Mødedato: 09.06.2005, kl. 15:30

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 9. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Gyldenrisparken (Røde Kors Hjemmet) Forslag til byggeprogram

 

SOU 125/2005  J.nr. 15/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at vedlagte forslag til program for opførelse af en ny plejeboligbebyggelse på Gyldenrisparkens område, som erstatningsbyggeri for Røde Kors Hjemmet på Amager, danner grundlag for det videre projekteringsarbejde.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Dagcenter Store Krog, som følge af beslutningen om nyopførelse af plejeboliger som led i helhedsplanen for Gyldenrisparken, lukkes midlertidigt med udgangen af 2005 og borgerne tilbydes pladser  i de eksisterende dagcentre på Amager.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005

Indstillingen blev godkendt, med følgende tilføjelse til 2. at-punkt: "at borgerne flyttes i grupper efter ønske".

 

 

RESUME

På mødet den 3. februar 2005 (SOU 43/2005 J.nr. 15/2004) tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget forvaltningens forslag om, at der i stedet for ombygning af Røde Kors Hjemmet blev iværksat projektering til opførelse af en ny plejeboligbebyggelse på Gyldenrisparkens område. Ibrugtagning af de nye plejeboliger forudsættes at kunne finde sted primo 2007.

 

Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte programforslag for opførelse af en ny plejeboligbebyggelse på Gyldenrisparkens område som erstatningsbyggeri for Røde Kors Hjemmet på Amager, betyder det, at udvalget har taget stilling til antallet af boliger og de overordnede principper for erstatningsbyggeriet, som beskrevet i programmet.

 

Nærværende program udgør Lejerbos og Sundhedsforvaltningens uddybende kriterier og funktionskrav, som skal danne grundlag for den efterfølgende projektering. Det vedlagte tegningsbilag viser et eksempel på en bebyggelse, der følger programmet. Selve byggeriets udformning fastlægges først ved den kommende projektering og vil blive forelagt udvalget til godkendelse i 4. kvartal 2005 i forbindelse med støttesagens behandling (skema A).

 

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at såfremt programforslaget godkendes af Sundheds- og Omsorgsud valget, vil den forudsatte tidsplan kunne overholdes.

 

Den nye plejeboligbebyggelse placeres som udgangspunkt på det areal, hvor der i dag er beliggende 4 pavilloner, som blev opført i 1969 som midlertidige pavilloner, der benyttes til institutionsformål (bl.a. dagcentret Store Krog). Bebyggelsens nærmere placering fastlægges i en supplerende lokalplan, der er under udarbejdelse. En endelig vedtaget lokalplan kan forventes at foreligge ultimo 2005.

 

Gyldenrisparken er omfattet af en helhedsplan for ombygning, bl.a. til afhjælpning af betydelige betonskader i bebyggelsen. I den forbindelse har det været et krav fra Landsbyggefondens medfinansiering af helhedsplanen, at de omtalte midlertidige pavillonbygninger nedrives og erstattes af nybyggeri.

 

Med beslutningen i børneforligskredsen om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan erstatte de nuværende pavilloner med nybyggeri, er der nu enighed om en helhedsløsning i Gyldenrisparken.

 

Opførelsen af plejeboligbebyggelsen skal ske efter afholdelse af bygherrekonkurrence. Byggeriet kan, med den forudsatte ibrugtagning, senest påbegyndes i starten af 2006, hvor pavillonbygningerne følgelig skal være nedrevet.

 

Dagcentrets brugere vil i byggeperioden (kalenderåret 2006) få et tilsvarende tilbud i lokalområdet.

 

Den nye plejeboligbebyggelse vil udgøre ca. 7.100 m2 bruttoetageareal fordelt på 3 etager. Der er i programmet forudsat indrettet 80 moderne plejeboliger med mulighed for ca. 5 ægteparboliger indrettet som 2- eller 3 rums boliger. Antallet af ægteparboliger vil blive fastlagt, inden detailprojekteringen igangsættes.

 

I Gyldenrisparken bor der i dag mange ældre borgere. Lejerbo har i den forbindelse planer om eventuelt at indrette seniorboliger i bebyggelsen, hvilket yderligere vil kunne styrke behovet for etablering og drift af fleksible centerfunktioner med bl.a. aktiviteter af forebyggende karakter og dagtilbud, hjemmehjælp, kost og træning mv

 

I plejeboligbebyggelsen er der skabt mulighed for indretning af cafémiljø med produktionskøkken tilknyttet, vaskeri (møntvaskeri) og eksempelvis frisør, fodpleje, tandpleje/-klinik, sygeplejeklinik, vaccinationsklinik, diætistklinik. Desuden indrettes et dagcentertilbud med diverse grupperum, herunder f.eks. hvilerum, der også kan benyttes til overnattende gæster, træningstilbud med kondi- og fitnessrum og træningsrum. Disse faciliteter vil bl.a. erstatte de nuværende tilbud i dagcentret i Store Krog.


 

Til top