Mødedato: 09.11.2006, kl. 14:00

Dialogforum - et ældrepolitisk mødested

Se alle bilag

Dialogforum - et ældrepolitisk mødested

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 9. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Dialogforum - et ældrepolitisk mødested

 

SOU 313/2006  J.nr. 63/2006

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forslag til det videre arbejde med Dialogforum – et ældrepolitisk mødested,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til temadag om faglig strategi for ældreområdet i regi af Dialogforum – et ældrepolitisk mødested.

 

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 20. april 2006 relanceringen af Dialogforum – et ældrepolitisk mødested som en del af udviklingsplanen for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning på ældreområdet (SOU 87/2006).

 

Dialogforum skal fremover have fokus på de overordnede temaer og perspektiver på ældreområdet i direkte dialog mellem borgere, interessenter og politikere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der afholdes et årligt temamøde i Dialogforum med bred deltagelse fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer. 

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at det første temamøde afholdes i januar 2007 med temaet "Faglig strategi for ældreområdet".

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Hensigten med relancering af Dialogforum er at styrke udviklingen af den direkte dialog om ældrepolitikken mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og borgere, brugere samt andre interessenter.

 

Dialogforum – et ældrepolitisk mødested

Dialogforum kan føres tilbage til arbejdet med kommunens Ældrepolitik, der blev udført i samarbejde mellem brugere, pårørende, medarbejdere, Ældreråd og ældreorganisationer og vedtaget i BR i september 2001. Efterfølgende blev Rådgivende Ældreforum nedsat for at arbejde i dybden med ældrepolitikken, og der blev blandt andet udarbejdet en række anbefalinger til kommunens kommunikationsindsats og boligpolitik. I 2004 skiftede Rådgivende Ældreforum navn til Dialogforum – et ældrepolitisk mødested.

 

Dialogforum består af en række faste medlemmer fra blandt andet Ældreråd, ældreorganisationer og ledere og medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens institutioner (se bilag 1). Formålet med Dialogforum er direkte og tværfaglig dialog mellem borgere, brugere, andre interessenter og politikere om overordnede temaer og perspektiver på ældreområdet.

 

Der har været afholdt temadage i Dialogforum om aktuelle temaer som sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. Temadagenes formål har været at give et overblik over igangværende aktiviteter på det pågældende område, viden om den nyeste forskning og ikke mindst være ramme for en dialog om, hvad politikerne skal fokusere på i fremtidige overvejelser på ældreområdet. Sidste temadag var i maj 2005 og omhandlede ensomme ældre.

 

Det videre arbejde med Dialogforum

I det videre arbejde foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at Dialogforum:

 

Har fokus på de overordnede temaer og perspektiver på ældreområdet, og er en ramme for direkte tværfaglig dialog mellem politikere og borgere med henblik på at skabe sammenhæng og synergi på ældreområdet i fremtiden.

 

·        Afholder et årligt temamøde. Temaerne vil afhænge af, hvad der på planlægningstidspunktet er relevant. På udvalgsmødet den 20. april 2006 blev brugerdemokrati på ældreområdet forslået som første tema i Dialogforum. Forvaltningen foreslår, at temaet i stedet bliver ældre faglig strategi for ældreområdet.

 

·        Forudsætter en bred politisk deltagelse fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvis dialogen fortsat skal udvikles og styrkes.

 

·        Foruden de faste medlemmer, består af en fleksibel deltagerkreds til temamøderne afhængigt af det aktuelle emne og temamødernes karakter. Ligeledes skal der være mulighed for at invitere relevante eksperter med til møderne for at sikre et højt vidensniveau.

 

·        Forsat har en følgegruppe tilknyttet, der deltager i planlægning og evaluering af temamøderne. Sekretariatetsfunktionen vil fortsat blive varetaget i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

 

Næste møde i Dialogforum – et ældrepolitisk mødested

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at næste temamøde i Dialogforum – et ældrepolitiskmødested afholdes i januar 2007 med temaet "Faglig strategi for ældreområdet".

 

Temaet er både relevant og aktuelt, idet Sundheds- og Omsorgsforvaltningens er i gang med at udvikle faglige strategier på ældreområdet med henblik på at sikre, at forvaltningen også fremadrettet, er i stand til at løse sine opgaver og levere ydelser af høj faglig kvalitet. Som et led i processen vil en bred tværfaglig dialog mellem interessenter og politikere, i regi af Dialogforum, udgøre et vigtig procesled. Forudsætningen er dog bred politisk deltagelse, hvis dialogen om ældre faglig strategi på ældreområdet skal sikres.

 

Der vil blive udarbejdet en detaljeret dagsorden tættere på temadagen, som vil blive omdelt til Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Temadag om faglig strategi for ældreområdet afholdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Forvaltningen forventer, at udgifterne vil udgøre et beskedent beløb omfattende forplejning og honorering af ekstern oplægsholder.

 

 

HØRING

Indstillingen har været hørt på følgegruppemøde for Dialogforum den 26. oktober 2007. Følgegruppen består af en repræsentant fra Pårørendegruppen for svage ældre, Dansk sygeplejeråd, Ældrerådene, Ældresagen samt en leder og medarbejder fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens institutioner og fra Sundhedsstaben. Følgegruppen er tilfredse med temamødets emne "Faglig strategi på ældreområdet" men understreger, at brugerdemokrati stadig er et vigtigt emne.

 

 

BILAG

Medlemmer af Dialogforum – et ældrepolitisk mødested.

 

 

Lene Sillasen                                                                                     

                                                                                                                                                                                                                                Jens Egsgaard

 

 


 

Til top