Status på indfrielse af effektiviseringspotentialet i velfærdsteknologiske investeringscases

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på indfrielse af effektiviseringspotentialet i velfærdsteknologiske investeringscases til efterretning.

Problemstilling

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 28. januar 2016 blev Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bedt om en tilbagemelding vedr. indfrielsen af effektiviseringspotentialet fra tidligere, større velfærdsteknologiske effektiviseringsforslag.  Forvaltningen fremligger her en status på realiseringen af de forventede effektiviseringer i velfærdsteknologier, som er blevet implementeret siden budget 2015.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i en årrække foretaget investeringer i velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at opnå en højere kvalitet for borgerne, bedre arbejdsmiljø og i mange tilfælde en økonomisk effektivisering. Siden 2014 er det sket på baggrund af en fast model for udarbejdelse af business cases samt efterfølgende opfølgning på, om de forventede effektiviseringer opnås.

I nedenstående ses en gennemgang af de investeringscases, som er besluttet med budget 2015 og budget 2016. Vurdering af investeringscases er baseret på data, som er indsamlet via spørgeskemaundersøgelser på alle plejecentre, interview og observationsstudier på 7 plejecentre samt fokusgruppeinterview og kvantitative analyser i de fem hjemmeplejeenheder.

Samlet viser analyserne, at de velfærdsteknologier, der er blevet investeret i, genererer en effektivisering, men da velfærdsteknologierne ikke er implementeret fuldt ud på alle enheder, er der ikke en 100 % indfrielse af effektiviseringspotentialet.

Status for realisering af gevinsterne

Elektriske hjælpemidler til forflytning (budget 2015)

Forventede gevinster i investeringscase

• Bedre arbejdsmiljø for medarbejdere
• Frigivet medarbejdertid med brug af teknologi ved at færre forflytninger foretages af to medarbejdere
• Samlet økonomisk besparelse i 2016 på 2.345 mio. kr.

Gevinstrealisering

• Den økonomiske gevinstrealisering i 2016 vurderes at være på 60-70 %.

Antallet af elektriske forflytningsredskaber som benyttes på plejecentrene er i perioden 2015 til midt 2016 steget markant, og det vurderes, at der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet som følge af velfærdsteknologierne.  At gevinsten ikke er fuldt realiseret skyldes, at nogle plejecentre ikke benytter alle relevante teknologier. For de plejecentre, som har arbejdet systematisk med implementering af velfærdsteknologierne, ses der en fuld gevinstrealisering.

Velfærdsteknologier til plejecentre: Halv- og helautomatiske senge og hygiejne stole (budget 2016)

Forventede gevinster i investeringscase

• Reduktion i antallet af gange en borger skal løftes/forflyttes i forbindelse med arbejdsgangen personlig hygiejne og påklædning
• Stigning i antallet af borgere, der er selvhjulpne og dermed en øget livskvalitet
• Reduktion i antallet af medarbejdere (fra to til én), der er involveret i personlig hygiejne og påklædning
• Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø ved forflytninger, herunder mere hensigtsmæssige arbejdsbevægelser
• Samlet økonomisk besparelse i 2016 på 1,99 mio. kr.

Gevinstrealisering

• Den økonomiske gevinstrealisering i 2016 vurderes at være på 60-80 %.

Det fremgår af forvaltningens analyse at 96 % af de plejecentre, som benytter teknologierne, vurderer at de halv- og helautomatiske senge giver mulighed for at gå fra to til én medarbejdere i forbindelse med forflytning. Teknologierne vurderes endvidere at forøge livskvaliteten for beboerne væsentligt og medarbejdere på plejecentrene peger på, at teknologierne medfører en forbedring af arbejdsmiljøet. Investeringscasen for hele budget 2016 vurderes imidlertid kun at blive delvist realiseret, da teknologierne kun er udbredt til ca. ¾ af plejecentrene.

Skærmbesøg i hjemmeplejen (budget 2016)

Forventede gevinster i investeringscase

• Sparet transporttid på ca. syv min. pr. besøg
• Hurtigere levering af indsatsen (ca. tre-fire minutter pr. besøg, når det foregår pr. skærm, frem for et fysisk besøg).
• Samlet økonomisk besparelse i 2016 på 1.1 mio. kr.

Gevinstrealisering

• Projektets økonomiske gevinst i 2016 er annulleret på grund af udfordringer med den tekniske leverance

De foreløbige data fra projektet viser, at der i gennemsnit spares samlet ca. 14 minutter ved skærmbesøg frem for fysisk besøg. Om de forventede økonomiske effektiviseringer i 2017 og fremefter realiseres, afhænger således af, om det forudsatte antal borgere kan rekrutteres. De hidtidige erfaringer fra projektet viser, at det kræver konstant fokus og ressourcer at screene og rekruttere borgere til indsatsen.

Vaskeservietter i hjemmeplejen (budget 2016)

Forventede gevinster i investeringscase

• Bedre hygiejne både for borger og personale, så risici for krydskontaminering reduceres
• Bedre arbejdsmiljø for personalet, da tiden i arbejdsmiljøbelastende stillinger reduceres
• Reducering i tid forbrugt på nedre hygiejne på mellem to til syv minutter.
• Samlet økonomisk besparelse i 2016 på 4.6 mio. kr.

Gevinstrealisering

• Den økonomiske gevinstrealisering i 2016 vurderes at være på 75-85 %.

På baggrund af en statusevaluering for brug af vaskehandsker/klude foretaget i løbet af august vurderes det, at vaskeservietterne giver en bedre hygiejne samt et bedre arbejdsmiljø. At den økonomiske gevinst ikke er fuldt realiseret skyldes, at projektet blev forsinket ca. 3 måneder pga. en klage over afgørelsen i udbudsprocessen. Blandt lokalområderne er der forskellige vurderinger af muligheden for at spare tid ved levering af personlig nedre hygiejne ved vaskehandsker/klude. De lokalområder, der har brugt vaskehandsker/klude længst tid, vurderer en større tidsmæssig gevinst, end lokalområder der tog dem i brug senere. På baggrund af statusevalueringen vurderes det endvidere, at vaskehandsker/klude bidrager til et bedre arbejdsmiljø og øger borgernes mulighed for selv at udføre den personlige hygiejne. Dertil påpeges, at vaskehandsker/klude har skabt en mere ensartet kvalitet for borgerne, fordi det nu er forvaltningen, der står for indkøb af vaskehandsker/klude i modsætning til før, hvor borgeren selv stod for indkøbet. Kvalitetsløftet har en social dimension, idet særligt socialt udsatte borgere enten ikke fik indkøbt vaskeklude eller købte meget billige produkter af ringe kvalitet

Fremadrettet indsats for at understøtte realiseringen af gevinsterne ved investeringer i velfærdsteknologi.

Som det fremgår, varierer det, hvor godt teknologierne er implementeret på enhederne, og hvor mange teknologier der efterspørges/benyttes. Analyserne på enhederne peger på, at variationen afspejler, hvor systematisk enhederne har arbejdet med implementeringen – herunder screening af borgernes behov og kobling af udfordringer hos borgerne med potentielle velfærdsteknologiske løsninger.  Den forskelligartede tilgang til implementering har altså stor betydning for den potentielle gevinstrealisering. Forvaltningen har derfor et stort fokus på at udvikle organisationens implementeringskapacitet.

Der er i 2016 iværksat to tiltag, som skal systematisere tilgangen til – og organiseringen omkring implementering af velfærdsteknologi i stor skala. Det ene tiltag, kaldet ”Langgadehus-projektet”, har blandt andet arbejdet med at udvikle modeller og organiseringer, der skal styrke plejehjemmene, så de selv kan forestå størstedelen af implementeringen på sigt, samt afdækket hvilken organisation omkring plejecentrene der er nødvendig, hvis velfærdsteknologi skal implementeres bredt på alle plejecentre.

Det andet tiltag er etableringen af det ”Velfærdsteknologiske akademi”, som blev vedtaget med budget 2017. Det Velfærdsteknologiske Akademi skal sikre et kompetenceløft af medarbejdere og ledere i SUF i anvendelsen af velfærdsteknologi. Dette skal blandt andet føre til en bedre anvendelse af velfærdsteknologi, og dermed medvirke til en øget brug af, og efterspørgsel efter, velfærdsteknologi blandt medarbejdere og borgere.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Forvaltningen vil løbende foretage opfølgning på eksisterende og nye velfærdsteknologiske investeringscases for at understøtte en høj gevinstrealisering.

Katja Kayser

                                                /Nanna Skriver