlæg
Anlæg udviser budgetoverholdelse.
Overførsler
Overførsler udviser budgetoverholdelse.
Budgetoverholdelse opnås under forudsætning af, at der afleveres 8,7 mio. kr. til kommunekassen på området for EGU-elever. Mindreforbruget skyldes, at der er ansat væsentligt færre elever end der er budget til.
Finansposter
Finansposter udviser budgetoverholdelse.
Budgetoverholdelse opnås under forudsætning af, at en reperiodisering på 2,5 mio. kr. fra 2024 til 2023 bliver godkendt i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer. Reperiodiseringen vedrører indskud i Landsbyggefonden, hvor indbetalingen af indskud er blevet fremrykket fra 2024 til 2023.
Økonomi
Jf. ovenfor.
Videre proces
Økonomiudvalget behandler kommunens samlede forventede regnskab for 2023 på økonomiudvalgsmødet den. 21. november 2023.
Anna Schou Johansen
/Thomas Tarp Thorgaard