Status for Røgfrit København 2015 og den fremadrettede indsats

Status på indsatsen i 2015 og orientering om den fremadrettede plan for Røgfrit København 2025, og herunder arbejdet med en røgfri generation.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for 2015 vedrørende Røgfrit København 2025 til efterretning.
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter mulige nye arenaer og indsatsområder for Røgfrit København 2025.

Problemstilling

Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget en vision om et røgfrit København i 2025, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri.

Målet er at reducere antallet af daglige rygere til 4 % i 2025 samt at realisere en røgfri generation, hvor børn og unge født efter 2005 ikke begynder at ryge, børn og unge i folkeskolens afgangsklasser ikke ryger og unge ved, hvor man kan få hjælp til at holde op med at ryge, hvis man ønsker det.

Vurderingen er, at målet om 4 % rygere i 2025 kan nås, forudsat at forvaltningen kan opretholde et højt udviklings- og aktivitetsniveau og skabe attraktive og effektive tilbud til københavnerne - både rygestoptilbud til københavnere, der ryger og ønsker hjælp til at holde op med at ryge, og aktiviteter, der kan forebygge, at børn og unge overhovedet starter med at ryge. Opnåelse af målet beror ligeledes på, at der arbejdes med røgfrihed på politisk niveau. Fx på tværs af forvaltninger, med andre kommuner, som led i aftaler med organisationer i kultur-, sports og fritidslivet mv. Endelig afhænger antallet af københavnere, der ryger af de lovgivningsmæssige rammer, fx pris, adgang til tobak og markedsføring mv.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger en status for aktiviteterne i 2015 samt for den fremadrettede indsats for at realisere visionen om Røgfrit København 2025 og en røgfri generation. Aktiviteterne i rygestopindsatsen er baseret på Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak fra 2012.

Løsning

Et røgfrit København, hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri

Ifølge Sundhedsprofilen 2013, som er den nyeste opgørelse over antallet af rygere i København, ryger 17 % af københavnerne dagligt. I perioden 2013-2016 er målet at reducere antallet af daglige rygere med 4.500. Dette skal nås ved, at 5.000 flere rygere gør brug af rygestoptilbud, gennem spontane rygestop og færre nye rygere.

Tabellen nedenfor viser, at antallet af tilmeldte på rygestopkurserne er øget med ca. 400 fra 2014 til 2015. I alt har 1.948 tilmeldt sig et rygestopkursus - 1.845 har tilmeldt sig et borgerkursus og 103 er tilmeldt via en arbejdsplads. Målopfyldelsen for 2015 er 80 %. Se flere fakta om rygning i bilag 1.

Tabel 1: Måltal og målopfyldelse for perioden 2013-2016

Markedsføring og rekruttering

Stigningen i antallet af tilmeldte er nået ved at gennemgå og optimere rekrutteringsindsatsen. Der er blandt andet udarbejdet nyt markedsføringsmateriale og igangsat en treårig markedsføringsplan, som skal sikre tilstedeværelse i relevante medier på en måde, der matcher målgruppen. Derudover er der arbejdet systematisk med rygestopflowet, så tilmeldte, der ikke møder op på kurserne eller falder fra undervejs, systematisk får et nyt tilbud. Det samme gælder deltagere på tidligere rygestopkurser, som ikke er blevet røgfrie. Erfaringen fra dette initiativ er, at de kontaktede rygere og ikke-rygere giver udtryk for, at de sætter pris på at blive kontaktet, og opfatter kommunens henvendelse som positiv og udtryk for reel interesse.

Ligeledes er monitoreringen styrket med henblik på at indhente viden om, hvilke markedsføringstiltag, der virker bedst på målgruppen. Se bilag 2 om rygestopflow.

Ultimo 2015 er der desuden iværksat et samarbejde med Lungeforeningen, der skal accelerere antallet af tilmeldte via arbejdspladserne. Konkret arbejdes der med en kombination af fagforeninger og tillidsmænd og et tilbud om lungefunktionsmålinger som indgang til rekruttering. Målet er at nå 550 tilmeldte til rygestopkurser via arbejdspladserne i 2016.

Udover rygestopkurserne markedsfører forvaltningen også Stoplinien og E-kvit. Tabellen nedenfor viser det samlede antal rygestoptilbud, som borgerne i København har tilmeldt/benyttet sig af.

Tabel 2: Københavnernes samlede brug af rygestoptilbud

Effekten af rygestopkurserne

2 ud af 3 deltagere på rygestopkurserne er røgfri, når kurserne slutter. 1 ud af 3 er røgfri 6 måneder efter kurset. Effekten af kurserne er svagt dalende, hvilket formodentligt skyldes, at deltagere på kurserne i stigende grad udgøres af storrygere og rygere, der har røget i mange år.

Tabel 3: Effekt af rygestopkurser i Københavns Kommune

 

Kursusudbud

Som et supplement til de almindelige rygestopkurser til borgere og arbejdspladser i København, arbejder  forvaltningen løbende med at udvikle og sikre et kursusudbud, der kan tiltrække målgruppen. Som led i udviklingsarbejdet er kurset Fit & Kvit evalueret, og evalueringen viser blandt andet, at Fit & Kvit har tiltrukket mange storrygere, og at de har valgt Fit & Kvit som sidste udvej/alternativ til alt det, de tidligere har prøvet, og at det i høj grad er motionen, som deltagere byder ind på. Forvaltningen vil fortsat arbejde med at udvikle kombinationskurser og tilbud, hvor der arbejdes med at etablere fællesskaber og hverdagsaktiviteter, der kan erstatte rygning. Et andet udviklingsprojekt er ”Få hjælp til rygestop”, ledet af Lungeforeningen og støttet af Sundhedsstyrelsen, hvor der udvikles et tilbud til socialt udsatte borgere på være- og bosteder. De foreløbige erfaringer fra projektet viser, at et målrettet tilbud tiltrækker borgere, der ikke deltager på andre rygestopkurser.

Et røgfrit København, hvor nye generationer ikke begynder at ryge

I 2015 har forvaltningen haft et øget fokus på at forebygge rygning blandt unge. En del af strategien er tilstedeværelse på ungdomsuddannelserne. Der er afholdt 73 rygestoparrangementer på ungdomsuddannelserne, og i forlængelse heraf har 150 unge tilmeldt sig et rygestoptilbud. Forvaltningen har ligeledes konkretiseret arbejdet med den røgfri generation og sammensat en indsats, der indeholder strukturelle elementer, undervisning og information, samt forebyggelsestilbud og tidlig opsporing i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I perioden 2015-2018 er indsatsen koncentreret om tre aktiviteter: Røgfri Skoletid, Røgfri Ungdomsuddannelse og Røgfri Fritid. Se mere i bilag 3.

Et røgfrit København, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg

I tillæg til ovennævnte indsatser er der i 2015 især arbejdet med at finde potentielle nye røgfrie arealer og udbredelse af VBA (Very Brief Advice), som er en hurtig ikke-konfronterende henvisningsmetode, der kan bruges af fagpersoner, der møder rygere.

Røgfri arealer
I 2013 blev 125 københavnske legepladser erklæret røgfri. Indsatsen er nu evalueret, og erfaringerne danner afsæt for det videre arbejde med røgfrie arealer. Det overvejes bl.a. at arbejde med 1) at få sportsklubber til at tage ejerskab for røgfri arealer, hvor børn og unge færdes i deres fritid, 2) at skabe flere/større røgfri arealer omkring de københavnske skoler og ungdomsuddannelser, og 3) at initiere flere røgfri områder i byrummet. Metoderne kan bl.a. være nudging, involvering af elever, ungdomsuddannelser og sportsklubber/trænere mv. samt et intensiveret samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen. P.t. har de to forvaltningerne et konkret samarbejde på Christianshavn Gymnasium, der har fokus på at mindske (synligheden af) rygning og reducere henkastning af skodder. Projektet har derudover til formål at indhøste viden, der evt. kan udbredes i resten af byen. Forvaltningen samarbejder også med Musikfestivalen Strøm om at usynliggøre rygning ved musik- og kulturarrangementer for børn og unge. I 2015 er der blandt andet udarbejdet et røgfrit kodeks og igangsat historier, der nu udbredes til andre interessenter i musik- og kulturlivet.

Hurtig henvisning via VBA
I 2015 er der arbejdet med at udforme en systematik, der kan bruges til at udbrede VBA-metoden til forskellige faggrupper. I løbet af 2016 er målet, at alle gravide københavnere, der ryger, får et tilbud om rygestop via jordemødrene. Ligesom der er dialog i gang med apoteker og tandlæger om at henvise via VBA-metoden. VBA metoden tilbydes også til skoler, ungdomsuddannelser og idrætsklubber mv. som led i Røgfri Skoletid, Røgfri Ungdomsuddannelse og Røgfri Fritid.

Indsatsen i 2016
I 2016 arbejder forvaltningen videre ad de spor, der er lagt for Røgfrit København: at tilbyde målrettede rygestoptilbud, der kan tiltrække målgruppen, at skabe flere røgfrie arealer og arenaer samt den røgfri generation i form af de tre indsatser: Røgfri Skoletid, Røgfri Ungdomsuddannelse og Røgfri Fritid. Rygestopindsatsen indgår samtidig i den igangværende omorganisering af forebyggelsesindsatsen, og der arbejdes med at skabe sammenhæng og synergi mellem rygestopindsatsen og kommunens andre tilbud og aktiviteter.

Drøftelse af nye røgfri arealer og aktiviteter i Røgfrit København

Visionen om Røgfrit København 2025 handler også om røgfri arealer og fællesskaber, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive generet at tobaksrøg og uden synlig rygning.

En rundspørge blandt 1.000 københavnere foretaget af Analysebureauet Wilke i 2015 viser, at københavnerne især føler sig generet af tobaksrøg på steder, "hvor de ikke kan flytte sig". Forvaltningen er derfor i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om mulige nye røgfri områder i byen og har drøftet en række muligheder: 

• Røgfri busstoppesteder. En fælles indsats for at skabe røgfri områder omkring busstoppestederne i København og samtidig reducere antallet af skod. Fx er steder som Nordre Campus en udfordring, idet passagererne står tæt på den begrænsede plads, hvilket gør det svært at skabe plads til både rygere og ikke-rygere.

• Røg- og skodfri rekreative områder i byen. Fx Islands Brygge eller Assistens Kirkegård, hvor byrummet kan indrettes, så det i højere grad understøtter hensyn til både rygere og ikke-rygere.

• Helhedsløsninger til institutioner og større arbejdspladser. Fx en pakkeløsning, som både flytter røgen, gør den mindre synlig og øger brugen af askebægre – kombineret med rygestoptilbud på arbejdspladsen.

• Kobling mellem Røgfri Skoletid og affaldsprojekt "Skolen tager skraldet". Projektet Skolen tar skraldet er allerede inde på mange af de københavnske skoler, og en sammenkobling kan være en relativ nem måde at få sat røg på dagsordenen i skolens mindre klasser. Skolen tar skraldet lærer eleverne om skrald og bæredygtighed gennem en lang række aktiviteter, dermed vil udfordringer ift. røg og skodder blive mere konkrete for eleverne.

I evalueringen fra 2015 af de røgfri legepladser giver mange københavner udtryk for, at børn og rygning ikke hører sammen. En mulighed kan derfor være at arbejde videre med nye røgfri arealer, hvor mange børn og unge færdes. Det kan fx være:

• Røgfri gader, steder hvor der er placeret mange dag- og uddannelsesinstitutioner. Randersgade, hvor der både ligger folkeskoler, børnehaver og ungdomsklubber, kunne være et eksempel på en gade, hvor man kan arbejde med at skabe sammenhæng mellem de forskellige røgfrie matrikler, og på den måde etablere et større røgfrit område.
• Røgfri arealer omkring folkeskoler og ungdomsuddannelser. Fx ved indgange og for ungdomsuddannelsernes vedkommende også på udendørs fællesarealer.
• Røgfri sportsarealer. Indsatsen kunne indgå som en del af samarbejdet med sports- og fritidsklubberne i kommunen og drives lokalt af klubberne bl.a. via trænere og frivillige.

 

Økonomi

Budgettet for Røgfrit København er overholdt i 2015.

Indstillingen blev godkendt.