Medlemsforslag fra Jens Johansen og Heinrich Metz (F) om gratis vaccination mod hepatitis B
Medlemsforslag fra Jens Johansen og Heinrich Metz (F) om gratis vaccination mod hepatitis B
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 9. juni 2005
Sager til drøftelse
12. Medlemsforslag fra Jens Johansen og Heinrich Metz (F) om gratis vaccination mod hepatitis B
SOU 145/2005 J.nr. 24/2005
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen
indstiller,
At Sundheds- og
Omsorgsudvalget drøfter forslag fra Jens Johansen og Heinrich Metz, F, om at
mindreårige børn på Indre Vesterbro tilbydes gratis vaccination mod hepatitis B
og at udgifterne til vaccinationerne afholdes inden for rammerne af Sundheds-
og Omsorgsudvalgets budget 2005.
RESUME
Jens Johansen og
Heinrich Metz (F) har i e-mail af den 20. maj 2005 anmodet om at få følgende
sag optaget på udvalgets dagsorden ved nærmest kommende møde:
" København, d. 20. maj 2005
Forslag til
beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget, stillet af Jens Johansen og Heinrich
Metz, Socialistisk Folkeparti.
Det foreslås,
-
at mindreårige
børn på Indre Vesterbro tilbydes gratis vaccination mod Hepatitis B,
-
at udgifterne
til vaccinationerne afholdes inden for rammerne af Sundhedsudvalgets budget
2005.
Motivering:
For nylig modtog
bl.a. Borgerrepræsentationens medlemmer et brev fra en mor, som bor på Indre
Vesterbro, hvis 2-årige søn havde stukket sig på en henkastet kanyle.
Heri beskrev moderen
sine bekymringer for barnets helbred og den behandling, som barnet må igennem.
Den samme henvendelse indeholder en opfordring til politikere i Folketing og
Borgerrepræsentation.
WHO opfordrer
verdens lande til at vaccinere alle børn mod Hepatitis B.
Den danske
Sundhedsstyrelse har afvist denne opfordring, så der her i landet ikke
gennemføres rutinemæssige vaccinationer af børn mod Hepatitis B.
Hepatitisforeningen
har ved et foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg opfordret til, at
hepatitis-vaccination af børn bliver gennemført i Danmark.
Hepatitis er en
farlig og livstruende sygdom, hvis smitteveje er kendte.
Det må konstateres,
at der i et boligområd
e som Indre Vesterbro, hvor de af Københavns Kommune
gratis uddelte sprøjter og kanyler ikke altid havner i de dertil opsatte
affaldsboxe, vil være en øget smitterisiko for mindreårige børn, som samler
ting op og skal undersøge verden omkring sig.
Københavns Kommune
bør derfor gå i spidsen ved at tilbyde forældrene på Indre Vesterbro, at deres
børn kan blive gratis vaccineret mod hepatitis B.
Forslagsstillerne
har drøftet dette forslag med forældre på Indre Vesterbro, blandt hvem ønsket
er opstået. Nogle overvejer endda på privat
basis at gennemføre vaccinationer, for derved at øge trygheden og
reducere risikoen for deres børns helbred.
Jens Johansen,
SF
Heinrich Metz,SF"
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
-
ØKONOMI
-
HØRING
-
BILAG
-
Jesper Fisker