Status 2012 for reformprogrammet 'Aktiv & Tryg Hele Livet' 2011-2015

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte statusrapport 2012 for reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet 2011 – 2015', herunder forvaltningens anbefalinger til nye aktiviteter under programmet i 2012 - 2013.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter status for reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet 2011 – 2015', herunder kommende aktiviteter under programmet i 2012 - 2013.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog den 9. juni 2011 reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet', som vil reformere indsatsen for ældre og syge københavnere i de kommende år. Programmet er bygget op omkring mål og konkrete aktiviteter og nævner, at der frem mod 2015 løbende vil blive rapporteret på programmets fremdrift. Denne statusrapport udgør den første afrapportering.

På baggrund af udvalgets drøftelse af status på programmet vil forvaltningen udarbejde budgetnotater til budgetseminaret den 29. februar – 1. marts 2012.

Nedenfor gennemgås status for hver af reformprogrammets fire visioner om fællesskab, frihed, tryghed og faglighed. Status for hver af de fire visioner består af:

• Samlet vurdering: En samlet vurdering af fremdriften, som bliver til ved at sammenholde den hidtidige indsats med programmets mål. Programmet har kun eksisteret i ca. 6 måneder og mange aktiviteter er først bevilliget penge til i 2012. Det kan derfor endnu ikke forventes effekter som følge af programmet, og derfor tager vurderingen afsæt i de aktiviteter, der er gennemført og planlagt, jf. (bilag 1), som indeholder en oversigt over samtlige aktiviteter i programmet.
• Næste skridt: Her nævnes de aktiviteter i reformprogrammet, der endnu ikke er afsat penge til. Desuden indeholder afsnittet eksempler på nye aktiviteter, som vil bidrage til at styrke indsatsen dér, hvor der er mest brug for det, hvis programmets mål skal nås. Eksemplerne er ikke tænkt som en udtømmende liste, men skal alene være med til at inspirere den indledende drøftelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget.  

Vision 1: Stærkere fællesskab – der er brug for alle

Samlet vurdering
Der er gennemført aktiviteter rettet mod de to konkrete mål for visionen – aktivt medborgerskab og færre ensomme. For begge måls vedkommende er det dog vurderingen, at indsatsen skal accelereres, hvis der skal tages større skridt i retning af målopfyldelse. Derfor bliver det centralt for den fremtidige indsats, at anbefalingerne i de gennemførte foranalyser om ensomhed, frivillige og samarbejde med pårørende omsættes til konkrete aktiviteter.  

Et forhold, der styrker denne konklusion, er, at visionen om medborgerskab og opgør med ensomhed er der, hvor reformprogrammet mest direkte berør Københavns Kommunes ældre borgere i bred forstand. Det er dermed i høj grad aktiviteter under denne vision, der har mulighed for at have effekt ud over forvaltningens brugere.

Næste skridt
Fra det nuværende program mangler der at blive afsat midler til at støtte madklubber. Desuden foregår der pt. juridisk afklaring i forhold til spisevenner, hvor tanken er, at kommunen bidrager med mad, mens frivillige bidrager med samvær.  

Som eksempler på mulige, nye aktiviteter kan nævnes:

• Samarbejdsprogram med 2-3 civile organisationer om bekæmpelse af ensomhed blandt Københavns Kommunes ældre borgere. Forvaltningens rolle bliver bl.a. at øge fokus på at opspore ensomme og sætte dem i kontakt med organisationerne. Organisationernes rolle bliver at stå for aktiviteterne med borgerne.
• Pårørendeintranet, der sikrer let adgang til information. Desuden tilbud om faste møder og faste kontaktpersoner til pårørende til plejeboligbeboere og hjemmeplejemodtagere, der har særlige behov.  

Vision 2: Mere frihed – københavnerne kan og vil selv

Samlet vurdering
Der er igangsat en række aktiviteter i forhold til visionens to mål om at gøre København til landets førende by når det gælder velfærdsteknologi og sikre, at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv længst muligt (hverdagsrehabilitering).  

I forhold til velfærdsteknologi er forvaltningen på nogle områder ved at teste hjælpemidler (f.eks. baderobotter), mens forvaltningen på andre områder er længere fremme og i færd med en udrulning til kommunens borgere (f.eks. plejetoiletter og hjælp til støttestrømper). Den velfærdsteknologiske udvikling er samlet set på rette spor, og opgaven er derfor at opretholde tempoet. Det sker via en samlet teknologiplan, der skal sikre systematik og sammenhæng via evaluering, prioritering og eksekvering.  

Hvad angår forsøgene med hverdagsrehabilitering er der foretaget en evaluering, som viser god effekt, og der er indført nye visitationskriterier, som sikrer at modtagere af praktisk hjælp systematisk visiteres til hverdagsrehabilitering fra 2012. Der er dermed sket stor fremdrift i forhold til målet om hverdagsrehabilitering til modtagere af praktisk hjælp, og målet vurderes at være realistisk at nå inden for programmets periode. Her bliver næste skridt at integrere rehabiliteringsopgaven i en ny fremtidssikret model for hjemmeplejen, som forvaltningen i 2012 udvikler et forslag til. Desuden vil et naturligt næste skridt være at afprøve rehabilitering til borgere med personlig pleje (se nærmere beskrivelse nedenfor).

I forhold til de aktiviteter under visionen, som er specifikt rettet mod medarbejdernes kompetencer (mere faglig vejledning og faglig ledelse samt arbejde med kulturforandringer), er det samlede billede, at der er tilstrækkelig fremdrift.  

Næste skridt
Fra det nuværende program mangler der at blive afsat midler til faldforebyggende samtale til alle ældre samt anskaffelse af el-cykler og andre ældreegnede cykler.

Som eksempler på mulige, nye aktiviteter kan nævnes:

• Indkøb: Nye måder at understøtte ældre i selv at købe ind via investeringer i ny teknologi (et konkret forslag vil blive præsenteret på budgetseminar 2012).
• Forsøg med rehabilitering af borgere med personlig pleje: Den nuværende indsats er målrettet borgere med praktisk hjælp. Undersøgelser viser, at det for borgerne er endnu vigtigere at kunne klare sig selv i forhold til personlig pleje.
• Udbredelse af plejetoiletter: Toiletbesøg er et sted, hvor frihed er særlig vigtig. I øjeblikket afprøves forsøg med plejetoiletter. De foreløbige erfaringer er så positive, at det vil være oplagt at give endnu flere borgere denne mulighed.

Vision 3: Større tryghed – hjælp når du har brug for det

Samlet vurdering
Visionen indeholder tre konkrete mål:

1. I forhold til at få svage ældre til at flytte tidligere i plejebolig er der gennemført en foranalyse, der resulterer i en række konkrete anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes systematisk mod dette mål. Næste skridt er at omsætte anbefalingerne til aktiviteter, hvoraf enkelte beskrives nedenfor under eksempler på mulige, nye aktiviteter.
2. I forhold til, at alle ældre med behov for hjælp skal have et fast team af hjælpere, er der indført teamorganisering i samtlige hjemmeplejegrupper. Næste skridt er at følge med i, om de faste team giver resultat i form af færre forskellige hjælpere og større kendskab blandt borgerne til, hvem der er deres faste hjælper.
3. I forhold til målet om at opnå fejlfri medicinhåndtering, er der igangsat en række tiltag. Der er dog tale om et ambitiøst mål samtidig med, at forvaltningens analyser viser, at netop medicinfejl er et problem i syge- og hjemmepleje. Hvis dette mål skal nås, er der derfor brug for at accelerere indsatsen. Forvaltningen arbejder derfor med en kvalitetsplan for hjemme- og sygeplejen (enkelte dele af planen indgår nedenfor under eksempler på mulige, nye aktiviteter).

Herudover er det vurderingen, at målsætningen om, at mest syge skal have mere, bedre og højt professionaliseret hjælp bør opprioriteres. Det forsøger forvaltningen at sikre gennem et forøget fokus på samarbejdet mellem kommune og hospitaler om svage, ældre medicinske patienter.

Næste skridt
Som eksempler på mulige, nye aktiviteter kan nævnes:

Tryghed og livskvalitet i plejeboliger:

• Forsøg med profilplejeboliger, hvor et af omdrejningspunkterne er det gode hverdagsliv for beboere i forskellige målgrupper: Hvilken hverdag ønsker beboerne? Hvad ønsker de af tilbud og indflydelse – i forhold til maden, aktiviteterne, de fysiske rammer mv.?
• Oplysningsindsats, der sikrer ældre borgere og ansatte i hjemmeplejen viden om kommunens nye plejeboliger og dermed baner vejen for, at flere ældre ønsker at flytte tidligere i plejebolig.

Tryghed og livskvalitet i hjemmeplejen:  

• Kort, intern kvalitetsuddannelse for syge- og hjemmepleje, hvor nyansatte trænes i medicin, opsporing mv.
• Tid til faglig supervision og tværfaglige konferencer: Ansatte i hjemme- og sygeplejen får øremærket tid til faglig supervision med fokus på de faglige mål, forvaltningen arbejder efter (opsporing af ensomme, sikker medicin, dokumentation mv.), og medarbejdernes individuelle behov. Hjemmeplejeenhederne får øremærket tid til tværfaglige konferencer, hvor hjemmepleje, sygepleje og terapeuter skaber sammenhæng i indsatsen over for den enkelte borger.
• Forsøg med software der sikrer medarbejderne i sygeplejen adgang til faglig vejledning ”på farten” – formidlet overskueligt og pædagogisk.

Vision 4: Højere faglighed – en arbejdsplads på forkant

Samlet vurdering
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen blev i 2011 kåret som Danmarks 5. bedste arbejdsplads blandt store, offentlige virksomheder. Det er et udtryk for, at visionen om, at forvaltningen skal være den mest attraktive arbejdsplads på sit felt, er kommet nærmere – og er realistisk.  

Rekruttering og fastholdelse: Målene om, at 20 % af de ansatte er mænd, og at 80 % er ansat et år efter ansættelse er så ambitiøse, at indsatsen skal accelereres. Næste skridt er bl.a. at få øget viden om, hvorfor medarbejdere vælger at begynde og stoppe i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det vil være en forudsætning for at kunne handle målrettet. Derfor gennemføres i 2012 en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, der begynder og stopper.  

Løft i Sosu’ernes faglighed: I forhold til at få hævet sosu’ernes faglighed er det vurderingen, at det sker mest effektivt ved at integrere og prioritere kompetenceudvikling i andre indsatser. Hermed sikres, at kompetenceudviklingen målrettes de faglige mål. Som eksempel foreslås en kvalitetsuddannelse under visionen om ”Tryghed” ovenfor.

Tid til kerneydelsen: Udviklingen i forvaltningen er gået mod flere medarbejdere med direkte brugertid (sosu’er, sygeplejersker mv.) og færre administrative medarbejdere og ledere. Fra 2009-2011 er der blevet ca. 100 færre administrative fuldtidsstillinger og 160 flere fuldtidsstillinger med direkte brugerkontakt. Det er dog vurderingen, at hvis der i større omfang skal skaffes mere tid til kerneydelsen, skal der gøres mere. Derfor vil forvaltningen arbejde med en række målrettede initiativer, der skal skabe lettere arbejdsgange og bedre systemunderstøttelse (nogle af disse er nævnt nedenfor under konkrete aktiviteter). Desuden skal det nuværende forsøg med besøgsblokke, der skaber mere plads til faglighed og tillid, udrulles i hele hjemmeplejen.

Næste skridt
Fra det nuværende program mangler der at blive afsat midler til bekæmpelse af nedslidning af rengøringspersonale.

Som eksempler på mulige, nye aktiviteter kan nævnes:

• Mere plads til faglighed og tillid i hjemmeplejen: Udrulning af erfaringerne fra pilotforsøg med besøgsblokke, hvor arbejdet tilrettelægges på en måde, der giver medarbejderne mere ansvar for at tilrettelægge hjælpen – og dermed større rum til at benytte deres faglighed i en dialog med borgerne.
• Lettere arbejdsgange via online adgang og bærbare pc’er/tablets til medarbejdere i hjemme- og sygeplejen.
• Nye måder at rekruttere og fastholde mænd - gennem et modelprojekt på et træningscenter (nye arbejdsgange, titler, organisering, annoncering mv.).    

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Med udgangspunkt i udvalgets drøftelse af programmets status vil forvaltningen fremlægge en række budgetnotater på Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetseminar 29. februar - 1. marts 2012.

Endvidere vil den nuværende kvartalsrapport til Sundheds- og Omsorgudvalget fra 1. kvartal 2012 udvides med et nyt kapitel, der indeholder en kvartalsvis status på fremdriften i reformprogrammet.

Endelig vil der i løbet af 2012 tilrettelægges temadrøftelser, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, hvordan målene nås inden for de enkelte visioner. Temadrøftelserne vil bl.a. give anledning til at drøfte anbefalinger fra de analyser, der er gennemført som led i reformprogrammet - f.eks. hvordan kommunen kan bekæmpe ensomhed.
   


            Lene Sillasen

                                                    /Thomas Karlsson

Indstillingen blev godkendt.

 

Forslag fra 6 by kredsen vedrørende regelændringer i forhold til frivillige og hverdagsrehabilitering til socialministeren sendes rundt til udvalget.

Der skal på budgetseminaret gives en status om evaluering af forsøgene vedr. træning ved hjælper samt teknologiindsatserne fra Budget 2012.

Der sendes et notat om ordningen med brobyggere.

Der skal løbende gives en status til udvalget vedr. indsatsen i forhold til  medicin.

Udvalget ønsker en temadrøftelse vedr. profilplejehjem.