Omkostningsanalyse på ældre- og sundhedsområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges omkostningsanalyse på ældre- og sundhedsområdet.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget:

• at rapporten "Omkostningsanalyse af Ældre- og Sundhedsområdet" tages til efterretning, jf. bilag 1.
• at rapportens anbefalinger indgår i udvalgets videre arbejde med implementering af Ældrepolitikken ’Lev stærkt – hele livet’ og Sundhedspolitikken 'Nyd livet, københavner'.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har med vedtagelse af Budget 2016-2019 besluttet, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal udarbejde en omkostningsanalyse på ældre- og sundhedsområdet med inddragelse af Økonomiforvaltningen. Omkostningsanalysen skal skabe et overblik over den forventede udvikling i udgifterne, herunder konkrete muligheder for at reducere stigningen.

Analysen forelægges hermed Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Løsning

Udviklingstendenser

Københavns Kommune vil frem mod 2030 opleve en væsentlig stigning på 33 % i antallet af ældre borgere, og det medfører et voksende udgiftspres på ældre- og sundhedsområdet. Derudover er der en række udviklingstendenser, som kan øge udgifterne yderligere på ældre- og sundhedsområdet frem mod 2030. Det drejer sig blandt andet om forekomsten af kroniske sygdomme, som er steget de senere år, og som forventes fortsat at stige. Dertil kommer udviklingen af sundhedsvæsenet og opgavedelingen mellem region og kommuner, hvor kommunen håndterer flere borgere med mere ustabile og komplicerede sygdomstilstande end tidligere.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tidligere i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejdet en række analyser om fremtidige demografiske ændringer i tilknytning til et stigende antal ældre, jf. bl.a. analyserne i forbindelse med Sund Aldring (2014) og Socioøkonomisk analyse (2015). Omkostningsanalysen har taget afsæt i disse som grundlag for fastlæggelse af en baseline for den forventede udvikling i udgifterne på ældre- og sundhedsområdet.

Meget tyder på, at demografifremskrivningen ikke giver et fuldt dækkende billede af det fremadrettede behov for udgifter til ældreområdet i København, da den ikke tager højde for ovennævnte udviklingstendenser, som vil påvirke udgifterne på ældre- og sundhedsområdet. Der er derfor foretaget en beregning og opstillet et scenarie for udviklingen i udgifterne til kroniske sygdomme og opgaveglidningen i sundhedsvæsenet frem mod 2030. Disse fremgår af tabel 1 som ”worst case”, hvor udgifterne vil stige med 1.056 mio. kr. 

Tabel 1 - Oversigt over scenarier for udgiftsudviklingen på ældre- og sundhedsområdet (mio. kr.).

 

Handlemuligheder frem mod 2030

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har den opfattelse, at det er forvaltningernes ansvar og forpligtelse at arbejde proaktivt med de ændrede forudsætninger som kommer indenfor forvaltningens områder. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder derfor fokuseret og proaktivt på at sikre en effektiv ressourceudnyttelse, høj kvalitet og målrettede investeringer, som skal sikre at ressourcerne på ældre og sundhedsområdet anvendes så optimalt som overhovedet muligt. Eksempelvis ved at udvikle og øge udbredelsen af velfærdsteknologi, indførelse af digitalt understøttet arbejdstilrettelæggelse, sikre smidigere samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører og ikke mindst ved at have omlagt plejen til en mere rehabiliterende indsats, så de ældre borgere bliver så længe selvhjulpne som muligt.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har således allerede i dag igangsat en række strategier og indsatser, som skal være med til at effektivisere og reducere væksten i det fremtidige udgiftsniveau på ældre- og sundhedsområdet. Effekten af de indsatser som forvaltningen har iværksat, indregnes allerede som en del af grundlaget for den årlige budgetudmøntning, uanset om disse sker gennem investeringsforslag, der finansieres af puljen til smarte investeringer i kernevelfærden, effektiviseringsforslag eller gennem interne strukturelle omlægninger.

En status på forvaltningens arbejde for at effektivisere og bedst mulig håndtere udgiftspresset de kommende år fremgår af Omkostningsanalysen. Den omfatter business cases vedr. smarte velfærdsteknologiske investeringer i kernevelfærden med systematisk opfølgning, implementering af velfærdsteknologi i stor skala på plejecentre, indførelse af udrednings- og rehabiliteringsforløb, mere målrettet patientrettet forebyggelse, implementering af sundhedsaftale samt yderligere tiltag, som understøtter sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet.

Et andet aspekt, som forventes at bidrage til at reducere stigningen i udgiftsniveauet på ældre- og sundhedsområdet, er sund aldring. Begrebet ”sund aldring” er indført på det demografiregulerede område i Københavns Kommune med Budget 2016 og beregner det forhold, at øget middellevetid og dermed at ældre borgere lever længere kan give sig udslag i flere raske år uden behov for sundheds- og ældreydelser. Det er dog en del usikkerhed forbundet med sund aldring, da der ikke findes data og analyser, som entydigt viser, at fremtidens ældre borgere får flere raske år.  

I den eksisterende beregningsmodel for sund aldring, er de svageste ældre borgere dvs. ældre i plejebolig og ældre som modtager hjemmepleje og sygepleje over 12 timer ugentligt undtaget modellen for sund aldring. Det skyldes, at der i forbindelse med det grundige analysearbejde vedr. sund aldring i efteråret 2014 ikke blev identificeret en sund aldringseffekt for de svageste ældre på disse områder.  

Omkostningsanalysen viser, at en ændring af modellen for sund aldring, så den indregner de svageste ældre forventes at reducere udgifterne på ældre- og sundhedsområdet med op mod 285 mio. kr. i 2030. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at sund aldringseffekten ikke kan realiseres for på disse grupper  uden en ændring i serviceniveauet for de ældre. .

Der opstilles i omkostningsanalysen på den baggrund et estimat for ”best case”, hvor udgifterne frem mod 2030 vil stige med 432 mio. kr., jf. tabel 1. Estimatet bygger på en forudsætning om, at øget brug af velfærdsteknologi fremadrettet fortsat vil kunne frigøre ressourcer i samme omfang som i dag, og at den styrkede rehabiliteringsindsats vil nå de opstillede mål og have fuld effekt svarende til de bedste evalueringsresultater for de gennemførte pilotprojekter vedr. udrednings- og rehabiliteringsforløb i 2015. Der er således en væsentlig usikkerhed tilknyttet estimatet.

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventning at udgiftsudviklingen frem mod 2030 sandsynligvis vil ligge mellem omkostningsanalysens to yderpunkter beskrevet som henholdsvis ’worst case’ og ’best case’ scenarier.

Denne vurdering beror på, at såvel den velfærdsteknologiske som den digitale udvikling går stærkt, og det derfor er vanskeligt at forudsige nye løsninger, selvom der er bred enighed om, at der vil være en øget brug og effektivisering med nye velfærdsteknologiske og digitale muligheder. Ligeledes er det fortsat meget tidligt at vurdere de mere langsigtede økonomiske konsekvenser som følge af indførelse af udrednings- og rehabiliteringsforløb.

Dertil kommer, at en tilpasning af demografimodellen i forhold til sund aldring efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering umiddelbart må ses som en ændring af kommunens serviceniveau, med mindre der kan dokumenteres ny viden vedr. sund aldring på ældreområdet, hvilket efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse, ikke foreligger på nuværende tidspunkt.

Udgiftsudviklingen i ’best case’ scenariet, hvor den forventede udgiftsvækst på ældre- og sundhedsområdet er reduceret med op mod 392 mio.kr. i 2030, vurderes derfor ikke at være realistisk under forudsætning af et uændret serviceniveau.

Økonomiudvalget har dog besluttet at igangsætte et servicetjek af demografimodellen med henblik på, at både det demografibetingede udgiftsbehov og kommunens langsigtede råderum tilgodeses. Kommissoriet for dette arbejde forventes forelagt Økonomiudvalget sammen med indstillingen for budget 2017 i juni.

Omkostningsanalysens anbefalinger

Der opstilles i omkostningsanalysen samtidig en række anbefalinger i forhold til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens fremadrettede arbejde med at sikre en sammenhængende opgaveløsning og effektiv ressourceudnyttelse, herunder:

• At der arbejdes videre med at styrke den rehabiliterende indsats i forhold til ældre københavnere med rehabiliteringspotentiale, så disse kan helt eller delvist selvhjulpne og understøttes i at mestre egen hverdag som beskrevet i kommunens ældrepolitik.

• At der fremadrettet følges tæt op på rehabiliteringsindsatsen for at dokumentere effekten af denne i forhold til den opstillede baseline.

• At der arbejdes videre med udbredelse af velfærdsteknologi i stor skala. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen giver en status på arbejdet inden sommer 2017.

• At der fortsat gennem sundhedsaftalerne og de etablerede samarbejdsfora på sundhedsområdet sættes fokus på samarbejde og opgaveflytning mellem region og kommuner, herunder at sikre finansiering samt optimal ressourceudnyttelse ved sammenhængene borgerforløb.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil indarbejde disse anbefalinger i forhold til det fortsatte

arbejde med implementering af Ældrepolitikken ’Lev stærkt – hele livet’ og Sundhedspolitikken

'Nyd livet, københavner'.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser, da den alene beskriver den forventede udvikling i udgifterne på ældre- og sundhedsområdet frem mod 2030.

Videre proces

Omkostningsanalysen forelægges Økonomiudvalget på mødet den 14. juni 2016 i forbindelse med indstillingen vedr. Budget 2017 i juni. 

 

Hanne Baastrup

                                           /Søren Winther Rasmussen          

 

 

Indstillingen blev godkendt med følgende protokolbemærkning:

”Udvalget bakker op om forvaltningernes indsats for at opstille så objektive kriterier, som muligt. Hvis en ændret model for Sund aldring medfører besparelser og effektiviseringer, som kun kan løses via ændringer i serviceniveauet skal det vedtages politik”