Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. juni 2005
Sager til beslutning
5. Revidering af leverandørkontrakter indenfor frit valg
SOU 126/2005 J.nr. 27/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen
indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender kravspecifikationerne for
tøjvaskeordning og indkøbsordning samt leverandørkravene for personlig og
praktisk hjælp
at
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender leverandørerne til
tøjvaskeordning og indkøbsordning findes via udbud med 3 leverandører pr.
lokaldistrikt
at
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at ydelsen vedrørende grundig
rengøring ikke bringes i udbud, men indgår som en del af det generelle rengøringstilbud
i den praktiske hjælp
at Sundheds-
og Omsorgsudvalget godkender, at godkendelsesmetoden anvendes med hensyn til
leverandører til personlig og praktisk hjælp
at Sundheds-
og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundhedsforvaltningen til at gennemføre tekniske
tilretninger i kravspecifikationer og leverandørkrav mv. i forbindelse med
udmøntningen af godkendelsesprocedurerne.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005
Indstillingen
blev godkendt med følgende yderligere at - punkt:
" at den økonomiske
sikkerhedsstillelse fastsættes til 50.000 kr. pr. lokalområde for leverandører
af personlig hjælp, praktisk hjælp, tøjvaskeordning samt indkøbsordning."
RESUME
Sundhedsforvaltningens
hjemmehjælpsmodtagere har siden efteråret 2003 haft mulighed for frit at vælge
mellem leverandører af personlig og praktisk hjælp mv. Sundhedsforvaltningen
har i den forbindelse indgået kontrakt med i alt 21 private og 8 kommunale
leverandører. Kontrakterne inden for tøjvask og grundig rengøring er indgået
via udbudsmetoden (undtagen Valby, hvor godkendelsesmetoden er anvendt), mens
leverandørerne til praktisk og personlig hjælp samt indkøb er fundet via
godkendelsesmetoden.
Hovedparten af leverandørkontrakterne udløber i oktober 2005.
Sundhedsforvaltningen har derfor med ekstern konsulentbistand analyseret og
gennemgået de eksisterende kontrakter, leverandørkrav samt markedssituationen
inden for de enkelte ydelseskategorier.
Analysen viser, at den nuværende geografiske opdeling af
leverandørgodkendelserne i forhold til Sundhedsforvaltningens syv
lokaldistrikter er hensigtsmæssig. Endvidere har analysen givet anledning til
enkelte justeringer af kravspecifikationer mv., herunder at tøjvaske- og
indkøbsordningen kan bringes i udbud med henblik på at sikre det mest
fordelagtige tilbud sideløbende med, at borgerne i de enkelte lokaldistrikter
så vidt muligt fortsat kan vælge mellem flere leverandører. Ydelsen vedrørende
grundig rengøring kan endvidere indgå som en del af det generelle rengøringstilbud
inden for den praktiske hjælp.
Sundhedsforvaltningen
indstiller på denne baggrund, at de reviderede kravspecifikationer for
tøjvaskeordning og indkøbsordning godkendes, og at leverandørerne til tøjvaske-
og indkøbsordning findes via udbudsmetoden med 3 leverandører pr. lokaldistrikt.
Det indstilles
desuden, at leverandørkravene for personlig og praktisk hjælp generelt set
fastholdes i sin nuværende form, og det foreslås, at ydelsen vedrørende grundig
rengøring ikke bringes i udbud. Leverandørerne til praktisk og personlig hjælp
findes – som tidligere - ved godkendelsesmetoden.
Endeligt
indstilles det, at Sundhedsforvaltningen bemyndiges til at foretage tekniske
justeringer i kravspecifikationer og leverandørkrav, såfremt udmøntningen af godkendelsesprocedurerne,
herunder udbudsforretningen, giver anledning hertil. Sundhedsforvaltningen vil
i givet fald orientere Sundheds- og Omsorgsudvalget herom.