Valg af plejehjem til ombygning
Valg af plejehjem til ombygning
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 9. juni 2005
Sager til beslutning
2. Valg af plejehjem til ombygning
SOU 154/2005 J.nr. 16/2004
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, at plejehjemmet Johannesgården
lukkes til ombygning pr. 1. februar 2006, og plejehjemmet Ryholtgård lukkes til
ombygning pr. 1. maj 2006.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at moderniseringsplanen
udmøntes løbende via konkrete indstillinger.
RESUME
Københavns Kommune har besluttet at
modernisere en række af sine utidssvarende plejehjem over en tiårig periode.
Det indstilles, at plejehjemmene Johannesgården og Ryholtgård lukkes til ombygning
i 2006.
Både Johannesgården og Ryholtgård er blandt
de fysisk ringeste plejehjem i kommunen og er vurderet som ombygningsegnede. De
er begge placeret i lokalområder, der ikke pt. er berørt af ombygninger/nybyggerier.
Endelig er bestyrelse og ledelse på begge plejehjem meget motiverede for en
modernisering.
Samtidig indstilles, at der i hele planperioden arbejdes med en etårig beslutningshorisont, således at Sundheds- og Omsorgsudvalget hvert år drøfter, hvilke plejehjem der skal indgå i moderniseringsplanen året efter. Det vil give den fornødne fleksibilitet til at sikre 4 ugers garantien selv om en række præmisser skulle ændre sig i planperioden. Samtidig bliver der en passende periode til at sikre en god proces omkring genhusning af beboerne og omplacering af personalet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Københavns Kommune havde pr. 1. januar 2003 5.312 boliger til ældre
(plejeboliger, beskyttede boliger og plejehjemslignende beskyttede boliger).
Næsten 3.000 af disse boliger var utidssvarende, det vil sige typisk et rums
boliger med små badeværelser. På denne baggrund vedtog et flertal i
Borgerrepræsentationen i 2004 et ti årigt moderniseringstiltag
I perioden frem til 2014 skal 1.600 af disse plejeboliger moderniseres
til ca. 900 moderne boliger. I samme periode falder antallet af ældre i
Københavns Kommune. Moderniseringen af plejeboliger kan derfor ske i takt med,
at antallet af ældre borgere falder.
Den 18. november 2004 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget, at
forvaltningen skulle arbejde videre med to centrale indstillinger frem til juni
2005: principper for fremtidens plejeboliger og en ti års plan for
modernisering af plejeboliger (SOU 164/2004 J.nr. 15/2004).
Denne indstilling indeholder forslag til, hvilke to plejehjem der skal
lukkes i 2006 for at blive moderniseret.
1. Beslutningsproces for moderniseringsplanen 2005-2014
I dette afsnit beskrives, hvordan
beslutningsprocessen har været frem til forelæggelsen af indstilling for
Sundheds- og Omsorgsudvalget. Endvidere anbefales en fast årlig
beslutningskadence, hvor det besluttes, hvilke plejehjem der skal indgå i moderniseringsplanen
det følgende år.
Denne
indstilling indeholder forslag om, at
plejehjemmene Johannesgården og Ryholtgård lukkes til ombygning i 2006. Når indstillingen ikke indeholder en samlet
plan for ombygningerne frem til 2014, skyldes det to forhold.
For det første er det nødvendigt at følge udviklingen i demografien
samt løbende ændringer i behov og efterspørgsel, så planlægningen konstant
tilpasses udviklingen.
For det andet giver en etårig beslutningskadence en passende periode
til at sikre en god proces omkring genhusning af beboerne og omplacering af
personalet. Hermed undgås en lang
afviklingsperiode, hvor ingen borgere ønsker at flytte til plejehjemmet, og
hvor det kan blive svært at fastholde og ikke mindst rekruttere personale.
Tidshorisonten har været drøftet på et dialogmøde med forstandere og
bestyrelsesformænd for de selvejende institutioner.
På baggrund af disse overvejelser anbefaler Sundhedsforvaltningen, at
kommunen tager beslutning om at udpege plejehjem, der skal indgå i
moderniseringsplanen, et år frem i tiden. I enkelte tilfælde kan det være
nødvendigt med en længere tidshorisont, fx hvis et plejehjem lukkes, når et nyt
plejehjem står klar, ved behov for lokalplanændringer eller ved en arkitektkonkurrence.
Et eksempel på en længere tidshorisont er beslutningen om, at Valby
Sogns Plejehjem skal genhuses i et nyt plejeboligkompleks "Eksempelprojektet" i
Valby. Her har der ikke været rekrutterings- eller indflytningsproblemer, selv
om denne beslutning er truffet for flere år siden.
Når genåbningen af de moderniserede plejehjem nærmer sig, vil det blive
muligt at tilbyde en samlet flytning af personale og beboere fra hjem, der på
dette tidspunkt skal moderniseres.
2. Demografi og nødvendig tilpasning
I dette afsnit beskrives udviklingen i det forventede antal borgere
over 65 år i Københavns Kommune i perioden 1. januar 2005 - 1. januar 2015, og
hvilken effekt denne udvikling forventes at have på antallet af pladser på
plejehjemmene. Der er taget udgangspunkt i befolkningsprognosen fra marts 2005
udarbejdet af Statistisk Kontor.
Sundhedsforvaltningen
er underlagt en tilpasning på plejeboligområdet som følge af den demografiske
udvikling. Det forventes ud fra den nuværende prognose, at der i perioden 2006-2014
skal nedlægges 677 plejehjemspladser, 74 beskyttede boliger, 32
dagcenterpladser og 57 daghjemspladser.
Befolkningsudvikling
Befolkningsudviklingen de kommende 10 år er forskellig for de
forskellige aldersgrupper: Antallet af 65-79 årige forventes at stige med 26%,
mens antallet af de mere plejekrævende 80+ årige forventes at falde med 30%:
Tabel 1: Befolkningsudviklingen 2006-2015
|
Antal pr. 1.1 |
Indekstal |
||||
|
65-79 |
80+ |
I alt |
65-79 |
80+ |
I alt |
2005 |
36.516 |
21.001 |
57.517 |
100 |
100 |
100 |
2006 |
36.468 |
20.155 |
56.623 |
100 |
96 |
98 |
2007 |
36.555 |
19.401 |
55.956 |
100 |
92 |
97 |
2008 |
37.315 |
18.633 |
55.948 |
102 |
89 |
97 |
2009 |
38.293 |
17.980 |
56.273 |
105 |
86 |
98 |
2010 |
39.551 |
17.322 |
56.873 |
108 |
82 |
99 |
2011 |
41.027 |
16.699 |
57.726 |
112 |
80 |
100 |
2012 |
42.650 |
16.155 |
58.805 |
117 |
77 |
102 |
2013 |
44.108 |
15.657 |
59.765 |
121 |
75 |
104 |
2014 |
45.212 |
15.188 |
60.400 |
124 |
72 |
105 |
2015 |
46.015 |
14.783 |
60.798 |
126 |
70 |
106 |
Som følge af den demografiske udvikling skal antallet af de forskellige
typer af pladser reduceres. Tabel 2 viser reduktionen i kapaciteten på plejehjemspladser
fra 2006 til 2014:
År |
Plejehjemspladser |
2006 |
-130 |
2007 |
-100 |
2008 |
-92 |
2009 |
-83 |
2010 |
-72 |
2011 |
-60 |
2012 |
-54 |
2013 |
-48 |
2014 |
-38 |
I alt |
-677 |
Desuden skal der i perioden reduceres en række andre tilbud (74
beskyttede boliger, 32 dagcenterpladser og 57 daghjemspladser). Disse
pladsreduktioner udmøntes i takt med, at plejehjemmene moderniseres, således at
måltallene samlet set nås over 10-års perioden.
Sundhedsforvaltningen skal sikre en løbende tilpasning af alle tilbud
med særlig fokus på 4 ugers garantien på plejeboligområdet. Derfor er
omdrejningspunktet for planlægningen reduktionen i antallet af plejeboliger
således, at 4 ugers garantien overholdes.
Ovenstående pladsreduktion for perioden 2005 - 2014 er beregnet ud fra
de forventede befolkningstal på nuværende tidspunkt og må forventes at blive
ændret, når der kommer nye opdaterede befolkningsprognoser.
Befolkningsprognosen opdateres hvert år i marts. Desuden vil overvågningen af 4
ugers garantien indgå i vurderingen af, hvor stor en pladsreduktion der er
behov for.
3. Kriterier for at udvælge plejehjem til ombygning
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 1. april 2004 (SOU 29/2004
J.nr. 41/2002) en række kriterier for udvælgelse af plejehjem til ombygning:
1.
Plejehjemmet er
utidssvarende, fx ved for små toiletter. Der kan ligeledes være udefra kommende
forhold, som bevirker, at beboerne alligevel må påregne at skulle flytte i en
periode, fx ved større genopretning af klimaskærm/ betonrenovering af et
områdes bebyggelse, hvor plejehjemmet er beliggende, o. lign.
2.
Plejehjemmet
skal være ombygningsegnet under hensyn til størrelse (efter ombygning),
bygningskonstruktive forhold og økonomi.
3.
Den
demografiske udvikling/efterspørgsel i lokalområderne er retningsgivende for
valg af utidssvarende plejehjem til ombygning.
4.
Ombygninger af
utidssvarende plejehjem med en reduktion af antallet af plejeboliger til følge
skal tage hensyn til, at 4-ugers garantien for tilbud om en plejebolig i
København fortsat overholdes. Ga
rantien følges månedligt.
På den baggrund blev plejehjemmene Dronning Ingrids Hjem i Valby og
Røde Kors Hjemmet på Amagerbrogade i maj 2004 udpeget til ombygning.
Kriterierne skal ligeledes danne grundlag for kommende beslutninger om, hvilke
plejehjem der skal ombygges.
Foruden ovenstående kriterier skal det overvejes, om andre kriterier
skal spille ind.
For at optimere mulighederne for at sikre en vellykket
ombygningsproces, er plejehjemmets tilkendegivelse om at indgå i dialog om en
ombygning et kriterium, som også indgår i overvejelserne om at udvælge
plejehjem til ombygning.
30 plejehjem har i løbet af sommeren 2004 tilkendegivet interesse for
ombygning. Siden har enkelte plejehjem ligeledes vist interesse for en dialog
om eventuel ombygning.
Det er generelt en forudsætning for forvaltningens arbejde med at
udvælge plejehjem til ombygning, at mulighederne for ombygning foregår i dialog
med ældrekontoret og plejehjemmet.
Nedenfor uddybes de fire politisk vedtagne kriterier.
Kriterium 1: Utidssvarende plejehjem
Plejeboliger skal leve op til en række indretningskrav for at kunne
betragtes som tidssvarende. Kravene er beskrevet i vejledningen "Indretning af
ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.", Socialministeriet 1997.
Da bygningen også fungerer som arbejdsplads for plejepersonale m.fl.,
skal arbejdsmiljølovgivningens krav ligeledes opfyldes. Desuden er der særlige
krav til hygiejne i køkkener på plejehjem.
Gennemgår man kommunens ca. 3.000 utidssvarende plejeboliger ud fra de
nævnte krav, falder plejehjemmene i følgende kategorier ud fra deres fysiske
tilstand, jf. boligpolitik for ældre.
De fysisk ringeste af de utidssvarende plejehjem |
Der er 18 plejehjem svarende til ca. 1.300 boliger i denne gruppe.
Boligen er uden bad eller har bad under 3 m2 og/eller værelse
under 15 m2. Hertil kommer 109 beskyttede boliger. I alt ca. 1.400 boliger. |
De fysisk mellemgode af de utidssvarende plejehjem |
|
De fysisk bedste af de utidssvarende plejehjem |
|
Kilde: Boligpolitik for ældre, Københavns Kommune, 2004.
Det er i budgetaftalen for 2005 besluttet at modernisere 1.600
utidssvarende plejeboliger til 900 moderne plejeboliger over en tiårig periode.
Herefter resterer endnu ca. 1.400 utidssvarende plejeboliger, hvor der endnu
ikke foreligger en aftale om modernisering.
Fokus i denne ti års plan er rettet mod de første 2 grupper, idet det
næppe er realistisk at ombygge den sidste gruppe inden for de nærmeste år,
selvom de ikke opfylder kravene til at være tidssvarende.
Akutte behov for omfattende istandsættelse af en bygning, der fx
kræver, at flere eller alle beboere alligevel skal genhuses, kan betyde, at en
beslutning om ombygning fremskyndes.
Kriterium 2: Ombygningsegnethed
For at få klarlagt et plejehjems ombygningsegnethed, gennemgås
bygningen af et rådgivende ingeniørfirma. 15 plejehjem blev gennemgået og
vurderet af RIA (Rådgivende Ingeniører og Arkitekter) i år 2000. I løbet af
efteråret og vinteren 2004/2005 har RIA vurderet yderligere fem plejehjem. Alle
fem har i løbet af sommeren 2004 tilkendegivet interesse for en dialog om
ombygning.
RIA's forslag til ombygning indeholder et overslag over antal boliger
efter ombygning. Som et groft skøn forventes omtrent en halvering af
boligantallet som følge af en modernisering. En bebyggelse bør med de nuværende
driftsformer indeholde minimum 50, men dog helst 60-70 tidssvarende boliger. I
"Boligpolitik for ældre" blev det anbefalet, at "Der skal i forbindelse med
ombygning tages hensyn til enhedernes størrelse, så der sikres en
tilfredsstillende driftsøkonomi efter ombygning".
Det er vanskeligt at finde dokumentation for, hvilken driftsstørrelse
der er optimal. Ovenstående vurdering bygger derfor på kommunens erfaringer med
driften. Med optimale driftsvilkår tænkes ikke kun på, at plejehjemmets økonomi
skal hænge godt sammen, men også hensyn til personale og beboerne spiller ind.
Plejehjemmet skal have en størrelse, så velkvalificeret personale kan
tiltrækkes. Desuden skal det være muligt at tilrettelægge arbejdet, så fx en
nattevagt kan hjælpe beboerne optimalt. Af hensyn til det sociale liv for
beboerne er det ligeledes vigtigt, at der er gode muligheder for at etablere
venskaber/fællesskaber på tværs af boenheder, og at der er gode muligheder for
at arrangere ture, aktiviteter mv. Nogle forstandere har oplevet, at dette kan
være problematisk på mindre plejehjem.
Mange af de eksisterende plejehjem vil have vanskeligt ved at leve op
til størrelseskravet efter ombygning. Derfor kan man i det konkrete tilfælde
overveje, om der kan bygges til, fx i form af en ekstra etage eller en
tilbygning, eller om der kan findes alternative driftsformer, fx
driftsfællesskab med et naboplejehjem eller hjemmeplejen.
Disse overvejelser tages i dialog med plejehjemmet og ældrekontoret, og
der bør foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Kriterium 3: Demografisk udvikling/efterspørgsel
Den demografiske udvikling frem til 2014 er beskrevet i et særligt
afsnit.
Udgangspunktet for de kommende års ombygninger af plejehjem er, at de
nuværende uens dækningsgrader i lokalområderne skal udlignes. I princippet skal
hvert af de syv lokalområder være bæredygtige. Da forskellen mellem
lokalområderne er meget stor i dag, forventes det dog ikke, at disse kan blive
fuldstændig udlignede.
Når et plejehjem skal bygges om, bliver ventelisterne til de øvrige
plejehjem i lokalområdet belastede, fordi de beboere, der skal genhuses, ofte
ønsker at flytte til et plejehjem i samme lokalområde. Derfor skal der ved valg
af plejehjem til ombygning tages hensyn til dette.
Som udgangspunkt vil det ikke være hensigtsmæssigt at igangsætte
yderligere ombygninger i samme lokalområde. Først i det øjeblik et ombygget
plejehjem genåbner, kan beboerne på et andet plejehjem tilbydes genhusning på
det nyåbnede, hvorefter plejehjem nummer to kan ombygges.
Kriterium 4: 4-ugers garantien
Københavns Kommune garanterer, at borgere, der er godkendt til en
plejebolig, får tilbud om en bolig indenfor 4 uger. Ombygninger må ikke bringe
4-ugers garantien i fare. Garantien følges løbende.
4. Valg af plejehjem til ombygning i 2006
Sundhedsforvaltningen indstiller, at
plejehjemmet Johannesgården lukkes til ombygning pr. 1. februar 2006, og
plejehjemmet Ryholtgård lukkes til ombygning pr. 1. maj 2006.
Indstillingen bygger på en gennemgang af plejehjemmene ud fra de fire
kriterier og er drøftet med forstandere, bestyrelser, de lokale Ældre- og
Pensions- og Omsorgskontorer.
Johannesgården
Johannesgården anbefales lukket til ombygning pr. 1. februar 2006.
Hjemmet forventes genåbnet i sidste halvdel af 2008. Nedenfor gennemgås
Johannesgården ud fra de fire kriterier.
·
Kriterium 1:
Johannesgården er blandt de fysisk ringeste plejehjem.
·
Kriterium 2:
Johannesgården har i dag 61 plejeboliger. RIA har i 2004 undersøgt bygningen og
har vurderet den ombygningsegnet. RIA har to ombygningsforslag, der begge giver
52 boliger: 43 torumsboliger og 9 ægteparboliger eller 52 torumsboliger. Det
endelige antal boliger og boligtyper vil blive fastlagt, når byggeprogrammet
udarbejdes.
·
Kriterium 3:
Plejehjemmet er beliggende i Vanløse/Brønshøj/Husum, der har en stor
kapacitet af plejeboliger. Der er derfor behov for at reducere i antallet af plejeboliger.
Området er pt. ikke berørt af ny- eller ombygninger.
·
Kriterium 4: på
grund af den høje dækningsgrad vil beboerne fra Johannesgården kunne tilbydes
genhusning i lokalområdet, uden at 4 ugers garantien bringes i fare.
Derudover er Johannesgårdens ledelse og bestyrelse meget motiveret for
at få plejehjemmet moderniseret.
Ryholtgård
Ryholtgård anbefales lukket til ombygning pr. 1. maj 2006. Hjemmet
forventes genåbnet i sidste halvdel af 2008. Nedenfor gennemgås Ryholtgård ud
fra de fire kriterier.
·
Kriterium 1:
Ryholtgård er blandt de fysisk ringeste plejehjem.
·
Kriterium 2:
Ryholtgård har i dag 80 plejeboliger. Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA)
har i 2000 undersøgt bygningen og har vurderet den ombygningsegnet. RIA har et
ombygningsforslag, der giver 45 boliger. Det endelige antal boliger og
boligtyper vil blive fastlagt, når byggeprogrammet udarbejdes.
·
Kriterium 3:
Plejehjemmet er beliggende på Østerbro, der har en middel kapacitet af
plejeboliger. Området er pt. ikke berørt af ombygninger. Der åbner et nyt
plejehjem i Ragnagade som erstatningsbyggeri for N. J. Frænckels Stiftelse og
Meyers Minde.
·
Kriterium 4:
beboerne fra Ryholtgård tilbydes som udgangspunkt genhusning i lokalområdet, så
længe 4 ugers garantien ikke bringes i fare.
Derudover er Ryholtgårds ledelse og bestyrelse meget motiveret for at
få plejehjemmet moderniseret.
5. Dialog med
beboere, pårørende og personale
Den 13. maj 2004
godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget principperne for dialog og information
til beboere, pårørende og personale (SOU 35/2004 J.nr. 15/2004). Principperne
har været afprøvet i forbindelse med Dronning Ingrids Hjem, Røde Kors Hjemmet
og Sankt Joseph, og erfaringerne er gode.
Når det
offentliggøres hvilke plejehjem der foreslås ombygget, skal der umiddelbart
efter gives en information til beboere, pårørende og personale på
institutionen, således at der sikres størst mulig åbenhed og involvering af dem
i forberedelsen frem til, at ombygningen kan påbegyndes.
Således er beboere,
pårørende, personale samt bruger-/pårørenderåd på Johannesgården og Ryholtgård
informeret samtidig med, at denne indstilling er sendt i høring.
Det er fastsat datoer for, hvornår de to
plejehjem skal være helt tømt for såvel beboere som personale for at vide præcis,
hvornår personalet skal være opsagt, i clearing eller tilbudt opskoling osv.
Erfaringer fra de seneste ombygninger viser,
at stort set alle berørte medarbejdere, der har ønsket at være omfattet af
clearingsordningen, er tilbudt anden beskæftigelse.
MILJØVURDERING
Sagen er ikke
omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Med nærværende indstilling om at lukke
Johannesgården og Ryholtgård med henblik på en ombygning opfyldes den
økonomiske tilpasning som følge af demografien ikke i tilstrækkelig grad.
Foreløbige beregninger viser, at der mangler ca. 4 - 6 mio. kr.
Sundhedsforvaltningen vil vende tilbage senere med yderligere forslag.
HØRING
Indstillingen har været i høring i
Ældresagen, lokalkomiteen i København, ældrerådene, Ældremobiliseringen,
Støttekredsen-NAPS, Omsorgsorganisationernes fællesråd, Lokaludvalget for
OSI-København, Forbundet af Offentligt Ansatte, Dansk Sygeplejeråd -
Hovedstadens Amtskreds.
De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag
1. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i indstillingen.
BILAG
1.
Kopi af
høringssvar med resumé.
Lau Svendsen-Tune
/Lars Bo Bülow