Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. marts 2006
Sager til efterretning
5. Årsregnskab 2005
SOU 71/2006 J.nr. 2/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om regnskab 2005 til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2006
Indstillingen blev taget til efterretning.
RESUME
Regnskab 2005 er nu afsluttet og der gives i denne indstilling en orientering om regnskabsresultatet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder.
Som følge af den ændrede struktur i Københavns Kommune, som trådte i kraft den 1. januar 2006, skal fagudvalgene ikke godkende regnskab 2005. Københavns Kommunes samlede regnskab vil blive politisk behandlet i Økonomiudvalget den 4. april 2006 og i Borgerrepræsentationen den 27. april 2006.
Fagudvalgene skal dog godkende overførsler af ubrugte budgetmidler fra 2005. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 30. marts 2006 vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i en selvstændig sag bede udvalget godkende en række overførsler af ubrugte budgetmidler fra 2005.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regnskabsresultat på de rammebelagte områder er et mindreforbrug på 27,3 mio. kr. Afvigelsen er sammensat af et mindreforbrug på bevillingen Sundhed på 5,2 mio. kr., et mindreforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 12,6 mio. kr., et merforbrug på bevillingen Administration på 0,2 mio. kr. og et mindreforbrug på anlægsbevillingen på 9,7 mio. kr.
Blandt de vigtigste afvigelser kan nævnes et merforbrug på hjemmeplejeområdet på 36,2 mio. kr., et mindreforbrug på moderniseringsplanen på 18,8 mio. kr., mindreforbrug som følge af budgetreserver på 13,2 mio. kr., mindreforbrug på tidsforskudte projekter på 12,2 mio. kr. og mindreforbrug på træningsområdet på 7,8 mio. kr.
På de lovbundne områder og finansposter er der et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. Afvigelsen er sammensat af et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre, et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. på bevillingen Sikringsydelser, et merforbrug på 8,5 mio. kr. på bevillingen Praksissektoren og et merforbrug på 0,3 mio. kr. på Finansposter.