Mødedato: 09.06.2005, kl. 15:30

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 9. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Valg af plejehjem til ombygning

 

SOU 154/2005  J.nr. 16/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, at plejehjemmet Johannesgården lukkes til ombygning pr. 1. februar 2006, og plejehjemmet Ryholtgård lukkes til ombygning pr. 1. maj 2006.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at moderniseringsplanen udmøntes løbende via konkrete indstillinger.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005

Der var én afstemning, om følgende tilføjelse til indstillingen:

 

" at alle beboere afgiver ønske om valg af plejehjem og hvem de gerne vil flyttes sammen med. Kan begge ønsker ikke opfyldes, indgås dialog om prioriteringen af de to ønsker. Det af beboeren højest prioriterede bør imødekommes".

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø (B)

x

 

 

Tanwir Ahmad (B)

 

 

 

Jens Johansen (F)

x

 

 

Heinrich Metz (F)

x

 

 

Mona Heiberg (A)

x

 

 

Johannes Nymark (A)

x

 

 

Jette Bergenholz Bautrup (A)

x

 

 

Bente Møller (Ø)

x

 

 

A. Ben Haddou (D)

x

 

 

Lise Helweg (V)

x

 

 

Carl Chr. Ebbesen (O)

x

 

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt.

 

Der var følgende protokolbemærkning fra Lise Helweg(V) og Carl Christian Ebbesen (O):

" Venstre og Dansk Folkeparti er bekymret for , at livskvaliteten for vore plejehjemsbeboere bliver forringet ved den påtvungne flytning, hvorfor vi ønsker at der tages individuelle hensyn til den enkelte beboers ønsker".

 

 

 

RESUME

Københavns Kommune har besluttet at modernisere en række af sine utidssvarende plejehjem over en tiårig periode. Det indstilles, at plejehjemmene Johannesgården og Ryholtgård lukkes til ombygning i 2006.

 

Både Johannesgården og Ryholtgård er blandt de fysisk ringeste plejehjem i kommunen og er vurderet som ombygningsegnede. De er begge placeret i lokalområder, der ikke pt. er berørt af ombygninger/nybyggerier. Endelig er bestyrelse og ledelse på begge plejehjem meget motiverede for en modernisering.

 

Samtidig indstilles, at der i hele planperioden arbejdes med en etårig beslutningshorisont, således at Sundheds- og Omsorgsudvalget hvert år drøfter, hvilke plejehjem der skal indgå i moderniseringsplanen året efter. Det vil give den fornødne fleksibilitet til at sikre 4 ugers garantien selv om en række præmisser skulle ændre sig i planperioden. Samtidig bliver der en passende periode til at sikre en god proces omkring genhusning af beboerne og omplacering af personalet.


 

Til top